IV. -rad, adj. se radet.

radet, (part.) adj. [ˈra·ðət; i bet. 2 -ˌra^?- ðət] (nu sj.; i bet. 2: -radig. VSO. jf. enradig. – nu dial. -rad. to rad byg . . seksrad byg. Moth.R12. jf. Feilb.(u. seks-, toradet) samt: Sexrad - Kornet (dvs.: seksradet byg). JPhHage.Kbh.sAmt.(1839).159). 1) (til I. Rad ell. II. rade; l. br.) liggende i, ordnet i rækker. den lange, dejlige Pindoskæde med sine rytmisk radede Tinder. FrPoulsen.HH.205. 2) (til I. Rad; især fagl.) som 2. led i ssgr., hvis 1. led er et num., der angiver antal af rækker; se en-, enkelt-, seks-, toradet; endvidere kan nævnes dobbelt- (D&H.I.122), fem- (Harmonika . . femradet. PolitiE.Kosterbl.⁹/₁1925.2.sp.2), fler- (et stort Halsbaand af flerradede højrøde Koralkjæder. Schand.SB.17. Flerradede Radrensere tager i Regelen 4 Rækker. Sal.²XIX.866), treradet (En treradet Opstilling. VSO.VII.251. PolitiE.Kosterbl.²⁴/₃ 1925.2.sp.2).   spec. (bot. ell. landbr.) til I. Rad 1.2 slutn., i ssgr., der angiver, i hvor mange rækker en plantes blade ell. blomsterdele (spec. kerner i et bygaks) er ordnet; se seks-, toradet; endvidere: fir- (om en bygsort. Olufs.NyOec.I.137. SydfynskeS. 104), fler- (Drejer.BotTerm.107), treradet (VSO.VII.251).

II. Rad, en. [rɐð] (dial. Raa. LHBing. Lesøe.(1802).169f. jf. Feilb. u. radgarn). best. f. -en [ˈra^?ð(ə)n] flt. -er [ˈra·ðər] (FrederikshavnsAvis.¹⁵/₉1930.3.sp.9. jf.: Raddernes Forkortelse. Forordn.(Kvartudg.)¹⁵/₁₂ 1750.§4) ell. -e (OrdbS.(Fyn). jf. Bundgarnsrade. Drechsel.Saltvfisk.34. Hovedradene. smst. Løberadene. smst. LovNr.56 ⁵/₄1888.§23). (egl. sa. ord som I. Rad (1.2); jf. Radgarn; fisk.) temmelig langt, lodret garn (som regel sat fra landgrunden ud mod dybet), der, som del af et bundgarn ell. en (aale)ruse, leder fiskene ud til (ind i) selve bundgarnet (“hovedet”) ell. rusen (jf. Ledningsgarn og Løberad 1); ogs. om risgærde, tremmeværk olgn. i aalegaard, der skal lede fiskene. Et Bundgarns Stade med Bom og Rad skal bestaae af 42 Favne. Forordn.¹⁵/₁₂1750.§2. Naar Fisken paa sin Vandring møder det lange Ledningsgarn (Raden) . . følger den denne ud ad og kommer derved ind mellem Raden og Armene. Frem.DN.117. LovNr.93 ³¹/₃1931.§7.

I. Rad, en. [rɐð] Høysg.AG.137. (sj. Rade. Drachm.DG.132. sa.DJ.II.283. Blaum.Sk. 26. KLars.SF.106(ændret til Rad. sa.Skrifter.II.(1921).278)). best. f. -en [ˈra^?ð(ə)n] ell. (nu næppe br.) -den (i bet. 5: Moth.R13. Cit.1789.(RibeAmt.1919.12)); flt. -er [ˈra·- ðər] ell. (nu næppe br.) -der (LTid.1742.54) ell. (nu dial.) -e (Lodde.NT.274.362.402. Grundtv.PS.I.86.VII.47. HCAnd.(1919).I. 173. jf. Feilb.) ell. (nu næppe br.) d. s. (i forb. som: ti Rad Aarer.JBaden.Horatius.I. 432. 2 Rad Knapper. MR.1816.414). (glda. rad (i rad, i orden. Suso.186), oldn. rǫð, række, ogs.: strandvold, (m)nt. rad(t); oprindelse uvis; jf. II-III. Rad og Raaling; sml. Rej) 1) forholdsvis lang, (som oftest) lige linie, der dannes ved opstilling (anbringelse) med regelmæssige mellemrum af personer ell. ting umiddelbart ved siden af ell. (sjældnere; jf. PEMüll.³495) bag hinanden; række. (ofte efter præp., navnlig i; om de faste forb. af, i, paa rad se bet. 6-8).    1.1) (nu sj. i alm. spr.) m. h. t. personer (og dyr). Heste-Stalden er skiøn og bred nok til to Rader Heste. EPont.Atlas.III.560. *omkring det gyldne Taffel sad | En . . Rad | Af Konger. Sander.Harp.9. *henad Bænken i den lange Rad | Guldhornet gik. Oehl.L.I.124. *snart traved de i Rader, | I Flok snart Hestene sprunge. sa.HK.102. Drachm.DG. 132. Feilb.   spec. om geled, række af soldater. Holb.DH.I.12. Mandskabet staaer stille udi deres Rader, eller Gelidder. SøkrigsA.(1752).§801.stk.1. Soldaterne stode i tætsluttede Rader. VSO. Drachm.SH.57. (foræld.) om afdeling soldater, opstillet i “gader”, hvorigennem delinkventen ved spidsrodsstraf skal gaa. *(de) slæbe | Ham (dvs.: en tyv) til opstilte Rad, | Som Stielelysten dræbe | Med myge Grene gad. Wess.102. Delinqventen (skal gaa) igjennem Raden. MR.1791.415. komme i de lange Rader dvs.: løbe Spidsrod. VSO.   (jf. bet. 3.2) i billedl. udtr., der betegner stilling, plads i en række. *Han staaer som den Første i Jægernes Rad (dvs.: er den dygtigste blandt jægerne). Blich.(1920).XXI.110. *Nu vil jeg (dvs.: det danske sprog i Sønderjylland) glad | Sidde, hvor jeg sad, | Fremmest vil jeg gaae i de Dandsendes Rad. KKarstens.S. 212. Feilb.   (jf. Radgaas; sj.) om træk af fugle i lige linie. vAph.(1759).   (jf. bet. 7-8) i forb. som rad i rad. *En Mængde Karle ved Døren sad, | Holdt Heste ved Bidslerne, Rad i Rad. Oehl.XXIV.247. jf.: *Alnaturen er nu kun en andagtjublende Kirke . . | Fromt Smaablomsterne parviis her i de grønlige Stole | Sætte sig, Række ved Rad (sa.PSkr.I.248: Rad ved Rad), pyntet i Helligdags-Dragt. sa.(1844).XIV. 109.    1.2) m. h. t. ting; nu navnlig om ordnet række af smaagenstande, især perler (paa snor), knapper paa tøj olgn. du skal lægge (kagerne) i to Rader (1931: Rækker), sex i hver Rad (1931: Række). 3Mos.24.6. paa Kraven 2 Rader Tresser.MR.1802.131. *for mit Øie stod Bøger i Rade. Grundtv.PS. VII.47. *Hun har en Rad af Perler jo om Halsen. Hauch.DV.I.80. en Rad af Havestole stod der allerede. Gylb.III.128. en Rad af Kanoner (et Lag). Fisker.SøO. de færdige og trinde Pølser skinnede i lange Rader. Bang.T.58. Motorjakke . . 2 Rækker Knapper foran, 4 i hver Rad. PolitiE. Kosterbl.¹⁰/₁₂1924.1.sp.1.   om tandrække. Tænderne (hos en haj-art) ere meget spitze . . der af (er) vel 5 eller 7 Rader . . i hver anden voxen.Pflug.DP.1117. *et Menneskes Sjel, den fanger man ei, saa den atter | Vendte tilbage, naar først over Tændernes Rad den er fløiet. Wilst.Il.I. v.409. *(ræven) spejler sine Tænders Rad | udi den klare Kilde. Rich.I.50.    om række af aarer paa et større rofartøj. Skibet havde 20 Rader af Aarer. Holb.Ep.III.268. Marcus Antonius's Skibe . . havde sex til ti Rad Aarer. JBaden.Horatius.I.432. hertil adj. som femradaaret (Moth.F136), fireradaaret (S&B.I.228) og treradaaret (VSO.VII.251. S&B.II.497. en treradaarig Galei. Goldschm.NSM.IV.174), jf.: en Trerader. NisPet.SG.354.   (nu næppe br.) om lag (2.2) i bygning. han byggede den inderste Forgaard af tre Rader udhugne Stene og en Rad tilhugne Ceder-Stolper (1931: tre Lag Kvadersten og et Lag Cederbjælker). 1Kg.6.36. En rad stên i bygning. Moth.R13.   (jf. Rade-løv, -mos) om blade ell. andre plantedele, der sidder regelmæssigt ordnede i rækker; spec. (landbr.) om (de to ell. seks) lodrette kernerækker i et bygaks. Bygget . . haver smaa Ax, hvor imellem ofte er mange kun med to Rader Korn. JPPrahl.AC.52. VSO., MO.(u. Radbyg). nu især (landbr. ell. dial.) i forb. som staa i røde rader, om byg, langs hvis kerner der fremkommer røde striber som tegn paa modenhed. Feilb. jf.: Byg, som . . modnes, uden at gaae i Rødrade, som man kalder det. DDidrichsen.Huusholdnings-Calender.1802.18. CDalgas.VeileAmt.(1826). 128. talem.: man skal høste byg i røde rader, se Byg.    1.3) bet. 1.1-2 i faste forb. buntet rad, se buntet 2.1. (l. br.:) lige rad. MO. MHans.S.20.    gaa raden igennem, (dagl.) gaa rækken igennem; ogs.: gennemgaa, udføre en række af ell. flere (sammenhørende) (be)handlinger. OLGrønborg.Vendelbomål.(1884).16. slutte raden, (l. br.) være den sidste i en række. MO. 2) (videre anv. af (og undertiden m. overgang til) bet. 1.2) m. særlig forestilling om liniens, rækkens ubrudthed, ubrydelighed, sammenhæng ell. om dens kontur, omrids; ogs.: (smal) stribe, bælte.    2.1) om række af planter; spec. (nu l. br.) om række af træer (jf. Allé). Ew.(1914).II.24. tvende Rader af høie Graner. Blich.(1920).VII.75. *Det nedrevne Slot . . Spor af Terrasser i Træernes Rader. Hrz.D.I.198. KLars.SF.106.   (jf. radsaa; især landbr.) m. h. t. korn, kartofler olgn., der er saaet ell. lagt i rækker; ogs. om række af mejet korn ell. stakke. Naar (græsset) er vel tørt, rauses det (rives det sammen) i lange Rader. JPPrahl.AC.62. Saaer man meget tyndt i Raderne, saa kan Lugningen . . undværes. Olufs.Landoec. 179. (lugefolkene) gik paatværs over de lugede Rader henimod Diget. JakKnu.LS.9. I disse Dage blev der stjaalet fra Raderne paa Marken et Læs Korn hos selve Sognefogden.Thuborg.K.162. FrGrundtv.LK.240. Feilb.    2.2) (maaske m. tilknytning til III. Rad; jf. Bjergrad; nu sj.) om række af bjerge ell. bakker; ogs.: bjergryg. en ujævn Rad af nogle langtbortliggende Klipper. Ew.(1914).I.145. en Rad af Skjær og Klipper. Fisker.SøO. *Klitternes Rad. Rich. I.6.    2.3) (jf. bet. 2.5; nu l. br.) om husrække. EPont.Atlas.II.265. *mure Bygninger i lige Rader | Med breden Torv og rummelige Gader. Oehl.HE.98. *(han) Bygged Huse – hele Rader, | Som han deelte af i Gader. PalM.VII.90. Kaalund.83.    2.4) (nu næppe br.) om en afgrænset del af et større bygningsværk; fx. om flugt af trappetrin. vAph.(1759).   om stokværk, etage. der var omgang mod omgang, i tre rader (1871: Stokværk).Ez.42.3(Chr.VI). Det kæmpestore Theater med sine tilhyllede Loger, der hæve sig i sex Rader over hinanden. HCAnd.SS.II.328.   om stole-, bænkerække paa tilskuerplads. Borgmesterens Frue (sad ved koncerten) i anden Rad. Rahb.Tilsk.1793.709.    2.5) (jf. bet. 2.3-4; jf. Raaling; dial.) om længe (I) af en bygning. Feilb.   især som 2. led i ssgr., se Isterrad samt MDL. Feilb. DF.1930.111f.    2.6) (jf. u. I. Mølle 2.5) om række af tre brikker i brætspil, navnlig i tavl (møllespil, radtavl). Faar man en Række, en Rad, har man Lov til at tage en af Modstandernes Brikker. HjLegeb.114. især i forb. som drage (Moth.S964. VSO.VI.972) ell. trække i rad, faa dannet (etableret) en saadan række; lukke en række. *Et Bretspill er der, som med trende Brikker spilles, | Hvor den har vundet, som i Rad kand sine faae. Falst. Ovid.46. VSO. Feilb.(u. radtavl, rendehest). trække af rad olgn., ophæve (aabne) en saadan række. VSO. HjLegeb.115. spec.: trække af rad og i rad, trække (med en brik, “rendehesten”) snart fra den ene, snart fra den anden af to rækker, der derved vekselvis aabnes og lukkes; faa en rendehest, en svikmølle i gang. VSO.V.R82. sml. HjLegeb. 115. jf.: de Rendeheste (dvs.: om sladderhanke), der, efter et vist gammeldags Spil at tale, trak af Rad og i Rad, af Club og i Club, og bragte Nyt. Rahb.E.V.228.    2.7) (jf. bet. 3) om linie ell. streg; dels (nu arkais. ell. dial.) om skrevet ell. trykt linie i bog, brev osv. Langebek.Breve.433. hver Side og Rad i Bogen. Pamela.I.a6^r. Grundtv. PS.III.383. Rist.P.89. Feilb.   dels (nu næppe br.) om stribe, fure. Rader i løberen (dvs.: en møllesten). Moth.R13. jf. bet. 2.1 slutn.: Derefter saaer man Kornet udi de med Aaeret (dvs.: ploven) giorte Rader. JPPrahl.AC.37. 3) overf. anv. af bet. 1, som udtr. for rækkefølge.    3.1)  om enheder og størrelser, der følger efter, afløser hinanden i en vis orden; række; serie. For at maale den Virkning, som Luftens Modstand har paa Kuglernes Hastighed, har (forf.) sammenlignet to Rader af Erfaringer. LTid.1761. 401. jeg tænker over, at jeg tænker derover, og deler mig selv i en uendelig tilbageskridende Rad af Jeg'er, der betragte hinanden. PMøll.(1855).II.92. *den lange Rade | af Udgiftsposter (i en regnskabsbog), | der summer sig ned. Blaum.Sib.130. jf. bet. 7.1: et smukt Haandskrift . . skrevet med Capitalbogstaver paa fiint Pergament uden Skillerum imellem Ordene, og Meningerne i een Rad og Følge. ACHviid. Dagbog.I.(1787).298.   † (mat.) række; progression. vAph.(1759). Progressio Arithmetica er altsaa en Rad Tall, som stiger ved et og det samme Talls Addition. Cramer.(1762).22.   om rækkefølge i tid. deres store Erfarenhed, sanket i en lang Rad af Aar. Suhm.VI.66. jeg blev indviklet i en Rad af Fortredeligheder. Kruse.(ForSandhed.VI.116). *Hun drømte – og en Rad af Aar svandt hen, | Og selv hun saae sig som et Barn igjen. PalM. VII.13.    3.2) (jf. Arve-, Kongerad; nu sj.) om række ell. gruppe af personer, der følger efter hinanden, kommer i rækkefølge. denne Rad af Essayister, der er den prægtige symfoniske Linje i det nittende Aarhundredes franske Literatur. Kehler.(Pol. ²²/₁₂1920.7.sp.5).   især om (efter hinanden følgende led i en) slægt, slægtrække, generation. *En yndig Rad (rettet fra: talrig Slægt. Ew.(1914).VI.5) af ædle Poder, | Som ligne Fredrik og Hans Moder. Ew. (1914).III.7. Blich.(1920).XII.178. *evigt lader jeg din Sæd bevares | gør for Slægters Rad din Trone stor. EBrand.S.166.   † i forb. m. efter, om rækkefølge i tid ell. rang. Det er ikke alleene fornødent til saadant Herredoms Dannelse, at der opstaaer 3 slige Helte; men end ogsaa at de følge efter den Rad og Orden, som meldt er.Holb.Hh.II.156. han (rakte) hende Vandet af en Kilde; derpaa Kongen, Dronningen og alle efter deres Rad, og drak selv tilsidst. Suhm.(SkVid.X.21).    3.3) (nu næppe br., jf. dog udtr. som snakke en rad hen, sige en hel del betydningsløst. Feilb.; sml. ogs. bet. 5, 6.2 og 7.4) som udtr. for retning. Fra Torvet er endeligen den øvrige Deel af Stranden indtil Raadhuuset, samme Deel kaldes ogsaa Stranden, ikke fordi den ligger ved Stranden . . men fordi den er i samme Rad med den rette Strand-Gade. Holb.Berg.39.   om handlings (fortløbende) udvikling, fortællings (sammenhængende) forløb. *Men i min Rad igien (dvs.: tilbage til min beretning)! Man saae mig før | Tæt uden for min Herskerindes Dør. Bagges.I.44. 4) (jf. bet. 1.1 og 3.2; sj.) uden (tydelig) forestilling om opstilling ell. rækkefølge, om gruppe af personer (med et vist indbyrdes forhold); flok; skare. Moth.R13. en Rad Engellændere lærte en Rad Nordmænd Arbeidet rigtigt. Oehl.Er.IV.183. *Vær hilset, o vor høie Gjæst, | I Folkets tætte Rader. Heib.Poet.IX.273. Drachm. DJ.I.384. *Lad os gaae i samlet Rad. Heib.Poet.II.364. smst.IX.241. 5) (til bet. 3 og egl. om en persons plads i en række) som betegnelse for, at noget tilfalder en, bliver ens lod efter rækkefølge, tur; især (dagl.) i forb. som nu kommer ell. (nu l. br. i rigsspr.) er (Æreboe.58. Skuesp. XI.39. Oehl.VI.99. Blich.(1920).VII.68. Feilb.) raden til os, nu er det vores tur; nu faar vi lejlighed til noget, ell. nu sker der os noget. Moth.R13. Ravnen skal drikke hans Blod; og siden skal Raden komme til Hakon. Suhm.(SkVid.XII.103). endelig kommer Raden til mig at jeg faaer dig fat du Ertsbedrager! TBruun.(Skuesp.I1. 73). de aflagde ham Alle den Ed . . men da Raden kom til Svend Trøst, traadte han tilbage. Ing.PO.II.64. naar Raden kom for hver Pige, at hun skulde gaae ind til Kong Ahasverus. Esth.2.12(Chr.VI og 1931 afvig.). Sesaa! Sesaa, nu kommer Raden til Dig, Amalie. Kan Du se Stokken her? ChrEngelst.Svig og List.(1909).13.   (nu næppe br.) i andre forb. (døden) tager hellere de Lykkeligere. Naar mon Raden falder mig til? Blich.(1920).XXVII. 179. smst.XXX.30. Saa længe som Forfatteren er Undersaat i en Stat, hvori . . Uordener herske, saa længe kan Raden lige saa let forestaa ham som nogen anden, til at lide ved disse Uordener. PA Heib.US.217. *Nu treffer Raden dig, at du skal overvindes. Graah.PT.II.74. ViborgSamler.¹⁸/₁₂1824.2.sp.2. MO. 6) af rad.   6.1) trække af rad, se bet. 2.6.    6.2) ligge, være af rad, (til bet. 3.3; jf. bet. 7.4; dial.) ligge, være af vejen, afsides. MDL.(Lolland). Feilb. OrdbS.(sjæll.). 7) i rad.   7.1) til bet. 1: i, paa række; især om personer ell. genstande, der uden at berøre hinanden er opstillet, anbragt med regelmæssige mellemrum. *(han) vidste, hvor der laae vel mangen Steeg i Rad. JFriis. 47. *Gik alle Konger frem i Rad, | I deres Magt og Vælde, | De magted' ey det mindste Blad | At sette paa en Nælde. Brors.74. 4 Værelser i Rad. S&B.   (jf. u. bet. 8.1; nu dial.) i talem. som: “Rider i Rad!” sagde Oluf Daa til sine Hofmænd, da han havde kun to. Mau.7914. I rad, i rad, sagde bonden, som hafde kun ên ko. siges til en broter, som praler om sin rigdom og er dog en stâder. Moth.K 224. NvHaven.Orth.138. jf. Feilb.   i forb. m. ord af sa. ell. lign. bet. *De stiller Sig i Rang og Rad. Cit.1717.(NkS4°820.77). *Her staae vi nu i Flok og Rad. Brors.12. *Pesten sig rundt i Stad | Har sneget om, | Saa Huus paa Huus i Ring og Rad | Blev Lade tom. Grundtv.SS.II.351. Han trak Skuffer ud og viste hende Sølvtøjet, der laa i Rad og Række. KMich.SSF.218. i Rad og Geled. Bl&T. i rad og rej, se Rej.   (dial.) i videre anv.: i god orden; i lave. EHHagerup.69. Feilb.    7.2) i brætspil; se u. bet. 2.6.    7.3) til bet. 3, om rækkefølge. Vi saae visselig hen mod 100 Engelske Miile i Rad intet andet end et øde og ubeboet Land. Robinson.I.43.   især om rækkefølge i tid: i træk. Jeg har nu været tre gange i rad paa Børsen, i forhaabning at faae Penge. Holb.11J.I.1. De maatte hele Dage igiennem og mange Dage i Rad arbeide og slaae, og slaae og arbeide. Mall.SgH. 250. Efter saadan Behandling har jeg 15 Aar irad ikke sporet mindste Brand (i kornet). Blich.(1920).XXII.54. han . . nøs to Timer i Rad. Heib.Pros.VIII.526. *Tre Gange irad gik Svensken paa, | Og tre Gange gik han tilbage. Drachm.DM. 152. OrdbS.(Fyn).    7.4) (til bet. 3.3; jf. bet. 6.2; dial.) i forb. som det er i rad for ell. hos (Grundtv.Myth.364) en, egl.: det er paa ens vej (MDL.); især: det er en bekvemt; det passer en, forekommer en rigtigt. Det er just ikke i Rad for mig, at vi slet ikke skal ses hele Vinteren, da der dog netop nu er saa meget for gode Venner at tale om. Grundtv.Breve.99. “Danskerens” Læsere og Læserinder har vist alle ønsket at see en . . paalidelig Beretning om Idsted-Slaget, saa det maa have været dem i Rad, at jeg forleden stillede den Forespørgsel til Krigs-Ministeren. sa.Dansk.IV. 181. OrdbS.(Loll.-Falster). 8) paa rad.   8.1) til bet. 1: d. s. s. i rad 1; nu navnlig om smaagenstande, der er trukket paa en traad; tidligere undertiden om personer i gaasegang (S&B.). foran Kaminen, hvor den blanke Ildstang, Ildskulle etc. bestandig paraderer paa Rad. Grundtv. E.15. trække Perler paa Rad. S&B. *I Danmark ligger der Hus ved Hus, | vel tusind smaa Huse paa Rad. Sødb.GD.131. Pigebørn er lattermilde . . og mest, naar de gaar 4 paa Rad. Pol.⁶/₅1934.Sønd.22.sp.4. m. overgang til bet. 8.2: *Sorrig og Glæde de vandre tilhobe, | Lykke, Ulykke de gange paa Rad. Kingo.265. *Atten Børn gik frem paa Rad | Hos hans (dvs.: Tordenskjolds) Far i Throndhjems Stad.GRode.FU. 76.   (jf. u. bet. 7.1; især dial.) i talem. som: alle paa rad, sagde kællingen, hun havde kun een gaas. Wiwel.231. se ogs. u. Gase.    8.2) til bet. 3: d. s. s. bet. 7.3. *Jeg tvende Dage ei paa Rad | Saae hende nogensinde glad. Wess.210. i Familier, hvor de har faaet syv Pigebørn paa Rad, helmer de ikke, før de har faaet en lille vindøjet Pjert af en Dreng til sidst. EdvLehm.(Dag Nyh.¹¹/₉1927.11.sp.3).1.1 om række af årer på et større rofartøj. toradaaret (Bl&T.1468).   1.3 gå raden igennem. være ell. gå raden rundt, (jf. Omgang sp.520,12ff.,Række sp.104,14ff.). de kommer ikke en Gang til. Naar de har været Raden rundt (: prøvet alle muligheder) , saa maa de søge sig en ny Chance. AaseHans.HS.109.   

III. Rad, en ell. (nu kun dial.) et (Poul Ped.DP.10. Brors.120.323. Feilb.(vestslesvigsk)). [rɐð] best. f. -en [ˈra^?ð(ə)n] flt. -e (især i bet. 3; i bet. 2: JLange.II.1. D&H. jf. Feilb. samt (i bet. 1) best. f. Raddene. Lægen.VII.183) ell. (sj.) -er (navnlig i bet. 2; i bet. 3: HHLund.Lørdag.(1933).89. jf. VSO.). (ænyd. d. s. i bet. 2 (Kalk.III.548. ASVedel.Saxo.(1575).238); jf. sv. dial. radä, kernehus i æble, skelet, no. dial. rade, stænge over lo; vistnok sa. ord som I. Rad 1.2 og egl.: række af ben, knogler, skelet, mulig opr. forkortelse af Benrad; jf. Rygrad) 1) om (hele) benbygningen, skelettet i et legeme; jf. Ben- (1), Hvirvel-, Rygrad samt bornh. ra, ryg (i forb. som få en over ran). Esp.466.   (sml. Radmarv; jy.) i faste forb., om rygraden, se Feilb.   (som gengivelse af lat. spina; anat.) † om fremspring, torn paa knogle. Herpaa fæster Muskelen sig til den øvere Rand af hele Skulderbladets Rad (spina scapulæ). Myol.(1791). 17. smst.52.   i videre anv., om det til grund liggende, de mere faste ell. solide dele, “skelettet” i noget; fx. † om ribber i blade, stængler: Raddene af den hvide og Savoykaalen betynge Maven og Tarmene meget stærkere, end de yngste Blade. Lægen.VII.183. † om rodstykke af en træstamme, jf. Trunterad (dvs.: stamme, stub af elletræ). Sort. (SamlDanskeVers.¹VI.176). 2) skelet af døde mennesker ell. dyr, naar kødet er borte.    2.1) (nu l. br. i alm. spr.) i egl. bet.: benrad (2); ogs.: raadden krop; aadsel. *I Morgen hænger hand i Gallen, som en Rad. Cit.1701.(Kyhn.PE. a7^r). *Hans Krop . . | Den bad de Høgen pille, | Saa Raden blev til Rest. PMøll. (1855).II.35. gamle stive sorte Lig indtørret til Raden. JVJens.CT.55. de for Flæsket befriede (marsvine-)Kroppe (Raderne).AarbOdense.1921.633. Esp.466. Feilb. OrdbS.(Falster). jf. bet. 1: *Hans Legem blev en Rad af Been, | Hvorpaa et Dødninghoved green. Bagges.NblD.358.   om dødning, genfærd olgn. *Dødens Rad | Dig ey forfærde kunde. Brors.24. jf.: *Jeg saa den sorte Døed paa sin Helheste-Rad. Sort.Poet.75.   (jf. bet. 2.2) i sammenligninger ell. billedl. *Har jeg for den gandske Stad | Været som et stinkend Rad, | Da skal hver Mand see og kiende, | At jeg vil mig nu omvende. Brors.120. *Vi Sonden vil sænke til Bunden, | vil skrælle Kjødet af Raden (dvs.: om ubarmhjertig kritik). Schand.FS.10.    2.2) (dagl., især nedsæt. ell. spøg.) radmager krop; ogs., især i forb. som (ingen) tøj paa raden, om krop i alm. *Sit eget Liv og slunkne Rad | Han (dvs.: den gerrige) selv med Sult forpiner. Falst.197. *Naar Soelen brænder, som en Glød . . | Da har man jo bag hvert et Blad | Abskonsel for sin matte Rad. Stub.69. de magre, gamle Rade, Ribera . . maler med en saa glimrende Dygtighed. JLange.II.1. Rent umanerligt saa han voksede og sled – det var ikke til at holde Klæder paa Raden af ham. AndNx. PE.I.258. (de) gik klædt i gamle Skindpelse der ikke havde været af Raden i tyve Vintre. JVJens.NG.85. “Ingen Sul paa Raden,” vilde Mor sige, hvis hun saa mig. Bønnelycke.Sp.93. Gravl.Vejrgabet. (1917).103. CReimer.NB.146. jf. Esp.466. Feilb. samt Rietz.518(skaansk). 3) (jf. Kadaver (2.2), Katterad, Krop (I.3), Skrog i overf. anv. samt u. Aadsel 2, Benrad 2; dagl.) som nedsæt. (ell. spøg.) betegnelse for menneske, dyr ell. ting.    3.1) (dagl.) om person; ofte i forb. m. adj. m. nedsæt. bet.; ogs. (uden nærmere bestemmelse) som et (forholdsvis mildt) skældsord, om en snedig, snu person, en gavtyv. doven rad. Moth.R12. der har været Fixfaxerier med Breve mellem ham og vor Rad af Fuldmægtig. Ing.LB.I.91. jeg skal være en Rad (alm.: vil være en skurk), om jeg kan begribe, hvem det er. RudBay. EP.II.152. JHelms.NV.79. (han) er en stor Rad, der prægtigt forstaaer at bære Kappen paa begge Skuldre. Bergs.PP.616. de rige Rade, som uretmæssig ranede Profitten til sig. RSchmidt.MD.129. De Apotekere har alle Dage været nogle Rade. Wied.US.I.22. Han er en klog Rad! And Nx.DM.II.2. en hul rad, se II. hul 4.    de yngste Kadetter (paa søkadetakademiet), “Radene”, som de kaldtes. Victor Hansen.Minder.(1927).58.   være en rad efter, være ivrig efter; være en gavtyv efter; navnlig om pigejægere: Baronen . . er en Rad efter Fruentimmer. Blich.(1920).XX. 73. Hjortø.OS.140.   tidligere spec. som (jarg. ell. spøg.) betegnelse for ægtemanden. *Ved Fadet sidder hendes “Rad” . . | Blandt Nybo'ersfolk en Ægtemand | Saaledes man benævner. Holst.IV.3. ARecke.Pantser, eller Ikke - Pantser.(1862).4.    3.2) om dyr. her er Slanger . . nogle Satans store Rade. Rud Bay.EP.II.41.   (dial.) om daarlige, magre kreaturer. Feilb.    3.3) om (store ell. klodsede) ting. de dampede paa store havannacigarer, nogle giftige rade var det ┆3.1 en af yngste årgang kadetter på Søkadetakademiet. ældre: WCarstensen.Den gamle Skole.(1882).81.   

Rad-, i ssgr. især til I. Rad (jf. Rade-).

II. rade, v. [ˈra·ðə] (tidligere ogs. (skrevet) radde. Moth. R13). -ede. (ænyd. radhe op, forsyne med rækker af besætning, sv. rada, no. rade; til I. Rad (1); jf. radende, radet; l. br. uden for dial.) 1) trans.: sætte i rad(er); anbringe i række(r). Moth.R13. rade Perler paa en Snor. Levin.(jy.). især m. h. t. korn (Feilb.) ell. tørv: Dagene gik med Tørv og atter Tørv. (Tiden gik) med at skrue og rade. Hulda Lütk. Degnens Hus. (1929).12. OrdbS.(sjæll.).   (jf. sammenrade) i forb. m. adv., navnlig op. rade (perler) op, rade dem sammen. Levin. (jy.). Lidelsesredskaberne (“arma Dei”) (er) sammenhængsløst . . radet op omkring den mishandlede (dvs.: Kristus). KunstmusA. 1924-25.93. jf.: vore Markskrigere (har) nogle Snorer opradede Tænder hængende om Halsen. Rabener.Satirer.(overs. 1758).35. i videre anv.: sætte paa plads. jf. †: (hun tager) hvis det udfordres vel ogsaa et Garnitur af konstige Tænder af Elfenben med Guld, for at indrade dem i det tandløse Kjød. Frank.KL.191. 2) refl. ell. (sj.) i pass. (HansHenriksen.Egeløv.(1925). 33) ell. (især) intr.: staa (ligge, være) i række. Boutik rader sig til Boutik.Høyen. Breve.107. *Folk klumper sig og rader (dvs.: gaar i rækker) | ned ad de lange Gader, | står sort om Banegården (dvs.: ved pinsetid). Rørd.GD.46. Feilb.   især om radsaaede planter: komme op, ses i rader (I.2.1). Roerne rader lysegrønt over gammel Mosebund. Rørd.HS.23. Kornet rader nu, og Kirsebærtræerne blomstrer. Pol.¹²/₅1935.8. sp.4.