Tejst, en. [tai'sd] ell. (nu alm.) Tejste, en. [ˈtaisdə] († Tejster, en. Moth. T67. – dial. Tiste. Kjærbøll.736. Lieberkind. DV.VIII.28). flt. -(e)r [ˈtai'sdər, ˈtaisdər] (ænyd. d. s., sv. tejst (dial. ogs. teste, tist), no. teiste, oldn. þeisti (jf. isl. þeista, teista); navnet vistnok efter den fine pibende lyd, som fuglen ofte udstøder under sin flugt)  alkefugl af slægten Cepphus; især om C. grylle, grylletejste; ogs. (efter ældre zool. systematik) om forskellige alkefugle af slægten Uria; lomvie (jf. Klaus 2.2, Krageand 1-2, Makrelfugl, Sildepirris, Sødue). Pflug.DP.20. Alker, Teister og Lommer skrege inde i Fuglebjergene. Hauch.VII.480. OrnitholFT.I.13. kortnæbbet, langnæbbet, ringeløjet, tyknæbbet tejste, se kortnæbbet osv.