II. være, v. [
ˈvæ·rə (Høysg.AG.78), dagl. væ·ɹ olgn., tryksvagt væɹ]
kbh. (vulg.) og nordsjæll. vere. Gu' vere lovet.
OBock.Rasmus Kradsuld.[1907].9. især i forb. lade være
(se u. bet. 2.
3). om dial. vare se sp. 83458ff..
præs. er [ɐ̤
r]
(èr.
Høysg.AG.89) ell. (dagl., især tryksvagt) m. former som [æ,
ə]
(jf. Æddu tosse Dreng! Du staaer nu og vælter Rakvirket!
Fritz Jürg.nr.52) ell. (kbh.) [
ɐ];
undertiden (næsten) helt forsvundet (ved sammensmeltning med foregaaende ord), jf.: Naa Karen! ka do nov lavæhr aa la Rasmus kom dei fo nær menn jæ'e borte.
smst.nr.78. dehjo
(dvs.: det er jo) . . den stærke Stenhugger.
CHans.F.225. *Det' mig, der' Herre her, og I skal kun lyde.
KAbell.M.12) ell. (uden for ssg. overvære
(jf. ogs. undvære
) kun ved sammenblanding med V. vare
ell. efter ty. währen,
se sp. 83458ff.) værer;
2. pers. ent. (uden for dial. (se Kort.167. Feilb.) foræld. ell. arkais.) est [æ
?s
d, især tryksvagt æs
d]
(formen er alm. i folkeviserne og heraf paavirket litterær tradition; i biblen findes formen ikke efter udgaven 1728, men er alm. i salmer, se MCChristensen.Psalmekonkordans.(1907- 09).214f.; alm. (ved siden af er
) i Holb.s komedier og Kom Grønneg. (men i Orthogr.113 synes Holb. at tage afstand fra den); NvHaven. Orth.13 nævner den som eksempel paa “Barbarismus”,
og Høysg.S.256 udtaler: “du skalt, vilt, est, varst . . saaledes tale adskillige Kjøbenhavnere endnu.”
senere synes formen kun brugt i højtid. og arkais. sprog; som eksempler nævnes: Ew.(1914).III.153.160. *Viid Du est fattig, thi maa Du bukke.
Abrah.(Rahb.Min.1790.I.285). *Saa est du nu da skriinlagt, Hakon Jarl! | I Thoras Kiste.
Oehl.III.157. *Lovet være du, Jesus Christ, | At du Menneske vorden est.
Grundtv. SS.I.344. *gak her fra, du Ildværksmand! | Og vid, du est i Kirkens Band!
sa.PS.III. 198. Almægtige Gud! . . Du est mit Vidne, at jeg er uskyldig.
Blich.(1920).XIV.174. Est du gal?
Bredahl.I.81. den arkais. anv. gaar i nyeste tid over i den spøg., fx.: O, gamle Slendrian, Du bedste af alle Parykblokke, Du est endnu en velset Gjæst i det 19de Aarhundre
(de). FrOpffer.BV.132. Hvi est du, Moralist, saa streng?
Tolstoi.AnnaKarenína. I.(overs.1929).484), (nu kun dial., sammensmeltet m. flg. pron. du:
) estu. *Hvi estu nu saa taus.
Jernskæg.D.57. Ha! ha! estu der Strattenrøver!
Holb.Didr.5 sc. estu værd, du skulle hâ saadan en Fâr, som jeg er.
Kom Grønneg.I.146. Jeg har giort altsammen, som du har befalet mig, er der noget forseet derved, saa estu selv skyld deri.
smst.IV.100. Esp.§195,1. Kort.166; flt. er ell. (foræld., jf. Bek.Nr.18415/
121900) ere [
ˈæ·rə,
ogs. ˈe·rə]
(jf. Dania.VII.145ff.). præt. (uden for ssg. overvære,
der i reglen har regelmæssig (svag) fortidsbøjning) var [
vɐr]
(Høysg.AG.89) ell. [
vɐ]
(jf. Jesp.MFon.296. (som kbh.:) min Hat . . va reent forderret.
Allen.DS.II.691. (som sjæll.:) ded va skrappere.
Bøgh.UF.II. 73. jf.: De-v' dov mærkeligth!
Gravl.EB.134). 2. pers. ent. (nu kun arkais. ell. dial., jf. Esp.§200,1) varst [
vɐr̥sd]
(jf. Holb.Orthogr. 113. Høysg.S.256 (se sp. 83030); som eksempler kan anføres: *du varst dig saa liden, | der du varst given mig.
DFU.nr.6.21. *O Land . . | Du varst et jordisk Paradiis.
Ew.(1914). III.133. *Vi meente, du varst saa fornem nu, | At Fiskerpigerne glemte du.
Oehl.XXX. 104. *Varst du ej madgrisk | og vinkær også?
FrHamm.EK.84. Jo, Marie! du varst iversyg.
JPJac.I.208); flt. (foræld., jf. sp. 83058) vare (eksempler i citaterne ndf. – nu undertiden spøg. (som efterligning af prædikenstil olgn.) i udtr. som: efter sin straalende Entré tog han
(dvs.: en skuespiller) tilbage til sit Udgangspunkt
(dvs.: en grønthandel) . . Grundene til hans Tilbagetog vare forskellige.
CAlstrup. Typer.(1920).92. Saa mange vare Ordene.
Pol.25/
11942.9.sp.1. part. været [
ˈvæ·rət]
(Høysg.AG.89), ogs. (dagl. ell. i tryksvag stilling): [
ˈværət,
ˈvɐ̤rət]
(hertil sammentrukne former: (nu dial.:) vært. Fryde-Sang OverFr. IVs Lyckelig Land-Gang.(1709).v.4 (
deert).
Holb.Bars.(1731).I.3.II.1.II.2.II.3 (sa.Bars. alle steder: været
). sa.DNB.52. Kom Grønneg. I.199.II.262.III.337. Feilb. (nu dial., vulg.:) væt. CSLey.(Den Gammel-DanskeRimkrønike. (udg.1841).VII) (som efterligning af folkeligt spr.). Wengel.I.17. Allen.DS.II.692 (som kbh.). FritzJürg.nr.81 (se ndf. l. 38). JHelms. NV.74. Gravl.T.53. Dania.IX.39 (sydsjæll.). UnivBl.I.374.396 (nordsjæll.). Feilb. (soldat.) i tekst til et kendingssignal: *Har du været, har du vaaren, har du væ't paa Ladegaar'n.
KLars.Soldatspr.6. jf. MusikhistArkiv.I.202. efter lade: Troer Du, han hadde ladt væt og mule Dig, hvis han hadde væt støre.
FritzJürg.nr.81. UfF.) ell. (nu kun dial.) vaaren (alm. i 1. halvdel af 18. aarh. (fx. Hummer.JS.I.12. LTid.1723.235. Worm.Sat. 69. Gram.Breve.11. Falst.Ovid.18.22. Høysg. 1Pr.9. Holb. bruger kun formen i sine første arbejder (fx. Intr.I.36.120. sml. APhS.XIII. 224); Moth.V280 og Høysg.AG.89 har baade har været
og har vaaren;
senere bliver formen næsten kun brugt i vulg., kbh. (i disse to tilfælde nu gldgs.) og dial., jf.: den daglige Tale
(har) af være ogsaa
(dvs.: ved siden af været
) Perfectet har vaaren.
SBloch.Sprogl. 220. (kbh.:) Vorres Svovver har vaaren saa høfli a senne sin Kahl in mæ Vovnen.
Allen. DS.II.691. *paa Bal ha han nu alletider vaaren | Den Sjangtileste vo jæ ha væt.
Bøgh.DA.I.80. han har altid vaaren en løjerlig Fisk.
CMøll.PF.233. Den ene Madam: “Det ha' væ't Tyve!” Den anden: “Nej, det ha' vaaren Katten!”
JSødring.E.18. Di har vel aldri' vaaren i Tjenesten
(dvs.: inde som soldat)?
Wied.BS.83. AndNx.M.58. De sidste to Aar har det vaaren skidt.
Korch. LL.60. jf. Rask.FynskeBS.69. LollGr.7. sml. Arkiv.LVIII.275) ell. (nu kun dial.; delvis dog blot skriveform for vaaren
) voren (Kom Grønneg.I.45.II.343. Cit.1741.(Hübertz.Aarh. III.306). Tode.IX.341 (som kbh.). AntNiels. FL.I.22. jf. Feilb.) ell. (nu kun dial.) vaaret (Helt.Poet.108. Kom Grønneg.II.177. LTid. 1726.822.1736.99.229. HMikkels.D.72. Folkets Nisse.4/
51878.5.sp.1. jf. Gadeordb.1393. LollGr.7. i assimileret form vaat. Dæ gik stry'endes paa Houby Marked den 26. . . ha'de jeg bare faaet Roskilde med paa Torsdag, ha'de dæ vaat magesløst.
Rist.FT.99. jf. Feilb.), hertil (nu næppe br.) flt. (og best. f.) vaarne (De ældre Oversættelser have vorne bedre.
Fr Monrad.Overs.af Luthers Catechismus.(1756).Fort.A3.r se ogs. u. bet. 27
). – dial. varen, varet olgn. ((han fandt) at Undersaatterne udi lang Tid hafde varet
(Holb.Intr.(1728).758: været
) ligesom ubevæbnede.
Holb.Intr.II.80 (muligvis trykfejl). Dette Brev har jeg vel 10 Gange varen ved at skrive paa.
Cit.1749.(RibeAmt.1925. 302). jf. Feilb. Esp.§185). pass., kun (l. br. og kun i kunstlet ell. ubehjælpsomt spr.) i præs. væres, især i upers. sætn. til bet. B.: Fordi du maaske eventuelt er Konge, er det vel Manden, der bestemmer, hvor tit der skal væres hos hende
(dvs.: konen). KMunk.DU.67. til bet. D.: da hun kom hjem . . følte hun sig egenlig meget ulykkelig; løftelsen var borte. Men nu skulde der læses leksjer, så kunde der væres ulykkelig bag efter.
Hjortø.TV.49. hun var bange for alt, hvad der kan væres bange for i denne Verden.
ERode.Pige.(1914).88. Da danske unge Piger
(der skal spille i en stenalderfilm) ikke kan stamme ned fra andre end netop Stenalderfolket . . behøver Rollerne slet ikke at spilles, de skal væres.
JVJens. Ma.44. det er noget som ikke kan tænkes, det er noget som kun kan væres.
AnkerLarsen. Hansen.(1949).25. imp.; ent. vær! [væ
?r]
(Høysg.AG.69) tryksvagt: [vær]
jf. ogs. vær saa artig, god
u. artig 3.
2, god 6.
3. flt. (højtid. ell. arkais.) værer! [
ˈvæ·rər]
(Høysg.AG.69), fx.: Værer
(1907: Vorder
) derfor Guds Efterfølgere.
Ephes.5.1. Værer
(orig.: Vær
) saa god og sidder ned I gode Madamer!
Holb. Bars.(1731).III.4. Værer dog stille, Børn! og lader Manden komme til Ro!
Hrz.X.37. værer ikke vrede paa mig, den Ulykke kan jeg ikke bære.
Gylb.VII.109. Mine Børn, værer lykkelige!
ChievitzARecke.FA.32. (spøg.:) Dog værer ubekymrede, I ømme folkelige Lovgivere.
FrOpffer.BV.53. konjunktiv (ønskemaade); præs. være [
ˈvæ·rə],
i visse udtr. (ved sammenfald m. imp.) [væ
?r]
(fx. i blæse, skidt vær(e) med det!
); formen bruges (uden for visse faste forb. som de nævnte især højtid. ell. 
) i ønsker, opfordringer, henstillinger, indrømmelser, tilladelser, forsigtige konstateringer (i alm. spr. bruges omskrivninger især m. maatte
), fx.: Vil Bonden, som Træet ejer, ej fælde sit Træ, da stande Træet, og hand være Ejermand til Bierne.
DL.5–13–8. Herren vor Gud være med os, ligesom han haver været med vore Fædre!
1Kg.8.57. hans Fødested
(er) Bornholm, skiøndt andre sige Sverrig . . Han være født, hvor han vil, saa kan en saadan Handling give Borger Ret.
PAHeib.R.II.65. *Herr Hvidtfeldt var den Herres Navn, | Vi synge her til Ære; | Og evig, evig dette Navn | I helligt Minde være!
Rahb.PoetF.I.186. Det første Brev, hvormed Brevvexling om en Sag aabnes, være især tydeligt og bestemt.
Stoud.Emb.55. *Du skal sige mig, hvo jeg er, | Mit Navn det være Din Gaade.
PMøll. (1855).I.35. *Du være velkommen, Find! | Alt i Din egen Bakke.
smst.37. “Vil De saa tilsige den Rigtige!” sagde Prindsessen. “Han, som gjorde Konstværket, han være min Ægtemand og Herre!”
HCAnd.(1919). V.243. (jeg) sagde: “Hvis Du
(dvs.: en aand) er af det Gode og kjender mit Sind og mit højeste Ønske, da hjælp mig ved at gjøre mig usynlig.” Stemmen sagde: “Det være saa!”
Goldschm.FV.III.330. se ogs. u. bet. 1.
6, 11.
6, 14.
4, 21.
7 og 24.
2-4) ell. † se (i forb. som se det gud for kært,
det være kæret (klaget) for gud. *Det var
(den dømte) Junker Lavers, | han tog hende
(dvs.: sin hustru) i sin Arm: | “Se det Vorherre for kært, | vi har ikke tilsammen et Barn!”
DFU.II.nr. 17.17. jf. Da.Folkebøger.III.(1917).185f.); (nu næppe br.) 2. pers. flt. værer (*Lad see i verer snar.
Jernskæg.D.76); præt. (sj.) vare (*Hvo slaar Guldharpen i Lunde | Saa sært, som vare han To?
Recke.SD.176) ell. (nu kun dial.) vaare (*Her ligger under mit Hovedgærd | min Brynje og gode Sværd; | og vaare her hundrede raske Hovmænd, | jeg ræddes ikke den Færd.
DFU.nr.1.29. Thorsen.119). vbs. Væren, Værelse, I. Værende (se disse), jf. Vær (i Fra-, Nær-, Over-, Sam-, Tilstede-, Til-, Velvær
) samt II.
Væring, Væsen. m. h. t. anvendelsen af tidsformerne fremhæves flg. tilfælde: 1.
ved forskydning af tiden (til præt. og pluskvamperfektum) udtrykkes, at det sagte er noget uvirkeligt (tænkt, antaget, ønskeligt) ell. muligt (potentielt), ell. formen er udtr. for et vist forbehold ell. afstandtagen, tjener som udtr. for forsigtighed ell. beskedenhed ell. er udtr. for overraskelse, glæde over at træffe, erfare noget olgn. (se nærmere Wiwel. 140ff. Mikkels.Ordf.452ff. Jesp.(Vid Selsk Oversigt.1914.389). PDiderichsen.DG.123. 135), fx.: *Mig tykte, jeg var i Himmerig.
DFU.nr.1.3. Ach jeg ælendige Menniske! gid jeg var i Jorden.
Holb.Jul.8 sc. (jf. u. gide 1.
2, I. give 3.
4). Jeg var
(nu alm.: vilde være
) tilfreds, at jeg havde et Stycke rød Krid.
sa.Jean.II.4. Det var alt for uædelt at overfalde de sovende Helte.
Ew. (1914).I.303. *O, var jeg Mand, som jeg er Gut, | Og var min Kiep en Landse!
Oehl. XXX.63. Hertha skuffet: “Det var da kedeligt –.”
Wied.TK.142. hvis to og to var fem.
Wiwel.141. det var dog en dejlig blomst!
smst.142. Det går, som det var smurt.
Mikkels.Ordf.459. Selv om det lyder utroligt, saa var det dog muligt, at jeg kunde faa Arbejde.
LeckFischer.KM.173. Var jeg endda aldrig kommet herop.
ErlKrist.DH.203. 2.
til angivelse af, at noget ligger forud for ell. strækker sig op til nærværende ell. et tidligere tidspunkt bruges i visse tilfælde (i forb. m. angivelse af tidslængde) især tidligere præs. og præt. i st. f. det normale perfektum og pluskvamperfektum, fx.: jeg er alt lenge siden færdig.
Holb.Vgs.IV.1. *Jeg ønsker at forblive, hvad nitten Aar jeg var.
Oehl.XXX.113. *Heltenes Kors i Sløjfe | Var aldrig min Attraa.
PMøll. (1855).I.122. *
(han bragte) Sin Ven, der alt i flere Aar var gal, | I Stilhed hen til det fornødne Galehospital.
Aarestr.SS.II.19. nu maa jeg virkelig af Sted, mine Damer! Det er jo Deres Sengetid for længe siden!
Wied. TK.150. jf.: Paa tredie Uge er jeg alt her og har seet Meget.
HCAnd.Breve.I.153 samt JCLange.Haandbog iModersmaalet.(1832).35. (vist efter ty. udtr. som sie ist seit fünf jahren tot;
nu næppe br.) : de har hentet hende . . hun er borte for over tre Timer siden.
Blich. (1920).XX.137. om de tilfælde, hvor være
(kan)udelades ell. underforstaas, se FalkT.Synt. 270ff. Mikkels.Ordf.705ff.713.721ff. PDiderichsen.DG.200; en række eksempler i TBaden. Suppl. i forb. maadesudsagnsord + have +
part. været
udelades undertiden (især tidligere) have,
fx.: *een Crone . . | Som til hands Hoved Ret tilpas vel kunde vaaren.
Worm. Sat.69. et Barn eller en gammel Kærling kunde vaaren Menigheden til større Nytte i 1 Aar, end De har været i saa mangen.
Cit.1770.(IC Jessen.Slagelse Herreds Skolehist. (1942).100). (han) indfattede dem
(dvs.: øjnene), som de kunde været de kostbareste Karfunkler.
Oehl.XXX.45. saadant et Umenneske, som han maatte været, dersom han vitterlig kunde gjort den . . Misgierning.
Grundtv.Saxo.I.95. hvor det vilde været morsomt at møde Dem der paa det vidunderlige Sted.
Gjel.GD.143. Se, der er fire Heste for Sporvognen, det er den, jeg skulde været med.
Esm.I.44. se ogs. eksempler u. bet. 8.
2. (æda. væræ, varæ,
run. wæra, wæsa,
sv. vara,
no. være,
oldn. vera (vesa)
(præs. 3. pers. ent. (indikativ:) er,
(konjunktiv:) sé;
præt. var (vas),
pl. váru;
perf. part. verit
), urnord. 3. pers. ent. præs. i(s), i
R, præt. was,
oeng., osax., oht. wesan,
got. wisan;
til stammen i sanskr. vásati,
bliver tilbage, bor; besl. m. (gl. sideform til) V. vare
i nord., eng. og delvis i ty. tilhører præsensformerne opr. en anden ordstamme, der bl. a. foreligger i lat. esse,
være, præs. sum, es, est
osv., gr. eimi, eî, estí,
sanskr. ásmi, ási, ásti,
d. s. ved indflydelse fra ty. währen,
vare (se V. vare), og i dial., hvor være
har formen vare
(se Kort. 80.90) finder (nu kun dial.) sammenblanding sted m. V. vare,
jf.: Naar samme Præsentation har været
(Holb.Masc.(1731),(1743): varet
) et Qvarteer, lader mand Dekket falde.
Holb.Masc.I.11. LollO. se ogs. bet. 26.
3; der er betydningsmæssig berøring m. bet. “vare” i bet. 11.
7) A. i tilfælde, hvor ordet bruges trykstærkt og enten alene (absolut) ell. uden en bestemmelse, der er syntaktisk nødvendig ell. betydningsmæssigt er med til opbygningen af verbalindholdet i sætningen. om blot tilsyneladende selvstændige anv. se u. bet. 10;
endvidere bruges 
præs. er
som svar paa visse kommandoord, fx.: Kommandoordene til Maskinen gennem Talerøret ere følgende: “Klar i Maskinen!” hvorpaa svares fra Maskinrummet: “Klar er!”
Bardenfl.Søm.I.232. Til Rorgængeren: Styrbord (med Roret)! Svar: Styrbord er!
OrdbS. Kommando: sæt fast! (Tovet kastes til (sættes fast)). Svar: fast er!
smst. 1) som udtr. for eksistens, faktisk forekomst, realitet. 1.1) om levende væsen; dels (mods. begrebet ikke-eksistens): være del af den levende verden; have eksistens; eksistere; dels (mods: være død) om den tilstand at leve gennem et vist aaremaal: være i live; leve; ogs. m. særlig tanke paa vegeterende liv ell. paa tilværelse, præget af livsmod, livsglæde olgn. I Amsterdam seer man intet Spøgelse, fordi Hollænderne icke troer dem at være. Holb.UHH.I.5. *Der vaagnede jeg (dvs.: Eva) først – op af en evig Slummer. – | Der er det, at jeg først mig selv opdaget har, | Og, om jeg før var til, først følte, at jeg var . . | Jeg! – raabte jeg – jeg er – Er! – men hvor skal jeg lære. | Hvad er dog vel en jeg, hvad er det vel at være? Ew.(1914).I.160. saavist Gud er, er (se bet. 13.1) han ogsaa trofast. Mynst. Betr.I.124. *At synge, flyve, deres Unger nære, | Det, Adam! kalde Fuglene at være. PalM.AdamH.I.45. *Herlig den Mand, som med Hæderens Krans | sejrrig stormer fra Død og til Dans, | lykkeberust ved at være! LCNiels.R.95. I sine besatte Øjeblikke tænker Poeten ikke i Kategorier, han tænker slet ikke, han er bare. EFrandsen.SC.I.53. (Pär Lagerkvist) ville lære sig selv og os andre, ikke at leve, for det er efter hans mening ret banalt, men at være, saadan som troskyldige, religiøse mennesker forstaar at være. TomKrist.(Pol.16/111951.10. sp.2). Naade være (se bet. 6.7) med Eder, og Fred, fra den, der er, og der var, og der kommer. Aab.1.4. *Du (dvs.: gud), du var og er og end skal være. Staffeldt.D.I.60. i præt. ell. (især) i forb. ikke være mere, som udtr. for at være død, at have afsluttet sit jordeliv. *Man sukker, for han (dvs.: en komisk skuespiller) er ei meer, | Man husker hvad han var (se bet. 12.5), og leer. Wess.271. *Ak! hun var (dvs.: hun er død)! – men evig hendes Minde | Boer hos dem, som hendes Aand forstod. Riber.I.148. *I (dvs.: statuerne) skal stande, | Helligt skal I sande, | At jeg var, naar jeg er ikke meer. Oehl.XIX.87. Hun sank, som tilintetgjort, sammen, og i en utrolig kort Tid var hun ikke mere. Winth.VIII.119. *Jeg hører, at Ole | Pihl er ej mere. Drachm. SH.63. Enoch vandrede med Gud, og han var ikke mere (Chr.VI: var ikke mere til); thi Gud tog ham. 1Mos.5.24. maaske drev Besætningen sydover paa en Isflage, maaske var den ikke mere. KnudAnd.HH.85. at være eller ikke være (det er spørgsmaalet), bevinget ord fra Shakespeares Hamlet III.1. [JohsBoye.] Overs.af Shakespeare: Hamlet.(1777).124. har Danmark og . . saadanne Mænd, at de alle ville være som een Mand, naar det gjelder dette elskelige Fædrelands Redning og Tilværelse? . . “Tilværelse?” – Ja ret; Tilværelse! Det gjælder her om “at være” eller “ikke være”, at kæmpe eller at sove. Blich.(1920).XXIII.108. Hrz.XVIII. 57. PLMøll.(“Fut.”II.(1873).29). 1.2) om ting ell. forhold: foreligge i virkelighedens verden; være en realitet; eksistere; spec.: høre til det af gud skabte, ordnede. hand skabte alle ting, at de skulle være (1871: være til). Visd.1.14 (Chr.VI). Ting siges at blive til, naar man sigter til det Øyeblik, i hvilket de begynde at være . . men Ting siges at være, naar man seer hverken paa deres Begyndelse ell. Ende. Høysg.S.Y5.r *Ak! Det Minut (dvs.: af vellyst) | Er først, naar det skal holde op at være! Ew.(1914).II.198. Alt det, som er, har været, og skal være. VSO.I.699. *Jeg siger, nu som før: at det er godt, | At Island er. Grundtv.PS.II.29. Tingen var ikke førend den blev til. Heib.Pros.III.19. Hvad der ikke stod i den stedlige Avis . . det var ikke. Rørd.HS.78. Der laa en Novelle i disse Øjne, en Novelle, som enten var eller ventede paa at blive. EFrandsen.SC.I.10. jf. bet. 3: alle Tinsoldater, Pidske og Gyngeheste, der var i Verden. HCAnd.(1919).I.10. (jf. u. bet. 1.1) i udtr. for at noget er forbigangent: *Ak, Haabet var saa skiønt – det er ei mere. Oehl.V.64. Lykken er, naar den har været. Mau.5841. unge mennesker i vore dage ved så lidt om det, der var. ErlKrist.Ve.26. jf.: selv i dit (dvs.: et eetaarigt barns) begyndende Liv er der nu blevet Plads til et var (dvs.: p. gr. af hundens, barnets legekammerats, død). Jac Paludan. Retur til Barndommen.(1951).47. (jf. u. bet. 1.1) i den filos. maksime: en ting kan ikke paa een gang være og ikke være. Gottsched.Grundvold.I.(overs.1742).143. MO. Høffd.DF.11. jf. bet. 1.1: Uskabt er det (dvs.: det guddommelige væsen), fordi intet kan være, og tillige ikke være paa eengang; og altsaa kunde det ikke skabe sig selv. Ew.(1914).I.10. i betingelsesbisætn. (jf. u. bet. 1.4). Dersom Lyset ei var, saa vare ei heller Farverne. Suhm.II.92. Dersom Hiertet ikke var, saa kunde Blodet ei løbe om. smst.99. var ej torden osv., se Torden 1.2 slutn. i forb. m. for + inf., som udtr. for hvad meningen, formaalet med noget skabt er; alm.: være til for at – (se u. bet. 7.9). Skrivter ere for at læses. Mynst.Jonstr.10. 1.3) især i sætninger med upers. subj. (det olgn.), som udtr. for et faktisk foreliggende tilfælde: virkelig foreligge; foreligge som et faktum; være tilfældet; ogs.: svare til en formodning, et udsagn; passe; slaa til; være rigtig. Tager den, der Skoven tilhører, Bierne bort, da er det Tyverj, eller Ran. Det samme er og, om anden Mand tager dem bort. DL.5–13–9. man kjører enten halve eller hele snese Propositioner u-órdentlig sámen i en Periodo, hvilket ikke burde være, er ej héller altid tydeligt. Høysg.AG.183. al den Herlighed (dvs.: en ung pige) kunde tilhøre en Anden . . og selv om dette ikke var, selv om Skæbnen førte En sammen med en saadan Pige, der var fri, elskværdig . . hvo borgede da for (osv.). Goldschm.VIII.111. jf.: “Sandhed har altid været (se bet. 12) en stor Dyd.” – “Det maa have været i gamle Dage, men nu ikke meer.” Holb.LSk.II.2. ikke synes, men være, se synes 2.1. (hun vilde) fortælle hende som det var, at hendes datter hade besøg, mandligt besøg, på denne tid af natten. Herdal.BL.44. saadan som det var, se saadan 5.3. det er (se bet. 12.5) noget, som er, (dial.) det er rigtigt, sikkert ell. selvfølgeligt; det siger sig selv. “Ha, ha ha,” lo Manden. “Du sagde lige nu, at hun ingen Tænder havde; nu fik Du det da at føle. Ikke sandt?” “Ja, det er Noget, som er.” AntNiels.FL.II.101. bagefter tog vi av og til et lille Slav Kort, det er novet, som er. Korch.LL.32. i forb. m. kunne. (et forhold) hvoraf man skulde tænke, at hun endda var udi Riget, hvilket dog ikke kand være. Holb.Heltind.I.296. Er det mueligt! Det kan ikke være. Tode.IX.247. nu kun i bekræftende sætn.: det kan (ell. kunde) være ell. (nu især dial.) uden subj.: kan være (Høysg.AG.100. Feilb.II.87. se ogs. ndf.), det kan have sin rigtighed; det er muligt. vAph.(1764). Kan være, og kan ogsaa ikke være; jeg troer ingen Mennesker mere nuomstunder. Politievennen.1845.29. At der i et eller andet af disse navne – kan være i dem alle – mindes direkte om guden Tor, er givet. AarbTurist.1930.152. “det er ikke utænkeligt at han er kommet for sent til toget.” – “Ja, ˈdet kan være!” ┆ m. at- sætn. som egl. subj.: Nu kand det være, at, maa skee, paa samme Tid, som min Madame blev fød . . et Egern, en gammel Kat . . ere døde, og deres Siæl har taget allesammen Logemente udi Madamen. Holb.Vgs.I.2. det kan jo være, jeg ser for mørkt paa det; kan være, det vil gaa bedre end jeg venter. Nans. JudithsÆgteskab.(1898).126. Kan Du komme ud! . . Ellers kunde det jo være, vi kunde hjælpe Dig. OscJens.SL.106. jf.: *Kom Olaf, som kan være, for at hærge | Paa Kysterne, saa finder strax han Afbræk. Oehl.ND.263. det kan gerne (se gerne 4.1) ell. godt ell. (nu sj.) vel (Moth.V283) være, det kan meget vel have sin rigtighed; det er meget muligt. Det kan nu ogsaa godt være hun har stukket dig en Løgn. AndNx.PE.III.34. Han troede ikke, han egnede sig til noget som helst . . jeg kom til at sige højt, hvad jeg tænkte: Nej, det kan godt være. Hjortø. SvS.42. m. at-sætn. som egl. subj.: Mon han var Sømand? Det kunde godt være, han var meget finere. ErlKrist.DH.30. det kan nok være, se V. nok 7.2. i forb. som hvor(dan) kan det være, hvad er grunden til det; hvoraf kommer det. se hvor 14. i forb. som det maa ikke være, (især dial.) det er utilstedeligt; ogs.: det indrømmes ikke; det skjules, benægtes. MO. hun havde . . den sædvanlige Fruentimmer-Forestilling (dvs.: i anledning af mandens sygdom), at dette: at hun var bleven gift med Andreas, at de nu skulde leve Livet sammen, det var alt for meget, en altfor svimlende Lykke, det maatte naturligvis ikke være, det var for godt til at blive Virkelighed. SKoch.Digteren.(1907).263. Feilb. det siges at hun lider af en alvorlig sygdom, men det maa ikke være ┆ jf. bet. 1.5: *“for Signes Skyld . . | jeg gør det, vorder hun min Viv.” – “Det kan ej ske, det tør ej være.” Gjel.HS.201. i forb. m. (ofte trykstærkt) skulle: skulle have sin rigtighed, virkelig være tilfældet. “hør, Peer, sagde han, det er inte andet end den rene Kabale.” – “Skulde det være?” Hostr.G.9. for det skulde da ikke være, at Fruen og jeg er gamle Bekendte. JPJac.II.399. nu kun alm. i betingelsessætn.: om (hvis osv.) det skal (ell. skulde) være, (dagl.) hvis det kom(mer) saa vidt, bliver (blev) nødvendigt ell. aktuelt, ell. naar alt kommer til alt, naar alting tages i betragtning (undertiden med overgang til den tilsvarende anv. u. bet. 1.5). hand (er) saa lærd, at hand kunde være en Postil, naar det skulde være. Holb.Tyb.I.4 (jf. sa.Kandst.I.2). Du er Mand for at narre Fanden selv, om det skal være. SvGrundtv.FÆ.II.220. Arbejderne har Midler til at føre Kampen et Aar om det skal være. AndNx.PE.III.323. når det skulle være kunne de ikke få en fredsommeligere lejer end Røde Povl. PeerSchaldemose.Mennesker i vrimlen.(1951).25. skal det være en anden gang, se skulle 5.2. i forb. lad være (efter ty. lass sein; gldgs., jf.: “endnu i Talespr.” Levin.; sml. u. bet. 13.1) indledende en at-sætn. (ofte uden konj.), angivende at man gaar med til en antagelse ell. indrømmelse af (rigtigheden, berettigelsen af) det i sætningen udtrykte: lad os antage, at – ell. tænke os at –; om ogsaa; selvom; uagtet. (hele sætningen fungerer som en betingelses- ell. indrømmelsesbisætn.). det er ingen Rus . . og lad være, hand var en Rus, skulde i derfor saaledes forfølge ham? Holb.11J.II.1. Lad være, at Sagen strax har gelinget jer, saa maa I dog forestille Jer, at det kand icke vare ret lenge, førend den bliver røved (dvs.: røbet). Kom Grønneg.II.28. *Lad være, det er Poesi! | Det er dog Landsforræderi. Grundtv.PS.V.308. “Man siger ogsaa, at jeg er Herre i mit Huus, lad være jeg kun bærer Skjørt og Korsklæde,” tilføjede hun. Etlar. GH.I.137. Lad saa endelig være, at der . . ikke er noget . . ondt i den Maade at leve paa, saa maa De dog indrømme (osv.). Pont. FL.352. i forkortede udtr.: Ideen (i skuespillet) blev saa kraftigt understreget, som det maatte gøres, for at Dramaet . . dog – lad være tilnærmelsesvis – kan blive forstaaet. BerlTid.7/31925.M.3.sp.2. lad saa være, (jf. bet. 2.3, 12.3, 13.1; nu sj.) som udtr. for at affinde sig med noget: det maa man finde sig i! lad gaa med det! Moth.V282. Det troer nu Ingen hjemme! . . nu lad saa være, det er ogsaa mere, end jeg fortjener. HCAnd.ML. 447. Det var nogle løjerlige Navne, Hansmine Pillerine! Naa lad saa være! Hostr.Int.36. 1.4) som udtr. for at noget (kan) træffes, iagttages, konstateres paa et sted ell. indenfor et tidsrum: forefindes; forekomme; være for haanden, til stede. da skal være saa stor en (1948: skal der komme en stor) Trængsel, som ikke haver været fra Verdens Begyndelse hidindtil. Matth.24.21. (Nero degenererede) til saadan een Tyran, at hans Liige har aldrig vaaren enten før eller siden. Holb.Intr.I.120. Stiftbefalingsmændene ere anbefalede strax at tilholde Magistraterne, hvor de ere, og hvor de ikke ere, Byfogderne (at der anvises officererne kvarter). MR.1718. 326. “Det (dvs.: at synge serenader) er ikke Brug her til Lands.” – “Hvad der ikke er, kan blive.” Oehl.XIII.9. Ujævnheder, som en gang havde været, var i tidens løb pløjet bort. Hjortø.TO.74. Kirsten (gik) ud i Haven og plukkede de Blomster, som var. Søiberg. FLP.80. (delvis til bet. 1.1-2) i betingende sætn.: hvis han, noget ikke havde været, som udtr. for at han, noget ved sin nærværelse ell. handling, indsats har forhindret, afværget noget. Hafde du ikke været, da hafde ieg kommen i ulykke. Moth.V282. det (vilde) Alt være godt (dvs.: i raadet), dersom een Mand ikke var. Mynst.(Hjort.B.I.187). Slaget ved Marathon havde aldrig fundet Sted, hvis Miltiades ikke havde været. POBrøndst.RD. 130. Havde Per Ingemanns store Hoved ikke været, havde Fiskerne maaske endnu den Dag i Dag maattet lande paa den aabne Strand. J Locher. Nær salten Sø.(1911).10. havde nær ikke været, havde kællingen bidt en ulv olgn., se I. nær 5.3. om tid(s-rum, -punkt): være inde (se II. inde 4.1). at bruge det Liv, som er, og at tænke paa det, som kommer. Mynst.Mall.7. hver Dag, som er, viser hen paa en Dag, som skal komme. sa.Betr.I.119. i forb. som den dag, i dag er; den dag, i gaar var; i ugen inde var; se u. Dag 7.5, Gaar 1.1, II. inde 4.1. 1.5) om handling ell. begivenhed: realiseres ell. ske, finde sted, indtræffe ell. (om sammenkomst olgn.) holdes (paa et vist tidspunkt ell. (og) sted). Herrets- eller Birke-Ting maa ey være i Landsbyerne, men paa andre belejlige Stæder. DL.1–3–2. Naar var Ankomsten her til Byen? Holb.Arab.6 sc. vor Middag er Klokken halv sex. HCAnd. Breve.I.628. Om Lørdagen var saa Ballet. Esm.I.18. Naar nu Fakkeltoget har været, saa ta'r jeg hjem. Soya.(Pol.24/61934.Sønd.4. sp.4). ret som det er (ell. var), se V. ret 4.1. lige som det var, se VIII. lige 8.2. jf.: Lissom det saa allerbedst er, saa ringer det. B.T.30/71933.4.sp.2. i sætn. m. det som subj., hvor dette viser hen til den i foregaaende sætn. udtrykte handling. (pilgrimmene) døde . . alle paa Veien (til det hellige land); men det var kun for saameget snarere at vorde Engle i Himlen. Oehl.XXVI.94. *Aristophanes | Vil redde ham (dvs.: Sokrates), hvis han til Bøder dømmes, | Om saa det var med hele sin Formue. smst.X.216. er det da ikke bedre at Bogen udkommer nogetsteds, var det ogsaa i Tobolsk eller Peking? Rask. Br.I.221. naar han mødte mig . . var det med samme Høflighed som før. Goldschm.L. I.428. i forb. m. tryksvagt skulle. ottende Dagen før Brylluppet skulde være. Blich. (1920).XV.165. saa skal Trolovelsen ogsaa være. Chievitz A Recke. Lodsen.(1851).48. upers.: det skal være, nu skal det være, det skal ske, foregaa nu (ofte i spørgsmaal: skal det nu ell. allerede være? skal du (De) nu ell. allerede gaa, bryde op?). “Nu skal det være,” sagde den Skurvede, han saa' Luden. Mau.5709. de toge Afskeed. “Skal det allerede være!” beklagede Smith, idet han lyste dem ned. Chievitz.NF.79. “Klokken mangler kun et Kvarter i Syv . . Farvel.” – “Farvel da, siden det skal være.” Nans.HU.113. Det er svært at løsrive sig . . Men det skal vel være. Woel.RT.45. han havde bestilt Lysning . . “Naa, skal det nu være, Andres,” sagde Pastor Gamst. Kirk.D.117. jf. (ikke i rigsspr.): Den Slags (dvs.: om man vil begaa selvmord) veed man vel for Resten ikke selv noget sikkert om, før det skal til at være. JakKnu.R.272. i forb. m. (i reglen) trykstærkt skulle, i betingelsessætn.: hvis det er nødvendigt ell. uomgængeligt, at noget sker; naar det ikke kan være anderledes. naar galt ell. ondt skal være, se gal sp. 6057ff., ond 3.2. naar uheld(et) skal være ell. være skal, se u. Uheld 4. den første Tome af bemeldte Corpus Diplomaticum Daniæ et Norvegiæ, hvilken, om det endeligen skulde være, kunde til forestaaende Foraar leveres under Pressen. Langebek.Breve. 165. *I kan jo (dvs.: skyde), naar det endelig skal være. KMunk.C.61. Bevillinger, som – hvis det endelig skulde være – kunde vente til bedre Tider. Pol.26/61937.12.sp.5. skal det være, saa skal ell. lad (nu sj. maa. Mau.11887) det være, som udtr. for at tage en rask beslutning, gaa i gang med noget, som er uomgængeligt ell. besluttet, ell. som udtr. for at man affinder sig med, ikke vil hindre noget. vAph.(1764). MO. Han var et Menneske, og et af den Slags, der siger, at skal det være, saa skal det være. KMunk.HJ.75. det skulde ikke ˈvære, (især dial.) som udtr. for at noget ved skæbnens bestemmelse, tilfældets raaden ikke skete. hun (vilde) jo tale om det. Men det skulde ikke være. PLevin. Mariannes Mor.(1921).185. jf. bet. 14.1: Israel, deres Fader, sagde til dem: om det saa skal være (1931: Kan det ikke være anderledes), da gjører dette: tager af Landets bedste Frugt (osv.). 1Mos.43.10. det skulde nu (eller ikke) saa ell. saadan være, se saa sp. 28461ff., saadan 5.1. 1.6) (højtid.) i ønskemaade i forb. m. en afhængig personbetegnelse (som hensobj.), i ønsker om at noget maa blive en til del: ske (III.4.3 slutn.). *Dig være, mildeste Gud Fader, | Lof, Priis og Tak i Evighed. Brors.269. *Jesus (er) hans Navn. | Ham jublende Lov, Velsignelse, Ære | I Evighed være! Rein.68. Lov, Tak og evig Ære være dig, vor Gud. Alterbog.423. gud være lov, se Gud 3.1. pris, tak, ære være ham, se I. Pris 1, I. Tak 3.2, Ære. jf. hil være dig u. hil. 2) (især talespr.) som udtr. for uberørt, uændret ell. standset, ophørt tilstand; være er altid trykstærkt og bruges i denne bet. kun i forb. m. (tryksvage) modalverber og verber som faa, lade, komme til (at). 2.1) i forb. m. modalverber, især maatte og kunne, om ting, forhold: undlades, opgives ell. opsættes, vente; kun i upers. sætn. m. det som subj. “vi skal holde Prøve paa Sangen i Kirken til Brylluppet.” – “Kunde det nu ikke være for en Gang?” – “Alle de andre unge Piger kommer, saa kan jeg da ikke blive borte.” Esm.II.68. “Jeg skal give dig et nyt Tørklæde . . Her har de maaske nogle?” . . “Simple Ting tager jeg ikke paa, saa maa det hellere være.” PoulSør.BS.426. i forb. m. præp. til til angivelse af det tidspunkt, hvortil noget udskydes: Jeg kommer ikke hjem før den 22., saa alt maa jo være til denne Tid. Cit.1901.(Bibliografi over Marius Kristensen'sAfhandlinger.(1941).77). Det kan vel nok være til iaften? sagde hun, – ellers kommer jeg forsent. Buchh.EG.146. Det maa være til en anden Gang. VSO.I.699. GyrLemche.S.II.188. det kan være med noget, (l. br.) d. s. s. det faar være med (se bet. 2.2). Pigebørnene og mig kan det endda være med; men Peter, vor Stolthed og Glæde. Schand.Fort.457. 2.2) i forb. det faar være ell. (nu sj.) at være (ogs. kommer til at være), det maa bero, opsættes (til et senere tidspunkt) ell. undlades, opgives, ell. det maa man affinde sig med, finde sig i, ell. det er af underordnet betydning; især i upers. sætn. m. det som subj. naar han ikke vil, saa faaer det at være. Skuesp. III,2.39. *var det hendes Eiendom alene, | Hun saadan skjenked bort, saa fik det være, | Men det er Husets allersidste Skjerv. Hauch. SK.38. alt det andet fik være, blot Kaffen kom igen. JacPaludan.UR.10. jf.: “Vil du da forlange, at vi ofrer vor store Plan om at gøre al Nød overflødig, for en Gang Mad til de Trængende?” spurgte Pelle. Peter saa kun Nøden i Dag – den var ham en saa græsselig Virkelighed, at Fremtiden fik være. AndNx.PE.IV.183 samt: Han tror heller ikke paa Kunsten, den store Skabervælde . . Det maa nu være. SophClauss.(EFrandsen.SC.II. 202). (sml. u. bet. 2.1) i forb. m. præp.-led m. til: Det lader ikke til . . at hun tager Lection (i sang) i Aften, det faaer at være til en anden Gang. Skuesp.III,1.82. Hostr. SpT.II.3. det kommer til at være til en anden Dag. EMortens.H.141. jf. bet. 11.5: det faar saa være, det faar (at) være som det vil, se u. II. faa 5.2. det faar være med, man kan se bort fra; det er ligegyldigt ell. mindre væsentligt med. (hvis de) fuldvægtige Bidrags ringe Omfang udviser, at han mangler noget Fyld i Nytaarsgaven – Fylde faaer det nu at være med – saa rykker han Samtalerne ind (i sin publikation). Kierk.Bl.140. Ak – sukkede Henrik Cavling i sin Alderdom – hvem der var (se bet. 11.7) 21 Aar, havde fem Francs i Lommen og en Sypige under Armen . . Det fik endda være med Sypigen, men ogsaa jeg kunde længes efter igen at være 21 Aar. Larsen-Ledet.LK.I.9. 2.3) i forb. m. lade (se ogs. u. bet. 1.7) i forb. lade en være, lade i fred, urørt, uforstyrret. lader ham være og lader ham bande (1931: Lad ham kun forbande). 2Sam.16.11. *Mig plager i mit stille Sind | En Tanke, som mig falder ind, | Som vil mig ikke lade være. Heib.Poet.IX.235. *Søndenvinden, o! han har mig (dvs.: havren) kjær; | derfor kan han aldrig la' mig vær'. Aakj.VVF.137. (jf. bet. 4) i forb. lade (en) være med (se Fred sp. 119618) ell. (nu) i fred: Jeg gjør det vor Herredød ikke, lad mig saa være i Fred. PMøll.(1855).II.281. han havde svært ved at lade hende være i fred (dvs.: han efterstræbte hende) ┆ lade noget være, ikke røre ved, behandle noget ell. ophøre med, undlade ell. lade vente, staa hen. det mâtte du nok have ladet være. Moth.V281. “Jeg løber derhen, jeg taer hende med Magt.” – “Det lader De nok være!” Blich.(1920).VI.103. Tine lod Karmene være (dvs.: holdt op at vaske dem). Bang. T.119. Føj, udbrød han, hvad er det, du snakker om, Kammerat. Er du Morder – skal vi ikke la' det være (dvs.: ikke tale derom). Søiberg.HK.142. jf. u. bet. 2.1: Lad det være til i morgen. Gersov.KL.197. (sj.) i passivt udtr.: Det er noget varierende, hvor hyppigt det er påkrævet at skifte forbindingen. Undertiden kan den lades være i 2–4 uger, men i almindelighed bør den skiftes 1 gang ugentlig. Maanedsskr.for praktiskLægegerning.1949.356. uden obj., i forb. lade være ell. (dagl.) la vær [la ˈvæ?r] (jf. Dania. III.163. Jesp.Fon.122), undlade at gøre noget. Moth.V280. *Hvis I vil ikke troe mig, saa lad være! Oehl.VII.318. Soldaten kunde slet ikke lade være, han maatte kysse hende. HCAnd.(1919).I.14. Jeg vilde egentlig have bedet hende gøre det, men lod dog være. KLars.AH.130. *De købte gerne (dvs.: bøger af forfatteren) og lod nødigt vær, | Studenter er et venligt Folkefærd. HakHolm.FT.19. “Ka' Du ikke svare?” “Nej!” “Nå! Så ka' Du la' vær'!” Linck.Påvej.(1950).47. lad (bare) vær(e)! (dagl.) brugt som afvisning af en persons forsøg paa hykleri, urigtige forklaringer olgn.; ogs. som udtr. for, at man nødig vil tænke paa, omtale noget. *Juchhei! En rigtig lystig Dands | Den kan endnu jeg ta'e med Glands . . | Min største Skræk er ongefær, | En Ligtorn – uh, lad bare vær'! Visebog for Hvermand.VIII.(1870).43. Navnet er kendt nok, lad bare vær! MLorentzen. (Pol.8/111942.Sønd.3.sp.1). kan ikke lade være, (kog.) navn paa en fromage. FrkJ. Kogeb.(1901).277. i konstruktioner, der skyldes efterligning af forb. (ord) som holde op, høre op (ophøre). lade være med noget: *du med Skields-Ord og Pasqvil skal lade være. FrHorn.PM.57. Du skal lade være med dine Narrestreger. VSO.I.699. nu især m. demonstr. pron. ell. inf. (se næste gruppe): Har Du sendt os Fremmede Anders? Det skulde Du ellers heller ladt være med. Gjel.UD.8. lad være med det pjank! ┆ m. inf. som obj., enten direkte tilknyttet ell. v. hj. af præp. med: afholde sig fra ell. ophøre med noget. *Lader være at opklekke | Fugle-Unger udi Buur! Graah.PT. I.240. Hun kunde ikke lade være, skjult bag Gardinet at speide efter Synet af ham. Gylb. Novel.II.195. Fritz Jürg.nr.81 (se sp. 83137). lade Ver at græde. Kollerød.4. selv om jeg ogsaa ønsker den mig personlig bekendte Indehaver det bedste, kan jeg dog ikke lade være med at meddele Dem denne Sagernes Stilling ubesmykket. Ludv. efter imp. kan den tilknyttede inf. erstattes af en sideordnet imp. (m. og for at): La' vær' aa griin! Rantzau. D.Nr.7.2. *Sæt dig ned, lad vær og tvin! ChKjerulf.FE.65. se ogs. Brøndum-Nielsen. ST.160f. og der angiven litteratur. 2.4) (delvis til bet. 3) i forb. ikke kunne være i fred for, ikke til at være (i fred) for, ikke faa lov at være uforstyrret, leve, sidde i fred. Her har jeg døjet for at skaffe dig Plads, og saa er du ikke til at være for. ErlKrist.DH.117. der var ikke til at være for fluer ┆ B. i forb. m. præp.-led ell. adv. som nødvendig bestemmelse til angivelse af sted, tid, omgivelser, tilstand olgn. ved forkortet gentagelse af en herhenhørende forb. kan være
dog bruges i abs. anv., fx.: Er han hiemme . . ja hand er, ja er hand sâ.
Moth.V285. “Var han i skole i dag?” – “ja, han var!”
┆ ogs. i emfatisk gentagelse, m. alm. ell. omvendt ordstilling: han er i Amerika,
ˈer han
ell. (m. stærkere emfase) han
ˈer ┆ (foræld.) stillet sidst i relat. bisætn. (ogs. i sætn. uden relat. pron.). *Dronning Dagmar ligger udi Ribe syg, | til Ringsted lader hun sig vente; | alle de Fruer, i Danmark er, | dem lader hun til sig hente.
DFU.nr.23.1. *Alle smaa Fugle, i Skoven er, | de giver paa Høgen stor Klage.
smst.nr.31.1. den, som for Sagen er.
DL.1–2–27. *Den gamle Hex, i Skoven var, | Til Julegilde paa Baar man bar.
Oehl. XXX.75. jf. Mikkels.Ordf.721. 3) om ophold, beliggenhed, placering (om særlige forb. se bet. 6-7). 3.1) i al alm., om levende væsen: opholde sig ell. befinde sig (kortere ell. længere tid) et sted; især om ophold paa et sted, man vil besøge, hvor man har ærinde, ell. hvor man har slaaet sig ned, kan bo. Dog allarmerede den Hendelse mig saa meget, at jeg turde ikke være meer i Byen. Holb.Arab.1sc. “hvordan er det du seer ud? Du er jo fuld af Kalk og Snavs paa Klæderne.” – “. . Jeg var oppe paa Taget hos Muurfolkene. Der skal sættes en Hat paa den ene Skorsteen.” Hrz.III.79. Baaden, hvori jeg og Lara var. HCAnd.SS. II.341. jf. bet. 5: Han er ikke vant til at være iblandt skikkelige Folk. VSO.I.700. i forb. m. hvor: (en række dyrs sjæle) har taget Logemente udi Madamen, hvor de endnu er og blir, saa længe hun er saa vægelsindet. Holb.Vgs.(1731).I.6. Han veed ikke hvor han er (dvs.: er vildfarende). vAph.(1764). *Stork! Stork! Langeben! | Hvor var du saa længe? Ing.RSE.VIII.70. *Hvor har du væ't i Nat? sangtitel i Scala Revyen “Takt og Tone”.1919. i forb. som (have) et sted at være, et sted, hvor man kan være, et sted, hvor man kan bo, blive passet ell. et sted, hvor man kan være alene, have det for sig selv. (hundens) Ejerinde hængte sig. Og Hunden kom derfor hen til en anden Familie at være. Thuborg.DVE.74. saa flyttede jeg hjem til min søster – men det var ikke saa godt. De havde kun en divan, hvor jeg kunde være (dvs.: sove). HNorlev.L.135. der er hovedrengøring i huset og ikke et sted hvor jeg kan være ┆ i forb. m. absolut tidsbestemmelse: jeg haver været (1907: tilbragt) en Døgn i Dybet. 2Cor.11.25. Han havde været så kort Tid her, at han ikke havde oplevet nogen Sorg. TomKrist.EA.50. jeg var på egnen endnu et par dage. Herdal.BL.27. i udtr. for midlertidig (kortvarig) nærværelse et sted: have indfundet sig (ved et møde, et gilde osv.), være kommet til stede ell. opholde sig som gæst, besøgende et sted; ogs. (jf. bet. 8.1; dagl.): gaa ud, komme i selskab, til forlystelser olgn. “Har I vært (orig.: været) i nogen anden Barselstue i Dag gode Madamer?” – “Ja! vi har vært (orig.: vi var) til Jeremias Tobackspinders.” Holb.Bars. (1731).II.3. god Optugtelse og Formaning, som jeg haver ført mig til Nytte allevegne, hvor jeg har været i Verden. sa.Arab.1sc. “I skulde op at spise til Aften hos os, og jeg lovede Mor at faa Besked, om I kunde komme.” “Det kan vi vist nok,” sagde Mikkel. “Det er sjældent, vi er nogen Steder.” ACWestergaard.Fiskerdrengene.(1932).60. ligegyldigt hvem der var (dvs.: som gæster), gik Herman Bang altid i Seng paa Slaget ni. Pol.18/101942.14.sp.2. perf. bruges spec. i sætn., der ikke angiver tid ell. lejlighed: jeg har været i Rom (dvs.: en ell. anden gang i mit liv); præt. spec., hvor talen er om en bestemt lejlighed: jeg var i Rom i 1922 (paa min rejse osv.). Hvo der har været i Rom, kjender godt Piazza Barberini. HCAnd.SS. II.3. KLars.Soldatspr.6 (se sp. 83134). De var ikke i Casablanca? Saa har De vel heller ikke været i Kairo. JVJens.RF.26. Han havde været i Australien, i Kina, i Amerika . . Pludselig brød S. P. ind: “Haa do wot i Hobrow?” Manden svarede betuttet: “Nej.” . . “Saa gi'r a et møj for di' Rejsen.” Hobro Turistforening.(1947).[39]. 3.2) have ophold et sted for at arbejde, tjene, være til nytte der; være ansat, virke i en (forretnings)virksomhed. han ernærede sin Familie ved at være paa et Handelscontor. HCAnd.(AnkerJensen.HCAndersens sprog.(1929).238). Men engang maatte hun hjem at være . . en Dag maatte hun hjem og løse Karen af (dvs.: i barndomshjemmet). AaseHans.S.66. naar jeg har været her (dvs.: paa kontoret) i 10 Aar, faar jeg en Pengegave af Direktionen. KAbell.M.11. TjenerJ., der tidligere havde været hos Restauratør O. Pol.27/111941.5.sp.6. 3.3) i forb. m. maadesadv., der angiver, hvordan man befinder sig, synes om opholdet et sted; især (jf. bet. C) i forb. der, her er godt at være. Moses og Elias viste sig for dem, og talede med ham (dvs.: Jesus). Da svarede Peder, og sagde til Jesum: Herre! her er godt at være (Chr.VI: her er os got at være; 1907: det er godt, at vi ere her). Matth.17.4. *Da mærke alle, som har Mødre kjære, | Der er godt i Danemark at være. Grundtv.PS.VI.625. ofte brugt som citat af flg.: *Der er min elskte Fødestavn, | Der jubler jeg mit Danmarks Navn, | Thi der er godt at være! Wilst.D.I.30. Skjøndt jo Fædrelandet er Ens rette . . Hjem, skjøndt der “er godt at være,” som de fjantede Snakkere sige. FDreier.FFr.32. jf. Vogel-Jørg. BO.235. 3.4) angivende en genstands beliggenhed, placering uden nærmere angivelse af maaden (som ved ligge, staa osv., der nu i reglen foretrækkes i disse tilfælde). under Egen, som var (1931: staar) ved Herrens Helligdom. Jos.24.26. Resenius paa sit Kart . . viser dens (dvs.: kirkens) Plads at have været paa Hiørnet af . . St. Villadses Gade. EPont.Atlas.IV.611. *min Arm var om hans Nakke. Gjel.HS.20. Adressekontoret var først i Grønnegade. TKrak.VeyviserensVej.(1904). 16. Solen var paa Himlen. ThøgLars.FB.23. Op til Stuen var saa Skorstensrummet. Halleby.59. nu mest alm. i forb. m. hvor og her, der (se bet. 9.2): – Hvor er Stokken? – Hvor Stokken er? Skal jeg nu ogsaa vide, hvor du har gjort af min Stok? KMich. Mor.(1935).7. alt det, der er paa ham, lever, se III. leve 5.2. 3.5) som udtr. for at have tilstrækkelig plads, kunne anbringes et sted; næsten kun i forb. m. kunne: (ikke) kunne ˈvære et sted, (ikke) kunne placeres, faa plads, rummes der. der kan være 14 ved det Bord. S&B. Stykkerne kan ikke alle være i Kassen. Ludv. kan det være paa vognen? ┆ vi var saa mange, at vi ikke kunde være i bussen ┆ ogs. i udtr. for at klædningsstykke, fodtøj er tilstrækkelig stort til en: skaffe (ham) et par (sko), han kunne være i. Pol. 30/11952.8.sp.6. han er blevet saa svær, at han ikke kan være i sin kjole længer ┆ 3.6) (jf. bet. 3.2; ikke i rigsspr.) i forb. være at ˈvære et sted, være paa et sted for at opholde sig, tjene der olgn. Hvôr er hand nu at være? Moth.V282. min Datter – var dengang at være paa Nør-Elkier. Blich.(1920). XXVII.49. I dagl. Tale siges: hvor er han nu at være? dvs.: hvor boer, opholder han sig. MO. 4) angivende, at en ell. noget befinder sig i en (nærmere angiven) situation, stilling, tilstand, under visse ydre ell. indre forhold; eksempler findes u. bet. 6-7; her skal kun nævnes nogle spec. anv. i udtr. for at befinde sig paa et vist punkt, stadium af et arbejde, en udvikling olgn. “Nu gad jeg dog nok vide, hvor vidt de (dvs.: skrædderne) ere med Tøiet!” tænkte Keiseren. HCAnd. (1919).I.143. Drengene havde en tyk Bog liggende opslaaet foran sig . . Læreren viste ham, paa hvilken Side de var. Søiberg.KK. II.57. saa er vi da saa langt (med arbejdet) ┆ i udtr. for alder. hun . . var udi sit 68de Aar. Holb.Heltind.I.97. (l. br.) i udtr. for udstrækning. Militæret blev (i 1848) befordret paa Jernbane hertil (den var endnu kun her til Byen). Jul iRoskilde.1927.21.sp.1. 5) (jf. bet. 11) betegnende en persons optræden ell. handlemaade (i al alm. ell. i en given situation): optræde; forholde sig (over for en); handle; opføre sig (paa en vis (ved adv. ell. præp.-led angiven) maade). hvorledes bør det Eder . . at være? I hellig Vandel og Gudsfrygtigheds Øvelse bør I vente og stræbe. 2Pet.3.11. Vær mod mig som mod min Fader David (1871: ligesom du gjorde mod David . . saa gjør og mod mig). 2Krøn.2.3(1931). (vi) har (ikke) faaet Brev fra Per, det begynder at blive foruroligende, og du ved, hvordan Tante Nette er med den Dreng (dvs.: hvor ængstelig hun er for ham). Brodersen.T.42. Saadan kan man ikke være. Elkjær.HF.142. naar skidt ell. snavs kommer til ære, ved det ikke, hvordan det vil være, se Ære. maade at være paa (jf. Væremaade): S&B. Han havde en noget studs og but Maade at være paa. Aakj.EE.74. Hans hele Maade at være paa blev en anden. Pol.21/101934.Sønd.6.sp.1. 6) i særlige forb. (til bet. 3-5) med præp.- led. (kun de vigtigste tilfælde er nævnt ndf.; iøvrigt henvises (ogs. m. h. t. yderligere eksemplificering af nævnte tilfælde) til vedkommende præp.). 6.1) (jf. bet. 11.1) i forb. m. af; i udtr. for at stamme, hidrøre fra: I Elskelige! troer ikke hver Aand, men prøver Aanderne, om de ere af Gud. 1Joh.4.1. det gamle Ordsprog, at hvad man er af, det slægter man paa. Grundtv.Saxo.I.223. (han gjorde) den Opdagelse . . at det paagældende Stykke af Shakespeare . . umuligt kunde være af Shakespeare. VilhAnd.Litt.IV.742. Disse Baand var . . af en kasseret Kedel. Halleby.21. om sproglig herkomst: mozo siges at være av lat. musteus ‘som hører til most eller ung vin', dærfra frisk, ung. Jesp.M.37. angivende tilhørighed til en vis gruppe. *O Riigdom og Guld . . | Du est dog af Verdens bedragelig Ting. Kingo.SS.III.215. Senere blev han nogenlunde rask, men han var al Tid af dem, der maatte være forsigtige. Reinhard.FC.96. Kirken selv er af de mere interessante landsbykirker. HVClaus.H.238. Gert hentede . . Stearinlys – det skulde være af de tykke – Vognlys hed de egentlig. Buchh.DM.33. jf.: ikke være af denne verden, se Verden 4.2. om tilhørighed til familie, korporation olgn.: B., som paa den Tid var af (dvs.: medlem af) Skuespilbestyrelsen. Nyerup Rahb.VI.302. Huset Caumont, som Hr. de Lauzun er af. Schand.IF.167. “Er De en af os?” spurgte jeg. Han nikkede og gjorde det sædvanlige Zinke med to Fingre og venstre Øje. Godt. “Jeg saa' straks, at De var af Lavet,” sagde han. ORung.D.48. i udtr. for (tilstand efter) fjernelse fra ell. udtræden af noget. Være af by. Moth.V284. hand skal bøde efter loven og være af byes lav. Cit.1707.(Vider.III.244). se ogs. u. af A1.5. i udtr. for at besidde en indre ell. ydre egenskab; se u. af A.12.2; være af en vis mening, overbevisning, tro. 6.2) i forb. m. efter (nu næppe br.) som udtr. for at følge, slutte sig til. Judas Huus alene var efter David (1931: sluttede sig til David). 2Sam.2.10. (l. br.) i udtr. for at være afkom af. *Din og Rasmusses de Begge (dvs.: heste) | Er jo efter Povels Hest. HMikkels.D.156. (talespr.) være et sted henne for at hente noget. Pigen er efter Viin til os. VSO.I.700. se ogs. efter sp. 11535. (l. br.) i udtr. for at være interesseret i noget ell. dygtig, habil, hurtig til noget. De (skulde) se ham smide Tøjet og gøre sig klar (til slagsmaal). Og saadan som han røg paa . . Han var morderlig efter det! Ber Liisb.MT. II.105. Elise sad . . og malede Storke . . Elise har altid været meget efter Fugle. BerlTid.10/31935.Sønd.8.sp.3. være ˈefter en ell. noget, egl.: forfølge, jage. Han var efter mig med en Kaarde. VSO.I.700. Den gudløse flyr, skønt ingen er efter (1871: forfølger) ham. Ords.28.1(1931). se ogs. u. efter 2.1. i videre anv. (jf. være ude efter u. ude 5.2), dels: straffe, irettesætte, holde nede, drille, være paa nakken af en olgn. de mange Oversættelser af Davids Psalmer i Tide- og Bønnebøger, som (Chr. Pedersen) allerede ved en tidligere Lejlighed har været efter. Brandt.CP.217. hvis man ikke vil have . . sit Korn i en utilladelig Grad tyndet, er det . . nødvendigt at være efter Kragerne. Bogan.II.106. Han kunde ikke lære noget, og Læreren var altid efter ham. AndNx.M. 82. Hjortø.ST.107. dels: søge at fange, skaffe sig; efterstræbe. Hand er efter det, som fanden efter en siæl. Moth.V284 (jf. u. Skilling sp. 49839). Den første (bog) hafver jeg i mange Aar været efter og med stor Begiærlighed ynsket mig at eie. Gram.Breve.11. Han er efter Fruentimmer ved alle Leiligheder. VSO.I.700. (han) var efter Nastka uden at faa noget for det, hun havde sine Tanker andre Steder. Rørd.Va.115. 6.3) i forb. m. for i udtr. for plads, placering foran noget. naar Maskinen er for (dvs.: koblet for) Toget. LokomotivT.1943.39.sp.2. Har man været for dommer . . går turen til arresten. Bom. S.II.49. være for døren, for haanden osv., se I. Dør 3.1, Haand 12.3 osv. i udtr. for at passe for, være beregnet for (en, noget). *Er Lyset for de lærde blot | Til ret og galt at stave? Grundtv.PS.VI.231. Paa den Forstandiges Læber findes Viisdom; men en Kjep er for den Uforstandiges Ryg (Chr.VI: paa hans ryg, som fattes forstand, skal være riis; 1931: Stok er til Ryg paa Mand uden Vid). Ords.10.13. Portier'en kom springende. – Elevatoren er ikke for Personalet. Erl Krist.DH.105. være ˈfor noget, se IV. for 7.5. 6.4) i forb. m. fra som udtr. for tilstand efter løsrivelse, fjernelse, adskillelse ell. for ikke-deltagelse i noget, ophør af aandelig virksomhed, selvbeherskelse olgn. Om natten, da de løse bæster er fra hiorden. Cit.1707. (Vider.III.392). Anførte Dom viser, at Dyrehaven allerede (da) har været fra Magistraten og endeel af Borgerskabet at have den i Leie og Fæste. PEdvFriis.S.209. Man maa være fra (dvs.: holde sig borte fra) saadanne Selskaber. VSO.I.700. *den maae være fra Vid og Sands, | Der nægte vil, at vi dandse bedre. Rahb.PoetF.I.135. alt hendes Mod var . . fra hende. OldemorsErindringer. (1908).110. (hans) Øjne var ikke fra hende, naarsomhelst hun lod sig se. JVJens.RF.98. se ogs. u. fra 1.5. i udtr. for tilhørighed, oprindelse, herkomst fra noget. kan noget godt være fra Nazareth? Joh.1.47. “hvor er Du fra?” raabte Cornetten paa sin militairisk. Blich.(1920).X.99. hun var sort paa den ene Arm. Det var vel fra en af Gryderne. KAabye. KA.29. Hvem ka det (dvs.: en gave) være fra – er der ikke noet Kort –? KAbell.E.81. 6.5) i forb. m. hos i udtr. for at opholde sig sammen med en, i ens bolig, forretning, kontor osv.; spec.: være ansat, i tjeneste hos. Kvinden, som du gav til at være hos mig (Chr.VI: gav at være med mig; 1931: satte ved min Side). 1Mos.3.12. hun har været hos os som husassistent i to aar ┆ være hos gud, vorherre olgn., være død, være i himlen. “Leve dine Forældre endnu?” – “Nei, de ere hos vor Herre.” Oehl.XIII.284. de fløi i Glands og Glæde, saa høit, saa høit; og der var ingen Kulde, ingen Hunger, ingen Angst, – de vare hos Gud! HCAnd. (1919).II.209. som udtr. for at besøge en person ell. en forretning (som kunde), konsultere en olgn.: Jeg . . sagde ham . . at jeg i Overgaars . . havde været hos ham, men ikke truffet ham. Oehl.Er.I.178. hendes kjære Tante var hos Syjomfruen. Gjel.T.10. Jeg har været hos Lægen. Bjarnhof.LE.135. i udtr. for ophold, plads i nærheden af en ell. noget. de Mænd, som vare hos mig, saae ikke Synet. Dan.10.7. være hoß nogen i sit yderste. Moth.V285. nu skal jeg straks være hos dig, se u. hos 2.1. (nu l. br.) om nærhed ved ell. berøring med ting: *Har en forgiftig Orm da hos min Piil vel vaaret, | Og sat sit Snaus derpaa. Helt.Poet.108. i udtr. for at noget findes, forekommer hos, er forbunden med noget. hos Agrippina var en naturlig Frekhed, Hidsighed og Stolthed. Holb.Heltind.I.194. Den udøvende Magt er hos Kongen. Grundl.(1849).§2 (se ogs. u. lovgive, udøve 1.3). Skylden var ikke hos Statsbanerne. LokomotivT.1943.43.sp.1. 6.6) efter præp. i i udtr. for at opholde sig, befinde sig i visse omgivelser, inde i et rum. naar I er i Compagnie, skal I icke være for meget peen. Holb.Kandst.III.4. Fanden (vil) helst være i Finmarken, for at kiøle sig. sa.Hex. IV.7. være i luften, opholde sig udendørs, i det fri. Jeg skal være meget i Luften og bade. Bierfreund.FN.117. være i telefonen, om person: være rede til at tale med en i telefonen (efter at have faaet telefonisk forbindelse m. vedk.s hus, kontor osv.). Paa den Tid, Glarmesteren plejede at spise Frokost, ringede (boghandleren) ham op. Lærlingen var i Telefonen, og Boghandleren gav ham Besked. MH.V.61. jf.: Det ringede. Krums ærbødige Stemme var i Telefonen. Larsen-Ledet.LK.IV.45. i udtr. for at besøge et sted: være i byen, være borte fra hjemmet for at besørge ærinder, spec. gaa paa indkøb. Moth.V285. min kone er i byen for at købe ind til middag ┆ se ogs. u. By 2.1. være i kirke, skole olgn., se Kirke 2.2, I. Skole 2.1. i udtr. for indhyllet, iklædt, omvunden tilstand. *Han (dvs.: Amleth) er i Harnisk. Oehl.XII.222. *just som de mente hun var i Baand og Bast, | da lo hun saa hjertelig, at alle Lænker brast. Lemb.D.106. “Skal vi være i Stadsen?” . . “Ja, ja! At Damerne er lidt fikse kan jo ikke skade!” Wied.TK.147. Hun var i Underkjole. LeckFischer.HM.165. bogen var i et brunt omslag ┆ uegl.: Udenfor var Alt i det deiligste Grønt. HCAnd.Breve. I.183. *Frugthaven er i Hvidt og Rødt. Rich.II.351. i udtr. for at befinde sig i et vist tidsrum. være . . i sine Lære-Aar. vAph. (1759). nu vare vi sidst i November. Balth Bang.S.109. (hun) er i niende Maaned. Pol. 26/111941.4.sp.1. i udtr. for at befinde sig i en vis stilling, situation, tilstand, deltage i noget, tilhøre en gruppe, udføre en handling olgn. hun havde ikke vaaren i denne Geistlige Orden længe, førend Amulius fik at høre, at hun havde faaet tvende Sønner. Holb.Intr.I.36. Medens han var udi dette Arbeyde, fik han at vide (osv.). sa.Heltind. I.96. i alle Aarene havde hun længtes efter noget andet end det, hun var i. AKoch Schiøler.LF.20. Han var i Sogneraadet. HilmarWulff.VL.78. i udtr. for beskæftigelse med læsning, studier, det at gaa op i, være (helt) optaget af en beskæftigelse: jeg er i Kristjern Pedersen, og dybt inde i hans historieskrivning. AOlr.Breve tilBegtrup.(udg. 1924).24. (rollen) er lille, men Situationen er stor. Man skal være i den. NicNeiiendam. VV.140. paa selve Dagen, naar jeg (dvs.: en rektor, der skal holde tale) var “i det”, følte jeg egentlig intet Ubehag. Alsted.Skoleminder. (1946).83. (jf. bet. 9) i udtr. for (at komme i) bevægelse ell. samtale, længere udtalelse: Vi vare strax i Samtale om R. Riber.(Egeria.I,2. (1805).115). Lidt efter var de i hastig Gang. CFMortens.KA.44. Vi var ikke i Skænderi. Pol.10/121942.7.sp.4. være midt i noget, se midt 1.3. i talrige faste forb.: være i sit es, i forhør, i gæld, i haarene paa hinanden, i harnisk, i held, i ilden, i klemme, i ens klør, i knibe, i lære, i unaade, i vinden, se vedk. subst.; i forb. m. hens-obj.: være en i hælene, vejen, se I. Hæl 3.2, Vej 14.1. i udtr. for at noget forekommer i visse omgivelser, under visse omstændigheder, i en vis tilstand, præget af visse forhold. (bogen) er i løse Arker. Gram.Breve. 167. Alting var i Forvirring. Nyerup.LittM. 428. *I længst forsvundne Dage | Var den (dvs.: Uranienborg) i Glands og Magt, | Nu er der knap tilbage | Ruiner af dens Pragt. Heib. Poet.IX.5. hele Gaden var i eet Dynd. HCAnd.(Anker Jensen.HCAndersens sprog. (1929).239). Toget er i Fart (dvs.: kører). sa. DB.25. i talrige faste forb.: være i baglaas, bevægelse, brug, fred, gang, gære, i ens haand, i handelen, i kog, i (en) pris, i vente, se vedk. subst. jf. bet. 11.2: Rorgængeren . . fandt at nu burde Kursen lægges haardt over i Venstre, den havde været i Højre længe nok. JVJens.RF.147. vinden er i vest osv. ┆ i udtr. for at indeholdes i noget (fx. en persons tale, sjæleliv): jeg dømte af dine ôrd, hvad der er i dig. Moth.V285. *Prøvet Viisdom var i hendes Tale. Riber.I.147. “Tænk, om hun virkelig . . vendte sit Hjerte til en Anden?” – “Det har ingen Nød,” raabte L. “Det er slet ikke i hendes Characteer.” Gylb. IV.200. jeg har ligesom kunnet faa afløb for alt, hvad der var i mig, gennem at smaastjæle og smaalyve. MKlitgaard.GM.29. der er noget i hvad han siger ┆ være i avisen, faa omtale ell. blive averteret ell. være trykt i en avis (aviserne). Leiligheden er i Aviserne. Rappee.1857.93.sp.1. Per er i Avisen! udbrød hun. Brodersen.T.146. hans Billede var i Avisen. StormP.LK.16. 6.7) i forb. m. med være med det ell. de bedste, se III. med 1. i udtr. for ledsagelse, tilslutning til en person, bistand olgn. jeg er med Eder alle Dage, indtil Verdens Ende. Matth.28.20. *O lad din Aand nu med os være. Grundtv.SS.I.645. Fru B. skal ud at rejse. Gemalen er med hende ved Toget. Pol.22/91940.Sønd.27.sp.2. i udtr. for at noget er en gunstigt: Lykken er med os. VSO.I.701. være en med, se III. med 13.3. i sætn. m. verbet i ønskemaade: Naade være med Eder. Aab.1.4. *Være Fred med Eder Alle, | Dem vi saae i Kampen falde. Abrah.(Rahb.Tilsk.1801.215). Fred være med eder. Alterbog.439. gud, herren være med dig, se III. med 2.3 slutn. blæse, skidt være med det, se blæse 1.4, I. Skidt 4.2. i udtr. for drægtighed olgn. Katten er med Killinger. VSO.I.701. En Hoppe der . . formodes at være med Føl. BornholmsAvis.16/10 1855.4.sp.2. Af Naboens 6 Grisesøer viste de 3 sig ikke at være med Grise. Pol.11/121939. 10.sp.5. se ogs. u. III. med 7.6. jf.: Hønen er med eg. Moth.V286. AKoch Schiøler.LF.17 samt: være med die, rogn (u. I. Die 1.2, Rogn). i udtr. for at benytte et befordringsmiddel, være blandt passagererne. korvetten “Heimdal”, med hvilken vi var til Skotland. Vikingen.1/91951.7.sp.2. jeg plejer at cykle, men i dag er jeg med sporvog(nen) ┆ 6.8) i forb. m. (i)mod i udtr. for at bebude, varsle; se VI. mod 3.4. i udtr. for fjendtlig indstilling, bekæmpelse af noget, et modsætningsforhold. det er . . u-billigt, at to skal være imod een. Schousbølle.Saxo.92. man er meget imod det (dvs.: Ingemanns nye værk). HCAnd.Breve.I.75. Dronningen . . havde fra Begyndelsen af været imod Ulrik Frederiks Forbindelse med en Dame, der var saa nært knyttet til Eleonore Christine. JPJac.I.89. *det er imod Befalingen. Gjel.KH.247. han var mod forslaget ┆ se ogs. u. VI. mod 5.2. være en imod, se VI. mod 9.2. 6.9) i forb. m. om i udtr. for at omgive, omslutte. Der er en Vold om Byen. VSO.I.701. et Fouteral, der var om Bladet. Kriminalf.523. (ofte m. trykstærk præp.) i udtr. for at opholde sig i ens nærhed, være en til hjælp, selskab; se u. IV. om 1.2. være ˈom sig, se IV. om 1.4. (nu kun dial.) i udtr. for at søge at skaffe sig noget. de andre Grønlænder overskiældte dem . . efterdi de (ikke) med dem foer ud, og var om Næringen. Egede.GM.75. Vil man have disse Træer, maa man være om dem i Tide. VSO.I.701. Kong Olav sendte . . sin Fosterfader Rane til Engeland, for at være om Folk. Grundtv.Snorre.II.25. se ogs. u. IV. om 6.1. i udtr. for at dele, være fælles om noget. fire Bønder vare om at udgiøre en Plov. Klestrup.Antegnelser i Wedel-Jarlsbergs Anmerkninger.(1782).53. Vi kan begge være om dette Stykke Kiød. VSO.I.701. jf. IV. om 6.2. være halvt, hælvten om, se halv 1.5, Hælvt 3. i udtr. for beskæftigelse med et arbejde. *hand (dvs.: faderen) var om hvert Stykke (dvs.: af den parterede søn) at opsanke. Falst. Ovid.70. nu kun i forb. m. betegnelse for et tidsmaal (jf. bet. 11.2): være længe, lang tid osv. om noget, se IV. om 6.2. (nu l. br.) i udtr. for at tage ansvaret for, selv træffe bestemmelse. Eliezer: “Vil I stige ned (dvs.: i en hule), gode Joel?” – Joel: “Hum! Lad Ridderen være om det.” Goldschm.Rabbi'en ogRidderen. (1869).110. se ogs. om sp. 4501. i udtr. for at handle om, have som emne, drøfte. dette (brev) var om intet andet, end bare Ædderkopper. Rahb.Tilsk.1799.639. *Den (dvs.: romanen) er om to unge Hjerter, | Som man skiller ad ved List. PMøll.(1855).I.52. det, samlingen (dvs.: mødet) egentligen er om. Cit. ca.1830.(Vider.II.379). hvad er den (dvs.: en disputats) om. JPJac.(Brandes.Br.II.300). hvorom alting er, se hvorom 3.2. 6.10) i forb. m. over (præp. er i reglen (uden for første gruppe) trykstærk) i udtr. for at præge noget. den Hastighed, som var over O., betog ham ald Banghed. Schousbølle.Saxo.213. se ogs. u. III. over 2.5 og u. Rædsel 1.1 (talespr.) i udtr. for at vogte, tage vare paa. (de) vare over Tjenestens Gjerning (1931: havde Vagttjenesten). 1Krøn.9.19. Inger var over sine Ting. Rent og pillent til Properhed var der i alle Klitgaardens Rum. CFMortens. KA.28. se videre u. III. over 5.2. i udtr. for at give sig af med, ell. ofre tid paa. P. A. Heiberg gad ikke i sit Overmod være over dette Arbeide, derfor paatog en Anden sig det. FruHeib.HG.4(1947).9. en Pligtfølelse, som heller ikke vi tør underkende, om vi ellers vil være over at se nøjere til. BerlTid.14/12 1946.Aft.8.sp.1. se ogs. IV. over 5.4. være noget over, se III. over 17. (jf. bet. 8.3) i udtr. for at ramme ell. overvælde. Herrens strenge Vrede er over Eder. 2Krøn.28.11. Vinteren var over dem. KnudAnd.HH.97. se ogs. u. IV. over 6.2-3. i udtr. for at (under)-tvinge, styre, staa i spidsen for noget; se u. IV. over 7.1-2. 6.11) i forb. m. paa; som eksempler (til forsk. bet. af II. paa) kan nævnes: I er paa vrange Veye (dvs.: er forblindet). Holb.UHH.I.5. “Maden er paa Bordet”, sagde Mine. Rønberg.GK.183. De 1500 Kr. var paa en Check. Pol.10/21942.5.sp.1. være paa arbejde, besøg; være ˈpaa ˈen (se II. paa 1.8); være paa dagsordenen, paa hæld, være paa knæe(r)ne, kærlighedsstien, pumperne, vildspor osv.; være paa gulvet, skøjter; være paa flugt, paa lur; være paa alles læber; være paa vers; se vedk. subst. – i forb. m. hensobj.: være en paa halsen, se Hals sp. 73948. han er paa fabrikken, kontoret osv. (dvs.: opholder sig der for øjeblikket (for at gøre sit arbejde)), men: han er paa fabrik, kontor osv. (dvs.: har sit arbejde, er ansat paa en fabrik osv.). være paa cykel, i reglen brugt i bet.: anvende sin cykel som transportmiddel ved en given lejlighed. jeg var paa cykel til byen i gaar ┆ jf. vittigheden: “er du paa cykel?” – “ja!” – “saa skulde du staa af!” i udtr. for at have naaet et vist stadium, for øjeblikket beskæftige sig med noget: være (lige) ved noget (se u. bet. 6.15). Hand er pâ âtende âr. Moth.V286. Jeg er li'e paa det allermest spændende (dvs.: i romanen). Wied.Thum.140. de to Mænd vare paa (dvs.: i færd med at drikke) det tredie Glas. HKaarsb.DT.37. jf. †: Her stod vi og snackede, og i dette Øyeblick var vi just paa dig (dvs.: talte netop om dig). Kom Grønneg.II.8. være paa ens bedste, se II. Bedste. 6.12) i forb. m. til i udtr. for at opholde sig, besøge et sted ell. deltage i noget. fx. være til audiens, til bal, til bords, til hove, til huse, til præsten, til taffel; se vedk. subst. have været til byen, se II. til 1.1. i udtr. for beregnethed, formaalsbestemthed, brug, afpasning olgn. Østermarken er til græsgang. Cit. 1706.(Vider.I.371). Man maa samle, hvad der levnes, thi det kan være til et heelt Maaltid. VSO.I.699. Disse Stumper Bræder kan være til andet Brug. smst. Derimod avledes Olivenolie og Vin, hvor Jorden var dertil. ABDrachm.RK.76. den (dvs.: stikpillen olgn.) er til dig, se II. til 14.3. hvad skal det være til?, ikke være (dvs.: kunne bruges, due) til noget, se II. til 22.1, 24.1. (nu næppe br.) være undergivet; høre under. som (dvs.: eftersom) vi grander her i byen icke er til et herskab eller giør hofveri til et sted, mens til trende steder. Cit.1712.(Vider.II. 120). i forb. m. hensobj. (ell. præp.-led m. for). være en til behag, byrde, maade, vilje, se vedk. subst. (jf. skulle, ville til at gøre noget u. II. til 27.1:) F. skulde nok været til at tale endnu engang. Hjort.Krit Lit. II.XLVIII. 6.13) i forb. m. uden (ell. foruden) som udtr. for at mangle, ikke være forsynet med noget; se uden 6.1, foruden 3. 6.14) i forb. m. under; i udtr. for at være dækket af noget: være under vand osv. – i udtr. for tilstand, præget af underkastelse, tvang, andres ledelse ell. af undersøgelse, behandling: alle fyrsterne . . gave haanden der paa, at de vilde være under (1871: de underkastede sig) kong Salomo. 1Krøn.29.24 (Chr.VI). *under Tidens Magt er Livet: Før | Der Blomster stod, hvor nu er Støv og Aske. PalM.I.48. Han vilde ikke være under evig Mistanke. AaDons.FR.8. være under aaget, tøffelen osv.; være under behandling, kontrol; være under en; se IV. under 10. 6.15) i forb. m. ved i udtr. for at befinde sig (nær) ved noget: være ved maalet, ved en station osv., se VI. ved 1.1. have været ˈved noget, dvs.: rørt ved det; se VI. ved 2.5. i udtr. for at have naaet et vist stadium ell. beskæftige sig med noget (for øjeblikket) ell. (i forb. m. inf.) staa umiddelbart foran en handling olgn. være ved kaffen; være ved toilettet; være ved at gaa; se VI. ved 5. i udtr. for ansættelses-, beskæftigelsessted ell. -forhold. Floras to unge Veninder . . var ved et Apotek. ORung.P.23. være ved handelen, ved et blad; se VI. ved 8.1. være ˈved noget, indrømme, staa ved noget. Jeg var saa vis paa, at hun længe har holdt af ham; men det vilde hun nu aldrig være ved. Winth.IX.91. Saavidt jeg kunde skjønne, ville Engelskmændene ikke være ved, at Krigen . . kan blive dem . . ubehagelig. Goldschm.BlS.III.329. Fru S. Y. (er) i Smug noget behagelysten, men for stolt til at være ved det. Brandes.B.278. (han) gør snart Indtryk af at vide en Del mere, end han vil være ved. ArthChrist.DT. 79. der foregaar et og andet i Sjælen paa nogen af os, tit løjerlige Ting som vi ikke altid vil være ved. JohsSmith.Hverdagens røde Frakker.(1948).99. 7) i særlige forb. (til bet. 3-5) m. adv. (kun de vigtigste tilfælde er nævnt ndf.; iøvrigt henvises til vedk. adv.). 7.1) være af, se af B.1.8 være ˈaf [a·, ogs. a?] med, være befriet for (noget generende, byrdefuldt) ell. have mistet noget, sat det til; ogs. (nu kun dial.): undvære; være foruden; skænke bort; skille sig af med. (saa) skal hand bøde én tønde øls værd til vide og være af med sit oldermandslav. Cit. 1707.(Vider.III.259). Han har intet at være af med, eller, han kan ikke være af med Skillingen, siges om den Gierrige. VSO.I.699. Du er . . den impertinenteste Tøs i hele Institutet, og jeg vilde ønske, jeg var vel af med dig! Heib.Poet.VI.22. naar hun fik Noget at være af med, saa skulde hun nok sende det. Oversk.L.96. Bare hun havde (dvs.: drukket en pot eddike), saa var man da af med hende. BHolst.T.9. De er ikke så knappe (med snapse) derude (paa Rersø), som her oppe på landet, her har de næppe en drik rent vand til at være af med. Dania. II.203. jf. †: Catachresis er, at et Ord bruges i en grov og meget urimelig Bemerkelse. f. e. Du skal være af ham at ride (dvs.: holde op med at drille, kue ham). Nysted.Rhetor.28. 7.2) være borte, se II. borte 1. 7.3) være for i udtr. for stilling foran ell. dækkende, spærrende noget. Det er Dag, men Vinduesskjærmene ere endnu for. HCAnd.SS.IX.376. han gik med en Vogn og ha'de Hvedebrø' i, og der var en Hund for. KLars.KV.52. Entrédøren . . var smældet i, – og Smæklaasen var for! MH.IV.58. være under behandling. Hvilken Bog er nu for paa Auctionen? VSO.I.700. Den 9de Januar var Ansøgningen for i Conseillet. Bruun.(Falsteriana. 4). (rets) Mødet holdtes . . for lukkede Døre. Det var udelukkende H., der var for. Pol. 1/101941.1.sp.4. 7.4) være forbi, være forud (med noget ell. for en), være henne, være langt henne olgn., være herunter, være hjemme, se forbi 5, forud 2.1-2, henne 1-2, herunter 2, III. hjemme 2.6. 7.5) være hos, (nu næppe br.) være tilstede. i et fornemt Selskab, hvor jeg havde den Ære, at være hos. Gram.Breve.131. se ogs. u. hos 7. naar lægen er hos, er alting sundt, se I. Læge 1. 7.6) være ˈi med, (“Dagl. Tale.” MO.I.1049), have omgang, fællesskab med, arbejde sammen med, deltage i noget. jeg vil ei være i med dig. Moth.V285. dersom han nu er i med V., saa er det ham en let Sag at føre os i Ulykke. Olufs.GD.167. Han er i med denne Tyvebande. VSO.I.700. Paa hvad Maade har egenlig S. været saa stærkt i med den moderne Videnskab som han synes at forudsætte Ens Viden om. JPJac.(Brandes.Br.II.349). Hun var almægtig – for samtidig var hun i med Tyskerne. Aa Dons.FR.274. Feilb. UfF. jf.: du var i med, da det skede. Moth.V285. være i gang med, have paabegyndt noget ell. være paa nippet til, lige ved (at gøre noget, ske): det Kongl. Liig var kommet paa Baalet, og Ilden var i med at fortære det. Schousbølle.Saxo.223. Han var i med at lade Skuden. Rahb.NF.I.9. *Jeg var i med at spille. Hrz.VI.38. En stor soltindrende Arbejdsdag var i med at gaa til Hvile. Aakj.SV.VIII.70. Feilb. 7.7) være igen, inde, med, nede, omme, oppe, ovenpaa, over, ovre, se igen 5.3, II. inde, III. med 13.1, nede 2.1, V. omme 2, II. oppe, ovenpaa, III. over 16.8, 23.3, V. ovre. 7.8) være sammen, være samlet ell. omgaas, være i fællesskab (med hinanden). vi vare sammen, der var ingen Fremmed hos os i Huset. 1Kg.3.18. At tænke paa mine Venner er for mig at være sammen med dem. Stuck. (EFrandsen.SC.I.195). Henrik: “Er du ofte ude paa den Maade?” – Eli: “Det meste af Dagen.” – Henrik: “Og jeg som havde haabet, at nu skulde vi rigtig være sammen.” Rode.EM.67. se ogs. u. sammen 3.2, 4.4. om intimt erotisk forhold: hendes Mor . . havde (kun) været “sammen” med to Mænd i sit Liv. TDitlevsen.BF.13. 7.9) være til (glda. d. s. (i bet.: findes, forekomme, være forhaanden), sv. vara till, fsv. vara til, sen. oldn. vera til; muligvis efter lat. adesse; jf. tilvære og II. til 47.2) have eksistens; eksistere. (jf. bet. 1.1) om levende væsen: eksistere; være skabt; ogs.: være i live; leve. Arv bør at fremgange, imens Afkom er til. DL. 5–2–28. Saalenge jeg er til, skal dog saadant icke gaa for sig. Holb.Jean.II.1. *Engang, men det er skeet for længe længe siden, | Og var jeg den Gang til, saa var jeg ganske liden. Wess.75. *For Bøn og Sorg er Munke til i Verden. Oehl.Tieck.II.68. Jeg troer paa Gud, det er: jeg er . . forvisset om, at Gud er til. Katek.§55. Af Breve fra Jensine vidste Birgitte, at Henrik var til, men hun havde ikke regnet med ham. AKochSchiøler.LF.136. i sætn. m. der (jf. bet. 10.2): *er der nogen i Verden til, | der eders Hu leger paa? DFU.nr.1.22. Hvor klar end den Sandhed er, at der er en Gud til. JSneed.VII.41. se ogs. talem. u. I. Pige 1.2, Smaafolk 2. opretholde livet: Hvis I undte os det godt, gav I vel en Løn, saa vi ogsaa kunde være til. Kirk.D.55. Det er dyrt at være til. JohanneBuchardt.Guds ogMenneskers Ager.(1945).11. i videre anv., i forb. ikke kunne være til, ikke kunne begaa sig, “nære sig”, være i fred, være glad olgn.: Det er savtens vort ny Komfyr, at nogen har faa't ondt af . . men du kunde jo ette være til, inden du fik det Stads! Lunde.F.9. Han kunde ikke være til for Pine og Værk i sin Mave. AarbVejle.1920.68. jeg kan ikke være til for fluer. UfF. Feilb. (jf. bet. 1.2-3) om ting, forhold: være skabt ell. forekomme, findes, være en realitet. Af disse sidste 6. Kirker (som opregnes i en ældre kilde) har maaskee nogle været til, som man behøver nærmere Oplysning om, men nogle af dem kan man tvile om. EPont.Atlas.IV.611. *Jeg veed en Flod, jeg saae den kun i Drømme, | Dog vist jeg veed, at den paa Jord er til. Hauch.SD.II.297. Skoven var til for deres (dvs.: sneglenes) Skyld. HCAnd.(1919).II.288. en Tale var og burde kun være til i det Øjeblik, den blev holdt. Arup.VH.10. her er lov og ret til i landet, se I. Lov 1.3. i sætn. m. der (jf. bet. 10.2): endskjønt det er vanskeligt at kunne forestille sig, at der ere flere end een sand Ydmyghed til. Høysg.S.32. der maatte dog være noget Bedre og Gladere til end det, han hidtil havde set. Schand.TF. I.154. der er megen løgn til, se Løgn 2.2. i udtr. for at have varighed, bestandighed, ikke gaa til grunde: *disse Sørge-Breve, | Der bør, mens Verden staar, at være til og leve, LThura.(Falst.Ovid.a6v). En Ting varer imens den er til. Høysg.S.315. Kirken har været til i atten Aarhundreder. Kierk.VII.29. den vogn er til endnu ┆ i udtr. m. al, i forb. som alt hvad der er til, alt i verden. De tillegger ham alle de Lyder, som til er. Holb.Jean.V.1. *al den Sorrig, | Som i Verden er til, | Den slettes ud af Hjertet, | Naar Kjærlighed kun vil! Winth.VI.42. (han) skældte os ud for al det, der var til. Den gl. Klokker iFarum.(1928).57. i udtr. for at noget er uovertruffet (nu især i forb. som det bedste, værste der er til): hand har og et par Riffler, som siger 6, slige Rifler er ikke til udi heele Landet. Holb.HP.I.4. Morgenen var det værste, der var til. Da var alting graat og trist. TDitlevsen.BF.20. ikke være til for en, ikke tiltrække sig ens opmærksomhed ell. vække ens interesse; blive overset. Landskabet var ikke til for (Michelangelo); der forekommer ikke en Maaneds Landophold i hans hele Liv. Brandes.MB.155. Han faldt i Tanker. Den omgivende Natur var ikke til for ham. EChristians.Hj.397. 7.10) være tilbage, tilovers, se tilbage 1.2, 2.2-3, 4.3, tilovers 2. 7.11) i forb. være tiden ud, se ud 7.2 (jf. udvære). 7.12) være ude, se ude. 8) bet. 3 (og 6-7) brugt m. mer ell. mindre udpræget tanke paa bevægelse (egl.: den bevægelse, der gaar forud for, fører til ens tilstedeværelse, placering osv.); ofte i forb. m. der ell. her, se bet. 9.3. 8.1) befinde sig paa et sted efter en bevægelse dertil; have naaet (et sted); have indfundet sig; i videre anv.: komme til stede; komme (frem); vise sig. (ofte i forb. m. modalverber). han hastede for at være i Jerusalem paa Pintse-Dagen. ApG.20.16. naar Du kommer ned paa Bunden af Træet, saa er Du i en stor Gang. HCAnd.(1919).I.8. Kl. 6 om Eftermiddagen skulde jeg være i Roskilde, da jeg havde meget vigtige Forretninger. Rappee.1858.326. sp.2. Den første Vogn var (dvs.: holdt) allerede i Porten. Bang.SG.47. Alle Naboer havde været at titte ind til Lydia. IBentzon.GH.55. *Om en Time allersenest | skal du være paa Kontoret. Sigfr Ped.NSV.30. han har og være hjemme Kl. 11. TDitlevsen.BG.138. 8.2) m. tanke paa bevægelse til et sted ell. ad en bane: bevæge sig, rejse, bringes till ell. opsøge et sted; ogs. om tænkt bevægelse. Jeg er vis paa at Historien er i Morgen over den heele Bye. Holb.Vgs.(1731).II.13. Værten . . forstod, hvor P. B. vilde have været hen (dvs.: hvad han sigtede til). Pont.F.II.79. Vagtposter . . fulgte Stranden netop dér, hvor Baaden vilde været ind. MylErich.S.126. Jeg skulde været ud at lede. Rode.EM.115. Han . . bevægede sig som paa en Inspektion, hans Øjne var allevegne. JVJens.RF.43. se ogs. Dania.III.177. 8.3) i særlige forb. (til bet. 6-7). i forb. m. præp. af: have bevæget sig ud af; komme (ud) af; forlade; svinde bort fra. Isen var af Sundet. JHelms.G.90. (arbejdet) kan bringes til Udførelse saa snart Frosten er af Jorden. Pol.30/11941.1.sp.3. han havde ikke været af tøjet i tre dage ┆ i forb. m. præp. fra: gaa (bort), vige fra. G. var ikke fra J.s Stol under Maaltidet. OldemorsErindringer.(1908).81. Klotilde var ikke fra den Thehætte for at lugte. KMich. Sønnen.(1903).145. i forb. m. præp. i: Pennen var ham straks i Haanden (dvs.: han greb straks pennen). SophMüll.N.85. Er du ikke i (dvs.: trukket i) Frakken endnu! Skjoldb. ML.25. Hun havde nok lige været i vandet (dvs.: i aaen) . . maaske hun havde været i et stykke længere nede. Gersov.KL.17. Havet er i (dvs.: naaet op i) Klitterne inden Aften, siger en gammel Fisker. B.T.6/11942.8.sp.1. om beskæftigelse med noget: *Strax er du i din Oekonomie. Riber.II.110. i udtr. for at gaa ind paa et omraade, søge, rode i noget olgn. ell. forgribe sig paa noget: det første (fjerkræet) kommer ud, ere de strax i korned og gjør skade. Cit.1715.(Vider.II.134). Han nægter, at han var i hans Faders Chatol. Kriminalf.355. Den Nederdel vil jeg ikke have tilbage i mit Skab – se, Møllene har været i den. Buchh.Su.I.258. i udtr. for at sluge ell. (m. h. t. udtalelse) tage i sig: (fiskene) havde en Smag, som om de alt eengang havde været tyggede eller, som Matroserne kalde det, som om de havde været i Folk før. PMøll.(1855).II.241. da talte jeg som en Gjæk. Gid det var i mig igjen. smst. 220. være i ell. over en, angribe, overfalde, kaste sig over. lige saa saare man vilde give sig til at rumstere ved noget, saa var den (dvs.: en pladshund) i En. KLars.Udv.Skrifter.II.(1921).109. 2 Svende er over S. med Reb. KMunk.C.67. i forb. m. præp. til: rejse, drage osv. ell. bringes, føres til et sted. det, at jeg hellere vilde have været til en vis fyensk Præstegaard. Goldschm.Fort.I.204. Vognen skulle have været til spor 75, men kørte på grund af et fejlstillet sporskifte i spor 71. Vingehjulet.1950/51.154.sp.2. være igennem noget ell. noget igennem, have gennemvandret ell. gennemgaaet, gennemlæst noget. De var gennem Kastellet og sad en time paa Smedelinien. MKlitgaard.MS.87. (oprørerne) havde været dem (dvs.: kahytterne) alle igennem paa Gangen. JVJens.RF.143. (læreren) havde været den tyske Grammatik igennem mange Gange. AaseHans.Vr.114. i forb. m. (præp. og adv.) omkring ell. rundt. (markmanden) bør hver morgen at hafve veret markerne omkring førend sollens opgang. Cit.1712.(Vider.II.112). hermed er vi Gaarden rundt og tæt ved Mellemporten, vi gik ud fra. Buntzen.MB.9. Jeg har boet omtrent 6 Uger i Berlin og været en Del omkring hos Folk. Brandes.Br.I.184. Politiet var rundt i Ejendommen for at høre, om ingen havde mærket noget til Indbrudet. Pol.29/91941.7.sp.1. jf.: Når samme oldermand har våret et år omkring (dvs.: virket i et aar), da skal hans naboe igen vere oldermand. Cit.ca.1700.(Vider.I.95). 8.4) i forb. m. subst., der angiver rute, tur. I går var (= gik) jeg en anden vej. Mikkels.Ordf.101. Han er Forretningstur i Bil helt ned til Fredericia paa ubestemt Tid. AHenningsen. BM.61. Thomas havde været et Vend inde hos sin Mor. JørgenNiels.D.16. være (have været) en tur til et sted, se Tur 6. C. i forb. (til bet. A., B.
) med adv. der og her (og i sætn., hvor disse ord nu kan indsættes). 9) i (normalt) trykstærk anv., især m. efterstillet adv.: være der, her. 9.1) (jf. bet. 1.3-4) forefindes; være en realitet; være forhaanden; ogs.: forekomme. Nat skal der ikke være (1907: skal ikke være der; 1948: Nat skal dér jo ikke være). Aab.21.25. hvad har Manden udrettet, medens Dagen og Kraften var der. Mynst.Tale.(1830).6. De mørke Aftener var der med det lange Arbejde ved Lys. AndNx.PE.II.120. Endnu nogle År efter Moderens Død var Mindet der med al sin Magt. Rørd.LB.192. (jeg) tager imod Kranse og Blomster og ordner, hvad der ellers kan være. Scherfig.Fu.61. jf. u. bet. 1.4: Jorden vilde være ubeboelig, hvis Drivhusvirkningen ikke var der. Lysgaard.L.33. 9.2) (til bet. 3.1-2) opholde sig ell. være til stede der (dvs.: et angivet sted), her; ogs.: aflægge besøg (der, her). Her er vi, lad os nu høre, hvad I har sammenspundet. Holb.Jean.II.3. *Jeg mindes vel et Sted, gid jeg var der igjen, | Der Timerne saa sagtelig gled hen. Hauch.SD.I.153. Da de kom hjem, havde D. været der og spurgt efter B. JVJens.D.15. Hvem var (der) hos onkels i aftes? Mikkels.Ordf.30. en Aften (vaagnede jeg) op i Rædsel til en stor Sorthed, og Mor var der ikke. AaseHans.EK.20. (man kan ikke paa een gang) være her og der og straalemester tillige, se Straalemester. (dagl.) i forb. ˈhave ˈværet der brugt i videre anv.: have prøvet ell. været ude for noget; spec.: have spist af noget, smagt noget; ogs.: have efterladt sig spor, have gjort skade. “havde du . . ikke en lille Aktie i den Forretning (dvs.: et elskovseventyr)?” . . “Ja nu er jeg en gammel skaldet Rad, men jeg har Fa'n spilleme vaaren der, kan I tro!” Skjoldb. S.95. “du skulde smage leverpostejen” – “tak, jeg har været der.” ┆ jf.: “Marchanel, er De saaret?” – “Kuglen fløj forbi. Men Kniven har sgu været der.” KMunk.Fugl Fønix.(1939).41. ogs. som udtr. for at man ikke ønsker at gentage noget, vil holde sig fra det: Siden (hustruens død) forblev (Gram) ugift; “jeg har været der og kommer der ikke mere,” skrev han til en Ven. BiogrLex. VI.170. (nu næppe br.) i forb. m. adv. godt (vel): have præsteret meget, gjort et godt stykke arbejde. Det første ogsaa du tænker og fornemmer at du har vel været der, hold da op (dvs.: at spise) og vær forsikkret, at det er nok for den Gang. Bøeg.S.201. hun (spurgte) om han ikke skulde have et Stykke endnu (dvs.: af lammestegen). “Aa nej, lille Frue . . lad det bero for denne Gang! – Jeg har været der ganske godt.” RSchmidt. FO.141. (talespr.) i forb. maa vi være her! ell. (jf. bet. 2.3) lad os bare være her! som udtryk for protest mod ell. haanlig afvisning af noget; især som udtr. for at man finder noget helt urimeligt, uantageligt. (et) af de Tilraab, hvormed en dum eller affekteret Yttring besvares: . . Maa vi være her? Bøgh.DD.1866.185. Maa vi nu være her? Den bider man ikke paa! Inte at bryde sig om Mandfolk. Schand.SB.118. “Maa jeg dø paa Stedet, om jeg noensinde –.” – “La os bare være her.” LeckFischer.(Han, Hun og Hende.(1949).16). 9.3) (til bet. 8) komme frem ell. tilstede, indfinde sig, dukke op, komme til syne der (her); ogs. som udtr. for at træffe en, faa øje paa en. “jeg skall skaffe en kiol i en hast, som jeg vill laane i mit navn.” – “Ak kiere Pedro! vær snar da.” – “Jeg skall være her (dvs.: komme tilbage) i et øje-blik.” Holb.IV.700. *Naa er du der, din gamle Ørn! Winth.IV.22. (han laa) endnu i Sengen: “Sæt dig ned på en Stol! Jeg skal strax være der!” Blaum. Sk.232. din Cacao er her straks! IBentzon. GH.8. i forb. m. med: Jeg bliver nervøs, jeg skyder skidt med det Resultat, at Bæstet efter det femtende Skud stadig er der med Hovedet (dvs.: paa ny stikker hovedet frem). Holstein.BM.32. Vingehjulet.10/101951.1.sp.2. i videre anv.: gøre sig gældende ell. mærkbar; om levende væsen: reagere (hurtigt); træde i aktion; gribe ind; spec.: komme med en bemærkning, protest olgn. (ofte i forb. m. straks). læser jeg f. Eks. op . . og der staar “s'gu” etsteds, som jeg . . da er nødt til at læse med, er de der s'gu straks. Jak Schmidt.SP.53. Fru Jerichau (ser) mig staa ledig og er der øjeblikkelig. “Maa jeg præsentere Dem?” Hun fører mig hen foran to midaldrende Skønheder. Galsch.SR.96. var der blot den ringeste Mulighed for at afværge eller gribe forandrende ind, skulde Mor nok være der. AndNx.LK.104. i forb. m. med: (Drachmann) kunde ikke spise en Bøf paa Bristol, uden at Bladet var der med “den isengraa Skjald”. HarNiels.SP.68. der er Straf for at sige om en Tyv, at han er en Tyv. Man skal have Mandens egen Tilstaaelse for det. Ellers er Dommeren der med Bøde. Ekstrabl.3/71920.3.sp.2. i særlige udtr.: være der igen, vise sig, optræde igen; gøre sig gældende paa ny (især: paa en irriterende, ubehagelig maade). “Du spiser ikke smukt,” sagde Svalen. “Er du nu der igen?” sagde Græshoppen. CEw.Æ.XII.19. I 1836 er han der igen med de fire endnu vittigere politiske artikler. FBrandt.SK.126. Saa, nu er Klokken der igen (dvs.: den ringer igen). ErlKrist.DH.57. der var den ell. det (dvs.: en hikken) igen ┆ ligesom den var der, saa var den der ikke, og saa var den der dog alligevel (fra revuen Buh-Lang-Buh.Tivoli- Revue.1889.15), ogs. brugt som udtr. for, at noget først synes at lykkes, derefter at mislykkes, for endelig at lykkes. SvClaus.IRosenlænker.(1933).157. Bom.S.30. jf. u. alligevel 1. 10) i anv., hvor være oftest er ell. kan være mer ell. mindre tryksvagt (trykstærkt bruges det bl. a. hvor modsætning til ikke-eksistens fremhæves), m. foranstillet adv.: der, her er (i sætn., der indledes m. spørg. pron. dog (hvem osv.) er der (her)), i tilfælde, hvor disse adv. har mistet deres tydeligt demonstrative bet. og (fonetisk) deres stærktryk; medens udviklingen er helt gennemført ved der, har her p. gr. af sin snævrere lokale bet. (jf. Wiwel. 40) kun delvis faaet den afblegede og mere omfattende anv.; som eksempler, der viser her's afsvækkelse fra tanken paa noget bestemt lokalt til en anv. som den ved der ndf. angivne, kan nævnes: her er en Viin Candeel, hun bad Madamen ikke vilde forsmaae. Holb. Bars.II.1. *her (dvs.: i byen) er to, som bager Brød. Wess.138. Har her, mens jeg var ude, været en ung Dame, som jeg skulde læse en Rolle med? Goldschm.R.223. subjektet i sætn. er en ikke bekendt (ikke tidligere omtalt) størrelse og staar derfor som regel ikke i best. f. (om undtagelser se AaHans.BUS.62f.), men størrelsen kan baade betegne noget ubestemt og bestemt afgrænset (fx.: der var frugttræer i haven: der var tre frugttræer i haven) der er – tjener nu til at karakterisere en sætn., hvis særformaal er at angive en tilstand, situation, et tilfælde som eksisterende ell. foreliggende (især i modsætn. til de sætn., der indeholder et substantivisk led, hvorom resten af sætn. giver en oplysning; sml. flg. to sætn.: folk er paa gaden og der er folk paa gaden; sml. AaHans. Sætningen.(1933). 49ff. PDiderichsen.DG.182f.271; et substantivisk led behøver slet ikke at findes i der- sætninger, jf. bet. 10.3-4 samt sætn. af typen der raabes og skriges); tidligere var der ikke et nødv. led i sætn. af denne art (og sætninger uden der forekommer i enkelte tilfælde endnu), især ikke, naar sætn. indledtes m. et præp.-led ell. adv. (i hvilket tilfælde der nu sættes efter verbet), jf. (se ogs. FalkT.Synt.9ff.) flg. sætn., hvor nu foretrækkes enten sætningsindledning m. der ell. anvendelse af andre verber end være (fx. findes, eksistere): I min Faders Huus ere (1907: er der) mange Boliger. Joh.14.2. “forgangen Maaned var saadan Kulde, at alle Cardinalerne frøse til.” – “Alle Cardinalerne?” – “Nej jeg troer der staar Canalerne.” Holb.GW.III.1. Om hendes Opførsel ved det Franske Hoff ere stridige Beretninger. sa.Heltind.I.235. Fælledskab i Vange er ikke paa Bornholm. JPPrahl.AC.5. *I dit (dvs.: Danmarks) Skiød er Kjærlighed, | Fred i dine Skove. Ing.RSE.II.213. midt i Byen var (HCAnd.D.123: laae der) et prægtigt Marmorslot. HCAnd.(1919).I.89 (se ogs. eks. i Anker Jensen.HCAndersens sprog.(1929).238). nede i den halvlyse Gade var glade Kvindestemmer. Jørg.FS.81. Theaterkikkert . . i den ene Side har været en Bule, som er rettet ud. PolitiE.Kosterbl.9/101924.3.sp.1. I går havde overhovedet ingen kunder været. Kirk. VS.169. jf.: *Var cimbrisk Barn – | (Jeg kunde gierne sagt: der var et cimbrisk Barn. | Men skiønsom Læser! mig ei nægt, | At jo det første Udtryk Stempel bær | Af høie Stiil hos Fordums Slægt, | Som tydskviis Barder nævnet er.). Wess.170. † jf. bet. 10.5 (og 17.1): Hvo er, som raaber? Holb.Sgan.6 sc. i sætn. m. hvor (nu kun samt i faste forb.): hvor intet var (talespr.: hvor der ingenting var ell. hvor der ikke var noget), kunde intet erholdes, og Enden blev, at Kongen selv . . maatte beqvemme sig til at indbetale Skatterne for (disse) Bønder. CFWegener.A.II.91. hvor godtfolk er, kommer godtfolk til, se Godtfolk 1. hvor intet er, har selv kejseren tabt sin ret, se Kejser 1. (dial.) jf. bet. 10.5: Hvor ingen er og (dvs.: som) klapper, er der heller ingen og (dvs.: som) napper. Hedebo.164. hvor subj. er et personligt pron., staar dette som regel i oblik form: “Er der da ingen andre end Dig der hedder Frederik?” – “Nei der er inte.” FritzJürg.nr.38. Der er kun os tilbage. Mikkels.Ordf.25. saa var der far og mor og bedstefar og mig ┆ der er dem ell. de, der mener olgn., se de sp. 53233ff. om tilfælde, hvor der nu er vaklen ml. brugen af der er – og det er – se Mikkels. Ordf.36. AaHans.Sætningen.(1933).60. jf.: det kunde være baade Aar og Dag imellem, at (der kom fremmede). Elkjær.RK.120. i 18. aarh. forekommer (især som norvagisme) en videre anv. af det er . . for der er . .: vilde de endda ickun føre en Nations Lyde hiem med sig, var det icke saa meget at sige, men (osv.). Holb.Jean.I.1. Det er noget om det. vAph.(1764). se videre u. det 2.2 slutn. om brugen af verbets talform i denne art sætn. se JBaden.Gram.206. Wiwel.148 og der sp. 63210ff. 10.1) i forb. m. præp.-led ell. adv. (oprindelig en stedsangivelse, der foregribes, repræsenteres af der, jf. Aa Hans. BUS.65): der lever, eksisterer, befinder sig ell. (fore)findes, forekommer noget (paa et sted, en tid, under nævnte omstændigheder olgn.). Der er et heelt Regiment Matrodser uden for Dørren. Holb.Kandst.V.3. der vare to Sønner efter hannem (dvs.: han efterlod sig to sønner). Schousbølle.Saxo.91. af Dandserinden derimod var der kun Pailletten, og den var brændt kulsort. HCAnd.(1919).I.209. *End er der en Gud for oven, | Der raader for Danmarks Sag. JHelms.S.2. Der er mer (dvs.: kaffe) paa Kanden. Wied.Thum.32. det er der Straf for. KLars.KV.73. Der var ingenting for Vinduerne. GGregersen.KS.5. jf. bet. 8.3: Jeg kan see, at der har været nogen i Skabet. MO. i angivelse af maal: Der ere altiid sex Uger imellem Vinter-Solhverv og Kyndelmisse. Høysg.S.285. Fra Luz til Gavarnie er der sex Mil. Schand.RP.367. Lars holder Flasken op mod Lyset. “Der er to til hver og tre til vos andre!” Wied.TK.198. der er to timer til middag ┆ der er lang tid til jul ┆ der er god tid til arbejdet ┆ (jf. bet. 8.2) m. tanke paa at noget bringes, sendes: Togene kørte ofte forbi flere Holdepladser, fordi der intet var til eller fra Toget der. Rambusch.JE.107. Af sin Svigerfar faar K. (juleaften) en Tegnebog . . Svigermor har hæklet en Flipskaaner til sin kære Svigersøn. Fra Hilde er der ikke noget. Fallada.B.355. i tilfælde, hvor subj. staar først i sætn.: Hvor få folk var der dog i kirke i dag. Mikkels. Ordf.30. Politi var der i Nærheden. smst.32. Flere kan der ikke være på vognen. smst. der er ikke andet for, se IV. for 18.7. der er (ell. kan være) noget i det, se III. i 7.2. der er ikke noget i det, (talespr.) der er ingen (større) betydning knyttet til det ell. det er ikke forkasteligt, slemt. Den Forseelse er der intet noget i. VSO.I.700. jeg synes nu ikke der er noget deri at hun reiser med de unge Herrer. HCAnd.BCÆ.I.305. (han) spurgte, om jeg syntes godt om Dig. Det kom mig saa overraskende, at jeg ikke kunde svare, skønt der var jo egenlig slet ikke noget i Spørgsmaalet. Nans.FR.76. naturligvis kunde han gaa med og se om han kunde hjælpe hende, det kunde der vel ikke være noget i. BMikkels.TF.96. der er ikke noget ondt i det, se ond 5.1. i forb. m. med, i udtr. for arbejde, kvaler, bryderier, vrøvl med noget ell. i udtr. for at noget ikke er som det skal være. Salg og Bestillinger har der . . ikke været meget med i disse første Ægteskabsaar. PChristians.Otto Bache.(1928). 43. Hun gaar ikke saa godt, for der er noget med Fødderne. Sønderby.To Mennesker mødes. (1932).91. Tina havde aldrig før anvendt Ironi over for ham. Hvad var der med hende? AaDons.FR.213. se ogs. u. III. med 10.2. der er noget imellem dem, dem imellem, se III. mellem 5.4-5. der er noget om det, se IV. om 7.1. der er noget under (det), se IV. under 8, 20. der er (ikke) noget ved det, se VI. ved 8.3. der er noget i vejen, hvad er der i vejen olgn., se Vej 14.1-2. om forb. m. være til se ovf. u. bet. 7.9. i tilfælde, hvor være indgaar i en fast forb. m. præp.-led olgn.: Der var en ung pige i færd med at feje gulvet. Mikkels.Ordf. 27. jeg ved, der er en adresse i gang ┆ der er hjælp paa vej ┆ 10.2) i forb. m. (substantivisk) subj. alene: der eksisterer (om levende væsen: lever), forekommer, findes, foreligger (noget). *Hjælp os, o Jesu kjære! | Vort Kors i Verden her | Taalmodelig at bære! | Der er ei Hjælper' fler. Vægtervers.Kl.1. *Der var en liden Bye, i Byen var en Smed. Wess.136. *Der var en Tid, da jeg var meget lille. Bagges.IV.27. Jeg ve' ikke hva' saadden noed Kryb skal være godt for . . Det var da meget bedder hvis der ikke vár den Slags. Soya.EnGæst.(1941).5. se ogs. der sp. 63627ff. der var engang –, se Gang 6.1. jf.: Der var engang en smuk Pige, som der nu kan være flere, her i Jylland. Blich.(1920).VII.43. m. subj. først i sætn.: Jo større indtægter der er, desto (eller jo) større udgifter er der også. Mikkels.Ordf.31. i tilfælde, hvor der ved der i nogen grad tænkes paa en bestemt situation, et bestemt tilfælde: angivende forekomst, tilstedeværelse paa et sted, til en tid. (han) lukkede Kisten op, nei Gud bevares! hvor der var meget Guld! HCAnd.(1919). I.10. Jo der var rigtignok Penge (dvs.: i pengekisten)! smst. Hun stod i Gaarden og saa op til Privatens Vinduer, der var Lys. ErlKrist.DH.24. Skibsdrengen (kommer) og siger, at der er Kaffe (dvs.: at kaffen er serveret). Pol.27/121942.12.sp.2. til bet. 1.5: der var Bibellæsning (i skoletimen). Riber.(Egeria. I,1.(1804).207). der skulde snart være Eksamen. KnudAnd.HH.57. Der var (dvs.: opstod, hørtes) en Latter. Oldemors Erindringer. (1908).111. (især i sætn. m. ubest. pron. som subj.) i tilfælde, hvor en del af sætningens indhold ikke er direkte udtrykt ell. er fortiet (undertiden synes sætningerne opstaaet ved forkortelse af længere udtr., især ved udeladelse af relat. bisætn.); dels m. trykstærkt verbum: Her har ikke været et Menneske hele Dagen (dvs.: mennesker, der vilde træffe en). MO. Der har været saa meget (dvs.: meget, som skulde gøres, ordnes). ErlKrist.DH.50. Jeg synes ligesom der var noget (dvs.: at noget puslede, rørte sig) i Køkkenet. JørgenNiels.D.138. Moderen: . . er det virkelig sandt, Edith – er der ikke nogetsomhelst (dvs.: er du ikke gravid)? KAbell.M.41. har der været noget (dvs.: er der sket noget, har nogen villet træffe mig olgn.), mens jeg var borte? ┆ (jarg.; ofte som trusel til en, der har udfordret, irriteret en:) ˈer ell. ˈvar der noget? – hvad ˈer der? hvad er der sket, i vejen? er der noget galt? hvad skal jeg (gøre)? *Du forskrækker | Mig . . Sig, | Hvad er der? Boye.PS.II.95. (døren) aabnedes. Og en Purk med graadfulde Øjne lukkede den efter sig. – Hvad er der? spurgte L. KrJens.DF.9. Hvad er der nu? Er du syg? ErlKrist.DH.13. “Du opfører Dig altid som en Gadedreng. Ogsaa i Aftes.” – “Hvad var der i Aftes?” LeckFischer.K.41. dels m. tryksvagt verbum (især butiks-spr.): var der ˈmere ell. ˈvidere (se III. vid 14.3) ell. ˈandet (andre ting)? især brugt som spørgsmaal til kunden, om han ønsker at købe, bestille yderligere ting. B. var i butiken; hun var allerede inde i alting, undtagen den da stående vending: Der var ikke andre ting, som B. ikke kunde få sig til at sige. Hjortø.IU.160. Politimanden (dvs.: paa hittegodskontoret): (vil lukke Lemmen) – Var der mere? KAbell.M.60. jf.: Hvad skulde der være? spurgte Legetøjshandleren, og Drengen gøs af Velbehag, fordi han sagde, hvad der skulde være. Ellers var det ikke Legetøjsbutikken, han var kommet ind i. Alle andre Steder sagde de: Hvad skulde det være! Gerdes.SE.85. der er det at ell. der er det med N. N. at (se med sp. 114825ff.) m. flg. bisætn., som udtr. for at man fastslaar noget, regner noget for sikkert. (hotellet) staar ikke til at redde . . Men der er nu alligevel det, at saa længe Direktøren lever, gaar det nu nok. ErlKrist.DH.21. (dagl. ell. vulg.) i forb. som der er noget ˈder, der er noget om det; der er noget, der tyder paa det.; det er et moment, der maa tages i betragtning. 10.3) (ofte trykstærkt; talespr.) i subjektløse sætn., hvor et subj. er underforstaaet. Naar de blot havde taget den Femdalers Ligvogn . . for der var (dvs.: der var penge) efter hende, det skal ingen Menneske afdisputere mig. Men den Todalers! FJHans.PS.I.346. Der var (dvs.: der var fisk) for 650 Kr. EBertels.MH.74. der er (dvs.: vin) i den anden Støvle (dvs.: vinflaske). ErlKrist.BT.75. der skal ogsaa førend de (dvs.: kejserparret) kom været udluftet og været (dvs.: været ild) i Kakkelovnene næsten en heel Maaned. HegermL.(Hjort.B.I. 396). Her har ikke været i Kakkelovnen – i flere dage. Raage.DagHrude.(1906).249. hjemme var der ikke i Kakkelovnen. ORung. SM.20. der er til ham (i en god mening), se II. til 14.1, Mening 1.3. i tilfælde hvor der til subj. er knyttet en inf. see mig til de Grinebidere af Tjenere! De fnise hvergang de see paa mig. Hvad er der at lee ad? Heib.Poet. VII.333. der var ved Grøfteranden ikke engang Grønsvær at sætte sig paa. Goldschm.V. 446. Hvad er der at se i den Kurv? ErlKrist. DH.231. Naar Adresserne her er skrevet, er der igen ikke mere at lave. Fallada.B.120. Der er bare det at sige til'et, at det ta'r mindst 7 Aar at blive Læge. Soya.LJ.13. 10.4) i (subjektløse) sætn. m. adv., præp.-led ell. adj. i intk. paa subjektets plads, angivende at det herved betegnede forhold foreligger, er til stede. I Gaar, da jeg kom hjem, var her hundekoldt. PMøll.(1855).II.264. der er længe til (efter: der er lang tid til). Wiwel.41. Der er mellem to og tre mil til havet. Mikkels.Ordf.24. er der i orden (i herrens stue)? ┆ der er længe mellem snapsene, se Snaps 1. (vist til dels omdannelse af tilsvarende sætn. m. det er –, idet der kan erstatte det, naar sætn. indeholder en adverbiel stedsangivelse, jf. AaHans.BUS.64f.) m. adj. i intk., angivende at det herved betegnede forhold er til stede, præger noget. de rykkede ind udi hendes eget Kammer, hvor der var saa mørkt, at man maatte betiene sig af Lys. Holb.Heltind.I.313. *Her er saa lummert; | Jeg kan ei faae mit Veir. Heib.Dv.64. *(han) sad i Krogen, | Hvor der var mindre lyst. Winth.HF.54. er der ikke for langt at gaa, saa vinder jeg vel nok til Veiende. Baud.KK.12. Der var sort af mennesker paa torvet. Mikkels.Ordf. 14. Der er der glattest. smst.16. Her er travlt idag. smst.15. se ogs. eksempler u. I. der 2.1 og AaHans.Sætningen.(1933).60. (nu sj. i rigsspr.) uden der i sætn., hvor et adv., præp.-led ell. adjektiv (i intk.) staar forrest i sætn.: Natten faldt paa . . Trindt om var tyst. Blich.(1920).XVIII.163. *Hist ude er koldt. Winth.I.215. *Mørkt var paa Trappen . . | Laasen jeg fandt. Hostr.GE.5. “Vil du sidde i sofaen eller lænestolen?” – “Hvor er mageligst?” Mikkels.Ordf.16. i forb. som her er godt at være (se bet. 3.3): Her er godt at være, at boe, let at leve. MO. i faste forb. m. præp. + inf.; jf. II. til 23.2-3: Der var ikke til at komme frem for mennesker. Mikkels.Ordf.15. jf. VI. ved 5.6 slutn.: Der var ved at blive stille i forsamlingen. Mikkels.Ordf.16. 10.5) i visse komplicerede sætn. ved saakaldt sætningskløvning, fx. i der er nogle, der mener det overfor den enkle sætn. nogle mener det (se nærmere Mikkels.Ordf. 569. Brøndum-Nielsen.ST.158ff. AaHans. Sætningen.(1933).62ff.). Der er intet, hvorudi Menneskets frie Villie mindre bør indskrænkes end udi Ægteskab, og dog er intet, hvorudi øves meere Tvang. Holb.Heltind.I. 319. der er ingen Ting, jeg er mindre for (se bet. 6.3) at spilde, end Papiir. Rahb.ProsF. IV.6. der var Ingen (Chr.VI: de havde ingen), som kunde begrave dem. 1Makk.7.17. (han) erklærede . . at var der Noget, han gjerne vilde rokkes i, saa var det i den . . Beslutning. PHans.KK.114f. i forb. m. personligt pron. (nu alm. i oblik form): Der ere Dem, som endnu begræde ham. Gylb.TT.34. Der ere dem som indskrænke Forsynet til Slægten, til Historien. Mart.Levnet.III.223. Der er de, der kan tage deres Sorg op og bære den. JPJac.II.50. Der er dem, der mener det. Mikkels.Ordf.23. der er ikke andre end ham, der kan gøre det ┆ se ogs. de sp. 53233ff. i sætningsknude (sammenslynget sætn.). se eksempler: AaHans.Sætningen.(1933).63. 10.6) (dannet til bet. D.) i tilfælde, hvor der til subj. er knyttet et sammenligningsled ell. et prædikativt adj., angivende at der eksisterer, findes noget som det angivne. der har aldrig vært nogen saa tienstagtig, som jeg. KomGrønneg. III.337. Mon der være nogen Smerte som min Smerte? Robinson.I.203. Der var altid en lærer nærværende. Mikkels.Ordf.28. Der er ingenting så galt, at det ikke er godt for noget. smst.29. der var ingen som Tom. AaDons.MV.206. D. i tilfælde, hvor være
m. mere ell. mindre afsvækket betydningsindhold nærmer sig den rent syntaktiske funktion at forbinde et subj. (i en sætn. ell. en infinitivneksus (fx. han lod ham være fri
)) med et led, der beskriver dette ell. rummer det andet element i en sammenligning ell. identifikation. være
er normalt mer ell. mindre tryksvagt; ved emfase bliver det trykstærkt, saaledes fx. i den sp. 86757ff. nævnte anv. og i tilfælde, hvor vægten lægges paa tidsforholdet (udtrykt i verbets tidsform) ell. realiteten (jf. bet. 1
), fx.: Grundtvigianismen var en Bevægelse; men ganske jævnt hørte den op med at være det og gik over til at blive et Staasted.
MPont.(Pol.18/
11921. 7.sp.1). ikke blot forestillede, men var Gudebillede og Helgenbillede paa mystisk Maade selv Gud eller Helgen.
PJohans.DB.12. inf. m. partikel: at være
bruges i forb. m. visse arter af verber (se u. II. at 6.
1) til at sammenknytte sætningens obj. (i pass. dens subj.) og præd. (“akkusativ med infinitiv”;
jf. ogs. ndf. u. bet. 12.
3). Siger Hustrue sig at være med Barn.
DL.5–2–12. Haver nogen Ejendom i Haand og havendis Værge, og anden Mand siger den sin at være.
smst.5–5–3. hvem siger Folket mig at være
(1907: at jeg er
)?
Luc.9.18. Andre meene dog saadant at være uden Grund.
Holb.Heltind.II.303. Maria vilde synes bedre end hun var, og Christina ville synes værre end hun virkeligen kunde dømmes at være.
smst.242. (han) kiendte den
(dvs.: den kvinde) i det røde Klædebon at være hans kiære Hustru.
Oehl.XXX. 52. nu kun alm. ved verber som formodes, menes, siges, synes
(se de paagældende verber); † konstruktionen brugt som subj. i pass. sætn.: Dette saaledes at være vises af daglig Erfarenhed.
Holb.Heltind.I.200. – ogs. styret af præp. (i disse tilfælde kan at være
ofte udelades); dels i forb. som anse for at være, anslaa til at være, regne for at være
(se de paagældende verber); dels i forb. m. intr. verber (ell. andet prædikatsverbum) til sammenknytning af infinitivens præd. og sætn.s subj.: gaa, gælde for, se ud til at være
osv., se de paagældende verber og Mikkels. Ordf.114. † hedde at være,
se hedde sp. 101027f. i visse bisætn. (indledt m. hvad, som
ell. en betingelseskonj.) bruges endnu (især ,
delvis gldgs.) slutstilling af verbet. Den, som gift er, maa ej saaledes sine Midler til anden afhænde, med mindre Hustruen med hannem derom eens er.
DL.5–1–10. du, som berøvede mig det kostelige Klenodie, mit halve Syn . . dig haver jeg nu berøvet det, som kosteligere er.
Oehl.XXX.49. vi har nu det, som bedre er.
Skovrøy.Hundevagten. (1913).33. han
(kan) bruge de mærkeligste Anledninger til Udfald mod alt, hvad stort og herligt er.
EThoms.(Tilsk.1936.I.45). hvad mere, værre er,
se hvad sp. 79557ff., I. mere 2, II. værre 1.
1. se ogs. FalkT.Synt.295. Mikkels. Ordf.596. om upers. udtr. som som sandt er, om saa er
se u. bet. E.
et præd. mangler i visse tilfælde i en sætn., der følger efter en anden prædikatssætn., idet præd. fra denne underforstaas, ell. præd. kan genoptages v. hj. af det
(se det sp. 68760ff.). 1°
i al alm. Jeg var ikke sulten før, nu er jeg.
Elkjær.HF.22. Er De gift? – Jeg har været. Jeg er skilt.
ERode.Livets Ekko.(1944).136. Alle Hjemmets Funksjonærer er Fagforeningsmedlemmer. Selv Borgmesteren er!
CHans.BK.80. ofte i sammenligningsbisætn.: Postvæsenets Indførelse i Sønderjylland . . var mere omhyggeligt forberedt end Statsbanernes var det.
JacAnd. Er.III.13. K. blev blegere, end han i Forvejen var.
ErlKrist.DH.122. han er nu lige saa gammel som jeg var, da jeg kom hjemmefra
┆ 2°
i emfatisk gentagelse; dels m. alm. ordstilling: Du er fuldstændig hjerteløs. Du er.
Brodersen.L.14. Du er s'gu da en nydelig lille Unge – du er.
ERode. De tre smaa Piger. (1943).69. dels m. omvendt ordstilling: Hun var nydelig, var hun.
JPJac.I.2. Men hun var ogsaa værd at se paa, var Ingeborg.
Thyreg. Udv Fort.II.235. I er en Gæk, er I.
Gjel. HS.114. Hun var ældre end han, var Damen.
ERode.LivetsEkko.(1944).74. om forb. som er og bliver se u. blive 2.
3. 11) i forb. m. adv., præp.-led, sammenligningsled, maalsbestemmelser olgn. i tilfælde, hvor disse betydningsmæssigt staar paa overgangen til ell. paa lige fod med et (adjektivisk) præd. (se bet. 13); grænsen ml. bet. B. og D. er flydende, fordi en betegnelse, der egl. angiver sted, tid, kan faa en uegl. anv. m. kvalitativt indhold (han er oppe (af sengen): han er højt oppe (dvs.: meget munter ell. begejstret)), fordi adv., præp.-led, der betegner situation, omstændigheder olgn., kan udtrykke (nogenlunde) det samme som et adj. (han er i forlegenhed: han er forlegen; han er i godt humør: han er lystig), og de to slags bestemmelser kan sideordnes: *De nye Støvler for ham stod; | De blanke var, og uden Meen. Bagges.Ungd.I.187. varen var billig, men den var ogsaa derefter (jf. derefter slutn.) ┆ se ogs. AaHans.Sætningen.(1933).160. endvidere er det formelt vanskeligt at skelne ml. adv. og ubøjede ell. ubøjelige adj. i denne stilling; som eksempler paa overgangstilfældene kan i øvrigt nævnes være alene, De's, dus, ene, ens, fløjten, forbi, forgæves, fælles, itu, kaput, kvit, lige, nok, omsonst, rede; være langtfra, ovenud; være (en) tilpas; det er fejl, ilde; se videre Wiwel.52ff. af de herhenhørende tilfælde fremhæves flg.: 11.1) i forb. m. præp.-led i forb. m. præp.-led m. af; dels i udtr. for at være bygget, fremstillet af et materiale: *Hænger først op min Kaabe! | hun er af Skarlagen rød. DFU.nr.1.50. *Muren var af det gule Leer, | Og Taget det sorte Straa. Oehl.XXIV.156. “Kan Di ikke fortælle os, hvordan den Brudekjole saa ud.” – “Ja, hva' var'en a'?” Wied.TK.142. *Gulvet var af cement. MKlitgaard.GM.13. dels i udtr. for at besidde, bruge ell. være kendetegnet ved noget (se ogs. af A.12.2): Hand er af et got gemøt. Moth.V284. Jeg ved nok at hun burte have høyere Titul, men jeg er ikke af mange Complimenter. Holb.LSk.III.1. Han var af ringe Herkomst. VSO.I.699. jeg er nu a den Tanke, at (osv.). KLars.KV.72. i anmodninger om at vise en en venlighed, gøre en en tjeneste: vær af den Godhed at hugge Hovedet af mig! Holb.NF. (1728).II.121. Det er ikke Andet, end om De maaskee vilde være af den Artighed at gaae et Øieblik bort. Heib.Poet.VI.270. om forb. hvad er den af? se hvad 1.1. i forb. m. præp.-led m. i; dels i angivelser af det materiale, hvoraf noget er fremstillet. Kæde og Skud (i tæpper) er i Uld. PWestermann. ÆgteTæpper.(1945).113. møblet er i fuldt mahogni ┆ dels i udtr. for at bestaa af noget: den del af bygningen, der var i to etager. Vingehjulet.1949/50.161.sp.2. dels i forb. m. hensobj. (ell. præp.-led m. for) i forb. som være en i faders, moders sted, se Sted 5.2. (især talespr.) i forb. m. præp.-led m. med, i udtr. for at have et vist udstyr, en vis skikkelse, besidde noget. (torbisten) blev bunden paa Ole, som . . vor (dvs.: var) med skrante syge (dvs.: som skrantede). FarumEr.73. Klippen tæt ved er med uhyre Huler. HCAnd. Breve.I.155 (se ogs. Anker Jensen.HCAndersens sprog.(1929).239). Lille-Bentzen var med strøget Hanekam og i Konfirmationsfrakke. Bang.SE.209. Barndomshjemmet var med Fromhed og Fattigdom. Rubow.T.72. Syditalien . . hvor Huse og Dragter er med stærke Kulører. KSchou. Maleren Peter Hansen.(1938).83. se ogs. III. med 7.6. i udtr. for at være dækket med noget: kun Halvdelen af Arealet er med Sæd. Dalgas.Anlæg af Smaaplantninger.(1875).4. det ene stykke (smørrebrød) skal være med leverpostej, det andet med ost ┆ i udtr. for at et ord staves paa en vis maade: Er Petersen med d eller t? Pol. 27/21941.3.sp.2. i forb. m. præp.-led m. over, i udtr. for at noget har overskredet en grænse, et maal (jf. IV. over 3.6, 12.2). De vahre, som . . ere over fire lis 
. Cit.1711. (KbhDipl.VIII.207). (hendes) Tøi var tilvisse over 4 à 500 Rdrs. Værdie. Stampe.VI. 223. J. maatte være over de tredive. Elkjær. MH.126. Tak, ingen Komplimenter . . Jeg er over den Alder! Carlo And.TA.197. Dialogen (i filmen) var betydeligt over, hvad man er vant til. BerlTid.20/81940.M.5.sp.1. i forb. m. præp.-led m. paa, i udtr. for at have en vis størrelse, vægt olgn. Lejligheden var paa tre Værelser (dvs.: en treværelsers). Søiberg.KK.II.7. gedden var paa 12 pund ┆ i forb. m. præp.-led m. til; angivende pris: Denne Thee er til fem Mark Pundet. Høysg. S.129. Crinolinen . . var til 10 Rd. Rappee. 1858.130.sp.2. angivende et vist formaal: det maatte være gode Kakkelovne, og til Kokes. KLars.GV.6. ofte (jf. bet. 19.2) m. flg. inf.: være til at lukke op, spise, se II. til 23.2-3. i udtr. for at (være af en saadan art at man) udsættes for en behandling: være til grin, latter, spot (se u. II. til 13.3-4); i udtr. for at finde anvendelse som ell. blive til noget: Solen skal ikke ydermere være dig til (1931: Ej mer skal Solen være dit) Lys om Dagen. Es.60.19. saa skal misgierning ikke være (1871: vorde) eder til et stød. Ez.18.30 (Chr.VI). være til rest, se I. Rest 4.2. i forb. m. personbetegnelse: optræde i en vis rolle ell. egenskab (der forekommer ogs. forb. uden præp.): være til gæst, nar, vens, se Gæst 3, Nar 1.2, I. Ven 1.4. i forb. m. præp.-led m. ved i udtr. for at besidde noget. være ved alder, ved sine fulde fem, ved (godt) helbred, magt, godt mod, penge; jf. være ved sig selv (u. II. selv 1.2). 11.2) i mer ell. mindre faste forb. m. adv. ell. maalsbestemmelse (jf. bet. 11.7) + præp.-led (ell. andet adv.). Hand er vel til mads . . lit til sin mad (dvs.: spiser meget, henh. lidt, er stor-, smaattærende). Moth.V287. de vare ikke et Haarsbred fra at drukne. Heib.M.23. Han var altid et Skridt foran Naturens almindelige Orden. PMøll.(1855).II.229. de Fleste vare godt en Uge om at komme ned. S&B. være langtfra (se lang 6.1), nær ved (at gøre noget); være ilde, godt deran, se deran 2. være daarlig, godt tilpas, se tilpas 2.2. være vel, ilde, underlig til mode, se II. Mod 1.3. være sent, tidligt paa færde (paa den, det), se sen 2.3, tidlig 3.4; være længe (lang tid, mange timer osv.) om noget, se IV. om 6.2. være godt, daarligt ved (det), se VI. ved 9.2, 4, 18.2. 11.3) i forb. m. pronominale adv. som saadan, saaledes, hvordan, hvorledes, i udtr. for en persons tilstand, egenskaber ell. særpræg (især: i væsen, karakter ell. (jf. bet. 5) optræden over for andre). “mit Hierte vil briste over de ulycksalige Tidender . .” – “Hvordan meener I da vel mit Hierte at være?” Holb.Jean.II.1. Man veed, hvorledes Fruentimre ere. MO. se bare hvordan jeg er i Hovedet (dvs.: usoigneret)! StDrewsen.K.160. Saaledes er jeg, hellige Moder – siger Hovedpersonen i Hervé's Operette Frøken Nitouche til den strenge Priorinde i Klostret. Vogel-Jørg.BO.486. hun var stadig ikke klar over hvordan han var. Herdal.BL.16. “hvordan ˈer han?” – “han er meget flink.” ┆ se ogs. u. saadan 5.1, 8, saaledes 1.1. jf. bet. 11.5: som manden er, (saa) er og hans tale, se I. Mand 2.3. i sætn., der synes udviklet af sætn. som han er slem til at bande (se u. bet. 13.1), i udtr. for at have en slem vane, en stærk tilbøjelighed til noget: Snart mangler der en Aare – som Folk er til at stjæle! – snart er Roret væk. KMich.Mor.(1935).110. han er saadan til m. flg. inf., se saadan 8. 11.4) i forb. m. maadesadv. alene, i udtr. for persons befindende. Fischern er en skjøn Gjæstgivergaard, som benyttes meget af Badegjæsterne i Carlsbad, da dertil er en nydelig Promenade, og man er der særdeles godt. vSundt. Udtog af en Dagbog.(1827).82. især i forb. være vel, se II. vel 3.3. 11.5) i forsk. forb. m. konj. som i forb. med et med som indledet sammenligningsled i stilling som præd. Et Menneskes Dage ere som Græs. Ps.103.15. jeg er ligesom hand (nu alm.: ham; jf. u. ligesom 1.1 slutn.). Moth.V282. Emma kunde have været som andre unge Piger og aabenhjertigt tilstaaet sin Moder det Hele. Hrz.V.161. Min Lærerinde . . har været som en Mor for mig. BerlTid.10/111951.Aft.2.sp.3. jf. bet. 4: Alt i denne stue var som (dvs.: var som det var) i hendes barndom. Herdal.BL.64. i deskriptive sammenligninger (med anvendelse af billeder): *Torbisten kravler af mørken Hul | Med fire Vinger saa prude; | De to de vare som sorten Kul, | De to som Glar i en Rude. PMøll.(1855).I.17. Den lilles kind var ligesom fløjl at føle paa. Mikkels.Ordf.121. Hendes Ansigt var som de graa Vinteræbler, naar de plukkes, endnu haarde og sure af Ungdom. MartinAHans.TS.62. i forb. (saadan, saaledes) som den (osv.) er ell. skal være, knyttet til et (især: umiddelbart) foregaaende substantivisk led, angivende den tilstand, form, hvori noget (skal) forefindes, foreligge. vi kom til Syrernes Leir, og see, der var ikke en Mand eller et Menneskes Røst, men Heste bundne og Asener bundne og Teltene, saasom de vare (1931: urørt). 2Kg.7.10. nu skulde Sysselmanden udarbejde Ordbogen som den skulde være. Rask. Br.I.10. Tygestrup (dvs.: Kongsdal, Holbæk amt), som det var, og som det er. En historisk-statistisk Beskrivelse. Estrup.(bogtitel. 1838). Vask Dig lidt – men ikke ret meget. Kom bare som Du er. Buchh.UH.81. se ogs. som 8.3 slutn. tage noget som det er, se II. tage 9.2. jf. bet. 13.1 slutn.: Tine foer ud af Sengen . . ud i Køkkenet paa bare Ben (dvs.: barbenet), som hun var. Bang.T.108. i forb. som noget (han) ˈer til, se II. til 25.2. 11.6) m. bisætn. som præd. m. sammenligningsbisætn. som præd. deres (dvs.: de ugudeliges) haab skal være, som naar en udgiver aanden (1871: deres Haab (skal) aandes ud med Livet). Job.11.20 (Chr.VI). *(han) var, som man ham saae, | Betænksom, lige frem, i hvad han tog sig paa. JFriis.130. Så sagde Vorherre: – Du mener med andre ord, at det er min skyld, de (dvs.: menneskene) er som de er? KaiBorgenNielsen.(Pejlemærker.(1951). 126. være som folk er flest, se flest 2. til bet. 5: jeg vil være, som du vil have mig. Moth.V283. “Mange misunder Hr. de Lauzun.” – “Men det var derfor, at han var i Dag, som han var.” Schand.IF.172. han er, som han er, man maa tage ham som han er, med hans daarlige sider; tidligere spec.: han er ubehøvlet, simpel ell. dum, uduelig. Moth.V283. “Tilregner mig dog ikke denne min Farbroders u-høflighed, han der –” – “Ja hand er som hand er.” JRPaulli.SB.22. i forb. som den være, som den være vil, (jf. u. bet. 14.1) hvordan den saa end er. Argumenterne maa nu være, som de ville, saa forføre de dog mange. Suhm.V.11. Hvad synes De saa om Bjørnsons Sang? Den være nu som den vil; af de norske Studenter har jeg modtaget . . en Tak . . ingen i Danmark har ydet mig. FruHeib.B.II.53. i en rent deskriptiv sammenligning (m. anvendelse af billeder, jf. flg. gruppe). Hvens Fyr var som naar en gammel Kone langsomt gaar forbi sit Vindue med en rødlig Lampe. JacPaludan.Retur til Barndommen.(1951).104. m. en hypotetisk sammenligningsbisætn. som præd. Jeg er ligesom jeg vilde sove (dvs.: jeg er lige ved at falde i søvn, søvnig). vAph.(1764). Jeg var, ligesom jeg havde faaet et Chok, da jeg saa ham køre ham ned! BerlTid.18/111934.Sønd.2.sp.1. (talespr.) i forb. m. (saadan, saaledes og flg.) følgebisætn.: være saa medtaget, at –. endnu var hun i sine Lemmer saa hun rystede af Skræk. Kronborg. Fideikommisset Stjernaa. (1906).91. saa var han saadan af Latter, at han næsten ingen Verdens Ting kunde sige til os. OldemorsErindringer.(1908).110. Han var saa han rystede (dvs.: af ophidselse). And Nx.MR.67. han er, saa han ryster i Knæene. Fallada.B.177. jeg har været i mine Ben saa jeg ikke kunde gaa. OrdbS. se ogs. eksempler u. vride 2.4. 11.7) i forb. m. (især substantivisk) led, der angiver maal, antal, tidslængde olgn., oftest svarende til (og vel udviklet af) en forb. adj. + maalsangivelse (han er 1,80 m. høj og 35 aar gammel). “Hvor gammel er du, har jeg spurgt.” – “Jeg er (nu: bliver) et og tyve Aar til Juul.” Oehl.XIII.284. *Jeg er halvtredsindstyve Aar. Heib.Poet.I. 127. den ejendommelige Spisestue, der var bygget som en nordisk Hal og var 71/2 Alen til Loftet. KBokkenh.U.129. Hun var 19 og han var 59. JVJens.RF.135. Et læs sne maa kun være to kubikmeter. Pol.11/11950.1.sp.6. distancen er ca. 40 km ┆ i videre anv. i udtr. som: Floden var tyve fod i bredden. Mikkels. Ordf.44. være saa og saa meget i omfang, omkreds, se Omfang 2, Omkreds 2. (nu næppe br.:) Herredsfoged Embedet var neppe trehundrede Rigsdaler aarlig. HMHoff. Min Virkekreds.(1810).8. i udtr. for klokkeslæt. klokken er (henved) ti, klokken er mange, (jf. bet. 12.5) hvad er klokken? hvor meget er klokken? osv.; se Klokke 3.2. Hun så op på det store ur. Den var lige fire. Peer Schaldemose. Mennesker i vrimlen.(1951). 6. klokken er et kvarter i 12 ┆ angivende tidslængde; undertiden m. overgang. til bet.: vare. Arbejdstiden var fra 6 Morgen til 7 Aften. Casse.IE.55. også dét var kun et Sekund. StDrewsen.K.176. jf.: Efterat denne Kunstydelse havde været (rettet i Schack. Phantasterne.(1925).18 m. støtte i manuskripter til: varet) en passende Tid, bragte Christian igjen Samtalen over paa Krigsbedrifter. Schack.14. (jf. bet. 11.2 samt være to om olgn. (u. bet. 12.4)) i forb. være halvt, hælvten om, se halv 1.5, Hælvt 3. 11.8) i forb. m. et led, der angiver retning (især for vind). Vinden er forind. Fisker.SøO.145. Hvad Vej er Vinden? ErlKrist.K.78. Vinden er Vesten for Nord. Scheller.MarO.391. Vinden er 2 Streger ind om Styrbord. smst. se ogs. u. I. Vind 1.3. 12) m. substantivisk led som præd. især i tilfælde af identifikation gør det ingen ell. kun ringe forskel, om leddene opfattes som subj.–præd. ell. præd.–subj., og det kan i skrevet sprog (spec. i poesi) være vanskeligt at afgøre, hvad der er hvad, jf.: *En Ørn var mit Hjelme-Mærke. Ing.RSE.VI.250. se nærmere AaHans.Sætningen.(1933).78f. PDiderichsen.DG.178. der er talkongruens ml. subj. og præd. undtagen hvor være har bet.: udgøres, bestaa af (Vi ere Automat, lige saa vel som vi ere Aand. Høffd.FH.1I.(1894).233. en division er 20000 mand) ell. udgøre (Rid længere borte, Du! vi er' jo et heelt Regiment. FritzJürg.nr.4). 12.1) m. personbetegnelse som præd. (om brugen af artikelløs form og ubest. art. i disse tilfælde se AaHans. BUS.52ff.); dels angivende, at det, som subj. betegner, falder ind under, henhører til den gruppe ell. art af mennesker, som angives af præd.: Jeg har aldrig været enten Jæger eller Krybe-Skytter. Holb.Jep.II.2. Ej da maa I være nogle Slyngle af Poeter. sa.Arab.13 sc. (jf. AaHans.BUS.26). *Kong Pharao var en ugudelig Krop. Grundtv.SS.II.77. Havkongen . . havde i mange Aar været Enkemand. HCAnd.(1919).I.108. Maa man saa ikke væmmes ved det at være Menneske! Kierk.XIV.328. *Se saadan en Mand var Ole Pihl. Drachm.SH.67. *Jeg er en simpel Bondemand | Og jevn og ligefrem. M Hans. S.76. være konge, herre, invalid, præst, venstremand, katolik, bogelsker ┆ men: være en svækling, en pralhans, en stræber, en opbygger, et sproggeni ┆ i modsætningsdelte (disjunktive) betingende bisætn.: *Hvem den (dvs.: bogen) i Panden kom, hand Doctor var, Magister, | Licentiat, Student, Professor, Polihistor, | Den maatte tumle om. Holb. Paars.54. i konjunktiv: (at) tale med Dem, som det sømmer sig for ærlige Mennesker, de være Venner eller Fiender. Gylb.(FruHeib. HG.4(1947).237). dels angivende identitet ml. subj. og præd.: *Er I nu Havbor Kongens Søn, | hvi vilde I mig saa skænde? DFU.nr.1. 25. (prinsernes og prinsessernes) første og siste Dommere skal Kongen være. DL.1–2 –1. *De saae, jeg var Holger Danske | Og ingen formummet Skjelm. Ing.RSE.VII.251. *Han var den stærkeste Gut, som fandtes, | Fra han blev fød'. Drachm.SH.68. *vil du være min lille Mand, | saa vil jeg være din Kone! Børnenes Musik.(1871).nr.41. i brevunderskrifter: Jeg takker hiertelig for alle beviiste Prøver paa Deres Venskab og er med megen Høiagtelse Deres beredvilligste Ven og Tiener P. Møller. NyesteDanskHandels-Brevbog.(1799).4. Gerne imødeseende æ/ Meddelelser, ere vi med Højagtelse F. W. Simon & Co. AThNielsen.LærebogiDa.Handelskorrespondance.(1900).58. som udtr. for at optræde, virke, fungere som noget (i en vis egenskab, rolle) ell. være i ens sted, bytte rolle med en. Det kand hende sig, at hand har glemt Dansk, og kand ikke tale andet end Latin, saa kand I være Tolk. Holb.Er.I.6. *Ikke vilde | Jeg være (kong) Svend for alle Jordens Kroner! Boye.PS.II.128. Kan du huske –? siger en eller anden og fortæller en Historie, hvori man selv har været eller næsten været Hovedpersonen. ERode. Der var engang.(1951).7. hvem skal være (dvs.: spille) Hamlet? ┆ han skal være opmand, nævning ┆ i hypotetisk sammenligning: *Havbor lader sig vokse Haar | og Jomfruklæder skære; | saa red han til Dannemark, | som monde han Jomfru være. DFU.nr.1.6. han ser endnu ud som han kunde være en ung levemand ┆ i forb. m. hensobj. ell. præp.-led m. for: han skal være mig en Søn, og jeg vil være ham en Fader. 1Krøn.22.10. Farvel min søde Brud, for det er Du mig dog! HCAnd.(1919).II.8. Drachm.SH. Dedik. (se u. bet. 13.2). jeg (dvs.: stedfaderen) skal være hende en trofast Fader. OldemorsErindringer.(1908).109. (dagl.) m. hensobj., der angiver, at udsagnet er hvad den talende synes, mener, ell. som understreger det subjektive ell. fortrolige i udsagnet (“etisk dativ”). I er mig nogle rare Fyre. CEw.Æ.I.52. Du er mig en sær Størrelse. Elkjær.NT.57. i udtr. for at kaldes, benævnes paa en vis maade (i tiltale) ell. anses, regnes for noget: *Om han lidt Godhed for en fremmed Kone bær, | Strax Byens Tyr han i gemeene Munde er. Fr Horn.Somn Poet.64. enhver, som havde røde Kinder og godt Huld, var et Diævelens Barn. Rahb. Tilsk.1791.275. det er alligevel pinsk nok, at En skal være en Dæwl, fordi En vil dem det bedste. Skjoldb.KH.102. *Til daglig er de: Snut. Og Rær. | Men si'r hun Fjols, saa si'r han Mær. Sigfr Ped.NSV.39. i forb. m. maadesudsagnsord (især ville og skulle), som udtr. for udtagelse, udnævnelse til ell. arbejde for, lyst til at faa en vis stilling. Denne Kone bør være Generalinde for alle vægelsindede Qvinder. Holb.Vgs.(1731).III.5. Jeg veed eders ærinde . . I vil være Degn. RasmWinth. S.154. *naar jeg bli'r stor, | saa vil jeg være Svinemajor. Rich.II.165. jf.: Helst vil jeg nu være – lad mig se – en Skonnert! Eller endnu bedre – en Klipper! Markman.HD.85. 12.2) m. andre betegnelser som præd. i udtr. for at henføre noget til en gruppe ell. art og derved beskrive ell. karakterisere det. Degne-Kald er min Troe et vanskeligt Embede. Holb.Er.I.3. *Moders Navn er en himmelsk Lyd, | Saa vide som Bølgen blaaner. Grundtv. PS.VI.186. Den 31te October . . var en Søndag. PMøll.(1855).II.225. al Erkjenden er en Erindren. Kierk.VII.172. de Aarhundreder, da Vallø var Borg. PoulHansen.Fuglene synger.(1943).45. i udtr. for at bestaa af, udgøres af ell. opfyldes af noget. *I Dalens Skjød en Hytte laae . . | Dens Væg var Leer, dens Tag var Straa. Thaar.PB.50. *Min korte Herskerstund | Var hidtil Kamp og Uro. Boye.PS.I.223. kinesisk, hvor alle ordene er én stavelse. HolgPed.SN.90. Han var kun hjemme til et Par Timers Arbejde; Resten af Tiden var Søvn. Lauesen.RV.57. jf. bet. 12.5: (en) pige, der ikke var stort andet end et par kolossale brune øjne, bare øjne. Peer Schaldemose. Mennesker i vrimlen.(1951). 7. i forb. som hans ansigt var eet stort smil: forresten var de (dvs.: kvinderne) jo ét Straal, naar man mødte dem et halvt Aar efter i Tivoli. Jac Paludan. Markerne modnes.(1927). 135. se ogs. u. II. en 11. i udtr. for at identificere ell. i udtr. for at noget udgør ell. er ensbetydende med noget. Om alt andet slaaer feyl, saa har jeg dog mine toe Herregaarde, som er min Møderne Arv. Holb.HP.I.6. *Oplysning være skal vor Lyst, | Er det saa kun om Sivet. Grundtv.PS.VI.232. *Folkets Held er Kongens Lykke. Holst.D.II.51. indtil hans sidste Aandefa'r vil hans Formaal være og forblive Holstens Undergang. Thit Jens.VA.I.67. en kilometer er 1000 m ┆ dette (det) skal være hr. Sørensens skaal olgn., se Skaal 4.2. i forb. m. hensobj. ell. præp.-led m. for: jeg mærkede . . at Dyveke for mig havde været en farlig Omgang. Hauch.VZ.84. Denne saakaldte Tante havde stedse været mig et ukjært Møde. Gylb.(1849). X.148. være en en lære, lærestreg, se I. Lære 2.4, Lærestreg. som udtr. for definition, udlægning (af gaade, drøm), nærmere forklaring: De syv gode Køer, de ere (1931: betyder) syv Aar, og de syv gode Ax, de ere (1931: betyder ligeledes) syv Aar. 1Mos.41.26. hand gav sig ud for en Philosophus, hvilcket slags Folck har ingen visse Indkomster, men lever af extra, som er Ørfigen og Næsestiver. Holb.Mel. III.6. en Evighedskrands . . er en guul, uanseelig Krands, af smaa indskrumpede Blomster, uden Lugt. PalM.IL.II.106. i uegl. identificering, i udtr. for at opfatte noget som indbegrebet, legemliggørelsen af noget: Hun (dvs.: majbruden) kommer fra Skoven, hun er Skoven, i Haanden holder hun en udsprungen løvet Kvist, det uanselige Tegn paa hendes Magt. JVJens.CT.81. Bretagne var Sagn og Æventyr; Normandie, det var Saga. Rørd.LB.19. Vedel var udenrigsministeriet. AFriis.(Letterst.tidskr.1943.249). i hypotetiske sætn., som udtr. for en ønsket ændring ell. en fejlagtig forestilling: gid de Mascarade Klæer man lavede til i Gaar for mig, havde været mine Liig-Klæer. Holb.Masc.III.1. fungere som; tjene som; gøre det ud for; ogs.: forestille; være et billede af. Hendes Huus var mig et Hjem. HCAnd.SS.II.183. *Aabent Bryst var Landeværn, | Mod var Mandeskjold. Ploug.I.103. Nej, vi marchere! – Stil Jer op! – Jørgen, Du er Mosikken! Wied. TK.200. dette skal være (Troja) olgn., se II. skulle 3.1. ogs. (jf. sp. 87410ff.): betegnes som; anses for. Disse Mennesker spørge blot om et Skrift er med eller mod Regjeringen . . Er det mod Regjeringen; ja da er det et fortreffeligt, grundigt, ædelt Skrift, om det end er fuld af aabenbar falske Fakta. ASØrsted.Forsøg.(1801).6. resultere i; blive. een dobbelt Svaghed, som efter 4 paa 5te Aars Senge liggende var hendes Død. Æreboe.18. nu kun regn.: (Hand tæller op.) 7 og 3 er 10, 5 dertil er 15, 15 og 1 er 16, 8 dertil er 24. JRPaulli.JM.11. *Det er saa vist, som 9 og 9 er 18. Aarestr.SS.IV.98. 12 i 30 er 2 Gange og 6 til Rest. SLangkjer.DenPraktiske Landmaaler.3(1845).8. 2 og 2 er 4. Wiwel.138. se ogs. u. Gang 5.2. i forb. m. en betegnelse, der svarer til et sammenligningsled (og ofte veksler med et saadant, jf. bet. 11.5); dels (jf. bet. 12.1) m. præd., der betegner dyr ell. ting, brugt som personbetegnelse. være en gris (med noget), en haj, hund efter noget, se Gris 2.1, Haj 2.2, Hund 4.3. dels m. præd., der betegner hvad subj. sammenlignes med, ell. (jf. sp. 87344ff.) fungerer som. Hand er hans lîf og hans siæl. Moth.V283. *Vor Gud han er saa fast en Borg. SalmHj. 263.1. *Verden er et Flyve-Sand. Stub.117. *Hver Nat er jo vor Sommer, | Dens Blomster ere vi. Winth.HF.22. være fyr og flamme, være pot(te) og pande, være en skygge af sig selv, se II. Fyr 4.1, I. Pande 4.2, I. Skygge 6.3. i forb. m. hensobj. ell. præp.-led m. for: *Du i min Modgang mig en Stytte-Stav har vaaren. Falst.Ovid.18. *Min Roe er mig et Monarchi, | Der flyder med Chrambambuli. Stub.83. være luft for en, se Luft 6.2. 12.3) i særlige udtr. (til bet. 12.1-2) i forb. som uret er (nu engang) uret, Italien er (nu engang) Italien, som udtr. for at man tager, anerkender noget som det, det er, i dets fulde omfang (med vægt paa dets gode ell. paa dets daarlige sider), og ikke søger at omtolke, bortforklare, kritisere ell. negligere det. en Misgierning er en Misgierning, et Mord er et Mord, ved hvad Lejlighed det skeer. Holb.Ep.III.364. et Aag er jo et Aag, hvad Navn det saa bær. Grundtv.Saxo.III.332. “Et Æg er et Æg”, sagde Manden, han tog det største. Mau.11935. lov er lov og lov skal holdes, se I. Lov 1.4. en mand er en mand, (og) et ord er et ord, se I. Mand 7.1. i forb. m. lade; i udtr. for at indrømme noget, i forb. som lad ham saa være en slap fyr, selv om jeg indrømmer, at han er –, ell. til trods for at han er en slap fyr. Som Venskabshilsen er (digtet) da nydeligt, lad det saa være ringe Poesi. AHenriques.GA.169. i udtr. som lade vogn(en) være vogn, lade vognen staa, ikke beskæftige sig mere med den, helt glemme ell. negligere den. De bleve ved at hale Tiden hen, og lode Fiende være Fiende. Tilsidst blev Friderik kied af denne Maade at føre Krig paa. Mall.SgH.296. lad nu Hundene være Hunde (dvs.: tal nu ikke mere om dem)! Men siig mig, er der intet andet Nyt hos jer? Heib.Poet.V.291. Han kunde lige saa godt have ladet Vejret være Vejr; han havde jo intet at gøre paa Søen længer. Drachm.SF.47. (Tines øjne) blev ved at følge vognen . . Martine lod vogn være vogn og betragtede nysgerrigt Tine. Anker Lars.VS.9. i forb. som ikke være smed for ingenting, (jf. u. II. ingenting) vise sine kræfter ell. sin faglige dygtighed ved en vis lejlighed. han slog om sig med bibelsteder; han er ikke for ingenting forhenværende stud. teol. ┆ jf.: der er Dynamik i de planfostrende Hjerner. Man er vel cand. polyt. for noget. Jac Paludan.(NatTid.19/11947.4.sp.5). i forb. som enten er man verdensmand, eller man er det (ell. (jarg.) verdensmand) ikke, som udtr. for at nogle mennesker er verdensmænd, andre ikke, at denne egenskab afhænger af anlæg, opdragelse osv.; (især jarg.) spørgeformet: er man verdensmand, eller er man det ikke? brugt som (spøg., selvtilfreds) udtr. for at man selv ell. en anden lige har vist sine evner, færdigheder som verdensmand. (tyrefægteren giver) fascinerende Skildringer af Tyrekampe, han har oplevet . .: “Er man Tyrefægter, eller er man det ikke?” Emil Rasm.BH.28. “Hvodden, hvodden ka' De (dvs.: en tryllekunstner) dog komme her hen, saa hurtigt – jeg stod jo lige og talte med Dem (dvs.: i telefonen)?!” – “Er man Tryllekunstner, eller er man ikke Tryllekunstner?” Soya.MinhøjeHat.(1939).20. inf. at være efterstillet præd., især præd., som er del af præp.- led. de . . kendte for lidet til hinanden – endda de kunde regnes næsten for Fættere at være. Drachm.KW.25. saa forkynder jeg (dvs.: præsten) eder nu rette Ægtefolk at være baade for Gud og Mennesker. Alterbog.461. i alm. spr. især i forb. som for (se IV. for sp. 16566ff.) ell. (nu næsten kun) af et barn at være (om oprindelsen jf. AaHans.BUS.28.58 og Brøndum-Nielsen i Litteris.VII.(1930).178) naar man tager i betragtning, at han er et barn; efter hvad man kunde vente sig af et barn. Af en Død Mand at være, er I temmelig Lystig. Kom Grønneg.I.269. en Reise, der dog, af en Lysttour at være, var lidt for alvorlig. Thiele.Breve.203. Biskop Mynster er . . bleven et overvundet Standpunkt, om han end af et overvundet Standpunkt at være holder sig meget godt. Kierk.VII.261. en . . ret menneskelig Helt af en Romanhelt at være. Brandes.III.717. (hun) tracterede . . mig med een Catrineblomme . . jeg husker, jeg . . fandt, at det var knebent af en Prindsesse at være. MKonow.Ungdomserindringer.(1902). 11. i en sammenlignings- ell. relativ-bisætn. i tilfælde, hvor (det egentlige) præd. staar foran sætn. (i den forudgaaende sætn. ell. som appos.): som den nar, han er og (jf. bet. 11.5) pebersvend, som han er, se som 4,3, 8.4. jf.: *Af Halveskillinger, de (dvs.: de ubetydelige digtere) vare før, | I Navnværdie de hele Kroner blive. Bagges.DV.VII.102. *(Aladdin) skulde være Skræder, som hans Fader, | Men ak Gud bedre ham for Skrædd'r han er! Oehl.PSkr.II.105. i bisætn. indledet m. end ell. som (jf. u. som 3.2 slutn.), hvor være er overflødigt og kan udelades (jf. FalkT. Synt.271): Saadan Sviin, som du est (nu: som du, vulg. dig), kommer aldrig at age paa hellige Drager. Holb.Ul.IV.8. det er en sulten Hund, som jeg er, om Pengene kun at giøre. sa.HP.I.6. estu værd, du skulle hâ saadan en Fâr, som jeg er (nu: som mig). Kom Grønneg.I.146. Ingen af hine Digtere har vel vist en større Flid, end den Jernflid er, hvormed Forfatteren . . udarbejder sine . . Lignelser. Hjort.KritLit.II.112. Du . . var en endnu større Dagdriver og Ødeland, end Infanteriofficererne . . var. Kandarius.LP. 182. 12.4) i sætn. m. personbetegnelse som subj. og num. olgn. som præd. *Sammen laa de Kongebørn, | de mente, de var ene to. DFU.nr.1.30. Hvor mange ere I? vAph. (1764). “Bliv Journalist!” . . “Men den Gamle – han vil sprutte af hellig Vrede.” “Vi er jo allerede én af den Slags i Familien.” Bergstrøm.KarenBorneman.(1907).42. Vi var to og (dvs.: som) havde fat i Stangen (dvs.: ved maltets maling). Halleby.70. vi var 22 til middagen ┆ i forb. som vi var tre om det, (jf. bet. 11.7) vi samarbejdede om det i et antal af tre; vi maatte arbejde tre sammen for at magte det. Pigerne var to om ét (værelse). Pol.8/41941.13.sp.6. spec. i udtr. for at kæmpe sammen mod en ell. flere andre: de var to om ham. Moth.V286. *(de) skammed' sig ei heller ved, | At være alle Fire om den Ene (dvs.: i kampen). Bredahl.V.196. se videre u. IV. om 6.2. 12.5) (uden (nødvendig) kongruens ml. subj. og præd.) m. pron. (ell. pronominalt ord) som præd. m. noget, lidt, meget olgn. som præd.; dels om præd. til personbetegnelse. Han vil være Alt, Han troer Sig nødvendig allevegne; Han vil blande Sig i al Ting. Leth.(1800). være noget for sig selv, være noget paa et kontor olgn., se nogen 3.3. i udtr. for at have en pæn stilling, have indflydelse, betydning ell. for at føle sit eget værd, spille fornem olgn.: Den, der vil være Noget, maa lide Noget. Mau.5514. de tror, de er noget, og så er de ikke andet end småtterier i det store stjernelysende mørke, der blåner alle vegne omkring os. Linck.Påvej.(1950).76. Undertiden opfattes de uniformerede funktionærer som folk, der gerne vil “være lidt mere” end de “civile”, ufaglærte. Bom.S.II.18. se ogs. u. nogen 3.2. i forb. m. hensobj. ell. (nu kun) præp.-led m. for: være en til hjælp, nytte, støtte, opmuntring olgn.; betyde noget for en. ofte klagede hun over, intet at have kunnet være for ham i hans sidste eensomme Aar. FruHeib.HG.4 (1947).312. Under smaa Kaar har hun mægtet at understøtte Slægt og Venner, opdrage sit Barn og være meget for mange. Schand.O.II.368. du kunde gøre dig Umage for at være noget mere for Børnene. Pont.LP. VIII.198. – dels som præd. til subj., der betegner ting ell. forhold: Væggene var næsten ikke andet end (dvs.: udgjordes, bestod næsten helt af) Vinduer. AaHermann.PH.61. i udtr. for at være af betydning, vigtighed, interesse olgn.: Kina var ikke noget, og i Japan blomstrede Kirsebærtræerne ikke, da de (dvs.: turisterne) naaede derop. JVJens.RF.131. du har da aldrig gjort noget, der var noget, endnu. JørgenNiels.D.142. se videre u. nogen 7.2 slutn. i forb. m. hensobj. ell. (nu næsten kun) præp.-led m. for: være af betydning, værdi for en; betyde noget for en. (De ved) hvor Meget Deres gode Meninger ere mig. HCAnd.Breve.I.59. *Et Kys er alt for den, der kun er sytten. SigfrPed.SS.25. m. hvad som præd.; dels som præd. til subj., der betegner person; i udtr. for at have en vis livsstilling, være i en vis situation olgn.: hvad Vei er Du i? hvad bestiller Du? hvad er Du? Blich.(1920).XII.144. naar Nogen spurgte mig, hvad jeg vilde være, naar jeg blev stor, svarede jeg bestandig, at jeg vilde være Soldat. Hauch.MfB.51. Hvad skal jeg være og hvordan bliver jeg det. ADahlerup.(bogtitel.1941). Hvad du icke est, det kandst du blive, du seer ud til allehaande. Holb.Jep.III.2. Mau.11888. i udtr. for at have en vis magt, indflydelse ell. betydning, værd(i): Eduard Geismars Betydning laa ikke i, hvad han skrev eller talte eller gjorde eller fyldte, men i, hvad han var. KMunk. A.109. en opvaagnende Nation vender Blikket mod sin egen Historie, for tilfulde at forstaa, hvad den selv er. K Blixen.Daguerreotypier.(1951).14. hvad er (dog) vi mennesker? (sagde hvalfisken), se Menneske 1.1. jf. †: Hvad jeg kand være til Tienneste, skal ikke manqvere. Holb.Arab.1 sc. i forb. m. hensobj. ell. (nu næsten kun) præp.-led m. for: Jeg forudseer mangen bitter, mørk Time . . men da ville mine Venner være mig, hvad jeg saa gjerne troer. HCAnd.Breve. I.229. Esther havde givet tilkjende, hvad han var for hende (Chr.VI: hvorlunde hand hørde hende til; 1931: hvad han havde været for hende). Esth.8.1. – dels som præd. til subj., der betegner ting ell. forhold: se hvad 1.1. spec. som udtr. for at have betydning ell. være af værdi: (en) Fremstilling af, hvad dette Selskab . . havde været og virket. NyerupRahb.VI.67. *Hvad er Satiren vel, naar ikke den maa snærte? Oehl.Er.IV.17. i forb. m. hensobj. ell. (nu næsten kun) præp.- led m. for: *Hvad Soelskin er for det sorte Muld | Er sand Oplysning for Muldets Frænde. Grundtv.Udv.X.78. *hvad er mig, naar Linden blomstrer, | selv det lærerigeste Værk. Drachm.SB.33. Hvad Heltedigtet var for Oldtiden, er Folkevisen for Middelalderen. OFriis.Litt.81. m. hvem, hvo som præd. (ogs. i konstruktionen “akkusativ med inf:'), se u. hvem 1, hvo 1.2. m. det som præd. Det, du er, skal du ville være, og Intet heller. Mau.6912. i Skolen (har man) ofte . . forklaret Fællesnavn som det nogen eller noget er, Egennavne som det nogen eller noget hedder. VBrøndal.Ordklasserne. (1928).45. det kan du selv være olgn., se selv 2.4. (især dial.) være det i leg: d. s. s. være den (se ndf.). tælleremser, der afgør, hvem der skal være det i leg. Feilb.III.922. i tilfælde, hvor det genoptager et præd. (substantivisk ell. adjektivisk) fra foregaaende sætn.: Bild dig ind, at du est Herre, saa est du det. Holb MTkr.109. O saaledes at blive mindet om sine egne haarde Ord. Vær ikke vantro, – vær det ikke. OlfRicard.K. 125. Det gjorde ikke noget at vi så ud som et lille forgræmmet par. Vi var det. AHenningsen.JL.189. m. den som præd. De indholdsrigeste Capitler af Videnskaben . . ere dem, i hvilke forskjellige og modsatte Videnskaber komme i gjensidig Berøring. Heib. Pros.II.414. Herr Thomsen ambitionnerer at være den, der bør løfte Parapluien høiest paa det smalle Fortoug. FritzJürg.nr.47. lade en være den, han er, (jf. bet. 2.3; nu l. br.) forlade ell. negligere ham; ogs.: lade (være) i fred. Naa, Hr. Klint! lad De nu Jomfruen være den hun er, og lad os to saa drikke et Glas. Hostr.G.169. Følg med, lad hende derinde være den, hun er. JPJac. I.169. i prægnant anv. være den, i leg: Corsaren.15/81859.2.sp.2. se ogs. den sp. 60830ff. m. personligt pron. (nu i oblik form) som præd. (om forb. det er mig olgn. se bet. 18). Ja, dersom jeg ikke var mig, saa vilde jeg være Dem. Heib.KD.45. hvis jeg ikke var mig, vilde jeg være ham. Levin. være sig selv, se II. selv 1.2. (gldgs.) m. demonstr. pron. olgn. som præd., stillet først i sætn. disse ere Noahs Sønners Slægter (1931: Dette er Noas Sønner, Sem, Kam og Jafets Slægtebog). 1Mos.10.1. Saadane er Justiniani Ord: qvod per (osv.). Holb.Kandst.V.2. saa mange vare ordene, se sp. 83119. 12.6) m. inf. ell. bisætn. (at- bisætn. ell. afhængig spørgebisætn.) som præd., især som udtr. for, at det ved subj. angivne bestaar i ell. er identisk med det ved præd. angivne. Tyveri er icke alleene at tage eens Gods og Penge bort, men ogsaa at opsnappe det, som er paa Vejen at blive hans. Holb. GW.IV.2. *Hans Haab var, at han skulle hisset gaae, | Og der Forladelse af sin Modstander faae. Wess.136. At kaste med Nakken er ikke at kaste Nakken. Høysg.S.55. *Den største Sorg i Verden her | er dog at miste den, Man har kjær. Blich.(1920).XIV. 33. Det morsomme var, at Solen hele Tiden løb med os. JohsWulff.T.59. Gaaden var, hvorfor hun . . tog en saa gammel Kjole paa. AaDons.MV.207. m. afhængig spørgesætn. som præd. angivende en egenskab ell. tilstand hos det ved subj. angivne: Man var, hvad man var – anderledes var Livet ikke. EChristians.Hj.472. især i forb. m. nægtelse: ikke (mere) være, hvad man ell. noget var, ikke være (saa god osv.) som tidligere. *Ei mere jeg er, hvad jeg var; | Kun Navnet af Skjald er tilbage | Og svage Gienlyd fra svundne Dage. Rein.ND.100. Rigsdagen er ikke mere hvad den var. Rappee. 1858.356. (hans) Helbred var ikke, hvad det havde været. AaDons.MV.143. † som udtr. for at noget er en følge af noget andet: ville sige; betyde (2.3). Dette er ikke, at jo de Norske kunne, i alle Maader, bringe det saa vidt som de Danske, ja end videre. Gram. Breve.47. (dagl.) m. aarsagssætn. som præd.: skyldes, at . .; ligge i at . . At jeg nu lader den (dvs.: en roman) igjen trykke paa Dansk er, fordi man har sagt (følgende). Tode.IX. Fort. 13) m. adjektivisk led som præd. 13.1) m. adj. ell. part. adj. som præd., tjenende til at karakterisere det ved subj. angivne m. h. t. kvalitet, kvantitet, tilstand og lign. forhold (forskellen ml. forb. m. adjektivisk og forb. m. substantivisk præd. (se bet. 12) kan betydningsmæssigt være ringe: menneskene er syndige: menneskene er syndere, men i overensstemmelse med de to ordklassers alm. præg er det substantiviske præd. i alm. mere konkret og betegner en snævrere afgrænsning end det adjektiviske) præd. viser i alm. overensstemmelse m. subj. i køn og tal (for saa vidt vedk. adj. har saadanne bøjningsformer); i visse faste forb. er denne kongruensbøjning nu opgivet ell. paa retur, fx. være klar (se klar sp. 4792ff.), læk (se III. læk), vild (paa kareten) (se V. vild 1.1); de er gift, bekendt med det, kan godt være tjent med det, er nødt, vant til det osv. jf. Wiwel.118. Mikkels. Ordf.209. af de bibet., være her kan have, er de vigtigste (jf. u. bet. 12.1): 1° optræde, virke, forholde sig paa den ved prædikatet angivne maade. moderen til børnene: nu maa I være artige, naar gæsterne kommer ┆ hun kan være meget skrap over for sine husassistenter ┆ 2° kaldes, benævnes ell. anses, regnes for, gaa for at være. Du vil dog vel aldrig være klogere end Katten og Konen, for ikke at nævne mig. HCAnd.(1919).II.64. Jeg troer at Moder bliver (dvs.: venter) med at lade mig confirmere, til jeg engang skal giftes. Men jeg veed nok hvorfor det er, hun vil nødig selv være gammel. CBernh.NF.III.137. Naar jeg smilede var jeg letfærdig, naar jeg sang var jeg besat af den onde Aand. Oversk. Com.I.176. som eksempler paa den alm. anv. kan anføres: Nille! du est aldt for haard mod din Mand. Holb.Jep.I.1. da man ikke mere var usikker for vilde Dyr, saa faldt man paa at angribe sine Naboer. JSneed. VII.56. *Ak! ingensteds er Roserne saa røde . . | Og ingensteds er Dunene saa bløde, | Som de, vor Barndoms Uskyld hvilte paa. Bagges.IV.224. jo ugunstigere Vinteren har været, des føleligere eller rettere synligere vil de Mærker være, som den sætter paa Havens Planter. NaturensV.1922.277. “jeg véd godt, jeg ikke var god (dvs.: spillede rollen godt).” – “Du var saamænd meget god . . Du var i hvert Tilfælde bedre end de andre.” ERode.BÆ.88. Skønt Døden rammer os alle og er det sikreste i Verden, er den alligevel altid underlig og utrolig. Jeg kan ikke faa L. til at være død (dvs.: forestille mig, at han virkelig er død). sa.(BerlTid.23/21926.M.2. sp.1). i utallige mer ell. mindre faste forb., se vedk. adj. – i imp.: *Befal dig Herren fri, | Vær klog og snild, | Vogt Lys og Ild! | Vor Klokk' er slagen Ti. Vægtervers.Kl.10. *O vogt dig, vogt dig, Pige, | Vær for hans (dvs.: Amors) Straaler blind. Heib.Poet.VI.11. i forb. m. en ml. verbet og præd. anbragt personbetegnelse (hensobj.): Løg ere ham viderlige, ell. viderlige for ham. Høysg.S.156. *De Læger komme med skarpen Tang, | Den Kirsebærmund var dem alt for trang. Oehl.XIV.31. han . . greb igen efter Skiven. Men Bodil var ham for rask, hun fik fat i den først. JørgenNiels.D.18. det var maaske ikke Faderen, som havde været ham værst. smst.90. være en god, huld, kær, naadig osv., se de paagældende adj.; saa god, sjælden, ugunstig osv., som den være vil, se IV. ville 4.1. jf.: Niels løftede enhver Bestilling, den være saa vringel, den vilde, op i et højere Plan. KrJens.DF.43. i udtr. for sundhedstilstand: Naar han var frisk, saae han ud, som om han var syg; men naar han var syg, saae han ud, som om han var død; og naar han var død, saae han ud som om han længe havde været begravet. PMøll.(1855).II.229. han er bedre, se I. bedre 2. – som udtryk for noget uvirkeligt, forestillet olgn. (jf. sp. 83342ff.): jeg er aldrig (nu: jeg vil aldrig være) ærlig, om det ikke er min gamle Cammerat Andreas. Holb.Arab.1sc. *at tilstaae sin Feil, var alt for haanligt. Ew.(1914).III.185. i forb. m. præs. part. Dette Træk, tilsyneladende kun ringe, er afgjørende og talende. Gylb.(1849).VI.134. Han var ikke selv synderlig læsende. Mikkels.Ordf.413. Begyndelsen er ikke videre lovende. smst. være (aands)fraværende, afgørende, betagende, fortryllende, levende, nedladende, nærværende, opmuntrende, paagaaende, tiltalende, trængende, vidende (om noget) osv., se de paagældende part. adj. ell. verber. i forb. m. perf. part. brugt som adj. (m. adjektivisk bet. og i reglen (nu i modsætn. til tilsvarende verbale forb. (se bet. 21.1)) m. kongruensbøjning (gulvene er bonede: gulvene er (blevet) bonet (i gaar)) og m. den for adj. ejendommelige anbringelse af tilknyttede bestemmelser (husene er godt byggede: husene er (blevet) bygget godt); ofte er grænsen flydende; jf. u. bet. 21.1). I, som i alting have alt det, I selv ere fornøyede med (1819 afvig.). 2Cor.9.8 (Chr.VI). *Grøden var lavet, og Moderen gik, | Den til sin Datter at bære. Weyse. S.110. Mange Ting bidrager til at forlænge Livet for en Digter og hans Vers – baade det at være forstaaet og det at være en Smule uforstaaet. SophClauss.(EFrandsen.SC.II.202). Herrecykle . . Styret afskallet efter at have været sortlakeret. Politi E.Kosterbl.15/121924.2.sp.2. i imp.: *Beredt til Døden altid vær! | Den kommer, naar du mindst den tænker nær. Wess.138. vær hilset, velkommen, se hilse 2.1, II. velkommen 2.1. sket er sket, se III. ske 3. i forb. m. en til præd. knyttet inf. Nu er Marken fornøielig at spadsere i. JBaden.Gram.213. Han har ikke været saa ærlig at nævne sine Kilder. smst.2(1792).241. Denne Fordring er let at gjøre, (men) vanskelig at tilfredsstille. Heib. Pros.IV.138. Han er ikke god at komme til rette med. Mikkels.Ordf.121. Jeg var ikke så heldig at træffe ham hjemme. smst.122. være værd at læse osv., se II. værd 2.2. døden er haard at gaa paa, se I. Død 5.2. huset er smukt at se til ┆ se ogs. u. II. at 4, 5 slutn., 8.1 og u. saadan 9. i forb. m. saa: se eksempler u. VI. saa 3.3. i forb. m. inf. styret af til: han er dygtig, let, slem til at gøre noget, se dygtig 1.1, III. let 6, III. slem 4.2. i imp. (ogs. i forb. m. sideordnet imp. i st. f. inf.): vær rar og skænk mig en Kop The. Holstein. BM.35. om vær saa artig, vær saa god, vær saa venlig se artig 3.2, god 6.3, venlig 2.1. i forb. m. en til præd. knyttet maalsangivelse. Taffelbjerget . . er 3400 Fod høit. PMøll. (1855).II.233. han er fem aar gammel ┆ ved komp.: være 100 kr. fattigere, rigere ┆ være et hoved højere end alt folket, se Hoved sp. 4969ff. jf.: Saa er man den Ærgrelse mindre. Pol.16/121949.14.sp.4. (jf. u. bet. 1.3 og 12.3) i forb. m. lade; i udtr. for at forestille sig et tilfælde, en situation: lad os sætte at –. lad blot en af Tjenestefolkene være syg, og see selv hvor omhyggelig han er. Hrz.V.22. jf.: Lader enten Træet være godt, og dets Frugt god; eller lader Træet være raaddent, og dets Frugt raadden. Matth.12.33. i forb. som lad ham være aldrig ell. nok saa dygtig ell. saa dygtig, som han være vil, trods al hans dygtighed; det er ligegyldigt hvor dygtig han er. Lad Martha være saa dydig, at intet fornuftigen kand befrygtes fra hendes Side, saa kand dog de beste opirres. Ruge.FT.330. *Lad dem (dvs.: kvinderne) være smalle, tykke, smaa, | Unge, gamle, det mig bryder ikke. Sheridan.Bagtalelsens Skole.(overs.1788).84. *Lad det være nyttigt | Og godt, det er dog altid Drab og Død. Oehl.VII.159. Hun kan ikke for sit Liv døje at se P., la ham være aldrig saa indsmigrende. CHans.F.91. i en sammenligningsbisætn., knyttet til et præd. i den foregaaende sætn. (de) holdt . . det, som saaes, for værre, end det var. Visd.17.6. Den Mahomedanske Alcoran maa derfor være saa fuld af U-rimeligheder og vanskabte Ting, som den være vil. Holb.Ep.II.131. Erfaring viser, at Mennesker ere ikke saa gode, som de burde være. Balle.Lærebog.23. Marie er meget kjønnere idag end hun pleier være. Hrz.V.258. jf.: Det eragtes . . uanstændigt, at lade de Døde kiøre til Kirke-Gaarden, hvorfore de bære dem altid paa Skuldrene, Veien maa være saa lang som den vil. Thurah.B.42. i forb. som saa ung (som) han er, i betragtning af ell. paa trods af sin ungdom. Han forestod et vigtigt Embed saa ung, som han var. Høysg. S.46. Du ved god Besked, Ven, saa lille du er. KnudAnd.HH.10. om forb. som hvad han ikke havde været vred før, det blev han nu, se hvad sp. 79630ff. og der sp. 63750. konjunktiv være brugt i disjunktiv betingelsesbisætn. (jf. u. bet. 12.1). *den Kreds, den være lille, | Den være stor, der lytter til min Sang. Hrz.KV.XII. (latteren) dæmpedes lidt af den Respekt, man skylder en Kejser, han være levende eller død. JacPaludan.TS. 73. 13.2) m. poss. pron. ell. gen. som præd., som udtr. for, at det ved subj. angivne tilhører den ved præd. (indirekte) angivne person. Denne Guldbørs er Eders, hvis I siger mig de tre Ord! Bredahl.I.65. Her er min Haand! . . Støvlerne er dine! Wied.TK.221. hans Kærlighed til Scenen og alt, hvad dens var. IsakDin.FF.148. jf.: *Tak fra mig selv og fra alle dem, | For hvem Du var Lægen og Fader og Ven. | Din Kunst er Livets, og min er den, | At kalde det Døde tillive igen. Drachm.SH.Dedik. i udtr. for at tilhøre en som kæreste, forlovede, ægtefælle ell. at have hengivet sig til en (mand): Cilli havde været Jørgens (dvs.: staaet i forhold til ham). Elkjær. MH.207. være din, min, hans osv., se din sp. 74757ff., min 1.1, II. han 5.2. E. spec. anv. af tidligere bet., især bet. D,
i sætn. m. pron. det som subj. ell. i sætn., hvor dette kan indsættes. i emfatiske udtr. svarende til de u. D.
nævnte. Plankensteiner? Det var dog Fanden til Navn, det var det.
MaglPet.F.I.93. Vi har . . smaa Filosoffer, der kommer . . med en fornuftig Tanke . . hver evig eneste Dag, og det er dem, vi trænger til, det er, Ole.
TomKrist.H.98. Det var en Fornærmelse var det!
Soya.AV.13. fremhævende tidsforholdet: *“Er han død? Det er Allegri?” – | “Det var Allegri!”
Oehl.C.(1811).190. i subjektløse sætn., hvor nu bruges det. 1°
i sammenlignings- og betingelsesbisætn., ofte m. verbet slutstillet. naar saaledes var, er det utroeligt, at hun . . haver brugt en saa haanlig Talemaade.
Holb. Heltind.I.295. (Bernstorffernes) personlige Sympathier . . førte dem videre, end politisk klogt var.
AFriis.BD.I.125. han sagde, som sandt var, at han havde mistet sine penge
┆ om galt skal være, om muligt er, om saa var,
se gal sp. 6056ff., mulig 3.
2, VI. saa 1.
1. se ogs. FalkT.Synt.295. Mikkels.Ordf.596. sml. udtr. som som skik (og brug) er
(u. Skik 3.
2). –
(jf. eng. he came here Monday (was) a week;
nu næppe br.) i forb. som (som) i morgen, var en uge,
i morgen er det en uge siden. i Morgen ell. i Overmorgen bliver det sex Uger, siden Brylluppet stod. Det heder ellers paa en gemeenere Maade: Det stod som i Morgen, – , var sex Uger.
Høysg.AG. 142. 2°
† i hovedsætn., der indledes m. adv., præp.-led olgn. Vel er sandt, at . . Vel er ogsaa sandt, at . . men
(osv.).Holb.Heltind. II.310. se ogs. Mikkels.Ordf.37. hvor subj. er stort og forholdsvis langt skilt fra sit verbum, genoptages det nu ofte m. det. Hvem der kom først, (det) var Knud.
Mikkels.Ordf.302. hvem (den) der blev glad, (det) var mig.
PDiderichsen.DG.196. eksempler paa brugen uden det: hvo der blev glad var Fruen.
KbhAftenp.1784. Nr.11 &12.2.sp.2. Hvo der blev glad, var jeg.
Cit.1796.(Mikkels.Ordf.238). Den, der ikke var glad, var ham.
Gylb.(Mikkels.Ordf.238). tidligere savnedes ogs. det
som subj. i tilfælde, hvor et andet langt led end subj. stod først i sætn.: hvor en Achilles er at Poeticere over, er ingen Konst at være Homerus.
Holb.LSk. I.5. Om hun ved Føyelighed havde kundet begaae sig ved saadant forderved Hof, er vanskeligt at dømme.
sa.Heltind.II.280. om brugen af det er –
for der er –
og vaklen ml. de to udtryk se u. bet. 10.
14) i tilfælde, hvor det, der er ell. kan være trykstærkt, viser hen til noget lige nævnt ell. (paa anden maade) bekendt ell. noget i talesituationen nærværende. 14.1) svarende til bet. 11, fx. til bet. 11.2: jeg vil (ikke) nedsætte noget af mine Medmennesker, det være fjernt fra mig! Schack.112. det være langtfra, se lang 6.1. svarende til bet. 11.3-4: det forholder sig (paa en vis maade). gid det var saa vel! Holb.HP.III.11. jeg veed nok hvorfor det er. CBernh.NF.III.137 (se sp. 88125ff.). jf. bet. 1.3: Lad dig lemprygle, ifald det ikke kan være anderledes. Skuesp.V.79. i forb. m. med: det er med at drikke, som med at skrive – naar man først begynder, saa kan man ikke holde op. Falsen.Konstdommeren. (1802).116. Dermed være det som det vil! Mikkels.Ordf.396. i sætn. m. hvordan, hvorledes ell. (foræld.) hvor (jf. u. bet. 1.3): Hvorledes er det med hendes Helbred? Holb.Bars.II.5. (jeg) forklarer . . dem, hvordan det er . . og at jeg ingen Penge kan faa der i Byen. Galsch.SR.117. i udtr. for at det er ligegyldigt, om det forholder sig paa den ene ell. den anden maade: endelig I hvor det er eller icke er, saa spiller et fortænckelig Menniske i Kiærligheds Sager en meget slet Person (dvs.: rolle). Kom Grønneg.II.10. *hvordan det ogsaa var, | Den Ting ham giorde soleklar, | At der var Liv . . | Hvor dette sidste Skrig kom fra. Bagges.I.170. Hvordan det nu var eller ikke var, saa (osv.). Nystrøm. OF.I.190. hvordan det nu end var – Depressionen blev hos (denne komponist) ikke til Elegier, den blev til Idyller. AaDons.MV. 40. det er saa, om (hvis) saa er ell. skal være, se saa sp. 28446ff. og sp. 2856ff.. saadan skal det være, se saadan 5.1. i forb. m. saaledes: vAph.(1764). Saaledes var det mellem Ægteparret, da Bartholine bragte sit første Barn til Verden. JPJac.II.10. Det var ikke saaledes, at han ængstede sig. JørgenNiels.D.21. svarende til bet. 11.5. Idag var vi førstegang paa Jagt efter min Hjemkomst. Ak! det var ikke som i forrige Dage, den gav kun liden Satisfaction. Blich.(1920).VII.21. *Det var som i Drømme – – Det var kun en Drøm. Drachm.SH.29. Det er ikke som med Henry, der aldrig har Pladser. CHans.BK.55. det var som (bare) fanden olgn., se som 5.4. (jf. bet. 11.6) i forb. m. sammenligningsbisætn.; dels i udtr. for at noget svarer til, stemmer med noget, ell. som udtr. for at noget forekommer, synes en. det er, som det var maledt. Moth.V283. Er det icke, som jeg siger. Holb.Kandst.II.1. *Ak see, hvor speyleklar og glat | Den Søe dog er i lave sat; | Det er jo, som | At Solen kom | Kun for at see sit Skilderie | Deri. Stub.69. dels i en række forb., hvor være baade indgaar i hovedsætningen (til dels i ønskemaade) og i bisætningen (hvor det dog kan udelades): det være nu, som det (være) vil, hvordan det end forholder sig med det. det være som det være vil, jeg gifter mig bestemt. Heib.Poet. V.300. *Det være som det vil, mig huer | Min egen Villie dog at følge. Hauch.SD.II.26. Det være nu som det vil, så viser Klemenskerfundet i alle tilfælde en fortsættelse af (stenalderens) stendyrkelse. AOlrE.NG.76. i forb. m. med: Med modstillingen: romansk-germansk være det nu som det være vil . . gennem hele sjælelivet går de to retninger. VVed.(Festskr.VilhAnd.24). Det være nu, som det være vil, med Henrik Harpestrengs europæiske Navnkundighed. OFriis.Litt.76. det er, som det er, (l. br. i rigsspr.) det faar være; det maa man affinde sig med; ogs.: det er saa sin sag; det er slemt nok. kan jeg ikke frelse Frihed og Liv med Ret, med Uret vil jeg ikke. Det er allerede som det er, at dette Blad er i min Haand, istedetfor i Stadsfogdens. Ing.EM.I.89. Endelig skal han en Dag til Bys efter Jern, og det var nu, som det var, men kort efter . . giver det en stærk Taage. SvGrundtv.DF.241. Han kunde ikke tage det (dvs.: at hans hustru var syg), han kunde ikke finde sig i det . . Men det var jo, som det var. JørgenNiels.D.21. det er som det skal være, det er i sin orden. *Alting er nok, som det skal være. KMunk.C.467. Imidlertid, det var, som det skulde være, Stemmer for og Stemmer imod er Beviset for, at en Bog lever. EFrandsen.SC.II.106. 14.2) svarende til bet. 12 svarende til bet. 12.1-2. *Havbor var hængt og Signelille brændt; | det var saa ynkeligt et Mord. DFU. nr.1.60. Det var, min Troe, reene Ord for Penge. Holb.GW.IV.4. Fa'er! Er det Verdenshavet? – Nei, lille Gysse, det er Fredriksholms Kanal. FritzJürg.nr.30. jeg vil kalde mig Leif Stefansen. Ja, lad det være mit Navn. Buchh.UH.9. Var det endda blot det hele. AaDons.MV.133. Det var hende en bitter skuffelse. Peer Schaldemose. Mennesker i vrimlen.(1951).12. (talespr.) i tilfælde, hvor det er indskudt efter subj. i prædikatssætn. (uden kongruens): *Degnen det er en Racker-Hund. Holb.Jep.I.6. Penge, det er Alt! HCAnd.SS. XI.3. Gamle onkel Hans han (eller det) er rigtignok en ganske anderledes mand. Mikkels. Ordf.742. i tilfælde, hvor en inf. er knyttet til præd., især som udtr. for at noget er passende, sømmeligt: Det er ingen opgave at give en begynder. Mikkels.Ordf.119. Er det en måde at tage den sag på? smst. svarende til bet. 12.5; i mer ell. mindre faste forb. *Nu, mine Børn! det kan ei Andet være, | Jeg nødes til at skille eder ad. Oehl.IV.200. Efterskrift for de Læsere, der muligen kunne have Skade af at læse Forordet: de kunne jo springe det over, og sprang de saa langt, at de sprang over Afhandlingen med, saa kan det ogsaa være det samme. Kierk.XIII.50. (det) var jo ikke mere end man kunne vente fra den kant. Herdal.BL.35. det er ell. var meget, se megen 2.2. det er (ikke) noget (for mig), er det noget? se nogen 3.2-3, 7.2. (undertiden m. overgang til bet. 19.2) i forb. som det er ikke noget at tale om olgn., det er for ubetydeligt til at der bør tales derom; ogs.: det er upassende at tale derom. Det er ikke noget (eller ingenting) at være vred over. Mikkels.Ordf.119. Er det noget for voksne mennesker at skændes om? smst. ˈdet var ˈdet, brugt som udtr. for at man er blevet færdig med noget (en del af ens arbejde). hvad er (nu) ˈdet? i spørgsmaal om arten ell. identiteten af noget, ell. om hvad der er galt, paa færde, hvordan det hænger sammen med noget olgn. vAph.(1764). Hun tæller op i Luften: – Hvad er nu det! Der skal jo være firetredve (æbler). KMich.Mor.(1935).7. Hvad er nu det? Hvorfor er der ikke purret ud? OscJens.SL.73. hvad er det mer(e), se I. mere 7.1. hvad er det for en, noget, se IV. for 15.4. i bisætn.: hvad det (saa) er som udtr. for usikkerhed i angivelsen, bestemmelsen af noget. Hand gaar frugtsommelig med noget, hvad Pocker det ogsaa er. Holb. Kandst.I.2. Han . . skulde have tjent en Masse Penge ved Minespekulationer, eller hvad det var. EMortens.H.120. hvad det er eller ikke er, se hvad 2.4. hvad er det med dig? hvordan forholder det sig med dig? især: hvad er der i vejen med dig; ogs. som udtr. for forundring over noget erfaret ell. konstateret m. h. t. vedk. Hvad er det med den Hegelske Philosophie? Duer den ikke? HegermL.(Hjort.B.I.377). Hvad er det med Dem, ligge her og snorke paa selveste Bryllupsdagen. ErlKrist.DH.100. jeg maa finde ud af, hvad det er med den Mand. TDitlevsen. BF.71. til bet. 12.6; i udtr. for at man regner, anser noget for at være det, inf. angiver. Det er ogsaa at gaa noget for vit. Holb.Arab. 5 sc. Skal jeg sige det . . Det er jo at lyve. BechNygaard.GØ.39. spørgende: er ˈdet at løbe osv.; dels som udtr. for at noget ikke med rette kan kaldes det, inf. betegner (kalder du det at løbe?). *Er det at sye mit Tøi? | See, Lommen er i Stykker! Oehl.XIV.343. “Hvad vil du her, Menneske?” – “Menneske? Er det at kalde Folk af min Stand?” smst.17. dels (nu næppe br.) i nægtende ell. spørgende sætn., som udtr. for at man finder det urigtigt, upassende ell. unødvendigt at gøre det, inf. betegner: og er det ei at spørge mig om, om jeg vil høre hendes behagelige Persons Beskrivelse. Suhm.I.17. Men, Kone! er det dog at tage afsted for nogle lumpne Høns og Duer. PAHeib.Sk.I.293. Er det at bilde Barnet saadan Noget ind! HCAnd. (1919).I.45. er det at løbe for nogle Kalve, noget Ungqvæg. HCAnd.SS.III.204. m. afhængig spørgebisætn. som præd.: (han) afjomfruer mange, det er, hvad han er kendt for. ThitJens.VA.I.173. det er (lige) ˈhvad det ˈer, brugt som udtr, for at en har truffet det rette: netop! “Du er saa smok!” . . – “Hi, hi! Ja det er li'e netop, hva' jeg er”! Wied.TK. 213. “Er det dej, Rasmus?” – “De' æ lie, hva' de' æ.” Anker Lars.LivetsUbønhørlighed. (1905).21. det var, hvad det var, det kunde (saa) være, hvad det var olgn., som udtr. for at man lader noget staa ved sit værd, især: ikke har noget(væsentligt) at indvende mod det nævnte, ikke vil kritisere det olgn. Det maa være, hvad det være vil, saa har jeg givet Manden mit Løfte, hvilket jeg aldrig bryder. Holb. Pern.I.7. “Min Drøm blev ei fuldkommen. Men jeg haaber, jeg skal fuldende den en anden Gang.” – “Det er, hvad det kan være.” Skuesp.V.102. Kjøn var hun . . Naar blot Manden ikke havde lagt sig til at døe, saa kunde det være, hvad det vilde. WCarstensen.Ombord og iland.(1878).135. Det ku' være, hvad det var derude (dvs.: paa søen), hvor der er Plads nok, og man bar' kan la' vær' og rende op i Landet, men jeg ka' ikke li' det (dvs.: regntykning) herinde paa Fjorden. Pol.6/91938.9.sp.2. jf.: saa gjorde hun (dvs.: en gammel bil) en Spetakkel, saa I aldrig har hørt Mage. – Det var nu det, det var, men lige paa en Gang kom hun i Tanker om, at hun vilde gaa i Galop. Korch.LL.85. se ogs. u. VI. saa 6.3. jf. u. bet. 14.1: Jeg tør just ikke gjøre min Eed paa, at det var derfor hun suurmulede; men jeg har dog en stærk Formodning derom . . Naa, lad det nu være, hvad det var! Blich.(1920). XXIV.73. m. at-sætn. ell. aarsagssætn. som præd.: det skyldes, kommer af. En Rislen af Ubehag løb gennem ham ved hendes Tilnærmelse. Det var ikke, at hun var styg; men det var en uforklarlig Uvilje, der greb ham. Bierfreund.FN.20. det var fordi der ikke var nogen der ville ha hende. Herdal. BL.47. Det er heller ikke fordi, jeg er bange. KaiBorgenNielsen.(Pejlemærker.(1951).126). 14.3) svarende til bet. 13. “Hvorfor skikkede hun Bud efter mig?” – “Det er mig min Troe gandske uvitterligt.” Holb.HP.III.4. “Det var ikke saa galt!” sagde Soldaten. HCAnd.(1919).I.9. *Op ad Dagen gaar man Byen rundt, | Trækker Veiret lidt, det er saa sundt. PFaber.VV.115. det er muligt, sandt, sikkert, troligt, vist osv., se de paagældende adj. – m. præd. først i sætn., i talespr. spec. i spøg., iron. udtr.: Veed hun, hvad de skal ha (til middag)? Gyldensuppe, Flyndere . . Fint er det, fedt er det sku ikke. JPJac.(1924).I.24. stort skal det være, se stor 4.8. det ˈer (var osv.) det, emfatisk gentagende indholdet af foregaaende prædikatssætn. (idet det første det viser tilbage til præd., det andet til subj.). Bøgh.D.II.375 (se det sp. 6887). Det er strengt at føle sig alene, det er det. KnudAnd.HH.157. 14.4) det er – indledende en forklaring, definition ell. tydeliggørelse: det vil sige (forkortet d. e. ell. dvs.: (jf. NvHaven.Orth.200. Rask.Retskr.336) ell. (nu sj.) i. e. (dvs.: lat. id est)). *Det I tykte, jer Stenstue | stod alt i brændende Glød, | det er (dvs.: det betyder): Peder, jer Broder, | holder Bryllup med jer Fæstemø. DFU.nr. 44.9. de hafde alle lige meget, det er indtet. Æreboe.151. *Cupido Vognen drog, | Og Venus selv skiød efter. | Det er (for ei at friste Lægmands Kræfter) | Med andre Ord: | De hurtig foer. Wess.129. *Vi sige, du er from, det er, du burde være. NordBrun.ET. 10. T. og hans Mor var alene i Stuen, d. e. i Køkkenet. JørgenNiels.D.90. (Bjarkes) Moder hed Bera, det er Hunbjørn. Rubow.(Pol. 5/21941.9.sp.5). se ogs. det sp. 6901ff.. m. inf. som præd.: de skal ind til deres Mæglere og Konsuler for at gøre Forretninger, som de siger, det er at passiare og læse Aviser. CarlSør.S.II.98. det er at sige, se II. sige 8.2. er brugt alene (især ⚚) ved angivelse af beløb (nu især: skrevet med bogstaver efter tallet, jf. u. gentage 2.2): Lodsen . . betalte jeg for 4 Dage à 24 Sk., er 6 Mk. Jens Sør. II.12. den Sum 6000, er sex Tusende Kroner. Werfel.Brev- og Formularbog.16(1894).nr.136. (talespr., spec. barnespr.; i alm. betragtet som en unøjagtig ell. fejlagtig udtryksmaade) efterfulgt af en bisætn. m. naar: Maaske er det bedst lige at sige, hvad et Pronunciamento er? Det er, naar en General . . griber ind i Politikken med det Formaal at frelse Fædrelandet. BerlTid.4/71936.Aft.7.sp.2. jf.AaHans. Sætningen.(1933).39. (jf. ty. es sei i lign. anv.) i ønskemaade: det være –, d. s. s. det være sig (se u. bet. 24.2). *Alt, hvormed Verden her er fuld, | Det være Perler, Sølv og Guld, | Hvad heller Ærens Krans. Grundtv.SS.III. 428. *Alt hvad sig gunstig anbefale vil, | Det være Mennesker, det være Bøger. Heib. Poet.IX.165. *Hvor er den, det være Qvinde, være Mand, som ei har følt | Sympathiens Lægedomme skjænke Liv. Aarestr.SS.II.130. 15) i tilfælde, hvor det, der nu oftest er tryksvagt, viser hen til noget flg. i talen (som “foreløbigt subj.”). 15.1) m. inf. som egl. subj. det er dog Lapperi, at være Subaltern. Holb. Ul.II.2. Hvor det er fordømt at være kortsynet. Heib.Poet.VII.337. *En lille Nisse reiste | Med Extrapost fra Land til Land, | Hans Agt det var at hilse | Paa Verdens største Mand. Gerson.50D.45. det var ikke noget for den gamle, svage Moder at skulle løbe op ad de stejle Trapper. Reinhard.FC. 281. hvor det vilde været morsomt at møde Dem der paa det vidunderlige Sted. Gjel. GD.143. det er let, vanskeligt at forstaa olgn. (se III. let 5.3, vanskelig 1.1). jf. u. bet. 15.2: jeg vil . . vise den gode Philosophus, hvad det er (dvs.: hvor alvorlig en sag det er) at sætte sig op imod en Gudinde. Suhm.II.186. (jf. u. bet. 14.2; gldgs.) i forb. som er det for en mand at –, er det passende, sømmeligt for en mand at –. Er det for en Cavalier . . at være bange for en Skygge? Blich.(1920).X. 90. Goldschm.I.210. jf. u. Kancelli. det er, hvad det er at –, (jf. tilsvarende u. bet. 14.2; dagl.): Det er dog, hvad det er (dvs.: en betænkelig sag) at have sådan en (dvs.: en proletarknægt) gående. Haxell.Min far var en tyv. (1950).97. 15.2) m. bisætn. som egl. subj.; i forb. m. at-sætn. ell. afhængig spørgebisætn. *Det er de Persers Skik, og altid haver vaaret | At deres Konger har heel kostbar Klæder baaret. Kyhn.PE.66. er det vist, at din Madame er saa vægelsindet. Holb.Vgs. (1731).I.6. *hvorledes | Kan det vel være, du er her. Grundtv.PS.II.138. Hvornaar var det Skik, at Tjenestepigerne bader i Gaarden? KMunk.DU.19. det er ikke sandt hvad han siger ┆ jf.: det vil snart være ti Aar siden, jeg saae hende. MO. sml. u. bet. 15.1: Det kunde jo endda være det, det var, at Konen forbød ham at spise Flæsket . . Men Børnene maatte ikke slaa ham. Det var forkert! Thuborg.Brødre.(1923).122. i forb. m. hensobj. (jf. bet. 18.2): Det var mig (dvs.: betød) kun Lidet, at Verden vidnede imod min Tro. Rowel.Br.514. det er mig kært, at han har fulgt mit raad ┆ hvad er det at –, (nu næppe br.) hvad betyder det, hvad vil det sige, hvordan skal det forklares ell. er det passende. de Skriftkloge og Pharisæerne . . sagde . . til hans Disciple: hvad er det at han æder og drikker med Toldere og Syndere (1907: “Han spiser og drikker med Toldere og Syndere!”)? Marc.2.16. jf. u. bet. 14.1: Hvordan er det (dvs.: hvoraf kommer det), spurgte jeg, at der staaer saa meget Vand paa Jeres Rugmarker? – Aa, det er af det vaade Veirlag, svarede Bonden. Da.Folkeblad.1836/ 37.48.sp.1. i ønskemaade: det være da, at –, (nu l. br.) medmindre. MO. (især i skødesløst spr.) i forb. m. andre arter af bisætn. *Det være skal vor største Fryd, | Som Skjalde barneglade, | Naar hoppe kan ved Sangens Lyd | Selv bare Ben paa Gade. Grundtv.PS.VI.382. det er dem en stor sorg, om de ikke kommer paa landet i ferien ┆ 16) i tilfælde, hvor det er (var) (begge ord i reglen tryksvage) angiver, at den talende udpeger, henleder opmærksomheden paa ell. fastslaar noget (ved præd. angivet) som det rette, aktuelle, som nærværende, som det, der har interesse, kommer i betragtning (jf. Aa Hans.Sætningen.(1933).36ff.). 16.1) i forb. m. substantivisk led. det var knald og fald med ham. Moth.V286. *Det er jo Rylen, som hisset kommer! Blich.(1920).XXI.120. Jeg er meget syg; det er Lungebetændelse. Reinhard. FC.285. det er stort Veir og hastig Storm, og Skibe forgaa med Tavl og Top. Baud. KK.113. jeg kom gennem Lybeck. Eller var det Rostock. Naa, det kan være lige meget. Elkjær.RK.74. jf. (l. br.): “Ane – skænk Jomfru S. et Glas til af den ekstra Portvin.” – “Nej, ikke om det var aldrig det (alm.: ikke for aldrig det)!” – “Jovist.” UDahlerup.GT.22. i prægnante anv. (jf. sp. 89135ff.,62ff.), især i forb. m. subst. + demonstr. pron.: *Moer og Anders hvisker. | Men jeg kan dog nok høre! – tys! | Imorges var det Julelys (dvs.: der taltes om).[JKrohn.] Peters Jul.[1866].I.v.4. “Det var den Rede (dvs.: som skulde bygges),” sagde hun til sidst. CEw. Æ.IV.50. Ja, undskyld, Frk. J., det var den her forbandede Opsigelse. ErlKrist.DH.9. i forb. m. tidsangivelse: *Det var en Lørdag-Aften | Jeg sad og vented Dig. BoisensViser.2 (1850).296. Sommer var det. JPJac.II.273. når han (dvs.: manden) var fuld, og det var hver fredag, jog han hende ud. Herdal.BL.79. jf. sp. 88440ff.: *Sex Aar det var (dvs.: for 6 aar siden) ved Fastelavn, | Jeg drog fra Kjøbenhavn. HCAnd.SS.IX.25. i forb. m. angivelse af pris: beløbe sig til; blive. “Hun sa'e, at vi skyldte hinner femten Øre.” – “Næ-æ – det er da kun tolv!” Wied.TK.154. en fuldmægtig . . gjorde ham opmærksom på at han havde serveret spiritus uden bevilling. “Det er ti kroner.” – “Det er billigt (dvs.: for bevillingen).” – “De ti kroner er bøde.” Grønb.SV.175. i forb. m. personbetegnelse; i al alm., delvis m. overgang til bet. 14.2: Der Jesus da saae sin Moder, og den Discipel staae hos, som han elskede, siger han til sin Moder: Qvinde, see det er din Søn. Derefter siger han til Discipelen: see, det er din Moder. Joh.19.26-27. Er det ikke Mademoiselle Pernille? Jo min troe er det saa. Holb.Pants.I.1. “det er nok Hr. Bang.” – “Ja det er.” BalthBang.S.110. Dette digtede Hertz en Dag i Dyrehaven, og Kuhlau eller hvem det nu var, skrev den yndigste . . Melodi dertil. JesperEw.K.65. i forsk. prægnante anv. (delvis opstaaet ved underforstaaelse, udeladelse af relat. bisætn.): Hvem mon det kan være (dvs.: hvem mon det er, der kommer nu)? Gjel.UD.8. han (fandt) hende siddende i en Krog mellem to Tønder . . “Lille Marion – kom. Det er Hugo . . kom, Marion, nu skal jeg tage mig af dig.” Knud And.HH.78. (ved selvpræsentation:) det er N. N., det er din fætter osv. ┆ i (efterligning af) folkevisestil i sætn., der blot angiver den person, om hvem der i den flg. hovedsætn. meddeles noget (jf. bet. 17.1): *Det var stalten Signild, | stak Ild paa Tag og Rør. DFU.nr.1.52. *Det var Ridder Hr. Aage, | han red under Ø. smst.nr.3.2. *Det var hin lille Plovdreng fra Birkinde By, | Hans Navn fløi over Danmark med folkeligt Ry. Ing.RSE.VIII.294. *Det var den Herre Peder, | Af Glæde fast han loe. Hrz.VI.40. m. personligt pron. i oblik form: det er mig osv. ell. (nu kun no.) i nævneform: det er jeg osv. (se du sp. 106664, han sp. 81614f., hun sp. 65340ff., jeg sp. 78463ff.). Andreas er det dig eller din Gienfærd? Holb. Arab.1 sc. *Er ham det eller mig, som her er blind? PalM.TreD.196. Fru Eva, er De ikke hjemme? – det er bare mig. KAbell. E.11. i forsk. prægnante anv. (delvis opstaaet ved underforstaaelse, udeladelse af en relat. bisætn.): Da Osteklokken kom af, trak N. Brynene i Vejret, plirede med Øjnene og snusede. Der blev en lille Tavshed. “Ja det er s'gu ikke mig (dvs.: som har sluppet en vind),” sagde K. JVJens.D.42. Saa er det dig igen (dvs.: din tur til at svare). BechNygaard.GØ.283. (især i præt. var ell. i forb. m. maadesudsagnsord) til angivelse af en tænkt situation: Var det mig (dvs.: som var i den situation), jeg døde af Skam! HCAnd.Breve.I.146. Agent Berendt med hans i Suppeterrinen “uartige” Kanarifugl . . “Det skulde have været mig, saa skulde vi have hørt et Spektakel!” udbryder Agenten til sin Kone. Gigas.LH.II. 162. De kan tænke paa at gøre den sølle Arnold noget. Som han har det. Det var ikke mig (dvs.: jeg vilde ikke gøre det). ErlKrist.DH. 54. † (jf. ty. ich bin es): efterdi hand har besluttet at slaaes, saa skal hand slaaes som en retskaffen Cabeleer; saa vilde jeg giøre, om jeg var det. Holb.Vgs.V.2. 16.2) i forb. m. adj. i intk. Det er kolt. vAph.(1764). *om Morgenen er det . . kiøligt. Riber.II.103. *Det er saa fredeligt, saa tyst | I Himmel og paa Jord. Ing.RSE.VI.93. det er glædeligt, sørgeligt med ham ┆ det er lyst, mørkt (se II. lys 2.3, II. mørk 1.1). 16.3) i forb. m. adverbielle led. *Om Du vilt Tiden vide, | Husbonde, Pig' og Dreng, | Da er det paa de Tide, | Man føjer sig til Seng. Vægtervers. Kl.10. *Det var ved Vintertide, det var ved høien Juul. Oehl.XXXI.292. *Hans kan see sig om en Anden; | Thi med os er det forbi. PMøll.(1855).I.55. Dødssukket gik hen over Landene, det lød tungt og huult, som i Skoven, naar det er mod Uveir. Goldschm. NSU.IV.289. Det var hen på eftermiddagen. Herdal.BL.82. i ellipt. udtr. (jf. sp. 89161ff.): Gud ved, hvordan vi kommer ud af det – det er tit med Svigerinder (dvs.: de er vanskelige at omgaas), ved du. Rønberg.GK.198. Det er maaske om Huset (dvs.: De kommer maaske for at se og forhøre om huset, der er averteret til salg)? IBentzon.GH.16. i særlige forb. m. præp. det er ˈikke for ˈdet, se det sp. 69046ff., IV. for 13. i forb. som hvis det ˈikke (ˈ)var for ˈdette, hvis man saa bort fra, ikke tog hensyn til dette. Det kunde nock skee, kiere Søn! var det icke for een Ting. Holb.UHH. IV.2. han vilde have været en Skønhed, hvis det ikke havde været for hans (grimme) Næsetip. Ern Dalgas.Lidelsens Vej.(1903).76. Bare det ikke var for Doktorregningen, saa kunde vi sagtens. EMortens.H.98. se ogs. for sp. 17249f.. i forb. som det er med (se u. III. med 10.2) ell. om at (blive færdig osv.), (jf. u. bet. 17.3; dagl.) det gælder om, kommer an paa at (blive færdig osv.). her var det kun om, at jeg vilde give Dem et Hip. HCAnd.ML.332. Nu var det jo først om at finde dennehér Gade. JakKnu.ML.70. det var vist om at rubbe ud af Lemmen inden hun kom tilbage. TDitlevsen.BF.139. ikke, om det saa aldrig var om det, se om sp. 4499ff.. det er mig om at gøre olgn., se IV. om 7.1. 16.4) i særlige forb. m. skulle. det skal være lyv, løgn, se Lyv, Løgn 2.2. i forb. som hvem (se hvem 3.1), hvad, hvad dag olgn. (se hvad 3.2 slutn.), saa mange (meget) det skal være, som udtr. for, at der er frit valg, at det er ligegyldigt hvem osv. det er; hvem osv. som helst. hand kand disputere med hvilken Præst det skal være. Holb.Er.I.1. Den Landkrabbe kan man da narre saa meget det skal være. Chievitz ARecke.Lodsen.(1851).37. han kunde give sig til at tude, hvad Øjeblik det skulde være. AaDons.MV.126. i udtr. for at tænke sig i en andens sted m. den deraf følgende ændrede behandling, reaktion olgn.: HCAnd.Sk.54 (se skulle sp. 114016ff.). (klaverstemmeren) faar Lov til at skille Klaveret ad, det skulde lige være en anden En (dvs.: en af os børn), der fandt paa det. HHLund.Lørdag.(1933).106. i angivelser af at man udpeger noget som det foretrukne, ønskede. hun (tager) sin gamle Frakke paa; den skal det være, og det røde Tørklæde. KMMøll.D.168. i udtr. for, at en skal være den udvalgte, spec. ens kæreste ell. ægtehalvdel: opleve Pigerne? Kvinderne paa Gadehjørnerne? Skal det være os to, Kammerat? Fem Kroner, ti Kroner? Bønnelycke. Lt.111. Det skulde være hende, hvis hun vilde have ham. JVJens.RF.135. i spørgsmaal, om man foretrækker ell. ønsker noget, som tilbydes en ell. er til salg: *Man vil ud at lufte den støvede Frakke. | Skal det være “Stalden” eller den gamle “Bakke”? Drachm. D.18. skal det være en Skive røget Gaasebryst? Bergstrøm.M.51. Skulde det saa alligevel ikke være en Cigar? sa.MD.130. det er . . en udmærket strømpe. Skal det være det par? Hjortø.IU.163. det skulde da være, som udtr. for, at man nævner en mulig undtagelse til noget sagt. Bang.GH.10. Af alle de Steder, der knytter sig til Holbergs Liv, vilde vi maaske helst have hans Ungkarlebolig fra Komedietiden i Behold; det skulde da være det lille Provinstheater i Bindingsværksbygningen i Lille Grønnegade. ThA Müll.Afh.74. 17) (især talespr.) i særlige syntaktiske konstruktioner. 17.1) ved sætningskløvning (se litteraturen hos PDiderichsen.DG.272 samt AaHans.Sætningen.(1933).39ff.): det er (var osv.) brugt i forb. m. et led, hvortil der er knyttet en bisætn. (oftest uden indledende konj. ell. relat. pron.); i sammenligning med den tilsvarende enkeltsætning (han er syg; det skete i gaar) tjener dobbeltsætningen til at udpege ell. fremhæve et af leddene deri, saaledes at dettes indhold fremholdes som det rette, aktuelle i modsætn. til andre muligheder (det er ham, der er syg; det var i gaar, det skete); i øvrigt er det reale sætningsindhold det samme. det var, min Troe, for meer end en Skilling, jeg spildte (dvs.: af snustobak). Holb.Vgs.IV.1. et par Øren meer eller mindre, det vil ikke meget sige. Jeg merker at det er derfor at du gaar med den Polske Hue. sa.Arab.1sc. Det var der, hvor (jf. AaHans.Sætningen. (1933).45) hun holdt sit lidet Hoff. sa.Heltind.II.313. nu var det Pengene, vi skulde have fat paa. Grundtv.Snorre.II.225. Det var nok Dig, der kaldte mig Fisk hvad? Fritz Jürg.nr.24. Det var da en smal Vej, I har. BerlTid.10/11937.Sønd.7.sp.4. Københavns Belysningsvæsen kan paa Frederiksberg laane den Tabel . . Det er bare, at Belysningsdirektøren tager Telefonen. Pol.17/101942.2. sp.2. De skal slå Dem løs – Det er det en sankthansaften er til. Herdal.BL.47. i spørgende sætn.: hvad det ellers var, jeg vilde sige – hvor gik (hun) og den anden nu hen? Blich.(1920).XXVII.49. *skulde vi vel have saa glemsomt et Sind; | Søster, hvad er det Du siger? Drachm.DG.129. er det ikke det, jeg si'er . .: hvad maa Fru B. dog tænke om dette forrykte Hus. Bang.L.10. Ve' du hvem det var der ikke var der (dvs.: ved en koncert)!? . . Den kære Familie! Soya.Frit Valg.(1948).88. se ogs. AaHans. Sætningen.(1933).47. 17.2) (være er i reglen tryksvagt) i forb. det er (det var) umiddelbart efterfulgt af at-bisætn.; egl. hørende til 1.5 m. bet.: det skete, indtraf, forekom (og m. det foregribende at-sætningen): *I gamle Dage det var engang, | At danske Folk var i Kongetrang. Grundtv.(Brandt.Rim og Sange.I. (1848).4). herfra gaar det er (var) – (især i talespr.) over til funktionen at forberede ell. (og) fremhæve indholdet af den flg. at-sætn. og faar bet. som: det gaar saaledes at –; sagen er den, forholdet er det, at –; det ligger saaledes at –; i forb. som saa er (var) det at –: Det var . . lykkelige Dage, – men saa var det, at Ulrik Christian . . blev saa farligt syg. JPJac.I.74. i Dag har jæ faaet en Gang Gul-las – – og saa er det jo, at jeg har tabt 25 Øren. StormP.T.8. saa er det altsaa, at vi Mænd har lidt Kvaler med vores Tøj. BerlTid.9/111951.Aft.8.sp.1. i betingelsessætn.: hvis det er (var) (at –). de der skal ha med Jord at gøre . . de kan træffe at faa Brug for nogen mer Forklaring i disse Tider, og saa er det rimeligt at de søger den, hvis det er de kan faa den. Gravl. AB.176. “ska vi to handle om Gaard.” “Naar det var vi ku blive enige.” sa.EB.20. (man vilde) tilføje vice versa, hvis det var, at man vidste, hvad vice versa betyder. CHans.BK.74. hvis det er, at du ikke kan komme, saa ring til mig ┆ – (vel ved forkortelse heraf; jf. bet. 1.3) brugt alene m. bet.: hvis det er paakrævet, hvis det er af interesse olgn.; hvis det falder for; ogs. d. s. s. hvis det skal være (se sp. 83837ff.). Det var ikke meget, vi fik talt sammen, sagde Niels skuffet . . Jeg har Vagten til Klokken to - dernede i den store Slugt - hvis det var. Steenberg.H.I.70. På en lidt tøvende bemærkning: Så kommer jeg nok i eftermiddag, – kan høres svaret: Ja, det kan du jo godt, hvis det er. Hjortø.ST. 103. Hun kunde godt synge det ud lige her midt paa Gulvet, hvis det endelig var. KAabye.KA.71. hvis det ikke var m. flg. at-sætn. ell. (dagl., næsten vulg.) aarsagsbisætn.: hvis det ikke forholdt sig saaledes; hvis det ikke var tilfældet. Hvis det ikke var, fordi E. sover, skulde du faa nogle Klø. AageRasmussen.PaaHavsensBund.(1936).66. solen skinnede videre ganske roligt, hvis det da ikke var at den begyndte at skinne endnu varmere. Grønb.SV.10. Hvis det ikke var, at din Mor var saa syg, skulde jeg tage og tærske dig. JørgenNiels.D.139. 17.3) i forb. saa ˈer (ell. var) det m. flg. inf.: saa gælder det om at –. Børnene . . havde jo faaet noget Legetøj i Gaar, og saa var det at faa dem klædt paa og ud af Huset. KLars. GV.87. nu var det bare at sove, saa vilde man faa Bugt med den Nat. JVJens.Møllen. (1944).16. 17.4) i sætningsknude (se Wiwel. 333. PDiderichsen.DG.215). De maa ikke fortælle, hvor gammel jeg er, sagde han. – Er De saa barnagtig? lo hun. Det troede jeg kun var Damer. Bierfreund.FN.33. det forstaar du jo Gudskelov ikke, hvad er. CHans.BK.92. se ogs. eksempler u. som 12.4 og AaHans.Sætningen.(1933).183. 18) (vistnok efter tilsvarende udtr. paa ty.: es ist mir (als ob) osv.) det er (var) (mig) brugt (i bet. 18.2 altid, i bet. 18.1 oftest trykstærkt) m. flg. sammenlignings-led ell. -sætn.: det forekommer, synes mig; jeg har den fornemmelse, følelse at –. 18.1) uden direkte angivelse af den person, der synes noget (idet det fremgaar af sammenhængen, hvem det er). Jeg er ikke rigtig frisk. Det er ligesom der laae en tung Steen paa mit Bryst. Blich. (1920).VII.11. en Gnistregn (faldt) fra den rystede Fakkel . . da var det som gyldne Stierner saaedes i det sorte Dyb. Molb.LB. 242. Det var som hjertet i hende gik istå. Herdal.BL.7. 18.2) i forb. m. hensobj. ell. præp.-led m. for (Goldschm.R.238). i hellige Syner var det ham, som om den Høieste aabenbaredes for ham. Mynst.Betr.II.182. det er de Elskende som om de allerede længe havde elsket hinanden. Kierk.II.40. *Det er mig som en vemodig Drøm, | naar jeg sér tilbage | fra den vilde, brusende Nutids-Strøm | paa de gamle Dage! Kaalund.326. det var ham, som om hans Tanker fløj paa lyse Vinger gennem hans Sind. Nathans.S.17. F. i forsk. forb. m. infinite verbalformer. 19) brugt (tryksvagt) i forb. m. (trykstærk) inf. i aktiv (sj. i passiv, se u. opnaa 3) m. partikel at (ved verber m. et aktivt bet.-s-indhold synes inf. at have pass. bet. i forhold til sætningens subj., jf. FalkT.Synt.206ff. Mikkels.Ordf.115.118) om andre forb., hvori indgaar en inf. se u. bet. 3.3, 10.3-4, 13.1, 14.2, 14.4). 19.1) (især ) som udtr. for at det er nødvendigt, paakrævet, tilbørligt ell. berettiget at gøre det, som inf. betegner, med (overfor) den ell. det ved subj. angivne. I er at laste, som har villet tvinge jer Søn. Holb.Masc. III.11. Han er at beklage, det er, han er væ̂rd at beklages: man maa billigen beklage ham. Høysg.AG.158. om noget derved maatte være at erindre. Stampe.I.686. General-Gouverneurens Attest . . er at ansee som en Interims-Tilladelse. smst.687. han er maaskee at kalde en lille Smule sløv. Brandes. Br.I.42. Det er at antage, at (osv.). MRubin. MB.76. være at fortænke, undre (paa), ønske ofl. (se fortænke 2, II. undre 1.1, ønske). se ogs. u. II. at 3.1. (især emb.) i forb. m. ville: med Hensyn til Fattigdirektionens Beslutning om Forslaget vil være at forholde paa samme Maade. Resol.19/101831. Bestemmelsen vil være at forstaa saaledes (osv.). DSt.1922.131. Ved Uddelingen af Smørrabatkort vil der særlig være at tage Hensyn til Alders- og Invaliderentenydere. LovNr.15631/31941.§4. (dial.) i forb. som det var at være glad for, det burde, skulde man være glad for. Det frøs haardt. Havbro sad i sin lune Stue. Det var at være glad for, han havde ikke noget at bestille ude. Gravl.EB.8. 19.2) i udtr. for at man har mulighed for ell. er i stand til at gøre det, som inf. betegner, overfor det ved subj. angivne; ogs. i udtr. for at kunne opnaa noget. (han) har udvalt de beste Informatores . . som var at bekomme udi Landet. Holb.Pants.II.6. der ere faa Damer at finde udi Historien, der have været begavede med større Forstand. sa.Heltind.II.51. hun har ikke været at overtale. Ew.(1914).IV.238. Det er at læse i den Bogs fierde Capitel. VSO.I.699. Det er at formode. Oehl.XIII.282. alle de Bjælker, der var at finde. EChristians.Hj.351. Far var at skimte som en mørk Plet i Tykningen. HansPovls.HF.9. være at gøre, ligne, se osv. (se gøre 9.2, ligne sp. 90421 og 45, se 1.3). se ogs. u. II. at 3.2. (især emb.) i forb. m. ville: Landsdommer S. vil være at træffe her i Telefonen nu. Howalt.DB.95. (nu sj.) i (upersonligt formet) subjektløs sætn.: gjennem Spanien er ikke nu at reise. HCAnd.BH. 81. i talespr. bruges nu alm. til foran inf. (undtagen i sætn. m. der, her: hvad er der (her) at gøre, se. jf. Mikkels.Ordf.118), ofte som en mere emfatisk udtryksmaade (end forb. uden til) ell. (og) m. bibet. af egnethed, lethed, indretning til et vist formaal (jf. u. bet. 11.1). saadant Noget er da ogsaa til at bli' halvgal over! Blich.(1920).XXVIII.15. Vand er til at faa. Bang.T.131. (han) er ikke til at vriste et Ord ud af. Jørg.LT.82. Det hér er virkelig ikke til at holde ud for et raskt menneske. Herdal.BL.66. se videre II. til 23.3. 20) i forb. m. et præs. part. i stilling som præd. (om forb. m. part. adj. se u. bet. 13.1). 20.1) i forb. m. præs. part. af bevægelsesverber, angivende udførelse af en vis form for bevægelse, især benyttelse af et vist trafikmiddel (i modsætn. til andre). Er De spadserende til Kirken? Mikkels.Sprogl.368. Han havde nogle faa Gange været cyklende gennem Byen. AaDons.MV.49. vi var bilende til Korsør ┆ være gaaende, kørende, ridende, se gaa sp. 48331ff., II. køre 8, II. ride 5.1. 20.2) (nu især i stift bogspr. ell. emb.) brugt som omskrivning af det i part. indgaaende verbum. (købmændene) er begierendes tilladelse (osv.).Cit.1711.(KbhDipl.VIII.145). et fiele huus, som ved Amalienborg skal være staaende. Cit.1716.(smst.389). jeg er venligen begiærendes. JBaden.Gram.224 (“ofte i daglig Tale”). *Hver roser hende (dvs.: en pianistinde, der har spillet en sonate); dog, hun sukker smægtende: | Roesen er Webers – Ingen er benegtende. PalM.(1909).I.35. jeg er længselsfuldt ventende paa, hvad Du siger. Drachm. (Brandes.Br.III.35). “Undskyld,” hviskede han, “men jeg er saa meget bedende Hr. Overretssagføreren, om Pladsen (dvs.: i en stiftelse) ikke maatte blive givet til denne Dame.” ORung.SM.17. N. N., som er boende i -gade 24 ┆ være noget forventende, være sig noget ventende (dvs.: vente (sig) noget), se forvente 3.1, II. vente 5.1. † være værende, have ophold ell. bolig. Der i Huset er verrende een fattig ung Mand. Cit.1710.(Hübertz.Aarh.III.45). 20.3) (nu ikke i rigsspr.) udtrykkende et passivt forhold ml. subj. og præs. part. være forventende, være ventende(s) (dvs.: være ventet, i vente), se forvente 3.2, II. vente 5.2. 21) som hjælpeverbum i forb. m. et perf. part. (der indholdsmæssigt er sætningens hovedverbum); i bet. 21.1-2 brugt ved trans. og intr. verber, naar de betegner frembringelse af et resultat ell. overgang til en ny tilstand, men ikke naar de betegner uafsluttethed, uforandrethed, vedvaren (fx. ikke: barnet er vugget, men: barnet er vugget i søvn; se nærmere FalkT.Synt.174ff. Mikkels.Ordf.422ff. PDiderichsen.DG.127ff.267). – om forholdet ml. tidsformerne præt. og forb. af er + part. se PDiderichsen.DG.130f. – opr. er part. kongruensbøjet, saa det viser overensstemmelse m. subj. i køn og tal; denne bøjning er nu opgivet i alm. rigsspr., jf. Mikkels.Ordf.175. FalkT.Synt.105. i selvstændig anv. bruges formerne af være i emfatisk gentagelse af forb. være + perf. part. “Er Fatter kørt efter Døren?” – “Ja-a, han er!” Wied.TK.183. Hans Begærlighed efter de vises Sten var gaaet over med Alderen, ja den var. JVJens. FD.80. pengene er brugt forlængst; de ˈer ┆ foræld. bruges i bisætn. en ordstilling m. den finite form af være sidst, fx.: Naar gielden er saaledis, som sagt er. DL.5–2–15. Een Contract, som ej af alle vedkommende underskrevet og forseglet er. smst.5–1–3. saaledes som melt er. Cit.1717.(KbhDipl.VIII. 414). (trællen) fortalte, hvad hændet var. Oehl.XXX.38. 21.1) m. perf. part. af et trans. verbum, angivende et passivt forhold ml. subj. og (verbalhandlingen i) participiet (der er berøring m. brugen af part. adj. som præd. (se bet. 13.1): bogen er skrevet af N. N.; bogen er godt skrevet. – ved siden af forb. m. være findes forb. m. være + part. blevet (se bet. 21.5): træet er fældet; træet er blevet fældet, i første tilfælde lægges vægten paa det frembragte resultat ell. den frembragte nye tilstand, i andet tilfælde betones handlingen, ell. overgangen fra en tilstand til en anden). *Der de komme til Bure, | da var Signelil brændt; | og der de komme til Galgen, | da var Havbor hængt. DFU.nr.1. 58. jeg (er) bleven saa elendig, ligesom mit Hoved var kløvet ad. Holb.Vgs.(1731).II.8. Mit Landvæsen var organiseret, en Avlsforvalter antaget. Blich.(1920).VII.62. *Mens i Vuggen han laa svøbt, | Peder Vessel var han døbt. GRode.FU.76. (i stift bogsprog) inf. at være + perf. part. knyttet til et obj. (ved passiv form af verbet til et subj.). (det) er deres Blod, hvormed du seer disse Blæsebælge at være besprængte. Oehl.XXX.49. 21.2) i forb. m. et perf. part. (egl. og især af intr. verber) til angivelse af et aktivt forhold ml. subj. og verbalhandlingen i participiet; om brugen af have: være se ndf. l. 50ff. samt IV. have 13 og jf.: Vi have kiørt, reist, seilet hele Dagen. . . Han er kiørt, reist, seilet for en Time siden. MO. Jeg har gaaet en heel Time i Haven. Han var alt gaaet, da jeg kom. smst. Her har været en Stork, som har fløjet omkring paa Engen hele Dagen; men nu er den fløjen bort. Lefolii.SG.184. Han er ikke her, han er svømmet over paa den anden Side af Søen; men: Jeg har ogsaa før svømmet over Søen. smst. den Lod, som deris Forældre kunde være tilfalden. DL.5–2–39. *Fra Himlen er du faldet, | Du Danmarks Helligdom (dvs.: Dannebrog)! Ing.RSE.II.188. *Snart er Natten svunden, | Dagen bryder frem. Heib.Poet. II.347. en gammel knækket Træsko, som Vristen var gaaet af. HCAnd.(1919).IV.142. *Den travle Tid var Dig (dvs.: København) ilet forbi. Kaalund.320. (denne opfattelse) synes oprindelig udviklet i den græskkatholske Kirke og derfra at være gaaet over til Vesterland. JLange.MF.190. saa havde han spændt for og var kørt afsted. Søiberg.L.253. i upers. sætn.: Der er forhandlet længe nok om den sag. Mikkels.Ordf. 385. i mange tilfælde er der vaklen ml. brug af være og have (i reglen til gunst for være), se herom Mikkels.Ordf.423ff. og IV. have 13.2 og endvidere fx. u. blive, færdes, gaa, II. hænde, II. løbe. ved en del trans. verber forekommer undertiden være i st. f. have, især naar disse har baade en trans. og en intr. anv. ell. hvor ligedannelse m. intr. verber af lign. bet. har fundet sted; endvidere findes være for have ved en del refl. verber (hvoraf enkelte, fx. komme sig, blive rask, altid behandles som intr. verb.) og faste forb. af trans. verb. + obj., naar disse som helhed betragtet har intr. bet.; som eksempler paa saadanne tilfælde, hvor have er det alm., kan nævnes: En stor Ulykke er ramt, overgaaet ham (efter: er hændet ham). Lefolii.SG.184. Som en Løbeild var det forplantet sig gennem Landsbyen. EmilRasm.Sk.38. vi er skudt Genvej. JacPaludan.TS.288. Man har hørt sige om Folk der har været ved at drukne og er kommen til Live igen, at deres hele Liv er passeret Revu for dem i de faa Øjeblikke inden de mistede Bevidstheden. JVJens.RF.9. i Sommeren 1901 var (jeg) tiltraadt (vel efter: var jeg traadt ind i) en Stilling i B. Larsen-Ledet.LK.II.169. Han er vendt tilbage; han er fundet ind i menigheden. Information18/21952.3.sp.1. jf.: Kaffen var stået og blevet kold, mens hun snakkede. Finn Søeborg.–her går det godt.(1952).8. se iøvrigt Mikkels.Ordf.423ff. og fx. u. begynde, I. naa, overgaa, III. slaa (jf. u. bet. 21.1) inf. at være + part. knyttet til et obj. (ved passive verber til subj.). Dette at være passeret, er testered af Folk, som i min Tiid have levet. Holb.Heltind.II.46. man seer udi Almindelighed Børn at være dannede efter Forældrenes Billede. sa.MTkr.493. han formodes at være flygtet. FalkT.Synt.196. 21.3) i tilfælde til bet. 21.1-2, hvor forb. betegner en stedfindende handling ell. varig virksomhed, tilstand, og hvor nu alm. bruges simple passivformer (paa -s ell. dannet af blive + perf. part.). Det er mig ikke liden Fornøjelse at være berømmet af saadan braf Mand, som du est. Holb.Arab.1sc. *Et Land er nævnt Trudvanger, | Deri en Hofgaard staaer. Oehl.XXX.5. jf. forb. som være let at gøre u. bet. 13.1: De vil selv indsee, at et saa langt Brev ikke lettelig er omskrevet (dvs.: kan omskrives). Gylb.(FruHeib.HG.385). nu kun i tilfælde, der staar paa overgangen til bet. 13.1. Han er elsked og æred af alle: er det samme, som at sige: han elskes og æres af alle. Høysg.AG.80. Mikkels.Ordf.382. 21.4) part. været brugt i forb. m. (tidsformer af) have til dannelse af perfektum (førnutid) og pluskvamperfektum (førdatid) i pass.; i modsætn. til forb. m. blevet (se bet. 21.5), der lægger vægt paa handlingens udførelse, betegner forb. m. været den frembragte tilstands tilstedeværelse og (oftest) dens ophør ell. ændring. ved trans. verber. (jf. JBaden. Gram.203. Mikkels.Ordf.385). alt hvis (dvs.: hvad) i samme Sag tilforn haver været handlet. DL.5–1–8. jeg har aldrig været greben meere paa mine Gierninger end en gang. Holb.Arab.1 sc. hvad dem har været befalet. Reskr.1/31743. jeg haver været fæsted, siger éj al-ene, at gjerningen er skéet, men giver og ofte dêr hos tilkjènde, at dén stánd, Subjectum dêr ved blev bràgt udì, er nù igjèn foràndred; jeg haver været fæsted, men er nù ikke længere fàst. Høysg. AG.81. Det maa omhyggelig undersøges, hvorledes disse mange Penge har været anvendte. Lefolii.SG.185. Saaledes har det ikke været ment. Mikkels.Ordf.381. Bordet har været dækket en hel time. smst.385. om forb. være blevet + part. over for forb. have blevet + part. se blive sp. 82018ff.. i sætn., hvis indhold angiver noget tænkt, forestillet, antaget (i dette tilfælde bruges nu oftest er (var) (blevet) + part.): Jeg skulde fornemme eengang for alle, om de Tallerckener kand blive færdige. De kunde have været giordt og opslidte, siden vi bestilte dem. Holb. Kandst.I.5. Jeg tænkte at du havde været hængt for mange Aar siden. sa.Arab.1sc. meget af Mazarins Actier skulde have været (nu: vilde være) faldet, hvis han havde levet nogle Aar efter den Tiid, da (Ludv.XIV.) tog sig selv Regieringens Sager an. sa.Ep.I.75. Han havde for længe siden været afsat fra sit Embede, dersom ikke etc. VSO.I.699. Hvis hæren havde været ført med større dygtighed, kunde dette nederlag have været undgået. Mikkels.Ordf.385. tidligere (og endnu dial.) findes forb. har (havde) været + part. i st. f. det nu alm. er (var) blevet + part. (se nærmere have sp. 9758ff.): Samme Sag havde alt i forrige Tider vaaren indsat for hans Sl. Hr. Fader. CPRothe.MQ.II.28. saanær havde de været indebrændte. Blich. (1920).XXVIII.145. han har været født i Ore Smedje. UfF. ved intr. verber; dels i upers. formede sætn. til dannelse af passiviske former af verber, der betegner en menneskelig handling, virksomhed: der har været larmet og skreget paa gaden hele aftenen ┆ dels i sætn. m. alm. subj. til dannelse af aktive former (angivende en førnutidig, henh. førdatidig tilstand): de af jndbyggerne i . . Kiøbenhavn, som derfra i denne svage tid haver været reiste. Cit.1711.(Kbh Dipl.VIII.226). (kongen) havde gaaet videre, hvis paa samme Tiid ikke havde været opspiret et andet Europæisk Herredom, der kunde holde det Tyrkiske Stangen. Holb.Ep.I.27. se ogs. ske sp. 32442ff.. nu kun i tilfælde, der staar paa overgangen til bet. 13.1: han har været forsvundet, bortrejst siden i søndags ┆ 21.5) i forb. m. blevet + perf. part. (jf. u. bet. 21.4) til dannelse af passivformer (se ogs. u. bet. 21.6 samt eksempler u. blive 4.7); ved intr. verber i upers. sætn.: Efterat derom længe var bleven talet. Holb.Heltind.I.337. der er blevet kaldt paa ham flere gange ┆ 21.6) inf. være brugt i forb. m. ville (ell. skulle); dels til dannelse af forsk. fremtidsformer (førfremtid og fortidsførfremtid) i aktiv (ved intr. verber) og (delvis i forb. m. blevet) i pass. (ved trans. verber). (i forb. m. maadesudsagnsord kan ell. (især) kunde tidligere inf. være udelades: jf. u. IV. ville 11 og Mikkels.Ordf. 723). Skulde Renten til de bestemte Tider ei blive erlagt, skal Capitalen, uden foregaaende Opsigelse, være forfalden til Betaling. CPHansen.Nyeste dansk Brevbog.(1801). 305. Det vilde neppe være bekommet ham vel. Cit.1883.(SdjyAarb.1904.151). Jeg håbede, at sagen snart vilde være afgjort. Mikkels.Ordf.386. Forslaget vil til den tid være undergået mange forandringer. smst. 423. dels (nu næppe br.) til dannelse af præs. og præt. pass. Vil hun være flatteret, Madame, saa maa hun lade sig see i Hænderne af andre, end mig. Holb.Bars.III.5. Fruentimmer hvordan de er skabte, og hvor gamle de end ere, saa vil de dog være roset for deres Skiønhed. sa.LSk.IV.1. blant denne Dronnings smaa Skrøbeligheder var denne, at hun gierne vilde være roeset og admireret. sa.Heltind.I.104. saa ville vi dog tilforn være underrettet om, hvorledes (osv.).Cit.1725. (KbhDipl.VIII.620). 21.7) konjunktiv (ønskemaade) være i forb. m. flg. perf. part. af et trans. verb. svarende til bet. 21.1, især som udtr. for at den talende tager sig den frihed, tillader sig at gøre (især: erklære, ytre) noget ell. fremsætter noget paa en beskeden ell. forsigtig maade ell. med højtidelighed, alvor (især i sætn. m. det som subj.). Da Deres Majestæt allernaadigst har paalagt mig at forelægge en Plan for Udgivelsen af den Kongelige Vasesamling i et Pragtværk, være det mig tilladt at forudskikke den Bemærkning, at (osv.). JLUss.(Antik-Cabinettet1851.(1951). 163). Hvor det siden er bleven af, ved jeg ikke. Det omtalte Koncertstykke så aldrig Dagen . . Hvis det kan nytte at efterlyse det, så være det hermed forsøgt. Blaum.Sk. 237. vi ofrede vore Soldi (dvs.: paa en amulet). Og det være vidnet, at vi paa hele Rejsen (ikke) kom noget til. Galsch.SR.246. Klassikerne havde et eminent Begreb om Instrumenternes Væsen, om hvad der er godt for dem at udtrykke – Mozarts Violinkoncerter være nævnt. Jac Paludan.Retur til Barndommen.(1951).67. især i forb. det være sagt (jf. u. sige 11.1 og u. Stund 2.2): jeg befandt mig hos en velhavende Hosekræmmer. (I Parenthes være det sagt, at jeg ingen fattige kjender). Blich.(1920).XIV.35. Dette skal siges; saa være det da sagt. Kierk.XIV. 83. *det være sagt | her i al Ærbødighed. Drachm.PHK.68. (uden for forb. takket være ell. i formel brevstil) svarende til bet. 21.1, i udtr. for ønske (spec. lovprisning ell. forbandelse; især i faste forb. (delvis til bet. 13.1) og ofte m. part. først i sætn.). *Bandsat være Jorden nu, | For hun drak det Dyre (dvs.: broderblodet)! Grundtv.SS.II.27. selv være du paa det hjerteligste hilset fra din hengivne Søn Tue. CFMortens.EF.78. forbandet, (høj)-lovet, takket, velsignet være, se forbande 2.3, højlove, IV. love 1.2, II. takke 4.3, velsigne 1.3. (nu næppe br.) svarende til bet. 21.5. Husene være blevne byggede af hvilkensomhelst Bygmester! nu ligge de dog i Støvet. FGuldb.Grammaticalske Forelæsninger.(1814). 199. G. i refl. anv. 22) i forb. som nu maa ell. skal det være sig (vel omdannelse af nu maa, skal det være olgn. (se bet. 1.5 og 2.1) efter hænde sig, træffe sig (v. siden af hænde, træffe, se II. hænde 4, træffe 7); dial.) nu maa det ophøre, være slut ell. undlades, ell. nu maa der gøres noget. Nu skal det være sig; for Kl. er 12 (= nu er det paa Tide). UfF. Vi har 10 Børn; men nu skal det ogsaa være sig med det (= nu er det slut med det). smst. jf. HofmanBang.OdenseAmt.(1843).539. 23) i forb. være sig om noget (vist omdannelse af være om noget (se u. bet. 6.9) efter forb. som anstrenge sig, umage sig, se sig om noget) se IV. om 6.1. 24) opr. i upers. og subjektløse sætn. (nu ogs. undertiden i personligt formede sætninger) som udtr. for at noget forholder sig paa en vis maade (vel ved omdannelse af det er, det være (se bet. 14.4) efter refl. verber som burde, finde, give, forholde, stille sig) 24.1) (nu kun dial.) i forb. som det er sig saa, det forholder sig saaledes; det er saaledes. om det var sig så? Feilb. 24.2) i ønskemaade (det) være sig (glda. were sig andten mand eller suend (Kalk.IV.229a1), wæræ sek ænthen swen eller man (Rimkr.31); tilsvarende udtr. paa sv., fsv.; næsten kun ) indledende en angivelse af to ell. flere muligheder, som kan tænkes at foreligge, ell. som der maa regnes med: hvad enten det er – eller; det kan være dette eller hint; i forb. m. substantivisk led: Alle Contracter . . være sig Kiøb, Sal, Gave, Mageskifte (osv.). DL.5–1–1. paa det Sted, hvor min Herre Kongen er, være sig til Døden eller til Livet (1931: hvad enten det bliver Liv eller Død), der skal og din Tjener være. 2Sam.15.21. (ingen) af den christne religion, det være sig enten mands eller qvindes personer. Cit.1725.(Kbh Dipl.VIII. 618). Dyrene, det være sig de tamme eller de vilde, have deres bestemte Føde. PAHeib. R.I.240. Af alle Dyr er Kvinden dog det ubehageligste, det være sig Datter, Kone eller Moder! AHenningsen.DGE.86. i forb. m. flg. at-bisætn.: Udøs Dit Hierte i Din Mands Barm, være sig nu, at det er et indbildt eller et virkeligt Onde. Biehl.Euph.25. Det instabile e . . skrives i de ældste Skrifter almindeligvis ikke, være sig, at det fortsætter gammel Vocal . . eller er senere Tilvæxt. EJessen.(TfF.4R.IX.112). Virksomst vender (Holbergs) Uvilje sig mod dem, der er nærgaaende mod hans Sanseorganer, være sig at de hæfter hans Øjne ved Kviksølv i Kroppen eller hans Øren ved deres Tales fordringsfulde Intethed. HBrix.HK.97. i forb. m. adjektivisk led: han føler sig paa Højden af alle sine Evner – de være sig nu større eller mindre. KnudPouls.BE.48. (Nietzsche) var ingenlunde . . en være sig misantropisk eller filantropisk Projektmager. Rubow.(St SprO.Nr.144.35). i forb. m. adverbielt led (adv., præp.-led, sammenligningsled): Du skal ikke gjøre en nødlidende og en fattig Daglønner Uret, være sig af dine Brødre eller af dine Fremmede (1931: hvad enten han hører til dine Brødre eller de fremmede). 5Mos.24.14. Naar Lufthvirvelen ganske kommer i Berøring med Overfladen, det være sig over Land eller Vand. Ørst.VIII.49. den dannende og vækkende Indvirkning, der fra ham er udgangen til (studenterne), det være sig igjennem det belærende Foredrag, det være sig igjennem den venlige Samtale. Mart. Leilighedstaler.(1884).424. de Nordboer (der) kom over til Rusland på kortere eller længere tid, være sig som købmænd eller som krigere. VilhThoms.Afh.I.377. mangelfuld Sjælstilstand, hidført være sig ved Sygdom eller ved Misbrug af Midler som Alkohol, Morfin, Kokain og deslige. Instr.Nr.105 9/31934.§5,1. 24.3) (jf. bet. 24.1) i konjunktiv, angivende størst muligt spillerum for muligheder: hvad noget end er, hvordan noget end forholder sig. Skulle sig nogen imod sine officerere i commandosager opsette, det være sig hvo hand er. Cit.1724.(KbhDipl.VIII. 614). der (maatte) gennemføres en Arbejdsdeling . . da en enkelt, han være sig nok saa duelig, umuligt (kunde) bevare det samlede Overblik. UnivProgr.1944.I.7. Dette være sig nu, som det vil. Fru Heib.Et Liv.4I.271. Det være sig nu hermed, som det vil. Naturens V.1951.200. (nu næppe br.) i subjektløse sætn. i forb. m. hvem, hvad, hvor (ell. spørg. bisætn. indledt med disse ord). alle Betiente, Høye og Lave, være sig hvad Navn og Titel de have kunde. DL.1–1–1. Hvo som haver skabet kvæg, være sig hvad det være kand. Cit. 1707.(Vider.III.255). *Du trodse kan hver Nykke, | Af være sig hvad syndig Trold. TBruun.ST.256. i forb. som være sig hvem (hvad) han (de, det) vil: være sig hvad det er, hvad det vil. Moth.V282. Alle Reformatores, være sig hvem de ville, i Kirken, i Landvæsen, i Kiøbmandsskab eller Militien, tør aldrig ved at vente sig Tak af den Slægt de leve iblant. EPont.Men.III.560. 24.4) i konjunktiv, i forb. som det være sig langtfra, (alm.:) det være langtfra (se lang 6.1). Og saa har Maren endda ikke været af de værste, det være sig saa langt fra. ErlKrist. St.98. B. var ikke af dem, der aandelig hudflettede sig selv, det være sig langt fra. HSeverinsen.SM.108. 25) (ænyd. d. s. (fx. *Ieg war mig saa lidenn enn barnn. DgF.I.347. *Isallt er seg saa lidenn. smst.II.319. Hand er sig en rider saa skiøn. smst.III.689), jf. tilsvarende anv. af sein i mht. (i folkeepos og folkeviser, se Grimm. Deutsche grammatik.2IV.(1898)39.); om lignende forb. af andre (intr.) verber se sig sp. 12729ff.) han er sig olgn. m. flg. præd. brugt i folkevisespr. og efterligninger deraf i sa. bet. som han er olgn. DFU.nr.6.21 (se sp. 8315). *Tommeliden var sig en Mand saa spæd. Oehl.XIV.30. *Konning Uller er sig i Hu saa mod. smst.XXIV.83. *Konning Sigvard er sig en Helt saa gæv. Gjel.HS.27. (spøg.:) *Tomas Nielsen er sig en Mand uræd. Svend Nagelfar.Rigsdags-Runer.(1871).29. i upers. sætn. (svarende til bet. 14.2). *Det var sig Herr Asker Ryg, | Hannem lyster i Leding at gange. Oehl.XXIV.156. *Det var sig Dronning Elisabeth . . | til Nürnberg maatte hun drage. Rich.III.40. *Det er sig den Junker, | stirrer paa den Mø. Stuck.II.235. H. præs. og perf. part. i særlige (selvstændige) anv. 26) i præs. part. 26.1) (i stift bogspr.) brugt i et led (indledt m. konj. som ell. præp. for), der staar som præd.; til bet. A: Hovedordsposterne forestilles og som da allerede værende, og ikke som i samme Tiid indtreffende. Høysg.S.242. svarende til bet. D: Al Erkjenden gaaer ud fra, at et Objectivt a) gjør sig saaledes gjeldende hos os, at det fremstiller sig for os som Noget, vi, idet vi b) objectivere det for os i en Forestilling, maae c) tillægge Gyldighed, d. e. betragte som Værende saaledes, som vi forestille os det. Sibb.Psychologie.(1843).128. man (har) fundet det naturligt at betragte disse Kar . . som værende den i Urtiden først benyttede Type. NaturensV.1932.2. han maa anses for værende (alm.: at være) død ┆ til bet. F: haandskriftet maa anses for værende (alm.: at være) skrevet omkr. aar 1480 ┆ 26.2) som attrib. adj. (ell. i substantivisk anv. heraf). (jf. forsig-, selvværende; ) som eksisterer, er til; eksisterende; levende. Moth.V289. *Gav ham og Spydkamps Styrke de altid værende Guder, | Mon de ham derfor tillod at fornærme med hvert hans Munds Ord? Bagges. NblD.87. (Grundtvigs) Gud er en værende Gud, med skabende Urkraft som han selv. Roos.Vi.52. i substantivisk anv. (jf. I. Værende): den yderste Abstraction af Alt Værende er selve Væren. Heib.Pros.II.129. Væsen, Væsentligt, Gehalt, Væsensfylde, egentligt Værende (i det Phænomenale og i Modsætning til dette). Sibb.Psychologie.(1843). 265. *Vore Skæbner er Skum | paa det værendes Vugg | mellem Mørket og Mørket, det yderste Rum. ThøgLars.Dagene.(1905). 49. Det Ikke-Værende . . beskæftigede Oldtidens Philosophie nok saa meget som den moderne. Kierk.IV.351. den værende (kan) kun manifestere sig ved at frembringe det ikke-værende, d. v. s. denne Illusionens Verden. Arth Christ.DT.125. som forefindes ell. foreligger for øjeblikket; nu-, henh. daværende, forhaandenværende. (de) som udi deres værende Stand ere som vildfarende faar uden hyrde. Cit.1741. (ThAMüll.Afh. 203). man haaber, at den værende Lov under Processens Gang bliver afskaffet. Bagges.NK. 236. endskjøndt . . de værende Broer for en Deel ere slette. FThaarup. Bornholms Amt. (1810).130. Kampen er haard, inden Maalet (dvs.: fælles skriftsprog) naaes, fordi de værende Skriftsprog er gode og har gammel Hævd. LJac.RH.16. navnlig (nu l. br.) om person: som for øjeblikket (for tiden) har, beklæder en vis stilling; nuværende (2); ogs.: nulevende. oftbemelte Hr. Etatz-Raad Urne, Landets berømmelige endnu værende Amtmand. Thurah.B.272. en Skat for værende og kommende Slægter. Fædrel.1841.sp.5189. (Griffenfeld) mødte idelig i Nikolaj Kirke for at høre vordende eller allerede værende Præsters Prædiken. RichPet.Kingo.(1887).99. de store Hospitalers Overlæger, værende og vordende Specialister. Ugeskr.f.Læger.1941. 1185.sp.1. (ofte i ssgr. som da-, der-, forhaanden-, forhen-, fra-, her-, hjemme-, inde-, nær-, ombord-, tilstede-, tilbageværende; jf. ogs. bort(e)-, fore-, før-, hertil-, II. mellem-, om-, over-, paa-, tilovers-, tilraade-, tilsyneværende samt alværende og u. medvære) i forb. m. adv., præp.-led ell. (sj.) præd. (jf.: Selv i Døden forblive de hidindtil rødværende Steder farvede og vorde violette. Hygæa.(1827).408): som findes, befinder sig paa et sted, et tidspunkt, i en vis tilstand. dend i . . Kiøbenhafn værende meenighed af dend tydske jødiske nation. Cit.1704.(Kbh Dipl.VII.726). de her ved vores hof værende operister. Cit.1723.(KbhDipl.VIII.565). de dengang værende ringere Fordringer til den dramatiske Kunst. Heib.Pros.VII.149. de paa Stranden værende, Kvinder som Mænd, danner en Kjæde ved at tage hverandre i Hænderne, hvorpaa de løber ud i Havstokken og griber de dér kæmpende. Fiskeritidende.1886.435. Lyset (fra vinduet) maa være saa stærkt, at den ligeoverfor værende Væg er fuldt oplyst. Panum.544. alle i Brug værende Skibsdagbøger. Bek.Nr.53119/121942. §2. i drift værende materiel. Vingehjulet. 1951/52.182.sp.1. (nu næppe br.) m. bet. af førnutid: Der indfinder sig og et Slags, der ikke før værende Vild-Giæs, som man ombringer i Mængde. Adr.6/51763.2. 26.3) † i tilfælde, hvor værende er gengivelse af ty. während, egl. præs. part. af währen, vare (se V. vare), men opfattet som (ell. knyttet til) præs. part. af II. være (ænyd. adskilligt gammelt, som vdi wærende Tiid, hand war Forerer (dvs.: fourer), war paßeret (Jammersm. 50), skal ingen maa tilstedes i verende suage tid (dvs.: saa længe pesten varer) . . nogen kleder . . at did føre (Kongebrev.28/71654.(AarsberGeheim.III.Till.136)), ty. in währender zeit og (som abs. tidsbestemmelse) währender zeit; jf. i (samme) varende tid u. V. vare 3.2 slutn.) i forb. for, paa ell. (oftest) i værende tid, saalænge dette varede; i dette, samme tidsrum; ogs.: i mellemtiden; m. h. t. nutidige forhold: for tiden. Udi værende Tiid, nemlig fra Sommeren 1456 indtil et Stykke hen i det efterfølgende Aar 1457 (har Chr. I) bestandigen brugt samme Titel. Gram.(KSelsk Skr.IV.52). Her C. . . som paa værende Tid er Overmurmester i Paris, var dristig nok, til at vove en saa farlig Reise. Reiser.III.305. for værende Tid var (jeg) uden Vei. [Lyche.] MineHændelser.(1786).56. værende tiden brugt som abs. tidsbestemmelse (m. sa. bet.): jeg roede, værende tiiden . . undertiden fra Pillow hen til dend odde, der ligger tvert overfor. JJuel.32. (i) værende tid i forb. m. flg. bisætn. (som indleder af denne): i den tid, da; saa længe; medens. I værende tiid, at ieg der var og ventede effter de andre, da skrev ieg mit brev. JacBircherod.R.55. dernæst blef gifvet ham af Stangen 3de Knup, et i hver Side af Tindingen og et ofven i Hofvedet, værende Tid han laa paa Knæ. Klevenf.RJ.34. (efter ty. während, præp. m. gen. (fx. während des krieges, während der zeit), udviklet af abs. tidsbestemmelser som währendes krieges, währender zeit (se ovf.); tilsvarende anv. af varende (se V. vare 3.3)) brugt som præp., angivende tidsudstrækning, varighed: under (IV.12.6). de papiirer og sager, som Jeg værende mit Gesandtskab hafde hafft under hænder. JJuel.458. Holb.DNB.233 (se u. V. vare 3.3). Udi saadan Tilstand var Norge, værende (orig.655: varende) denne Stilstand mellem Kongerne. sa.DH.2I.655. De Brefve, som Græfve Stenbock skref, værende sit Fangenskab i Danmark. Gram.Breve.68. 27) i perf. part. vaaren (vist kun i best. f. og flt. vaarne) brugt som attrib. adj. (efter ty. gewesen (perf. part. til sein, være) i lignende anv.) † som har eksisteret, levet ell. været i brug, funktion ell. har haft en vis stilling. de hidindtil vårne fangetrunker (dvs.: fængsler). Cit.1741.(HistTidsskr.6R.III.687). Hun havde i ald den Tid brugt alle paa Stædet vaarne Barberere. Garboe.LH.93. jf. u. forhenværende: de forhen vaarne og igien valgte Provsters Indsættelse. Prom.14/51796.2.3 842,36 bet. 1.7, læs: bet. 1.3. 12.3 øl er øl, se II. Øl 1.3 slutn.