I. Skral, et ell. en (UfF.). (ofte skrevet Skrald). flt. d. s. (jf. sv. † skral, usselhed, no. dial. skraal, n., lille, skrøbeligt redskab; til III. skral ell. IV. skralle; jf. II. Skrald, I. Skravl, II. Skræl; dial.) nedsæt.: svagelig, skrøbelig person; en, som ikke duer til noget; sølle person. Thorsen.171. Han er et rigtigt Skrald. Halleby.219. BornhOS. koll.: Det Skrald (dvs.: nogle fattige børn), de døjer alligevel meget ondt. ZakNiels.GV.50.   om dyr. “Hør, har du ikke set noget til en broget Kalv?” . . Nej, Sara havde ingen broget Kalv set. “Det er ogsaa lige fedt, hvor det Skrald er henne; vi har Kalve nok foruden ham.” ZakNiels.Fort.65.   om ukrudt. UfF.

III. skral, adj. [sgrɐl'] (sj. skrevet skrald. PJustesen. En da. Mands Hændelser.(1863).7. Krist.JyA.Till.6.Afd.326. jf. intk. og adv. skrald. Cit.1864. (Tilsk.1914.I.431). skraldt. Oversk.Com.IV.27. flt. skralde. Skjoldb.ML. 43). best. f. og flt. -le ell. (nu sj.) -e (Ploug. II.226 (  Sale). MRubin.(Tilsk.1888.910)). (sv., no. skral (dial. ogs. skrall); i bet. 2 mulig fra holl. schraal; vist sammenhørende m. Skrælling og I. Skrade (jf. ogs. II. Skraa), og egl.: raslende, tør (sml. Feilb.); i da. vel til dels sammenfaldet m. en afl. af III. skralde, jf.: Det klinger skralt (dvs.: ilde, uharmonisk). MDL., sml. ogs. jy. skraddel, knap (Feilb.); jf. I. Skral, IV. skralle) 1) som betegnelse for daarlig, utilfredsstillende tilstand; egl. vist: mager; tynd (jf. vAph.(1764). Amberg. samt Feilb.); især:    1.1) (dagl.) om forhold, tilstand: som man er utilfreds med; (økonomisk) utilfredsstillende; knap; sløj. *Tiderne kun vare skrale. Ploug. II.226. et skralt Embede, hvor man lige kan hutle sig igennem Tilværelsen. EErichs.S.101. (han) var ved skralt Helbred og tænkte paa Graven. Rørd.Vi.58. Forestillingen (dvs.: en opera), der . . paa Grund af den slette Tekst, kun gjorde skral Lykke. PersonalhistT.1938. 153.   navnlig som adv. ell. som præd. i upersonlig sætn. (i forb. som det er skralt for dig, det er skralt med noget). En Matros . . “Hun er nok skral for dig i denne Tid – Vil du til Smovsen (dvs.: jøden, aagerkarlen)?” Bredahl.I.171. Han har det jo skralt . . og han skulde dog helst have det lidt godt paa sine gamle Dage. Rist.FT.371. naar ogsaa han maa bøje af og gaa paa Akkord, saa ser det i Grunden skralt ud med Sandheden og Retten. HomoS.GL.179. staar det skralt til med Kundskaberne, skal det staa endnu daarligere med Sæderne. NaturensV.1916.230. det var skralt med Helbredet. Bregend.FT. 67.    1.2) (dial.) om person: svagelig; skrøbelig; syg. hun var syg og skral . . Der havde aldrig været nogen Trivsel ved hende. JVJens.HF.5. OlafHans.Tornerose.(1916). 130. UfF. jf.: *(det syge barn) døjer svært i Benet | og hoster – også Lungen | har vist sig skør og skral – | et udtalt, dybt forgrenet | tuberkuløst Forfald. Blaum.Sib.59. 2)  om vind: som ikke har saa gunstig en retning, at sejlene kan fyldes; som knap nok ell. lige netop tillader at styre den rette kurs (mods. rum); undertiden i videre anv.: som nærmest er imod; daarlig. skral Vind, eller slap Kuling. SøkrigsA.(1752). §848. Fartøyer, som seilede bedre for en skral Side-Vind. OecMag.V.355. Blich.(1920). XXIX.2. Skral Boug. En Boug i Krydsning, hvorved Intet vindes i Luven. Harboe. MarO. Scheller.MarO.   (sj.) billedl. Kan det hændes, at Mutter engang kuler lidt skraldt (dvs.: bliver lidt gnaven), siger jeg ganske sindig og gedækt: Passiar, min Engel. Oversk.Com.IV.27.

I. Skrald, et ell. (nu dial.) en (jf. Feilb. samt u. Genskrald; i bet. 3: Aakj.VB. 79). [sgrɐl'] Høysg.AG.34. flt. d. s. ell. (nu næppe br.) -er (i bet. 2.1-2: Lodde.NT.144. Rosenhoff.Bissekræmmeren.(1848).55). (ænyd. d. s.; til III. skralde) 1) som vbs. til III. skralde.    1.1) kortvarig, kraftig lyd fremkaldt ved stærkt slag, skydning, eksplosion olgn.; brag; stærkt knald; navnlig om lyden af torden og en knaldende pisk. *En Kiæmpe jeg der slog . . og der det Uhyr faldt, | Det gav et mægtigt Skrald i Marken overalt. Helt.Poet.73. *det Skrald af Ruuses Pose (dvs.: en fjært). Holb.Paars.113. *Høit hørtes Skrald af Torden. Bagges.NblD. 358. Sneen styrtede ned i Dalen med et høit Skrald. MO. *Brødmaskinens Skrald fra Køkkenet. JVJens.Di.³138. *Tordenstraalen, mellem Skrald i Skrald, | Adsplitter Skyen. Bagges.NblD.31. sa.SV.36. talem.: gamle kuske maa nøjes med skraldet, se II. Kusk 1.1.   om vaabenlarm ell. (nu især) knald af skydevaaben. *Sværdets Hvinen og Skraldet af Skiolde. Ew.(1914).III.229. HansPovls. HF.49. jf.: Du maa først tage Skraldet ud af den (dvs.: aflade det rustne gevær), sagde Smeden og langede den tunge Bøsse ned fra sin Plads. Drachm.PV.133. *De (dvs.: angriberne) tordnede – du (dvs.: fæstningen) svarte Skrald paa Skrald. Blich.(1920).VII.104.   om lyd af musikinstrumenter, navnlig af (metal)blæseinstrumenter og trommer. *Den Kiedel-Trommes Skrald han gider aldrig hørt. JFriis.52. *Varmt banker Hjertet ved Basunens Skrald. Blich.(1920).V.30. *Tilbage! lød Trompetens Skrald, | Bort gik det i Galop. CKMolb.SD.292. *Hornsignalerne og Trommernes Skrald! JVJens.Di.90.   slaa skrald olgn. hun slog Skrald med Lindebladet (som hun havde lagt mellem tommel- og pegefinger). Blich.(1920).XX.28. (han) blev ved at slaa Skrald med Fingrene. ErlKrist. BT.182. jf.: Sulten slog Skrald i hendes Tarme. JVJens.M.I.59. især om knald med pisk: Bagger.I.222. Manden kjører op for Døren, slaar et Skrald med Pisken. Sv Grundtv.FÆ.II.182. JakKnu.S.82.   i forb. m. i, som betegnelse for, at noget frembringer ell. kan frembringe en stærk lyd. det er en pisk med skrald i ┆ (jf. bet. 2) billedl.: der (blev) holdt barselgilde, og det var et, der var skrald i. Krist.Da.folkeæventyr.(1888).82. Det er længe, siden der var noget Skrald i Ordet Embedsmand (dvs.: at det indgød respekt). VilhAnd.FM.47.   (jf. bet. 2) billedl. ell. i sammenligning. *De bedste Titler selv som oftest er kun Skrald. CFrim.AS.12. De dybsindige Betragtninger, der anstilles, opløse sig som et Skrald i et Intet. Kierk.XIII.230. om lysvirkning: Deres gul- og blaastribede Badedragter . . lyste i Solen og mod det hvide Sand som et Skrald. EErichs.N.10.    1.2) om (klangen af) uartikulerede lyd, der pludselig udstødes; ogs. om høje raab, skrig (jf. Feilb.). (han) pudser sin Næse med et ordentligt Skrald. LindskovHans.NH. 155. Elefanterne løftede Snablerne og udstødte ophidsede Lyde, der lød som mægtige Skrald. Søiberg.KK.I.18. jf.: *(vi) Betalte voris Vert, med tack beprydet orde, | At stuen blef opfyldt, med voris tacke skral. Jernskæg.D.79.   især om høj, skingrende latter. Pigerne opslog . . Skrald af Latter. AndNx.DB.19. AHenningsen.SA.151.    1.3) (jf. bet. 2.3; især dial.) slag (der falder med en skraldende lyd). (studen fik) et Skrald af Kæppen. AalborgVenstreblad.²⁵/₅1921.2.sp.4. Feilb. 2) (dagl.) overf. anv. af bet. 1.    2.1) (jf. bet. 2.2) som udtr. for stor uro; ballade; staahej; ogs. (sml. Feilb.) som udtr. for, at noget vækker opsigt, at der gaar ry af noget. (foreningen) er revnet med et stort Skrald. DagNyh.⁴/₁1922.8.sp.4. Ud over Rælingen (dvs.: med en millionær) . . Sikken et Skrald der vilde blive i Aviserne! Buchh.Su.I.71. det (maa) ende med et Skrald (dvs.: revolution)! Soya.AV.23. jf. bet. 2.2: Tænke I, at Sielen, naar dette Livs Skraller (eng. orig.: rattles) ere forbi, har intet mere Mandagtigt at vente? Lodde.NT.144. Julen har vi tilbragt temmeligt stille uden synderlig Skral. Scharling.Theolog ellerDigter.(1917).341.    2.2) sammenkomst, hvor det gaar larmende og lystigt til; støjende selskab; ogs.: flot, lystigt gilde; knald (II.2.2); sold. VSO.(jy.). han var saa velhavende, at han . . nok kunde slaae et ordentligt Skrald for sine Venner. HCAnd.SS.VI.114. Nu har han arvet et Par hundrede Daler, og saa gjør han meget fornuftig et stort Skrald henne i en af vore første Restaurationer. smst.V.324. Hostr.G.67. I Torsdags stod det store Skrald, som (de) havde bebudet, deres Onkel . . vilde give. Jeg var træt flere Dage derefter. UngdGl.IV. 211. TroelsL.XIV.9. Feilb. UfF.    2.3) i udtr. for, at man kommer ud for noget ubehageligt (egl. skræmmes af et brag, rammes af eksplosion ell. (jf. bet. 1.3) et slag): ubehageligheder; ubehagelige overraskelser. At han havde maattet tage imod Skraldene fra Forsenderne, var altsaa ikke nok, nu kom selve Generaldirektøren og gik i Rette med ham. VilhHans.J.151. Forleden kom Skraldet. 48 Kroner i Efterbetaling. Pol.⁴/₁₂1938.Sønd.22. sp.3.   især i faste forb. være sky for skrald, (nu dial.) være sky, bange af sig. Knud, som efter Aarene at regne, maatte endnu været skye for Skrald, gik som Høvding i Spidsen, hvor det gjaldt. Grundtv.Saxo.III.23. smst. 284. sa.Bjow.55. Krist.Ordspr.nr.7871. Feilb. III.306.343. staa for skrald. 1. (l. br.) opføre sig tappert, uforfærdet; ikke være bange. Blich.(1920).XXI.183. jf.: (han) kan staae for Skud, men ikke for Skrald, især ikke for Tordenskrald. PalM.IL.III.139. 2. (jf. skraldre 1 slutn.; dial.) være ved at gaa fallit olgn. Muesgaard var en af de Ejendomme, som først stod for Skrald. Aakj.FJ.86. tage skraldet olgn., modtage ubehageligheder, grovheder, skænd olgn.; navnlig i forb. tage skraldet af for en, tage imod ubehageligheder for en andens skyld; afbøde ubehageligheder for en; tage af for en. segnede (Rask) end omsider i Kampen (for en retskrivningsreform), så tog dog hans Uforfærdethed, som man siger, “Skraldet af” for mange Efterfølgende. FDyrlund.(ForLiteratur ogKritik.V.(1847).379). den unge Pige . . maatte tage Skraldet af for den aldrende . . Husmoder. ZakNiels.Maagen.30. det er Politimesteren, som faar Æren og Anerkendelsen, naar det gaar godt, og det er Fuldmægtigen, som har haft Arbejdet og maa tage Skraldet, hvis det gaar galt. Riget.²⁵/₄1912.3.sp.3. jf.: Grenene der oppe har taget Skraldet af (dvs.: ved fald med en flyvemaskine). Drachm. UB.116. 3) (især dial.) optrævlede traade olgn., som anbringes i enden af piskesnærten for at give knald; piskesmæld (2). JakKnu.S.40. Jens har en lang Pisk med dobbelt Skrald. Falk Rønne.PT.23. Feilb. OrdbS.

II. Skrald, et. [sgrɐl'] uden flt. (dannet i Kbh. i slutn. af 19. aarh. til ssgr. som Skralde-mand, -vogn; især fagl.) opfejning fra gader (fej) og køkkenaffald olgn. fra skraldebøtter, der samles paa skraldevogne; dagrenovation; i videre anv.: affald. nogle Arbejdsmænd vadede omkring paa Pladsen og skovlede Skraldet (dvs.: sne og gaderenovation) sammen i Dynger. Pol.²¹/₄1893.2.sp.2. (jeg) konstaterede, at man i Marseille ikke havde Affaldskasser, men simpelthen kastede “Skraldet” ud paa Fortovet. Jørg.OF.21. jf. Gadeskrald. Klougart.Gødningslære.(1928). 30f. Terrænet er aabenbart delvis skabt ved at fylde op med Skidt og Skrald i den sumpede Bund. KrarupNiels.MellemKannibaler ogParadisfugle.(1928).12.

III. Skrald, et. se I. Skral.

IV. skrald, adj. se III. skral.

V. skrald, præt. af III. skralde.

Skrald-, i ssgr. [ˈsgrɐl-] især (jf. skralder-, Skrat-; dagl.) til I. Skrald 1.2 ell. III. skralde 1, i betegnelser for høj tale ell. (navnlig) latter.

III. skralde, v. [ˈsgrɐlə] præt. -ede ell. (nu dial.) -te (Feilb. jf. Moth.S343) ell. (vel til det ndf. l. 44ff. anførte bornh. og no. verbum; sj.) skrald (LTid.1733.398. Prahl.BJ.17). vbs. (sj.) -ning (i bet. 3.1: Sal.XIV.1039) ell. (nu næppe br.) -ing (i bet. 1: CEMangor.RS.62), jf. Skralderi. (no. skralle, jf. nt. (til dels laant fra da.) schral(l)en; mulig sa. ord som no. dial. skratla (og sammenhørende m. III. skratte) ell. besl. m. bornh. skräjlla (Esp.303; præt. ogs. skrajl. Bornh OS.), sv. skrälla, lyde sprukkent, fsv. (præt. flt.) skrulle, no. dial. skrella (præt. skrall), jf. ty. schrill, skrigende, grel, samt IV. skrolle; sml. II. skraldre) 1) om ting, især om blæseinstrumenter, skydevaaben: give en stærk lyd, navnlig: en gennemtrængende, (til dels) uharmonisk, vibrerende, skrattende lyd, der virker overraskende, ubehageligt; ofte (jf. bet. 2; især i præs. part. brugt som adj.) om gennemtrængende, ubehagelig stemmeklang, stærk latter ell. hoste; undertiden m. særlig forestilling om genlyd (fx. ved skud, slag, torden): runge voldsomt. Moth.S343. *skralder det ey hist, som Skjold mod Skjold! Ew.(1914). II.188. *Høit Lurene skralde fra nærmeste Fielde. Oehl.Digte.(1803).21. *Frisk op! mine Søegutter flinke! | Paany lader Lynene blinke! | Paany lader Tordenen skralde! Blich.(1920).XXIII.31. *Pidsken den knalder, | Og Posthornet skralder. Winth.I.63. heftig Hoste, som er meget skrallende (dvs.: ved strubehoste). JABraun.Lægen iNøden. (overs.1819).24. Saa brast jeg ud i en skraldende Latter. SMich.S.243. Telefonen skraldede. JacPaludan.UR.280. han lo (hostede) skraldende ┆   m. nærmere (adverbiel) bestemmelse. hun (skældte). Nabokonen gav hende raat for usødet; det skraldede langt ud. Rørd.S.118. om lyd af ting (vogn) i bevægelse: Rask.FynskeBS.51. man (kunde) i det Fjerne høre en Vogn skralle afsted. Bregend.FT.46. skralde af, (jf. skraldre af u. II. skraldre 1; mulig m. tilknytning til IV. skralle 1; især dial.) vel egl.: bevæge sig raslende, knagende; om tilstand, forhold: (lige kunne) gaa an; slaa til (med nød og næppe). Besætningen kan jo lige skralde af: en Hest og tre Køer. Aakj.VF.36. Brevpapir er knap saa godt (at sælge ved dørene), som det kunde være . . men det skralder da lige af. Lindskov Hans.NH.198. han bliver ved at skralle af (dvs.: holder det gaaende trods svagelighed). UfF.   (jf. VI. saa 10.2) i forb. som saa det skraldede (efter). den (dvs.: en hvallignende fisk) blev vel noget stille, men . . brøllede saa højt, at det skrald over gandske Søen. LTid.1733.398. (storkefader) knebbrede med Næbbet, saa at det skraldede efter. HCAnd.(1919).III.284. (de) lo, saa det skraldede i hele Huset. Schand.SF.6.   (l. br.) uegl.; navnlig: vække opsigt. Carst.(SkVid. V.159). Der ser anderledes ud i Lokalet end ellers, naar unge danske Kunstnere udstiller; det skralder med Farver fra Væggene. Pol. ²⁰/₉1908.4. en Krig i Rusland skralder ikke højere end et Nys i en Kirke. Buchh.RD.31. 2) om levende væsen.    2.1) (jf. bet. 3; l. br.) lave larm, støj med redskab, instrument olgn.; faa (noget) til at skralde (1). *hun er jo kun | Et Barn endnu af Alder. | Hvo vilde regne da, at hun | Med Ringle-Piben skralder. Falst.39. *Spil op – tud og skrald! | Nu aabner vi vort Bal! ChKjerulf.FE.54.   om larmende bevægelse. Værst var Parketgulvene i Louvre. Man skraldede og skred gennem de lange Gallerier som paa Skøjter over Skrogis. Rørd.TaktløsTale.(1924).7. jf.: Stedet, hvor Opvasken foregaar. Alt skraldes ned i mægtige Staaltraadskurve, som sænkes ned i Vandbeholdere. KMich.(Dag Nyh.¹⁵/₄1923.9.sp.6).    2.2) m. h. t. høj, stærk, “skraldende” stemmeklang; især: tale ell. le højt, skraldende. Feilb. UfF. jf.: Hvad Publikum render efter, er de Larmende og Skraldende (dvs.: digtere). Brandes.F.153. som ytringsverbum: man skulde tro, at Per var far til han! skrallede Maren. Svedstrup.EG. I.52. Gravl.EP.142. især i forb. skralde op: Han skraller ikke op, hvordan det skal være, og hvordan han vil have det . . Han gaar saa dusemang med det. Markman.MF. 167. UDahlerup.GT.23.   om dyr, især (dial.) om fugle som gæs (og høns). Giæssene skralde. VSO.(jy.). Feilb. UfF. Fuglene, som nu var hørt op med at synge – men som vilde skralde op i Morgen igen. KLars. IX.182. jf.: du skralder op som en Hund. Rørd.H.50. 3) (jf. bet. 2) bruge en skralde (I.1).    3.1) give lyd, advarsel med en skralde (I.1.1). (renovations-)Karlen kommer i Gaarden og begynder at skralle. Magazin f.PatriotiskeSkribentere.1771.Nr.51 &52.2.sp.2. Politievennen. 1798/99.700. Sal.XIV.1039.    3.2) ⚙ arbejde med, benytte et med en skralde (I.1.2) forsynet værktøj; spec.: bore med skraldebor. Rambusch. L.188. OrdbS.