Ytrings-verbum, et. (til Ytring 2; gram.) verbum (som fx. sige), der udtrykker, at den talende fremkommer med, fremsætter et udsagn (2), en ytring, der fremtræder som direkte ell. indirekte anførelse; ogs. om verbum, der kun undtagelsesvis har denne funktion (jf. fx. le sp. 490⁶ og FalkT. Synt.26). et udtrykkeligt Yttrings- eller Meningsverbum. Madv.GrO.¹(1846).178. APhS. XVII.65.