Undertrykkelse, en. flt. -r. (ænyd. d. s.) vbs. til undertrykke; især i flg. anv.: 1) til undertrykke 3; især: det med vold, magtmidler at underkue (del, klasse af) et folk ell. holde det nede i ufrihed, haarde kaar olgn.; ogs.: tilstand, præget af saadanne forhold. (han) maatte underskrive alt hvad som sigtede til Adelens Højhed og Almuens Undertrykkelse. Holb.DH.III.17. De leve i Undertrykkelse og Armod. VSO. uden glimtvis Sans for Bøndernes Undertrykkelse havde Peter (den store) ikke været. Fridericia.17&18 Aarh.355. (nu l. br.) i flt.: Bondens Uvidenhed derom (dvs.: om sine rettigheder) . . er Aarsag til mange Undertrykkelser. JSneed.VI.6. Over de mangfoldige Undertrykkelser (Chr. VI: Ved volds mangfoldighed; 1931: over den megen Vold) raaber man, skriger om Hjælp imod de Mægtiges Arm. Job.35.9.   hertil bl. a. Undertrykkelses-krig. Schiern.HS.I. 473. AOlr.DH.II.107. 2) til undertrykke 4.   (bot.) til undertrykke 4.1. Frugtknuderummenes Undertrykkelse. Warm.-Frøpl.425.   til undertrykke 4.2. (de kristne ansaa) dette Foretagende som det allerfarligste, der nogen Tiid kunde ophittes til Religionens Undertrykkelse. Holb.Kh.253. Undertrykkelse af Dokumenter . . bestaaende i, at den i et Dokument indeholdte Bestemmelsesgrund for Handlingen unddrages Vedkommende. Goos.II.33.