I. Udføre, et. se Uføre.

II. udføre, v. [ˈuðˌfø^?rə] údføre. Høysg. AG.63 (jf. Feilb.). præt. -te (tidligere ogs. skrevet -de. 2Mos.32.11 (Chr.VI). Grundtv. SS.I.303); part. -t. vbs. -else (s. d.) ell. -ing (s. d.), jf. Udfør, Udførsel. (ænyd. d. s., glda. vt(h)føre, eksportere, ogs.: afklæde, oldn. útfœra, udvide, mnt. utvoren; jf. føre ud u. II. føre 6.14; sml. indføre) 1) om bevægelse, flytning ud, bort fra et sted.    1.1) (bibl., foræld.) lede et levende væsen ud fra et sted. Herre, hvorfor skal din Vrede optændes imod dit Folk, som du udførte (Chr.VI: udførde; 1931: førte ud) af Ægyptens Land. 2Mos.32.11. *Saa blev af Staden Paars udført med Pragt og Ære. Holb.Paars. 318. Grundtv.SS.II.82. jf.: *Din Engel vel udføre | Dig af denne Farlighed! Storm.FF. 130.    1.2) † bevirke, at noget flyder, strømmer ud ell. udskilles (fra legemet). hand udførde flydende vande (1871: lod Bække strømme frem) af en klippe. Ps.78.16 (Chr. VI). Ved enhver Feber har Naturen den Hensigt, at den vil udføre noget, som er Legemet skadeligt og besværligt. Weisbachs Cuur.(overs.1755).439. Udførende (nu: afførende) Midler. Tode.ST.II.92.    1.3) bringe med sig ell. v. hj. af et transportmiddel føre ud fra et sted til et andet.   (nu sj.) i al alm. Du skal udføre (1931: bringe ud) megen Sæd paa Marken. 5Mos.28.38. Gjødningen blev udført om Sommeren, og nedfældet. Begtr.Sjæll.II.77. det er en af Møntens mandlige Arbejdere, der har foretaget Tyveriet, og . . Pengeposen er udført af en kvindelig Arbejder, der har narret Kontrollen. BerlTid.²¹/₂1917.M.3.sp.4.     m. h. t. anker, varp: i en baad bringe det ud fra skibet til et sted og der lade det falde; i forb. som udføre et anker, varp(anker), se I. Anker 1.1 osv.   transportere ud af et land, et omraade; nu kun: sende, transportere varer ud, der er solgt til et fremmed land, omraade; eksportere. hvert Land har sine visse Producter . . som udføres til fremmede Steder. Holb.Ep.V².98. Alene i Ribe blev Antallet af udførte Heste paa Valdemar Sejrs Tid anslaaet til 8400 Stykker pr. Aar! Vla Cour. DH.I.168. † part. udførende brugt m. pass. bet.: som udføres. dog maatte nøie . . paasees . . at Indførselen heraf (dvs.: af silkevarer) ei steeg, i det mindste ei kom ud af Proportion, med de udførende og andre indførende Vare. Suhm.VI.406.   m. h. t. person. Ingen Skipper . . maa Kongens Baadsmænd . . af Riget og Landene udføre. DL.3–11–9. Vi bleve een efter den anden af Kammerraaden selv udført i Baaden, og afsatte hver paa sit respective Stillads. Blich.(1920).XIII.144. spec. dels † om transport af dødsdømt til retterstedet: skulle de (dvs.: barnemordersker) til Retterstedet udføres paa Natmandens Sluffe. Stampe.VI.271. jf. flg. gruppe: Livsfangens døde Legemer skal af Natmanden til Retterstedet udføres. Reskr.(MR.)³⁰/₉1778. dels (foræld.): føre en afdød ud af hjemmet (til begravelsesstedet). Hand fik en Tienner til ogsaa at udgive sig for Død, og lade sig med Statz udføre til samme Sted, hvor den Syge laae. Holb.Jep.II.3. Mad. Bartholin blev udført til Soderup Kirke. Luxd.Dagb.II.167. (en dør) som aldrig aabnes uden . . naar et Liig udføres. PNNyegaard.S.127.    1.4) † udførende muskel, muskel, der bevæger et lem udad; abduktor. Viborg&Neerg.HB.33. 2) om mundtlig ell. skriftlig virksomhed.    2.1) (jf. føre ud 3; mods. indføre 3; l. br.) slette af en fortegnelse olgn. Bliver den Fremstillede kasseret som “for stedse udygtig til al Krigstjeneste”, hjemsendes han og udføres af Stambogen. Tjenesteregl. 54.    2.2) † bringe til videre kredses kundskab; udbrede, udsprede (nyhed, rygte osv.); ogs.: røbe ell. sladre om noget; m. h. t. person: omtale; spec.: gøre berygtet; bringe i vanry. om (de) noget, som hemmeligt er, udføre. DL. 2–9–26. Naar en mand tager en hustru . . og udfører et ont rygte (1871: fører ondt Rygte ud) om hende. 5Mos.22.14 (Chr. VI). Hand er vîdt udfø̂rt for fylderi. Moth. F449. *Jeg haaber . . I ikke vil udføre | Vort Huuses Mangel. Wadsk.Skuepl.172. at (skibsfolkene) desto tydeligere kunde udføre hende (dvs.: Sigrid Storraade) for et gemeent og løsagtigt Gemyt, saa hvinede de efter hende. Schousbølle.Saxo.295. jf. bet. 2.3: *en Sang, hvis Toner | Udføre værdig hendes Lov. Bagges.IV.87.    2.3) † udtale; udsige; give sprogligt udtryk. *Tit paa mit Moders Maal jeg nogle Ord udfører. Falst.Ovid. 82. de Uskiønsomme, som fra deres stolte og ugudelige Hierte udføre saa mange ugrundede og fordærvelige Tvivl imod saa stort et Saligheds Haab. FLBang.FornuftensBegreb om Gud.(1782).24. jf.: Nogle Adjectiva kan ikke udføre Grâderne, uden ved at tage mere, mêst eller àllermêst fòrvèd. Høysg.AG. 56.   anføre; citere. det er modbydeligt at høre daglig Snak udført i Vers. Holb.Ep. III.122. en Vexel-Obligation, i hvilken enten Debitors Navn, eller Datum, ved dens Modtagelse ikke tilfulde har været udført. Stampe.I.220. jeg forudsætter, at De har et Exemplar af Deres Bog at disponere over, saa at jeg kan nøies med at henvise til den istedenfor at udføre Citaterne. Brøchner. (Brandes.Br.I.99).    2.4) (gldgs.) beskrive, behandle (skriftligt ell. mundtligt); oplyse, gøre rede for noget (især: grundigt, detailleret, udførligt); ogs.: give en videregaaende, udførligere behandling, udredning af noget; udvikle (nærmere). den første (anklager) skulde udføre de Forseelser han (dvs.: Sokrates) havde begaaet imod det heele Folk. Holb. Hh.II.509. det vilde blive en lang og trættende Tale, om den Tanke skulde heelt udføres. Grundtv.BrS.338. Det Comiske ligger altid i Modsigelsens Kategori, hvad jeg ikke her kan udføre. Kierk.VI.36. nu især i forb. som udføre noget nærmere, nøjere, videre: (hollænderne) leverede dennem (dvs.: danskerne) et skriftligt Forslag, hvilket de ogsaa mundtligen videre udførde. Slange.ChrIV. 1343. Jeg fortalte ham endnu kortere min Historie end han havde fortalt mig sin – han udførte derpaa nøiere hvad han alt havde sagt mig. Bagges.L.I.254. Nærmere at udføre det, er ikke min Sag; men er en Opgave for Physiologien. Kierk.IV.334. Det er ikke nødvendigt nærmere at udføre, hvorledes . . de tre Hovedlove for etisk Udvikling lægge sig for Dagen. Høffd.E.342. 3) (, især æstet.) videre anv. af bet. 2.4: give noget en fuldstændig ell. videregaaende, (mere) detailleret ell. udførlig udformning.    3.1) om mundtlig ell. (nu kun) skriftlig, litterær udformning: udarbejde (fuldt); fuldføre; udforme. jeg havde udført og sluttet min Afhandling, ja oplæst den samme i vores Forsamling. Gram.(KSelsk Skr.II.100). “hvis jeg ikke fejler . . har jeg engang tilforn –” med et dybt Buk udførte og bekræftede han Spørgsmaalet. Blich.(1920). XIX.115. jeg . . har nu til min store Forundring opdaget et Brudstykke af mit Brev trykket . . havde det kundet falde mig ind, skulde det være blevet mere ordnet og udført. HCAnd.Breve.I.14. “Ulykkelig Kærlighed” udførte Kierkegaard umiddelbart efter, at “Enten-Eller” var udkommen. FBrandt. SK.411. udføre en (indgaaende osv.) skildring af, se Skildring 2.    3.2) (m. overgang til bet. 5.4) m. h. t. bildende kunst. *Skuespilleren forstaar at blande | de Farver, der behøves, for at danne | af Tegningen et udført Maleri. Ploug.II.240. Krøyer forærede mig Skizzen, som han siden udførte i stor Maalestok, det dejlige Billede fra Skagens Strand. Schand. O.II.360. (det ufuldendte hoved) har en egen smilende Ynde over sig. Mest udført er Næse og Mund, men begge staar endnu med skarpe Kanter. Glypt.I.23. 4) tage sig af, varetage en sag.    4.1) (jur.) om varetagelse af (en persons) sag for en domstol: føre (II.3.2); ogs.: procedere. Døer Sagsøgeren, imens Sagen er i Proces, da maa hans Arvinger blive ved at udføre den. DL. 1–24–37. Saasnart Sagen fra begge Sider er bleven lovligen udført, skal Dommen . . afsiges. Forordn.³/₆1796.§33. Jeg maatte i mindre end 3 Aar udføre 300 Prosesser imod Grevskabets Beboere og Andre. PRasmussen. Blade af mitLiv.(1862).50. Højesteretssagfører H. B., der har udført Sagen for Sagsøgeren. Ugeskr.fRetsv.1948.A.910.    4.2) (nu sj.) m. h. t. rettighed, fordring olgn.: forfægte; gøre gældende; ogs.: skaffe opfyldt; sætte igennem. Da vilde du høre af himmelen deres bøn, og deres ydmyge begiering; og udføre (1871: skaffe dem) deres ret. 1Kg.8.45. Kongen vilde . . med Sværdet udføre sin Ret til dette Rige. Molb.DH.II.29. 5) omsætte i handling, arbejde, realiteter; foretage det for gennemførelsen, fuldførelsen af noget nødvendige arbejde.    5.1) m. h. t. noget planlagt, besluttet, befalet ell. (tidligere) ønsket olgn.: gøre til virkelighed; realisere; føre ud i livet; m. h. t. hverv, pligt, tjeneste: forrette; ⚚ (m. overgang til bet. 5.4) m. h. t. ordre, bestilling: effektuere. Gud give (at mennesket) ikke kunde udføre sit Had ved fremmede Kræfter! Eilsch.P.33. *Du est snild | Til at udføre, hvad du har i Sinde. Oehl.ND.247. Hun udførte nu med stor Undseelse en Tjeners Pligter. Gylb.Novel.II.221. Da fik P. pludselig den Idé, som vi saâ, at han udførte. Schand.F.204. jeg udførte (Chr.VI: giorde efter; 1931: har holdt) dine Bud. Ps.119.166. Bestillingerne bliver udført efter Tur. Ludv. se ogs. u. Hverv 2.1, I. Plan 3.   (nu l. br.) m. h. t. straf(fedom): fuldbyrde; eksekvere. de udførte (1931: fuldbyrdede) Straffedommene over Joas. 2Krøn.24.24. *Sværd og skarpen Øxe | Bør bruges nu, flux at udføre Dommen. Blich.(1920).VI.277. jf. bet. 5.2: et svensk Straffespark, udført af N. N. Pol. ⁴/₁₀1937.8.sp.2.    5.2) m. h. t. numre, der fremføres for et publikum, ell. præstationer, hvortil kræves særlige færdigheder, særlig øvelse. Ikke desmindre syntes de Udførende, mellem hvilke var en usædvanlig brillant Sopran . . at lægge stor Præcision og Sikkerhed for Dagen. Heib.Pros.VII.446. Udføre en Evolution, en Manøvre. Scheller.MarO. Mozarts Musik er overordentlig vanskelig at forstaa fuldtud og derfor endnu vanskeligere at udføre. CarlNiels.LM.17. operationen er vanskelig at udføre ┆ m. h. t. rolle ell. (l. br.) figur i et skuespil: en ung smuk Mand udførte Jesus, med en saadan Tro og Fromhed, at der ikke var noget Forargeligt deri. HCAnd. BH.23. han vil udføre Doktorens Rolle. Larsen.     5.3) m. h. t. arbejde, gerning i al alm., især dog m. h. t. fysisk arbejdsydelse ell. (jf. bet. 5.1) gerning, bag hvilken ligger en plan, beslutning, befaling osv., ell. som er ens hverv, bestilling olgn., ell. som er usædvanlig (en bedrift, daad): gennemføre; faa fra haanden; udøve. han (vil) danne sig selv til en Arbeider, som kan udføre sit Arbeide med Berømmelse. Mynst.Tale.(1843).9. heller ikke denne Morder havde fundet Leilighed til at udføre den blodige Gierning. Molb.DH.II. 382. Løfter man en Vægt eller spænder en Fjer, udfører man et Arbejde. AKrogh.Fysiol.1. udføre udaad, se Udaad.    5.4) m. obj., der betegner resultatet, produktet af et arbejde: fremstille, især ved manuelt arbejde, haandværksmæssigt, fabriksmæssigt, kunstnerisk osv. paa begge (trætavler) er en Optegnelse med forgyldte Bogstaver udført. Thurah.B.104. udføre en Statue i Marmor. Bl&T. alle Sammenføjninger . . udføres fuldstændig tætte. Bek.Nr.263¹/₁₂1936. se ogs. u. I. Snor 1.5, Støbning 3.5.3 rådgivende og udførende ingeniører. Hage.7 I.472.   

U-føre, et ell. † en (anden uføre. Cit.1707 og 1723. (Vider.III.216.255). (dial. -før. Rask.FynskeBS.66. – dial. ell. som † skriftform ogs. Ud-føre. Riegels.HS.III.171. UfF.(sjæll.)). flt. (l. br. i alm. spr.) -r (Hauch.II.319.V. 40. Thiele.II.297.III.188. JVJens.CT.10). (ænyd. (en, et) u(d)føre, oldn. úfœri, n., úfœra, f.; til I. Føre) (næsten) ufremkommeligt, ufarbart terræn ell. sted (paa ell. (især) uden for vejen); især om mose, morads, opblødt vejstykke olgn., der danner hindring for passage. Bider Hund anden Mands Qvæg ihiel, eller jager det i Uføre. DL.6–10–6. Landeveien (skal) om Høsten og Vinteren . . være næsten et Uføre. Molb.Dagb.243. før Udgravningen 1790 var (mosen) et Uføre af Dynd, ubevoxet Sæk, hist og her med noget Birke- og Vidiekrat. JHLars.HA. I.18. Oldtidens Bosteder . . var skilte fra hinanden ved store Skove og andre Ufører. Dahlerup.SprH.163. Junge. ForSandhed.II. 167 (lollandsk). Fr Grundtv.LK.265. UfF. Feilb. jf.: Tilsidst sneede det . . Blæsten drev Uføret sammen i Hulvejene. EChristians. NT.64.   (l. br.) m. h. t. en vejs øjeblikkelige tilstand: daarligt føre; søleføre. Paa Gaden dannede den smeltede Snee et ubeskriveligt Uføre. SHeegaard.FG.407. det mindste Regnskyl frembringer et besværligt Uføre paa de ubrolagte Gader. JLUss.Nedre-Ægypten.(1889).14.   uegl. Riegels.HS.III.171. *Underlig er Vor-Herres Vej, | Derfor dog ej Uføre. Grundtv.SS.V.111. M. udnyttede (Krags værk) paa det nøjeste, saa langt det rækker; derefter laa Uføre for ham, og han naaede ikke længere. EllenJørg.HH.159.   overf., om noget misligt, fordærveligt, uheldigt, som man har svært ved at redde sig ud af, faa bugt med; vanskelig situation; knibe. (man) blev stikkende i et Uføre af dybsindige Tvivl og Betænkeligheder angaaende det moralsk rigtige (i Niels Ebbesens daad). SvGrundtv.(DgF.III.477). han geraadede kun fra det ene Uføre af Vrøvl i det andet. Rowel.Br.410. der maa rejses en Bevægelse . . for at udrydde den Slags Skadedyr (dvs.: inden for forretningsverdenen) . . Ellers gaar tilsidst al Hæderlighed tilbunds i Uføret. Pont.LP.VI.104. Reaktionens Ræsonnementer og Talemaader fungerer som Lygtemænd, der fører ud i kulturelt og politisk Uføre. Kulturkampen.1935.Aug.5.