snuse, v. [ˈsnu·sə] (nu ikke i rigsspr. snusse. se u. opsnuse. jf. Feilb. samt snudse. Viborg.HY.35). præs. -er [ˈsnu^?sər] præt. -ede ell. -te; part. -et ell. -t [snu^?sd] vbs. -ning (i bet. 2.1 (slutn.): Rahb.Min.August1817.45. OpfB.¹VI.107. Tilsk.1939.II.420), jf. II. Snus, Snuseri. (sv. snusa; svarende til ell. laant fra nt. snusen (ældre holl. snoesen); af en (lydefterlignende) stamme, der bl. a. findes i glda. æda. snor, snør, snot (se I. Snot), III. snue, sml. II. snuske; jf. I. Snus, Snuser samt snøvse) 1) (gentagne gange) trække vejret stærkt og lydeligt gennem næsen, især for at opfange lugten af noget.    1.1) om mennesker. Moth.S585. *Han som en prøvet Jæger | Havde snuset sig frem (dvs.: for at lede efter hjorten). Winth.HF.158. naar man “snuser”, kommer der en kraftig Luftstrøm op til Lugteorganet. AKrogh.Fysiol.102. Den brankede Røg . . fyldte Gaarden med en brændt Stegelugt. Karlene kom og snusede. ErlKrist.DH.189. om snøften, som følge af graad: Jens Andersen tærskede sin halvvoksne Karl . . Knøsen (saa) sørgmodigt op paa den store Pige og snusede vedholdende. JVJens.HF.90.   (jf. u. bet. 1.2) i forb. snuse efter, til olgn. Svend snuste efter Cigarrøgen. Rørd.LB.297. han snuste til kagen, inden han begyndte at spise ┆    (m. overgang til bet. 2) i forb. m. adv.: snuse ind. Feilb. Han snusede haardt ind. ErlKrist.BT.80. Hvad tror du, det er? Snus ind! Hø, Hø! GeorgJens.FH.83. H. havde engang været meget forkølet og hele Tiden snust op gennem Næsen. Buchh.Su.I.41. (drengen, der har røget) aandede ud i sin hule Haand og skyndte sig at snuse op for at prøve sin Aande. HansPovls.HF.27.    1.2) om dyr. Snudser Hesten, løfter Forlæben op og strækker tillige Hovedet i Veiret, siges den at dønse. Viborg.HY.35. *Hornet kalder til Jagt, alt snuse de kobblede Hunde. Winth. I.59. *Heisa, Diane! hvad gjøer du og snuser? | Kjender du ei længer vor Postmesters Kat? Hrz.D.I.183. *Og Hunden piler rask afsted | med Snusen og med Snøften! Rich. I.51. (hunden) stod med Snuden ved Dørsprækken og snusede til sig. ErlKrist.MM.77.   i forb. snuse efter, til olgn. Hunden snuser efter Sporet, efter Stegen. MO. Føllet snusede til hende. Elkjær.MH.48.    1.3) (jf. bet. 1.4) overf. anv. af bet. 1.(1-)2: optræde forsigtigt (listigt, snedigt) for ubemærket at prøve at opnaa noget, især: skaffe sig visse (ønskede, men egl. uvedkommende) oplysninger; spionere; ofte (især i forb. som gaa (om) og snuse, (gaa og) snuse om en, (gaa og) snuse om(kring) olgn.) m. særlig tanke paa bevægelsen: liste sig forsigtigt ell. ubemærket omkring og søge at opnaa noget ell. (især) faa noget at vide; liste om og spejde, spionere. ieg gick og snuset her om kring for at see til, ieg kunde levere dig dette Bref. KomGrønneg.III.215. Jeg er bange for denne Junker . . der gaaer og snuser her. Olufs.GD.35. *Han snuser om mig, som Katten om Grøden, | paa sin lumske Viis. Oehl.Digte.(1803).236. (han) snusede omkring i Boutiken, og gjorde sig saa vigtig, som om han havde Statssager at forebringe, men det var ikke Andet end et Paaskud for at see om Trine ikke skulde være der. Heib.Poet.VI.47. Nu maatte hun derhen siden, og saa kunde han dog ikke igjen snuse om der og passe paa, hvor længe hun blev der. Gjel.M.53. de sendte gamle Christensen ud at snuse, han kom tilbage fyldt med Sladder og Snak. OlesenLøkk.KB. 300.   han snuser efter Enker, kun for deres Penges Skyld. Luxd.FS.29. Blich.(1920). X.96. Hvad gaaer Du her og snuser efter? VSO. Drachm.HI.264. snuse efter hønsereder, se Hønserede. jf. ovf.: (han) snusede omkring . . efter enligt gaaende Piger. Pont.FL.125. snuse ˈefter, (l. br.) efterse, undersøge paa en listig ell. nærgaaende maade. den Gamle . . er nu ikke saa gal, som hun lader. Hun er ikke af dem, der snuser efter i Kjøkken og Spisekammer. Schand.BS.190. snuse (op) i: hvis du gaar og snuser op i andre Folks Affærer, saa kan du for min Skyld godt gaa F. i Vold! ERode.JP.50. Jeg sørgede for at staa midt ude paa gulvet, saa forvalteren naar han kom, ikke skulde tro, at jeg havde stjaalet noget eller snuset i hans ting. MKlitgaard.GM.24.    1.4) (jf. bet. 1.3) overf. anv. af bet. 1.1-2: komme i let, overfladisk berøring med. En Centring fra (fodboldspilleren) N. N. gik parallelt med Maallinjen og snuste til begge Maalstængerne. Pol.²⁵/₃1935.8.sp.1.   især om person: stifte over fladisk bekendtskab med (især: med et fag, en videnskab); ofte i forb. m. præp. i ell. (navnlig) til. det Publikum, der skyer vanskelige Bøger men snuser i alle. Brandes. II.338. (jeg har) snuset til ikke få . . sprog, idet jeg har gået grammatikker o. desl. igennem og læst mindre texter. Jesp.Levned.211. jf.: (dagen efter selskabet er man) sulten efter igen at snuse til sit Arbejde. MLorentzen. AL.12. om flygtig (læge)undersøgelse ell. -behandling: pille (ved). Jeg vil ikke have fleer Doktorer til at snuse ved min Arm. Clara Andersen.Dram.Arbeider.(1897).258. D&H. II.637. 2) faa op i næsen ved at snuse; opsnuse (1).    2.1) i egl. bet. Amberg. *(jeg) Tog frem et lækkert Stegebeen | Og sagde: “Snuus den søde Dunst!” Winth.II.138. Ellen spilede Næseboerne op og snusede Duften til sig. Drachm.UB.242. der kom ikke en Draabe Regn. Skyerne stod som sorte Banker i Horisonten, og Folk snusede den svale Luft med Haab i Sindet. Kirk.D.5. i forb. m. adv.: snuse ind (jf. indsnuse). Amberg. Hunden . . snusede Luften ind. Riget.²⁹/₉1913. 7.sp.3. snuse op (jf. opsnuse 1; sml. u. bet. 1.1). snuse Vand op i Næsen. VSO.   spec. m. h. t. (dosis) snustobak (jf. IV. prise); dels m. obj., dels abs.: bruge snus. Moth. S585. Wess.93. Kierk.V.14. (han) er en høj gammel Bussemand, som . . bestandigt snuser af en Guldtobaksdaase. Brandes.X.498. en ung Student, der snuste Tobak. Rørd. DBU.153. Feilb.    2.2) finde (noget) v. hj. af lugtesansen, ved at snuse efter det; opsnuse (2); opspore; vist kun i forb. snuse op. Hundene siges at snuse Dyrene op, naar de ved Lugten finder dem. Mossin. Term.210. *Haren, som os op vel havde snuset, | Alt havde Leiet ræd forladt. Oehl. XII.62. *Da snused' Hundene mig op, hvor skjult jeg sad bag Busken. MHA.Knud den Hellige.(1849).17.   (jf. bet. 1.3; ofte svagt nedsæt.) overf.: finde, skaffe sig oplysning om nogen ell. noget (som egl. er en uvedkommende), især: paa en fordækt ell. snedig maade. (de) brugtes til at gaae hele Byen igiennem og snuse op, hvor der om Natten var en Fangst at giøre. Biehl.Cerv.LF.I.217. Hvor Pokker har hun snuset det op? Jeg kan høre paa hende, at hun véd det. Schand. SB.230. jeg har faaet snuset op, at De skal fungere som Dommer. OBang.Byen.(1924). 183.