som har snit (af en ell. anden form); fx. (garv., slagt.) til II. Snit 2.1 slutn., om hud: som bærer ...

knudret; knortet; ujævn; knoldet. Naar man karterden spanske Uld med vore almindeligeKradsere vil (t ...

(hvid)spættet,-plettet. Feilb.IV.182. især ( ell. skræd.) om stof: med smaa (uregelmæssige), hvide e ...

om lys: skimrende (se skimre 1.2). I skimret Skær under flygtende Dis skred Storaaen langstrakt og s ...

1) (jf. snalre 1) om mad: kogt (varmet) for meget, for længe. UfF.

ikke håndteret

forsynet med spætter ell. (især: mange og smaa, uregelmæssige) pletter; plettet;spraglet; spec. (lan ...

(tæt) besat med gnidder. Et gniddret Haar. VSO. MO. Feilb.

som har mange smaa lyse (skinnende) pletter paa mørkere bund; (hvid)-spættet (“især om Tøi, hvor gul ...

1) (l. br. i rigsspr.) ret, lige, som (trukket, anbragt efter) en udspændt snor. (den) Snorrette og ...

ikke håndteret

1) som fremtræder med smaa, tætte, sammenløbendelinier ell. figurer; gnidderagtig. Jeg (tilbød ham) ...

ikke håndteret

ikke håndteret

1) d. s. s. snoldet. Har De et Ny-Testamenteat laane mig? Men det skal ikke være det lille snolrede, ...

d. s. s. splint(r)et. (fedtstenen er) splittrig i Bruddet. VareL.(1807).I.320.

om fodtøj(s hæl): forsynetmed sinke(r). Han hug sine sinkede Hæle i Gulvet. Egeberg.HS.9. NHedin.HH. ...

d. s. s. skifrig. Skifret Kalksteen. MO. Skiferler er mere skifret og mere haardt end Ler. Uss. AlmG ...

1) (nu l. br.) som minder om snot; slimet. (negrenes) Sorthed . . kommer af et slags snotted Materie ...

1) perf. part. af spigre (s. d.).