Navn-dag, en. se Navnedag.

Navne-dag, en. († i bet. 2: Navn-. Moth. N14. † i bet. 1: Navns-. smst.15). (jf. -fest; nu kun om katolske forhold). 1) dag, som er viet en helgen og bærer dennes navn. paa de hellige Mænds Navnedage valfartes der . . til Klostere og Kirker. HNClaus. Ref.169. Sanct Franciscus Navnedag nærmede sig. Jørg.RB.158. Schindler.Liturgi. (1928).183. jf.: *mens der er en Onsdag, han (dvs.: Odin) tit har Navnedag. Grundtv.PS.VII.323. 2) i videre anv.: den dag, der i almanakken bærer det samme (helgen)navn som en persons (døbe)navn. (om denne dags betydning og om festligheder i forb. m. den se fx. Werl.Holb.²40f. TroelsL. VIII.159). i Dag er (det) Jomfruens Navne-Dag. Holb.Tyb.I.3. naar det er din Navnedag, saa kjøber jeg Hvedebasser til dig. Heib.Poet.I.43. Jørg.Liv.III.60. jf.: *Har hand (dvs.: en kristen) sig helliget vor Herre til Behag, | Da har hand Navne-Dag i Alle-Helgen-Dag. Sort.Poet.61.