II. mød, adj. [mø^?ð] (tidligere ogs. møde. vAph.(1759). Leth.(1800)). (glda. mød; sideform til IV. mod; jf. Mødhed; formen møde vistnok ved paavirkning af ty. müde; jf. I. Møde, IV. møde samt mødsom(melig); nu kun arkais. (sj.)) træt; udmattet; mødig. *(hendes) Lemmer vare møde. Holb.Metam. 48. *Sædet er for haardt | Til dine gamle, møde Lemmer. Grundtv.Optr.II.129. *Naar jeg er mød og træt, da dvæl! | Ja favn mig fast, o Jesu sød! sa.SS.III.388.

I. Møde, en ell. (sj.) et (Bagges.V.262). [ˈmø·ðə] flt. næppe br. (æda. møthæ (Harp. Kr.177), oldn. mœða, besvær, mœði, træthed; til IV. mod, jf. II. mød, IV. møde, mødig; om forholdet til I. Møje se Brøndum-Nielsen.GG.II.148   oftest uden art.   nu næsten kun højtid. (poet., arkais.)) 1) anstrengelse; besvær; møje (1); undertiden ogs. om den ved anstrengelse osv. fremkaldte tilstand: træthed. Moth.M208. overvældet af Træthed og Møde. Grundtv.Saxo.III. 315. skulde Du ville spendere lidt Tiid og Møde paa den Sag endnu, da vilde jeg bede dig sende mig de fem Vers. LFrølich.Optegnelser og Breve.(udg.1920-21). 317. *(storken) hilste glad sit gamle Hus | og glemte Rejsens Møde. Hostr.SD.II.66. Malkningens og Kærningens Møde. Kidde. J.206. lønne møden, se I. lønne 1.2. jf.: *I har ringe Løn for al Eders Møde. Hrz. XI.42.   gøre sig møde, anstrenge, ulejlige sig. (Arne Magnusson) giorde sig saa megen Møde for at samle hvert gammelt Blad. Langebek.Breve.239.   ordspr. og talem. føde vil have møde (dvs.: man maa arbejde for føden). Mau.2535. jf.: Overalt var der Møde for Føde. CReimer.NB.291. *Grøde | aldrig uden Møde! JVJens.Aa.14. 2) genvordighed; modgang; lidelse; bekymring. (ofte vanskeligt at skelne fra bet. 1). *Saa skal al Din (dvs.: Jesu) Meen og Møde | Dødens Tanker mig forsøde. Kingo. 129. ReynikeFosz.(1747).467. *Bærer Livets Lyst og Møde, | Gud hengivne som den døde! Grundtv.PS.III.150. Det var hende til megen Møde. VSO. *den Møde, | Som her blev aabenbaret for mit Øie (dvs.: ved synet af gudsbespotterne i helvede). CKMolb. Dante.I.83. *Hun havde saa stor Uro; | Hun kunde for Angst og Møde | Ei sætte sin Fod paa Bro. Recke.SD.178.   gøre møde, volde besvær ell. fortræd. *Dronning Dagmar rejser sig af Baaren op . . | “O ve, o ve, min ædelige Herre! | hvi gjorde I mig den Møde.” DFU.nr.23.17. *Hans Sko var reven, hans Fod var hoven, | Det gjorde ham megen Møde. PMøll.I.16.   lide møde. Moth.M208. Christus leed stor Møde. VSO.

II. Møde, et. [ˈmø·ðə] flt. -r. (ænyd. d. s. i bet. 1.3 (samt i forb. til møde, se u. bet. 3), sv. möte (fsv. møte i bet. 1.3 og i forb. til møtis, til møta), no. dial. møte; jf. mnt. (ge)mote (se II. Mode); dels sideform til III. Mod og II. Mode (se spec. u. bet. 1.3), dels dannet til V. møde; besl. m. VI. mod) 1) (jf. V. møde 1 og 5) det at to ell. flere ting ell. personer mødes.    1.1) (jf. V. møde 1.1) tilfældigt sammentræf af to (ell. flere) personer. Moth.M209. Mødet med Bacchus.Bødt.93. Thiele.III.43(se kær sp.1140⁶²). Det var et behageligt, uventet, uheldigt Møde. VSO. jeg tænker paa vort første Møde i Sevilla. PalM.VIII.202.   uegl. Feudalaristokratiets første Møde med Aandsaristokratiet. JPJacobs.Afh.244.   m. overgang til konkr. bet., om det (den person osv.), man møder; især i forb. m. adj. Ew.(1914). III.37. Denne saakaldte Tante havde stedse været mig et ukjært Møde. Gylb. (1849).X.148. Tilfældet (bragte) mig et kjært Møde . . Ole Bull. HCAnd.XII.150. uegl.: Bjørnson blev mit første store Møde med Poesiens Almagt. Aakj.MinHædersdag. (1927).22. om varsler olgn. (jf. III. Mod 1): De give agt paa Fugle-skrig, got og ont møde.Pflug.DP.740.    1.2) (jf. bet. 1.3 samt V. møde 1.2) det, at to (ell. flere) personer træffes paa et bestemt sted og en bestemt tid efter aftale ell. tilsigelse ell. med en bestemt hensigt (jf. Elskovs-, Stævnemøde). Moth.M209. han (bad) om en . . uforstyrret Samtale, hvortil han foreslog et Møde næste Aften, paa et eensomt Sted i Byen. Gylb.Novel.II.88. JPJac.II.229. han udbad sig et møde med hende under fire øjne ┆   (l. br.) om fjendtligt sammenstød. jeg har haft flere Møder med det Menneske. D&H. jf.: *Han skal for Deres (dvs.: de danske heltes), som for Løvers Komme ræddes . . | For Deres Møde hand (dvs.: fjenden) saa dristeligt skal stæddis, | Som Hare-hierted, der er kommen Trommen nær. Sort.HS.A4^v.   i forb. m. i: Nu skilles vi ad! Kun lidet have vi seet hinanden i vort korte Møde. HCAnd.Breve.I.303. uegl.: Deres Øjne hvilte i hinanden i et langt og varmt Møde. Schand.F.153.     1.3) (endnu ikke i vAph.(1772).III; dels til bet. 1.2, dels opstaaet ved omdannelse af II. Mode; før ca. 1800 brugtes hyppigst II. Mode ell. Forsamling (2)) (aftalt ell. forud bekendtgjort) sammenkomst af flere personer; dels om en saadan sammenkomst af medlemmer af en bestyrelse, et selskab, parter i en sag osv. til saglig forhandling ell. raadslagning; forhandlingsmøde; kongres; dels om (mere ell. mindre) offentlige forsamlinger (spec. m. politisk ell. religiøs agitation som formaal) med taler, sange osv. JBaden.DaL.381. opløses kun eet af Thingene, skal det andet Things Møder udsættes, indtil hele Rigsdagen atter kan samles. Grundl.(1849).§27. jeg (var) med til mange politiske Møder, men forholdt mig altid tavs.Schand.O.II.71. Farisæerne sammenkaldte da et Møde af Raadet (1819: forsamlede . . Raadet). Joh.11.47 (1907). der er møde i missionshuset i aften ┆  jf.: et nordisk H. C. Ørsted Møde (afholdes) i 1920 . . Mødet . . vil blive formet som et tredelt Arbejdsmøde, nemlig 1ste nordiske Elektroteknikermøde, 1ste nordiske Fysikermøde og 1ste nordiske Kemikermøde. NaturensV.1920.382.    i forb. m. præp., i udtr., der betegner deltagelse i, optræden ved en saadan sammenkomst olgn. Tale holden i (nu alm.: ved) de skandinaviske Naturforskeres første Møde. Ørst.II.83. Tinget afgør, om Sagen skal forhandles i offentligt eller hemmeligt Møde. Grundl.(1915). §63. Telefoner til mig, naar Henrik er gaaet paa (alm.: til) Møde! Bergstrøm.MD. 145. spørgsmaalet blev diskuteret paa mødet i fjor ┆ jeg skal til Møde i Aften. Ludv. Bestyrelsen . . har været samlet til Møde hele Formiddagen. BerlTid.¹¹/₅1932. Aft.1.sp.4. under Mødet blev der holdt mange Taler. D&H. ved mødet i aften er der 3 talere ┆   i faste forb. m. verber. aabne et møde (jf. aabne 4). jf.: han (erklærede) det første nordiske filologmøde for åbnet. Filologmødet.1876.3. (af)holde møde. (kongen) holdt da i Skynding et Møde af Geistlige og Verdslige. Engelst. Phil.84. Selskabet holdt et Møde. MO. Mødet . . afholdes i Dagene fra d. 31. August til d. 3. September. NaturensV.1920. 382. hæve mødet, se I. hæve 5.3. indvarsle (til) et møde, se indvarsle 1.1, 1.3.   et aabent (dvs.: offentligt) Møde. D&H. lukket møde, se IV. lukke 4.4. jf.: et Møde for lukkede Døre (sml. I. Dør 3.1). D&H. hemmeligt, offentligt møde. Grundl.(1915).§63(se ovf. sp. 706^59f.).   (l. br.) konkr., om de i en saadan anledning forsamlede personer. mødet vedtog følgende resolution ┆    1.4) (jf. V. møde 6.1; l. br.) om det sted, hvor to linier skærer hinanden, to omraader støder sammen osv. Det eneste hos C., der ikke var helt kjønt . . det var Mødet mellem hendes Kinder og Mundvige. Kinderne blev noget fyldige dér. JakKnu.LU.72. (kirken var) lagt paa en plads af enestaaende skønhed, midt i naturens og det dyrkede lands møde. AOlr.(AarbKbhAmt.1921.7). 2) (jf. V. møde 3 samt Fremmøde; l. br. uden for forb. give møde) det, at en ell. flere personer (efter aftale ell. tilsigelse) indfinder sig et sted (især hos en overordnet, i retten olgn.). Amtmændenes Bemyndigelse til at tilsige Personer til Møde. Baden.JurO. Efterhaanden som de Udeblevne (rekrutter) møde, gjøres Meddelelse om deres Møde. Tjenesteregl.17.   Jeg skulde jo give Møde til fælles Raadslagning. PalM.VIII.271. Fadderne giver til fastsat Tid Møde i Kirken, hvis ikke det er Hjemmedaab. EGad.TT.20. 3) (egl. til bet. 1(1-2); jf. ænyd. tilmøde (Kalk.III.117b³⁴), fsv. tilmøtis samt oldn. á, at, í móti, til móts; sml. VI. mod 2.1   anv. som præp. staar i møde og til møde altid efter det styrede ord) i forb. i møde ell. (nu kun arkais.) til møde (ADJørg.I. 400. Recke.SD.176), til mødes (Allen.III1. 189), anv. som præp. (ell. adv.), især i forb. m. bevægelsesverber, til angivelse af, at noget bevæger sig hen imod (samme punkt paa en vej olgn. som) noget andet.    3.1) i al alm. reise en i møde. Moth.M210. Betlere vrimlede os imøde overalt. Bagges.L.II.61. ved vor Indtrædelse . . reiste (de) sig og traadte os imøde. Winth.NDigtn.237.   om lyd ell. synsindtryk olgn. (et) velbekjendt Ansigt nikkede ham imøde fra en Bondehætte. Ing.EM.III.46. (han) stirrede Svenskerne imøde med et nysgjerrigt Blik. Etlar.GH. II.72. “Vi leger saa godt!” raabte hun straks Tanten imøde. Pont.FL.499.   overf. Med Kraft og Klogskab arbeidede han sit Maal imøde. Engelst.Phil.123. *I Gru for Dommen jeg tilbage viger, | Og dog dens Udfald jeg imøde higer. PalM.TreD.377.    3.2) i faste forb. m. verber.   † faa i møde, d. s. s. V. møde 1(1). Moth.M210.   (jf. imødegaa) i forb. m. gaa. 1. i egl. bet.: gaa hen imod (samme punkt som) nogen ell. noget; gaa ud for at møde en. de gik Mose og Aaron i møde, og stode imod dem (1871: Da traf de paa Mose og Aaron, der stode for at møde dem). 2Mos.5.20(Chr.VI). Pal M.IV.87. jf. V. møde 2.1: Vi gik de af Taagen fremstigende Jurabierge imøde. Bagges.DV.IX.334. 2. (nu næppe br.) i videre anv., om en persons optræden olgn.: d. s. s. komme i møde 2. den uegennyttige, milde, nedladende Opførsel, hvormed han (dvs.: en berømt, undergørende læge) søgte at gaae den ham stedse omringende Cirkel imøde. Horreb.II.389. 3. m. h. t. en (fremtidig) begivenhed ell. tilstand olgn.: nærme sig til; forberede sig paa. vi behøve Religionen, naar vi skulle gaae Døden i Møde. Basth. Tale.(1795).16. Mennesket gaaer ikke ganske blind Fremtiden imøde. Mynst.Betr.I. 93. Hrz.Svh.56. 4. (jf. u. bet. 1.2 samt V. møde 1.2; nu l. br.) gaa imod noget ell. nogen for at gøre modstand, værge sig olgn. (han raadførte) sig med sine venner, om han med saa liden en magt skulde gaae fienden i møde. Holb.DNB.6. MO. 5. (nu næppe br.) imødegaa, gendrive en modstander(s argumenter). Med saadanne og flere Argumenter ginge de Danske Gesandter forbemældte deres Vederparter i Møde. Slange. ChrIV.1081. Kierk.XIII.271.   † have i møde, d. s. s. faa i møde. Skuesp.V.353.   i forb. m. komme (jf. imødekomme). komme i møde med, (nu kun dial.) d. s. s. V. møde 1(1). *En Ulv . . kom i møde | Med Junker Hund. Reenb.II.275. Naar Postillonen kiører paa vejen og kommer i møde med nogen anden vogn. JJuel.12. OrdbS.(sjæll.). jf. V. møde 2.2: komme imøde med en ulykke. Moth.K256. komme en i møde. 1. i egl. bet.: (med ell. uden vidende og hensigt) bevæge sig hen imod (samme punkt som) en anden. Han begav sig derefter til Andernak, hvor Keyseren med adskillige Førster kom ham i Møde. Holb.DH.I.724. *Da kom mig imøde Jomfruer to, | Og lokked mig med Sang og med Tale. Heib.Poet.III.366. Boye.PS. IV.132. 2. (jf. V. møde 2.3) optræde over for nogen paa en vis (venlig) maade. komme een i Møde . . med Kiærlighed. TBaden.Suppl. de (var) venligen . . komne dem imøde (Chr.VI: den . . venlige behielpning, de . . havde beviist dem) i Modgangs Tider. 2Makk.12.30. 3. imødekomme; (delvis) rette sig efter ens ønsker. maa jeg takke Dem . . at De ere komne min Opfordring imøde og have indfundet Dem her. Winth.NDigtn.282. *Hvert Ønske, Du nærer, jeg kommer i Møde | med Elskerens Ømhed. Drachm.FÆ.201. angaaende Prisen vilde vi gerne komme Dem i Møde. Ludv.   (jf. imødese)  i forb. m. se, især uegl., m. h. t. en forestaaende begivenhed olgn. Rahb.PoetF.II.34. Fremtiden kunne vi see . . imøde med tillidsfuld Forventning. Mynst.Jonstr.18. Hans Hjemkomst saae hun med Glæde imøde. Gylb.Novel.II.63.   i forb. m. slaa, om luft(agtige stoffer) olgn.: af luftstrømningen, vinden føres ud imod en. (hun) aabnede nu Døren til de andre Stuer; men der slog (en) stærk . . Røg hende i Møde. Ing.EF.VIII.85. uegl.: Der slog mig en deilig Sommerduft imøde, da jeg modtog Deres Brev. Sibb.Breve.II.224. Drachm.D.51. upers.: hurtigt slog det i Møde, hvor lidet han passede ind i sin Tid. Fridericia.NH.II.233.1.3 Forbud mod lukkede Møder og mod Sammenstimlen af mere end fem Mennesker under aaben Himmel. Illeg.presse.313.    i forb. med præp. sidde i møde. Kvinderne, som skulde holde rent, “sidder i Møder”. NytTidsskrKunstindustri.1932.7   

III. møde, adj. se II. mød.

IV. møde, v. [ˈmø·ðə] -ede (Moth.M208. VSO.). (glda. d. s., oldn. mœða; jf. IV. mod, I. Møde samt bemøde; om forholdet til II. møje jf. Brøndum - Nielsen GG.II.148; nu næppe br.; jf. dog: “(forældet.) I Poesie og høiere Stiil er det i nyere Tid igien optaget; dog ikke hyppigt.” MO.) volde møje, besvær; trætte; ulejlige. Moth.M208. VSO. D&H.   refl.: blive træt. VSO.

V. møde, v. [ˈmø·ðə] præt. -te [ˈmødə; nu sj. i rigsspr. ˈmø·də] ell. † -ede (Holb. DH.I.236. sa.JH.II.288); part. -t [mød; nu sj. i rigsspr. mø^?d] vbs. -en (spec. (nu næppe br.) i forb. m. en gen. ell. et poss. pron., i udtr. som (til bet. 1(1-2)): *Jeg (dvs.: en aand) skienker dig din gamle Magt igien; | Men hvis du nogentid misbruger den, | Saa skiælv, hvor og du er i Verden, for mit Møden (dvs.: for at mødes med mig). Bagges.I.226. til bet. 3.2: Erkebispens Møden . . er det første Tordenslag i denne stille tragiske Himmel. sa.DV.XI.387) ell. (sj.) -ning (til bet. 1.1 ell. 5.1: (bølgen danner) Kam- eller Klapbølger ved Mødningen med den næste fremgaaende Bølge. Andres.Klitf.27), jf. II. Møde, Mødende.   reciprokt mødes (se bet. C); præt. -tes [ˈmødəs; nu sj. i rigsspr. ˈmø·dəs] ell. † mødtedes (Holb.Intr.I.396.404); part. -tes ell. (nu især dial.) mødts [møds] (JBaden. OrtO. Esp.§206. jf. Mikkels.Ordf.348) ell. (nu kun jy.) mødtest (Kort.173. Feilb.).   som hjælpeverbum bruges i bet. A have, i bet. 2.4 (ved indflydelse fra bet. 4.3 og verber som ske, hændes) dog nu ofte være, jf. ndf. samt VSO. MO. Mikkels.Ordf.423; i bet. B nu oftest være (jf. dog VSO. MO.); ved mødes (se bet. C) bruges baade have og være (ofte saaledes at have foretrækkes, hvor der tænkes paa handlingen ell. momentet, være, hvor der tænkes paa den opstaaede tilstand; jf. Mikkels.Ordf.422ff.; sml. Esp. §207f.). (æda. møtæ, oldn. mœta, eng. meet, osax. motian, got. gamotjan; jf. III. Mod, VI. mod, II. Møde) A. trans. 1) (jf. bet. 5 samt II. Møde 1) være ell. komme i vejen for, indtræffe paa samme sted som, støde sammen med noget ell. nogen (der bevæger sig i en vis retning). (mens i ældre tid det (den person), hvorfra forestillingen tager sit udgangspunkt, ofte gjordes til obj. (se fx. ndf. l. 11 og 15, jf. bet. 2.1 og 4), opfattes det (vedk. person) nu næsten altid som subj., sml. dog Esp.233).    1.1) tilfældigt (uden vidende ell. hensigt) træffe sammen med, støde paa nogen (ell. noget), der kommer fra et andet udgangspunkt (bevæger sig hen imod en). Jeg gaar paa Gaden i mit lovlig Ærende, saa møder mig (nu: jeg) en Advokat, hvilken knæppede mig paa Næsen. Holb.LSk.II.1. Nu møtte vi jo en Mand nys i Dørren, som talede med ham. sa.Kandst.V.1. Paa Hiem Veyen . . mødte os (nu: vi) en fattig Kone. Ew.(1914).IV.156. *Erindrer De? Det var i Kongens Have, | Jeg mødte Dem den første Dag i Mai. Heib.Poet.VII.272. *Møder en Nymphe dig, | Lad hende skjøtte sig! | Jæger, o lad hende fare! smst.III.468. han befalede Krigsmændene at ihjelslaae uden Skaansel, hvad der mødte (Chr.VI: forekom) dem. 2Makk.5.12. om godt ell. daarligt møde, varsel: At møde en gammel Kiærling, en Hare eller en Kat, naar de løbe over Veien, ere slemme Tegn. Thiele.III.137. Krist.Ordspr.221.   uden (tydelig) forestilling om (modgaaende) bevægelse(r): træffe; komme sammen med. (undertiden m. overgang til bet. 1.2). Det første jeg møder ham, skal jeg, min Troe, siige, god Dag Her Secreteer! Holb.Kandst.I.6. *Ved dine (dvs.: guds) Sale | Spurv møder Svale. Grundtv.SS.I.140. *Der (dvs.: i himmelen) møder jeg Wessel, Juel og Rud. Winth.IV.22. Jeg har mødt (truffet) ham nogle Gange i Selskaber. MO.     1.2) (jf. bet. 3.2) med en bestemt hensigt (fx. for at hilse paa en, byde en velkommen ell. for at gøre modstand mod, kæmpe med nogen) ell. efter aftale ell. tilsigelse (gaa ud for at) træffe nogen, gaa nogen i møde (undertiden uden tydelig forestilling om bevægelse). den gandske Stad gik ud at møde Jesum. Matth.8.34. *Den Bisp uddrog med Klerk og Svend, | Det Kongelig at møde. Grundtv. PS.III.201. *Et Lønbrev han skriver saa tankefuld med Sned: | “Du møde mig i Harrestad, der vil vi tales ved.” Hauch. SD.II.85. *Mød mig i Nat i Drømme! revuvise.(Tivoli).1913. vi aftalte, at jeg skulde møde ham paa hotellet kl. 5 ┆ jf. bet. 2.3: i porten mødte hun ham med et venligt “velkommen tilbage” ┆ møde en paa halvvejen, se Halvvej.   om fjendtligt sammenstød, kamp. Est du en honnet Cavalier, saa møder du mig Klocken 8 i Aften paa Grønland, hvis du icke møder, holder jeg dig for en Coujon. Holb.Vgs.V.1. *For gamle Tro | I Fædrebo | De møder Olaf med tapper Ære – | Men Konningen splitter de samlede Hære. Oehl.L.I.42. *den kødfulde Bokser, der . . tørster efter at møde sin Modstander. JVJens.Di.85. møde sin mand, se Mand 2.4.    1.3) (jf. bet. 2.1 og 3.4; næsten kun dial.) stille sig ell. staa i vejen for nogen ell. noget, saaledes at bevægelsen standses ell. hemmes; standse; stoppe. Moth. M209. Kok.DFspr.I.345. Han er ikke god til at møde Svin (om en Hjulbenet). Mau. II.53.   i rigsspr. vist kun i forb. m. med. Pludseligt bryder en Bold ud og piler midt ud paa Gaden. Jeg møder den med min Fod, bøjer mig ned og bringer den tilbage til dens Herskerinde. Buchh.UH.22.    1.4) i forb. vel mødt († hil mødt. Moth. M210) (nu især højtid. ell. spøg.) som velkomsthilsen olgn.: velkommen! goddag! Moth.M210. *Velkommen igien, Guds Engle smaa . . | Velmødt under Sky paa Kirke-Sti. Grundtv.SS.I.401. *Skjalden . . | Saa' Huset (i skoven), den Gang det var nyt, | Da Fuglene sang over Syllen: | Vel mødt, vi er midt i Idyllen. sa.PS.VI.511. *Vel mødt igjen, Kong Frederik, ved Hæren! Holst.IV.129. “Ih, vel mødt,” sagde S. Han var straks blevet venligere. TomKrist. LA.32. jf.: (bedstefader) nikkede hjertelig sit Velmødt Kredsen rundt. JacPaludan. EV.67. 2) overf. anv. af bet. 1.    2.1) (jf. bet. 4.1, 6.1; især ) om tænkt ell. forestillet bevægelse af ell. sammentræf, sammenstød med (mellem) ting ell. (især) naturforhold. Nu maatte han snart møde Aaen igien. Og dér kom den. Drachm.VD.72. langt borte, hvor skoven møder de aabne marker, forsvandt han for mit blik ┆   (jf. ovf. sp. 710^1ff.) m. tings-subj. og person-obj. *Da mødte dem en Flod. Wess.138. *En Skov os mødte, stor og velbekiendt. Oehl.L.I.165.   om øjekast, blik. Hendes Øine mødte mine i dette Øieblik.Bagges.L.II.165. hendes Øje mødte kun de stærkt - oplyste Familieportræter. JPJac.II.226.   (jf. bet. 4.1; sj.) om sanseindtryk. *Luften mig møder høstligt og raat. Hrz.D.II.51.    2.2) i forb., der angiver, hvilke hændelser, hvilken behandling der bliver en person (hans virksomhed osv.) til del; dels m. h. t. hændelse (især: af ubehagelig art): opleve; rammes af. da jeg gik hjem fra Cityen den lange Vei, mødte jeg en Pladsk-Regn. Grundtv.E.83. *Tilfældet han paa alle Veie mødte, | Ved hvert et Skridt paa Hændelsen han stødte. PalM.IV.366. møde megen Modstand, mange Vanskeligheder. D&H. møde sin skæbne, se Skæbne.   dels: blive genstand for en vis (behagelig ell. ubehagelig) medfart, behandling. (han) mødte . . en venlig Modtagelse. Molb.DH.II.392. Den Gjestmildhed, han mange Steder mødte, glemte han . . ikke at omtale. Ing.EF.III.206. *for Kjærlighed man møder Kulde. PalM.IV. 193. *møde Nid. JVJens.Di.45.    2.3) (jf. bet. 4.2) optræde paa en vis (ved adv. olgn. nærmere angivet) maade over for nogen ell. noget. (især i forb. m. med). Professor Thiele der altid mødte mig med Interesse og senere med sandt Vendskab. HCAnd.L.136. hvis det var som en Række Lærdomme eller Bud, at Guds Vilje mødte os. Krarup.L.292. Bag hver Sten, hvert Straa kan lure en Alf eller Vætte. Hedningen møder dem med Ofringer og Bønner, Skræmmemidler og Trolddom. GSchütte.HD.7. jeg møder dig som din ven og ikke som din foresatte ┆   (l. br.) i pass. *Da vendte jeg mig henrykt til min Ven; | Min Glæde vilde mødes glad igien, | Og Læben aabned til det Spørgsmaal sig, | Om Blomsterflokken trylled ham, som mig. Oehl.L.I.166. *venlig Tillid . . mødes | Med kold Forstilthed.Heib.Poet.IV.211.   om optræden over for en modstander ell. (m. overgang til bet. 2.2) over for angreb, ubehageligheder olgn.: modstaa; imødegaa. de mødte Israel med Krig. Jos.11.20. Japanske Huse vare meget slet indrettede paa at møde dem (dvs.: jordskælv). BMünter.E.II. 155. møde List med List. D&H.    2.4) (jf. bet. 4.3) om et forhold, en hændelse (især af uforudset, ubehagelig, hindrende art): hænde; tilstøde; ramme; vederfares. Herren lod alles vores misgierning møde (1871: komme over) ham (dvs.: Kristus). Es.53.6 (Chr.VI). det mødte (nu: gik) ham ligesom hand tenkte.Moth.M209. Der har mødt mig saa mange Vanskeligheder udi mit foretagende. Holb.Stu.I.9. dersom der ikke er mødt dem noget – dersom mine Ahnelser bedrage mig; hvorfor ere de da ikke allerede her? Biehl.(Skuesp.III3.73). den Indvending har ofte mødt mig.D&H. ingen Skam har mødt dig paa din Vej. Kyrre. (IslSagaer.III.181).   (nu næppe br.) i forb. m. med. Ved denne hans Opførsel . . har han tilfulde fortient det, ham er mødt med at sidde saa længe arresteret. Stampe.VI. 238. Derpaa fortalte han Alt, hvad der var mødt ham med Guldmageren. Hauch. III.348. B. intr. 3) (jf. bet. 1) i egl. bet.    3.1) (jf. bet. 1.1 og 4.1; nu l. br.) komme i møde; vist kun i præs. part. brugt som adj.: modgaaende. “Boer ikke Kammerraad Svirum her?” spurgte jeg en mødende Fodgænger. Blich.(1920). XIII.151. i en mødende Vogn saá han . . Hr. de M. Bang.Mi.260.    3.2) uden (tydelig) forestilling om (modgaaende) bevægelse: indfinde sig; komme; især (jf. bet. 1.2): efter aftale, tilsigelse give møde paa et bestemt sted og til en bestemt tid (spec.: hos en overordnet, for en myndighed, paa sin arbejdsplads osv.). møde til bestævnte Tid og Time. Holb.Usynl.III.4. samtlige Borgere bleve ved Stormklokkerne indkaldede at møde hver i sit Distrikt. Rahb.Fort.I. 316. Det er nu anden Gang at han ikke har mødt. VSO. *Naar da den store Baadsmandsmat | Paa Dækket kalder de Døde, | Da skal jeg ogsaa være parat | Til Mønstring hisset at møde. Winth.IV.22. *For de gamle, som faldt, | er der ny overalt, | de vil møde, hver Gang der bliver kaldt. Ottosen.S.34. Jeg var lige mødt til Tjeneste. Buchh.UH.93. naar vi fik Fremmede fra Udlandet, sendtes der altid Bud efter N., som mødte i det blaa Tøj med de gule Knapper. AarbSorø.1924.78. børnene møder kl. 8 i skolen ┆ jf. bet. 5: Vi har sæt hinanden Stevne at møde (nu: mødes) paa et viß Stæd. Holb.Masc.II.4.   møde i (ell. for. Holb.11J.V.6) retten olgn. Moth. M209. Schand.BS.441. Konen mødte i Retterne i hans (dvs.: sagførerens) Sager. ORung. Englen medÆselsørerne.(1924).85. Feilb.   i udtr., der betegner, at en person giver møde i stedet for en anden ell. paa en andens vegne. Møde for een anden. vAph.(1764). (her var) en anden ung Herre, som de ogsaa har taget til Bombardér ved Borgerskabet, og han bad B. at møde for sig. Bøgh.III. 80. spec. (jur.) om en sagfører, der fører ens sag for retten: Han lod en Sagfører møde for sig. VSO. Landsretssagfører P. mødte for og med Baron R. BerlTid.²¹/₅ 1932.Aft.7.sp.1. møde ved en, (jur.) lade en (sagfører) møde for sig i retten. vAph. (1764). e. br.   i forb. m. med. *Bud mand over Riget sende, | Hvo sig for en Dansk vil kiende, | Møtte der med vogn og heste, | Volden at befæste. LKok.(PSyv.Viser. (1695).585). der mødte en overbetjent med 4 opdagere ┆ spec.: give møde for retten sammen med. Ved mit første Forsvar mødte Ingen med mig (Chr.VI: var ingen med mig; 1907: kom ingen mig til Hjælp), men Alle forlode mig. 2Tim.4.16. BerlTid.²¹/₅ 1932.Aft.7.sp.1(se ovf. l. 20).    3.3) til bet. 3.2; i faste forb. m. adv.   møde frem, (jf. fremmøde) komme frem; vise sig; troppe op. hele familien var mødt frem ┆ uegl.: de Papirsafskrifter efter Oldbøger, som fra 1640-erne møder frem. CSPet.Litt.I. 600.   møde op, (ofte spøg. og lidt nedsæt.) give møde (især: paa iøjnefaldende maade, i stort antal, med brask og bram osv.); troppe op. Alt var mødt op for at hædre Studenterne.Schand.TF.II.84. alle Omegnens Proprietærer med Fruer og Døtre . . var mødt op i deres bedste Stads. Wied.S.167. (han) mødte op overalt hvor der var et Nap (dvs.: arbejde). AndNx.PE.III.225. (jf. ovf. l. 23) i forb. m. med: (han) mødte op med en Forstærkning af Borgkapellanen og hans Spændebibel for at besværge Troldmanden. Drachm.KK.34. Du vilde anse det for forfærdeligt, hvis jeg en Dag mødte op med en egen Mening. Nans.FR.95.    3.4) (svarende til bet. 1.3; nu dial.) ligge, staa spærrende i vejen. (næsten kun i forb. m. for). Moth.M209. i den smalle Gang (kommer han) mig imøde . . jeg kunde ikke komme om ved ham, for han mødte for mig. Blich.(1920).XXVI.7. Hans (kom) ikke . . med i Kjæden, da han kun var 5 Aar og saaledes næppe vilde kunne møde tilstrækkeligt for Kalven (der skulde fanges). JakKnu.Jy.II.130. m. tings-subj.: en Rulle (i hakkelsekisten), som dels skulde holde lidt sammen paa Halmen, dels møde for den Haand, hvormed man holdt paa denne. AarbLollF.1925.63. jf.: Det var da ogsaa en mærkværdig lav, lummer Sky-Himmel af Uret og Fejghed, der laa her over Egnen; allevegne mødte den for Udsigten: ingen turde gjøre sin Ret gjældende. JakKnu.S.160. uegl.: Møde for, (et Onde) forhindre. Afværge. Leth.(1800).   abs.; vist kun m. tings-subj. Hegnsgrøften må være bred nok til at kunne møde (dvs.: spærre for kvæget). EHHagerup.64. HP Hansen.Renlighed i gl.Dage.(1928).17. 4) overf. anv. af bet. 3.    4.1) (jf. bet. 2.1) om tænkt ell. forestillet bevægelse af ting ell. naturforhold. Uden for denne Muur og Grave, møder (dvs.: kommer) mod Landsiden, den anden og atter den tredie Jordvold. EPont.Atlas.II.276.   (især dial.) om sanseindtryk. Dyrehaven. Mødende Chor af Alt. Oehl.Digte.(1803).232. navnlig upers. og i forb. m. adv. i udtr. som: her møder rart (dvs.: man faar straks (dvs.: ved sin indtræden i en varm stue) et behageligt indtryk). OrdbS. (sjæll.). du maa ikke fyre for stærkt, her skal blot være saadan, at det møder varmt, naar gæsterne kommer ┆    4.2) (jf. bet. 3.2 samt 2.3) om en persons optræden; især i forb. m. med: skønt jeg mødte med den bedste vilje til at finde noget værdifuldt i hans kompositioner, forekom de mig ganske indholdsløse ┆    4.3) (jf. bet. 2.4 og 3.1-2) om begivenheder ell. forhold (især af hindrende, ubehagelig art): forekomme; indtræde; finde sted; hænde. den Vanskelighed som møder i (dvs.: som der er ved) at dømme om Dyrenes Liv. Holb.Ep.II. 193. *Nu vil vi ei forsage, | I hvad der møde kan. Oehl.NG.15. Mødte alvorlig Modstand af Indbyggerne, da trak man sig tilbage. Molb.DH.I.345. Da det under Klavren ofte møder at Benene glide ned. Gymn. (1828).21. der mødte intet Uheld. D&H.   i præs. part. brugt som adj. de mødende Vanskeligheder i Forklaringen. Heib.Pros. IX.221. især i forb. mødende tilfælde. ASØrsted.Haandb.I.105. Instructioner for alle mulige paakommende og mødende Tilfælde. Gylb.VII.241. (her) har Du en . . nøiagtig Fortegnelse over alle de Klædninger, en ung Herre af Din Alder og Stand har Brug for i alle mødende Tilfælde i Livet. ThomLa.AH.80.   (nu næppe br.) refl. Det mødte (eller mødte sig) netop, at han kom i samme Øieblik. VSO. C. reciprokt: mødes ell. † møde sig (Bagges.V.85. Oehl.L.I.22. Heib.Poet.I.248. Aarestr.SS.IV.55. PalM.ZF.101) ell. (især i bet. 5.1, jf. Mikkels.Ordf.347) møde hinanden (l. br. hverandre. KomGrønneg.II.360).   ofte i forb. mødes med; dels m. subj., der kun betegner den ene part (A mødes med B); dels (sjældnere) m. flertals-subj., i udtr. som de mødes med hinanden (Høysg.S.102). 5) om to ell. flere ting ell. (især) personer: indtræffe samtidig paa samme sted.    5.1) (til bet. 1.1) om tilfældigt møde. Moth. M210. *At have mødt hinanden tidt paa Gaden – | At have mødt sig eengang i Paris. Bagges.V.85. Her var det, Axel, hvor vi mødtes første Gang; kan du det mindes, da jeg kom fra Kirken og gik ned ad Fjeldstien? Hauch.SK.83. *Tre, fire Katte hinanden mødte | ved Kjøkkentrappen omkring en Bøtte. Kaalund.226.   (m. overgang til bet. 5.2) uden tydelig forestilling om (modgaaende) bevægelse(r): træffes; ses. vore Fædre havde mødtes ved Festen. Blich.(1920).I.84. *Hvor Nilen vander Ægypternes Jord | I Africas brændende Lande, | Der mødtes to Fugle, de kom fra Nord. HCAnd.X.507. Jeg har . . mødtes med Mænd af de mest udprægede religiøse Retninger og har uden Vanskelighed kunnet samtale med dem. Feilb. (RibeAmt.1932.56).   talem. At mødes og skilles, det er Livets Gang (eller Lod). Mau.6710. Man mærker strax, at man ikke er i en Hoved- og Residentsstad; man savner . . Støien og Færdselen paa Gaderne, man er som udenfor sit Element ved at være udenfor den Mødes og Skillen, den Hasten, hvori det Forskjelligste gjør sig lige gjeldende. Kierk.VI.259. jf.: Vi er mødtes en gang, og vi er nu på det sted, hvor det er sundest at skilles. Hjortø.TV.151. (nu næppe br.:) Vi mødes vel, (om ikke før, saa) paa Bundtmagerens Loft. (“siges, naar man skilles fra Nogen, og ikke véd, om eller naar man kan vente at se ham igjen”). Mau. II.53. jf. Mau.8203 samt u. Buntmagerloft.   † mødes ad, mødes. Du har vist faat Fluer i Hoêdet ved det vi møttes ad i Morres.KomGrønneg.II.361.    5.2) (jf. bet. 1.2) træffes efter aftale ell. i en bestemt hensigt. det Mode, som blev holden ved Lybeck, hvor Kongen og Keyser Frid. Barbarossa mødede hin anden (alm.: mødtes). Holb.DH.I.236. *En Elsker mødtes her hver Aften med sin Pige. Rahb. PoetF.I.208. *de sig møde, | De forklarede Høie. Oehl.L.I.22. Sjældent viste han sig, hvor Folk mødtes, og tog aldrig Del i Mænds Gammen. Kyrre.(IslSagaer.III.180). deres hænder mødtes i et varmt haandtryk ┆   træffes paa fjendtlig vis; gaa imod hinanden i kamp. Begge Krigs-Hærerne møttedis til Dreux. Hvor der blev holdet en skarp Fegtning. Holb.Intr.I.404. *De Snekker mødtes i Kveld paa Hav | Og Luften begyndte at gløde. Grundtv.Udv.I. 756. Blich.(1920).XXIII.30. 6) overf. anv. af bet. 5.    6.1) (jf. bet. 2.1) om tænkt ell. forestillet bevægelse; især om landomraader: støde op til hinanden. Mødis Mands Skov og anden Mands Mark. DL.5–10–20. Et haardnakket Slag stod nu paa Tingnæs, hvor Sogn og Hordeland mødes. Grundtv.Snorre.I.205. *Daggry var det – Dæmringstiden – | Der hvor Nat og Dag sig møde. Aarestr.D.281. *Land og Hav paa Sandets Bred sig møder. PalM.ZF.101. *I Danmark løber der Sti ved Sti | og mødes med Alfarvej. Sødb.GD. 131.   (jf. u. bet. 2.1) om øjekast, blik. deres øjne mødtes ┆    6.2) om to ell. flere personer: have fælles interesser, sympatier olgn. der er saa mange omraader, hvor vi mødes ┆   især i forb. m. præp. i. *en ædel Ridder . . hendes Hjerte vandt. | Begges unge Hjerter møde | Sig i from Uskyldighed. Heib.Poet.I.248. Vi mødtes . . i Interesse for de romanske Literaturer. Schand.O.I. 222. De to Kejsere mødtes i et oprigtigt Ønske om at ville Freden. Fridericia.NH. I.173.   mødes paa halvvejen, se Halvvej.    6.3) om begreber, forhold olgn.: nærme sig til, berøre, dække hinanden. Medlemmerne gør deres Bud og Tilbud, og saafremt disse mødes, sker der Omsætning. RegnebKøbm.II.13. vore Ønsker mødes ofte (dvs.: falder ofte sammen). D&H.    talem. (efter fr. les extrêmes se touchent; jf. I. berøre 2.1, Ekstrem) modsætningerne (ell. yderlighederne. D&H.II.604) mødes. D&H. jf.: *Før og Nu og Oven og Herneden | For ham (dvs.: digteren) sig møde kjækt i Harmonie. Heib.Poet.IX.489.1.2 jeg kunde nu alligevel godt tænke mig at møde et Par af de mørke Guy's og vise dem, hvordan Boksning skal se ud. CEttrup.OlympiskDagb.[1948].104.   6.3 modsætningerne ell. yderlighederne mødes. Den Enes Død – den Andens Brød. Yderlighederne mødes. Oldfux.1881.36.sp.2. Pietismen florerede og med den ugudeligheden og løsagtigheden. Yderlighederne mødes altid. FStuckenberg.F.I.187.   

Møde-, i ssgr. til II. Møde og V. møde (jf. dog mødefuld); især til II. Møde 1.2-3, 2, V. møde 3.2, 5.2, fx. (foruden de ndf. anførte) Møde-lokale, -sal, -værelse.