I. Læk, en ell. (sj.) et (Clitau.IR.12). [læg] flt. (l. br.; “mangler.” VSO.; jf. Lækage) d. s. (HCAnd.III.266) ell. -ker (Drachm.SH. 58). (fra nt. leck (hty. leck) ell. holl. lek (eng. leak), der er substantivering af adj., se III. læk; jf. II. Lak; især ) om det forhold, at en utæthed fremkommer, ell. (især) det sted, hvor en utæthed er fremkommen, saa at en vædske (vand) kan trænge ind ell. løbe ud; utæthed; hul.   m. h. t. beholder (kar). Moth.L115. VSO. MO. Den eneste Skade, (automobilet) har lidt, er en Læk paa Køleren. Pol.¹²/₉1929.6.sp.4.   især m. h. t. fartøj (skibsdæk ell. i alm. skibsklædning). Moth.L115. Tømmermændene (skal) paa hvert Skib . . tilbørlig undersøge, naar nogen Læk i Skibene forefalder. SøkrigsA. (1752).§146. salt Vand (er) igiennem Lekken . . kommet ind paa Skibet, og staaer nu over Baglasten. Reiser.II.459. Funch. MarO.II.90. Ved indtrædende Tilfælde af Læk er det selvfølgelig af største Vigtighed, at man hurtigst muligt kan komme til Kundskab om Stedet, hvor Lækken er, og dennes Omfang. Bardenfl.Søm.II.89.   i udtr. som stoppe en læk, have, faa en læk, der sprang en læk (i skibet) ell. (jf. III. læk)  skibet sprang en læk (Funch.MarO.II.90). Den 24de bekom Skibet en Lek, men den blev strax igien stoppet. Reiser.III.434. SøLex.(1808). 87. Hauch.V.54. han vil være tilmode som paa et Skib, hvor der springer en ny Læk, medens man standser den forrige. Goldschm.IV.252. Rørd.JH.I.123.   overf., m. videre anv. (jf. II. Lak): fejl; mangel; lyde; svaghed; brøst. Kongens (livlæge) visiterer dem, om de har ingen Læk eller Sygdom. Klevenf.RJ.134. (konflikten) er dette sjældne Skuespils Læk. Brandes.Goe. I.351.

II. Læk, en. (sv. dial. läck, aftappet vædske (läcka, saft i voksende træ), fris. lek, draabe; til II. lække; jf. I. Lække; nu kun dial.) destillat ved alkoholfabrikation. Denne gjærede Saft (dvs.: af gulerødder) destillerede man, og den gav 200 Qvart Læk, som efter atter gjentagen Destilleren leverede 48 Qvart stærk Spiritus. PhysBibl.XIII.103. om fordraaber: Esp.211.

III. læk, adj. [læg] intk. -t (TBruun.I. 418. StBille.Gal.I.67. MO. StSprO.Nr.60. 23) ell. (nu alm.) d. s. (DL.4–2–17. Slange. ChrIV.1029. VSO. AndNx.PE.I.91. jf. Mikkels.Sprogl.176. Wiwel.128); flt. -ke (som præd.: Holb.DH.II.544. Slange.ChrIV.42. Grundtv.Saxo.I.59. KuskJens.Søm.312) ell. (som præd.) d. s. (CPRothe.MQ.II.55. EMikkels.N.175. jf. Mikkels.Sprogl.177). (fra nt. leck (hty. leck, † lech) ell. holl. lek, svarende til oeng. (h)lec, oldn. lekr; jf. I. Læk og II. lække samt III. lak; især ) som har en læk; især som præd.   om beholder (kar olgn.). Moth.L115. Karret er læk. VSO. Folk . . stod i Rækker og langede Brandspande fra Haand til Haand, men da de fleste Spande vare lække, blev Udbyttet af denne velmente Forholdsregel kun ringe. Tops.II.436. AndNx.PE.I.91. Feilb. attrib.: Centralvarmens Pift i de lække Varmerør. ORung.VS.165. jf. (talespr., nu l. br.) om person: være læk, (være tilbøjelig til at) græde. VSO.   især om fartøj (alm. i forb. som være, blive ell. (jf. I. Læk) springe læk). DL.4–2–17. hand (dvs.: et skib) blev skudt gandske lek. JMunksLevned.19. han (havde) boret (skibene) lække. Grundtv.Saxo.I.59. med et faar vi da Stevnen af en Baad . . ind i vor bagbords Boug . . den fremmede Jolle var den stærkeste, og vi sprang Læk. Drachm.KK.80. Scheller.MarO. attrib.: *min lække Skude. Bagges.Fl.9. det lække Sted. Bardenfl.Søm.II.90.   (l. br.) m. videre anv. (jf. III. lak): utæt; hullet; itu. *(gilder) gjør Pungen tom og Lommen læk. Hostr.SpT.I.28. et læk Orgelværk. MylErich.NS.3. Ole (væltede) os ved Skovhjørnet . . Der var noget læk paa Kanen. Vi maatte tilbage. Zahrtmann.(Tilsk. 1913.I.336).

II. lække, v. [ˈlægə] -ede. vbs. (l. br.) -ning (vAph.(1764). VSO. MO.), † -else (VSO.), jf. I. Lække. (ænyd. d. s.; fra mnt. lecken; jf. no. dial., oldn. leka, sive ud, være utæt; til III. læk; besl. m. I. Lage; jf. Lakmus) 1) være utæt (læk); lade vædske trænge ud ell. ind (ad utætheder).    1.1) (især , ⚚) om beholder (der indeholder vædske). nu lekker Karret. Tode.ST.I.214. Vil Nogen hente Vand, kan du sige, at Vandrøret lækker. JForchhammer.TreKomedier afPlautus.(1884).7. Han gurglede i Struben og slugte Ordene som en Pumpe, der lækker. Aakj.PA.19. Scheller.MarO. Fade med flydende Varer maa ikke lække. DSB.Godsregl.7. OrdbS.(Falster).   (jf. bet. 2 slutn.)  overf., m. h. t. ytring olgn., som man ikke (længer) kan holde tilbage. Omsider lækkede Ajes af sig selv (dvs.: begyndte at fortælle). JVJens.HH.61. sa.CT. 246.    1.2) (især ) om en i en vædske (vand) flydende genstand, især et fartøj. *Masten raver, Skroget lækker. Bagges.II.249. Brandes.VII.638. Bøjen lækker (trækker Vand). Scheller.MarO. jf. (spøg.): Hans Fødder var ømme, Galochen lækkede, det Vaade var naaet op til Anklerne nu. ORung.(Berl Tid.²⁹/₁1922.M.14.sp.1).    gøre læk. ogsaa i Skroget sad der Kugler hist og her og lækkede Skuden. Tordenskjold.I. (1913).13. 2) (jf. forlækket; nu især fagl. ell. dial.) om vædske: sive (draabevis) ud (af utæt beholder); dryppe ud; rinde ud. det var mig, som giorde Sprækken paa Tønden og spildte Vand omkring, for at bilde Dem ind, at Vinen var lækket bort. Lodde.(Skuesp.XI.176). KuskJens.Søm.294. Bødkeren besigtiger Fadet – alt imens Brændevinen naturligvis lækker ud af det. Pol.²/₁1927.7.sp.1. Feilb. jf.: Commissionstiggeri . . lækkede ud af deres Skikkelser. LMoltke.Dick.XVII.115.   (jf. bet. 1)  pass. lækkes, d. s. man (bør) see til, at Karrene blive heele og Saften ikke lækkes bort. Tode.ST.II.86.   lækkende vare, (nu næppe br.) vare, som kan lække ud af beholderen. Vin og andre lækkende Vare. DL.4–2–10. 3) (nu næppe br.) destillere; filtrere; si. Moth.L115. jf. Lækkelud: lække lud, se I. Lud 1.   (jf. bet. 2; sj.) refl. I Japan drikke de fornemste Folk siet Vand; De lade nemlig gemeent Vand løbe og lække sig igiennem een Porøs Steen kaldet, Filtrum. Lincke.Kongs-Kilde-VandsBeskrivelse. (1745).§X.