Karneval, et ell. † en (Holb.GW.III.1. LTid.1726.677. Clitau.PT.141). [ˈkɐrnəˌval'; ˈka·rnə-; ogs. -val] (nu næppe br. Karnaval. Holb.GW.III.1. LTid.1738.192. Charlottenb. 1794.28. Brandes.Goe.II.302). best. f. -et [-ˌval'ət] flt. -er [-ˌval'ər] (sv., ty. d. s., fr. carnaval; fra ital. carnevale, ssg. af carne, kød (jf. inkarnere osv.), og levare, fjerne(lse), se KNyrop.OL.III.171) 1) tiden umiddelbart forud for fasten i de katolske lande (opr. fra helligtrekonger til askeonsdag); ogs. (nu kun) om de fester (maskeoptog m. m.), som da finder sted. Der haver udi Carnavalen været adskillige Momme Lystigheder. Holb.GW.III.1. VSO.I.560. MO.I.299. *Glæden er lovbefalet. | Piazzaen (i Venedig) bølger; et Hav af Gas. | Spring ud – ud i Karnevalet. Drachm.SH.109. jf.: (algieriernes) nye Maane Ramadan eller Fasten holdes som en Carnaval for Ungdommen. LTid.1726.677.    om fastetiden. før Carnevalet begynder, slaaer Giekken sig først ret løs. Oehl.XVII.129. 2) † fastelavnsfest. *Emdrop Bønders Carneval. Tychon.Vers.343. 3) stort (især sluttet) maskebal. (i Dresden forestillede) ved den sidst der holdne Carneval Hans Kongl. Maj. af Polen . . en Bundtmager. LTid. 1730.355. Hun havde jo aldrig været til Karneval før, ja det vil sige nok til Maskerade: hjemme paa Egnen havde Præstens jo en Gang haft Kostumebal. Bang.Udv.25. Det store, aarlige Karneval i Aftes i Studenterforeningen. NatTid.⁴/₃1927.M.8.sp.3.