Juli, en. [ˈju^?li] (nu sj. Julius. Holb. Bars.I.4. VSO. MO. jf. Meyer. nu næppe br. m. lat. bøjning: gen. Julii (ved datoangivelser ell. foran Maaned). Pflug.DP.871. JJ Paludan.Er.13. dat. Julio, i forb. (ud)i, in julio. Holb.Berg.85. Slange.ChrIV.73). (glda. Julius moneth (GldaKrøn.173), sv. ty. juli; egl. gen. af lat. Julius, juli, opkaldt efter Julius Cæsar) aarets syvende maaned (jf. Ormemaaned, Skærsommer). Moth.J104. i Julii Maaned er (gaderne) u-paaklagelige, men Resten af Aaret kand man neppe gaae ud uden fare for at druckne i Skarn. Holb. Ul.II.2. Saaledes hengik . . Uger til Begyndelsen af Rosernes Maaned, den skjønne Juli. Gylb.KV.227. Juli Kvartal. Glahder. Retskr.   i datoangivelser. han (ventede) her den fiendtlige Armee, hvilken ogsaa . . den 1. Julii lod sig see paa den anden Side af Floden. Engelst.II.122. Kiøbenhavn den 17de Julius 1841. Molb. (MDL.XXV). den nye Jagtlov har fredet (raa)Bukken fra 1. Juli til 12. September. Bogan.I.32.

Juli-, i ssgr. især: 1) m. henblik paa juli maaneds gode vejr, stærke varme: fx. Julihede (Drachm.EO.6), -sol   spec. (landbr.) i betegnelser for afgrøder, der modnes tidligt; fx. Juli-byg (LandbO.²114), -hvede (LandbO.II.879), -kartoffel (LandbO.² 489). 2) (hist.) om begivenheder, der er indtraadt i, forhold, der daterer sig fra en juli maaned; fx. Juligrundlov (se Grundlov 1).   spec. m. henblik paa den franske revolution 27-29. juli 1830 (julirevolutionen), da kong Karl X. blev afsat og Ludvig Filips regering begyndte (julikongedømmet). jeg har med en Historikers Begeistring . . fulgt Nationens stolte Gang i Revolutionen, Keisertiden og Julidagene. Bagger. II.555. jf.: det er Musik, som jeg aldrig troede kunde lægges i Ordene. Det er en Digter! Han gjør Julidage i Danmarks Poesie. HCAnd.II.189.