intendere, v. [ent(ə)nˈde^?rə, entæn-] -ede ell. (sj.) -te (EPont.Atlas.II.211). vbs. Intention (s. d.). (af lat. in-tendere, (an)-spænde (viljen); nu sj.) have til hensigt ell. forsæt; tilsigte; ogs.: planlægge. det havde været . . sikkere for Kirkens Fred at lade sig nøye med Arianernes nyeligen giorte Erklæring, og oppebied Tiden for at see hvad de videre intenderede. Holb. Kh.203. at de ikke intendere at gjøre nogen Skade med deres Gevære. Reskr.⁹/₁₁ 1739. Angaaende vort intenderede Qvartalskrift da ligger det mig bestandig i Hovedet. Cit.1847. (PLaurids.S.VIII.177).(1927: nu sj. senere øget brug). ArbOFr.(1934). BerlFrO.(1938). GyldendFrO.(1960). Retskr.(1986).