Ind-kast, et ell. (i bet. 2.2; jy.) en (Skjoldb.JJ.128. Feilb.). vbs. til -kaste.  1) som vbs.   (sport.) i fodbold: det at bringe en bold, der har været ude af spil, ind paa banen igen ved et kast efter bestemte regler. Et Maal kan ikke gøres fra et Indkast, og Indkasteren maa ikke selv røre Bolden igen, før den har rørt en anden Spiller. Gymn.II.82.   (jf. -kaste 1 slutn.; l. br.) det at kaste (lægge osv.) et pengestykke i en automat; ogs. mere konkr., om det beløb, der skal indkastes. Automater med 25, 35, 50 Øre og 1 Kr. Indkast.FyensV. ³/₆1920.7.sp.5. jf.: Frugtautomat . . Indkasthullerne malet røde. PolitiE.Kosterbl. ¹⁵/₁₀1925.2.sp.2.  2) (mer ell. mindre) konkr.    2.1) (jf. -kaste 2.2) † bemærkning; indvending (jf. -kastning 2.1). Han følger og imodsætter sig deres Grunde og Indkast i hans Anmerkninger med god Success. LTid.1728.26.    2.2) (jf. -kaste 3; jy.) mark, som er omgivet med gærde ell. grøft (jf. -kastning 2.2). Blandskifterne og Indkastene var meget ringe, og nu var Kløvermarken begyndt at se gusten ud. Skjoldb.NM. 37. de (blev) tavse, mens de gik hen gennem Indkasten. sa.JJ.128. Feilb. 1 (sport.). der (var) snor om banen, så spillerne kunne kaste indkast og sparke hjørnespark ugeneret af tilskuerne. KLundberg.LG.7.   2 konkr. (jf. Brevindkast S ).   

  ind-kaste, v. part. -et ell. (nu kun dial.) -kast (Borrebye. TF.433. jf. indkast vej u. bet. 3). vbs. -ning (s. d.) ell. † -else (Borrebye.TF.522. VSO.), jf. -kast. (ænyd. d. s. i bet. 1 og 3) 1) (uden for perf. part. nu l. br.)  kaste (smide osv.) ind et sted. kongens tienere . . havde indkastet dem (dvs.: i ildovnen; 1871: kastet dem ind). As.46(Chr.VI). I hvilken Tid 2122 Bomber her i Staden bleve indkastede. Borrebye.TF.282. Saa klirrede det paa Fliserne (dvs.: i fængslet) som af en indkastet Sten. SMich.Æb.128.   anbringe (lægge osv.) et pengestykke i en automat olgn. for at sætte den i virksomhed. NatTid.¹⁴/₁₂1926.Aft.7.sp.5. 2) † overf.    2.1) m. h. t. person: bevæge, bringe hurtig et sted hen; især m. h. t. tropper: anbringe i en fæstning, en by. efter at (Tilly) udi Minden og Hammeln . . stærke Besætninger hafde indkastet, rykkede hand fort need ved Weseren. Slange.ChrIV.555. VSO.   refl. de skulle needlegge deres Vaaben, og uden nogen Forbehold indkaste sig udi Keyserens Naade. Slange. ChrIV.554.     2.2) m. h. t. afbrydelse, indvending olgn.: indskyde. Forhandlingen imellem Danmark og Sverrig blef forleeden Aar endt, med dend Ophold Hertug Karl derudi indkastede med at næfne en Opmand paa sin Side. Slange.ChrIV.211. indkastede Forhindringer og Undskyldninger. smst.851. 3) [4] (landbr. ell. dial.) forsyne (en mark, vej olgn.) med grøfter ell. (nu næppe br.) diger paa alle (begge) sider (jf. -grave, -grøfte). en Landevei . . som er indkastet 12. Alne bred. EPont.Atlas.IV. 180. Nogle enkelte Udskiftede have vel begyndt at indkaste deres Lod; men med et lidet og enkelt Dige. KAagaard.Thye. (1802).131. Hovedvejen bør indkastes. LandmB.III.219.   perf. part. brugt som adj., især i forb. indkastet (jy. indkast. Feilb.) vej (jf. Indkastvej). de mange opdæmmede og indkastede Veye igiennem Ahl-Heeden. OeconJourn.1758.29. de indkastede Kærlodder. Skjoldb.KH.157. Vejen var godt holdt med Lyng og indkastet med bred Grøft. Søiberg.FLP.25. (jf. kaste ind / II. kaste 23 ).   2 (korstegn udgår, jf. bet. 2.2 ndf.). 2.2 indskyde. yngre: “Hvem?” indkastede Fuldmægtigen, der ikke havde hørt om Leif. JacPaludan.TS.307.