I. Hægt, et, en. se II. Hægte.

II. hægt, adj. [hæ^?ɋd, ogs. hægd] (fra nt., holl. (ty.) hecht, egl. perf. part. af hechten (se III. hægte))  i forb. hægt og tæt, om skib: sødygtigt og vel udrustet. VSO. Harboe.MarO. A. bortfragter herved sin førende Skonnert . . som er hægt, tæt, stærk og god, vel forsynet med gode . . Skibsredskaber. Kaarup. Handelsvidenskab. (1864).197. Skibet (var) hægt, tæt og sødygtigt. BerlTid.²⁷/₄1889.M.1.sp.6. Hage.⁴ 968.

II. Hægte, et ell. (undertiden i bet. 2) en. [ˈhægdə] (nu sj. Hægt; ogs. (i bet. 1) skrevet Hækt(e)). flt. -r. (ænyd. glda. hegte (hegt), hecte, baand, hilde, fængsel m. m., sv. häkte, arrest; fra mnt. hechte; til III. hægte; jf. I. Hægte samt I. Hæfte, Hæft) 1) (sj., arkais.; jf. “obsol.” VSO.) fængsel (jf. III. hægte 1, Hæft 1). Er Arrestanten ført i passende Officers-Hækte? Drachm. XI.443. *For evig skilt fra Frænde og Slægt | han skulde forblive i Bjærgets Hækt. ArthChrist.KH.150. 2) (ænyd. paa det hegte, med det omtalte som pant, sikkerhed, ogs.: under den forudsætning, paa det grundlag (ASVedel.100DanskeViser.(1591).Gg7^r), jf. no. på hekte(t), på hekta, paa nippet til, nær ved (sml. Seip.L.II.103); til ænyd. hegte, pant, sikkerhed, hegte, gaa i borgen; jf. II. hæfte 6) dels † i forb. paa det (ell. den) hægte, paa det grundlag; paa de vilkaar. Jeg giôrde det pâ det hegte. Moth.H19. jeg vil ei vove det pâ det hegte. smst. “er der noget af de to Kiøn, som behage mig meest, da er det Mands-Personer . .” “Saa skal du snacke for Børn, og icke for dem, der veed hvad Kiød og Blod har at sige. Jeg turde icke lucke dig inde med et Fruentimmer paa den hegte.” JRPaulli. N.9. jf.: Paa det Hegt, høres undertiden blandt Bønder, da det udtales Heit eller Heite, og bemærker: paa den Maade; paa de Vilkaar; i den Hensigt. VSO. dels (l. br. i rigsspr.) i forb. paa egne hægter, paa eget ansvar, følgende sit eget hoved olgn. Imidlertid maa Hr. A. N. have fundet det mindre formaalstjenligt at lade Hr. H. paa egne Hægter optræde som Talsmand for Reformpartiet.Pol.⁵/₇1905.3.sp.6. skulde den besøgende pludselig faa Lyst til at give alle gode Raad en god Dag og vove sig ud paa egne Hægter, er det slet ikke udelukket, at han vil faa sine allerinteressanteste Oplevelser. AarbTurist.1925.13.

  III. hægte, v. [ˈhægdə] -ede. vbs. -ning (VSO. MO. D&H.) ell. -else (s. d.). (glda. hectæ, hæctæ, sv. häkta, no. hekte; fra mnt. hechten, egl. sa. ord som II. hæfte) 1) (i rigsspr. kun arkais. (l. br.)) binde; fange; spec.: fængsle (jf. II. Hægte 1, II. hæfte 1 samt Hægtelse 1). Moth.H19. en ung Karl havde . . dræbt en af Bysvendene og sad nu hægtet i stærkt Fængsel og haard Forvaring. Baud.KK.52. Aaret efter blev den hvide Høne (dvs.: en skøge) . . hægtet paany. HMatthiess.DK.97. jf.: næste Gang jeg mødte M. St. (dvs.: en troldkone), sagde jeg da ogsaa til hende: “Jeg skal hægte og brænde dig, hvis du ikke tar det væk.” Troldsmørret forsvandt ogsaa kort efter. Læsøfolk.225.   i videre anv. (jf. II. hæfte 4): standse, hemme, holde tilbage olgn. Moth.H19. der kand intet hegte for ham dvs.: holde ham. smst. jf. Feilb. 2) (jf. I. Hægte 1, II. hæfte 2) fæste v. hj. af kroge, spænder olgn. (jf. I. Hægte 1.1) ell. (nu især) v. hj. af hægter og maller; dels m. obj., der betegner det, der fæstes, fastgøres (nu især: klædningsstykke, ogs. (dagl., meton.) person); dels (dagl.) m. obj., der betegner fasthæftningsmidlet (spænde, krog ell. (nu især) hægte (I. 1.2)): sætte fast; hæfte i, paa olgn. (ammen) hâr aldt hegtet for sine patter. JacBircherod.R.21. Kjoler, som skal hægtes bagtil. Schand.VV.189. Hun (dvs.: en negerinde) bruger ingen Klæder. (hendes mand) sparer ikke blot herved store Summer, men slipper ogsaa for den evindelige og trættende “Hægten” sin Kone i Ryggen. KnudPouls.B.17. jf.: Han havde ilsomt hægtet Dolken fra Sølvkæden. Drachm.VD.106.   (jf. bet. 3.2; l. br.) refl. hægterne har hægtet sig fast i frynserne paa sjalet ┆   uegl. (jf. bet. 3). (“La Peau de Chagrin”) er faa, til hinanden hægtede, i grelle Farver skinnende Tableauer. Brandes.VI.153. jf. sp. 1030¹⁰: Man hægter sig sammen ved Armene (dvs.: i en leg), og alle rykke derpaa udad, indtil Kæden brister. Gymn.II.23.    i forb. m. adv. hægte af, aftage, fjerne noget, der er forbundet med noget andet v. hj. af spænder, kroge ell. (nu især) hægter. Moth.H19. Han lettede paa sig, hægtede Kaarden af. Drachm.VD.297. (hun) stillede sig frem for Spejlet og begyndte at hægte Tøjet af. JVJens.IM.96. (tjenestepigen) hægtede (vinduerne) af og tog dem ind i Stuen! Thuborg.KV.62. jf.: hun var hans lille Ven . . naar de var ene to. Kom andre indenfor Synsvidde hægtede de Fingrene ud af hinanden og gik pænt. Buchh.GT.180. hægte i, nu vist kun m. h. t. hægte: sætte fast i en malle. Moth.H19. der er gaaet en hægte op i kjolen; vil du ikke hægte den i ┆ hægte op (jf. ophægte). 1. dels m. h. t. klædningsstykke olgn.: løse dets hægter; dels m. h. t. spænde ell. (nu især) hægte: løsne; aabne. Moth.H19. (hun) hegtede . . sin Kaabe op i Halsen. CBernh.X.43. Du seer jo ud, som Du skulde døe. Gud, vent et Øieblik, saa skal jeg hægte Din Kjole (Bergs. PP.⁹387: dig) op. – Nei, det er sandt, Du bruger jo engelske Snøreliv, som ikke klemme. Bergs.PP.402. at hægte Hagekrogen i sin Kappe op. JPJac.I.149. Anna hægter op og lægger (barnet) til. Wied.TS.19. 2. (sj.) m. h. t. klædningsstykke: hæfte højere op v. hj. af hægter. VSO. hægte paa, fastgøre noget nedhængende til noget andet v. hj. af hægter olgn. At hægte sit Skiørt paa. VSO. D&H. hægte sammen, sammenføje, -hæfte v. hj. af hægter olgn. Moth.H19. en graae Trøie, som blev hægtet sammen. Biehl.DQ.II.102. VSO. D&H. hægte til, (nu l. br.) hæfte, knytte til noget andet v. hj. af hægter; ogs.: lukke til med hægter. Moth.H19. MO.II.1194. 3) overf. anv. af bet. 2 (jf. II. hæfte 3.2).     3.1) (sport., jarg.) spænde ben for. J. (var) lige ved at slippe igennem, men nede i Straffefeltet blev han “hægtet”, hvilket (dommeren) dog ikke fandt sig foranlediget til at paatale. DagNyh.²⁹/₁₀1923.7.sp.5.     3.2) refl.: hægte sig fast i, paa, til ell. ved, holde fast ved; klynge sig til; hage sig fast i (se IV. hage 2.1); især om person, der er paatrængende, ell. som man ikke kan slippe af med. Nogle af (kammeraterne) hægtede sig fast ved mig; saa var Mødet med hende dog ødelagt. Tops.III.441. (et) tysk Rejseselskab . . havde hægtet sig paa mig i Innsbruck. Pont.LP.IV.91. (han) havde etpar Gange hægtet sig fast i mig, når jeg skulde op til Brandes. Rørd.TB. 295. 4) (sj.) intr.: d. s. s. II. hæfte 5(.2). Trods al Optimisme, Hjærtevarme og Følelsesbevægethed hægtede der dog noget ubehageligt seminaristisk ved hans Person. Leop.TT.2.vbs. -ning ( s.d. S ).   2 i forb. m. adv. 1030,10 hægte sammen. (jf. sammenhægte ). billedl., m. flg. præp. med, jf. sp.1029,41ff. Jeg blev altid hægtet sammen med en sæk, der ikke var kommet ud over fnisealderen (: ved skoleballerne). Rifbjerg.KU.125.   3.1 Efter alles mening blev Randers Freja snydt for et straffespark, da (N.N.) blev hægtet. Pol.24/11 1958.15.sp.4.   3.2 (motorcyklisten) hægtede sig i den andens baghjul. Socialdem.1/3 1953.Till.8.sp.3.