I. forfalde, v. [fωrˈfal'ə] præt. -faldt, flt. † -fulde (Holb.JH.I.164. sa.Ep.I.27); part. -faldet ell. (nu især jy. ell. som adj.) -falden (fk.), hvortil (som adj.) intk. -nt († -faldet. sa.Berg.69. Bagges.L.II.150. Heib.Poet.I.141. HCAnd.IX.99), dial. (sjæll.) -fuldet (Thorsen. 89) ell. (bornh.) -faldt (PNSkovgaard.B.255). vbs. † (i bet. 3.2) -ning (Forordn.²⁴/₉1708.II. §14); jf. II. Forfald. (ænyd. d. s., glda. (part.) forfallen (Mand.11.81); fra mnt. vorvallen, hty. verfallen; især i perf. part.   de smsatte tider dannes m. være, sj. m. have, jf.: en Materie, der . . har i saa høi Grad beskjæftiget mine Tanker, at jeg ofte . . har forfaldet til Grublen og Melancholie derover. Gylb.V.187) 1) (jf. II. falde 2) (være ved at) falde sammen; forringes.    1.1) især om bygning olgn.: true med ell. begynde at falde (sammen) p. gr. af brøstfældighed; være ell. blive faldefærdig (især som følge af høj alder og vanrøgt); (nu l. br.) om andre ting: være ell. blive stærkt medtaget (af tiden, mangel paa vedligeholdelse olgn.). *Efter ønske voxte volden, | Dannevirke kaldt, | Som har mangen tørning holden, | Før dend slet forfaldt. LKok.(PSyv.Viser.(1695).586). du giorde . . den faste stad til en forfalden hob (1871: en Gruushob). Es.25.2(Chr.VI). de settes udi Mulct og Penge-Straf, som bleve overbevisede at have ladet deres Jorde og Agre forfalde. Holb.Ep.I.270. Slottet selv bestod af fire to Etagers Længer og et Taarn . . Det laante Amtet sit Navn, forfaldt dernæst og forsvandt omsider . . lige til Grundstenene. Etlar.Dans paaLadebro.(1905).1. Vejene ind til Gaarden forfaldt og groede til. JVJens.NH.54. Feilb. nu især part. forfalden brugt som adj.: (i alm. spr. kun om bygning olgn.) faldefærdig; (stærkt) medtaget (af tiden olgn.). en Mand, som . . Himlen selv har skikket os, for at bringe vores Gods i god Stand, da det var saa forfaldet. PAHeib. Sk.I.262. et forfaldent Taarn, den første egentlige Ruin, jeg havde seet. Bagges. DV.VIII.410. *Hist i en Vraa den (dvs.: harpen) hænger, | Forfalden og forladt. Oehl. L.I.129. en gammel, yderst forfalden Straahat. Etlar.SB.24. Der var egentlig to Gaarde, men den ene stod ubeboet og forfalden. Søiberg.FLP.26. Denne Allé var meget forfalden. DanmHavebr.237. jf. (sj.) Forfaldenhed. vAph.(1759). JVJens.H.105.    1.2) (nu sj.) om mennesker og deres egenskaber olgn.: miste (noget af) sin styrke og kraft; svækkes; blive skrøbelig. min kraft er forfalden (1871: brudt) for min misgiernings skyld. Ps.31.11(Chr.VI). Skriften vidner, at (Moses's) Øyen ikke vare dumme, og hans Sind ikke forfaldet. Holb.JH.I.158. (han blev daglig) skrøbeligere og meere forfalden, saa at mand nock saae hand icke længe kunde leve. Seidelin.205. spec. (l. br.) om ansigtet ell. ansigtstrækkene olgn.: tiltrods for den skarpe Næse, de forfaldne (dvs.: hærgede) Træk, er der noget Interessant i det Physionomie. Gylb.IX.37. der straaler en Tankernes stærke Skønhed ud i de forfaldne Træk (dvs.: paa busten af Homer). Fr Poulsen.Den gr.Kunst.(1905).136. jf. bet. 1.1: hans tænder er meget forfaldne (dvs.: angrebne) ┆ † lad dit ansigt ikke forfalde (1871: vise Modløshed). Jud.6.6(Chr.VI).    1.3) (, l. br.) overf. om udvikling bort fra en vis normal, ordnet tilstand: komme ell. være i en (meget) daarlig forfatning; være i nedgang ell. (indre) opløsning; (true med at) gaa til grunde. en god Bormester (kan) ved gode Love støbe Republiqven om igien, naar den forfalder. Holb.Kandst.IV.1. Kongens fornemste Øjemerke var at understøtte de forfaldne Protestantske Sager. sa.DH.II.680. det, som er forfaldet hos det menneskelige Kiøn, er Uskyldighedens Stand. Ruge.FT.179. Hrz.XV.338. Fra Kjøbenhavn erfarer jeg, at det slet ikke gaar Dig godt, og at – undskyld, at jeg taler rent ud – Du er udsat for at forfalde. Schand.UM.298. det musikalsk set saa fattige, saa ynkeligt forfaldne og tilstøvede lille Danmark. Pol.¹⁷/₁ 1921.7.sp.3. 2) (jf. II. falde 5.1 og forefalde 1; i talespr. l. br. og næsten kun som part. adj.) om person(s tilbøjelighed i daarlig retning): komme ell. være kommet i en vis vanemæssig (dadelværdig) tilstand ell. virksomhed; hengive sig til en vis (daarlig) vane ell. tilbøjelighed; henfalde (til). især i forb. m. præp. til ell. † i (Holb.DH.I.42. sa.Hh.II.463. Eilsch.Philhist.5). hvor kand dog unge Mennisker forfalde til Galskab. Holb.Masc.III.10. (drukkenskab) er langt fra mig; Herre, forbarm dig over mig, at jeg aldrig forfalder dertil. Ew.VIII.58. Aftenerne passeerer jeg . . ved at vinde Garn med Fruen, i sidste Fald tænker jeg paa salig Hercules, som forfaldt til qvindelige Arbeider. HHans. PD.216. Befolkningen er i høieste Grad forfalden til en Ladhed og Ulyst til Arbeide. StBille.Gal.III.95. det nyttede ikke at forfalde til Spekulationer. Han maatte se at nedkæmpe denne overdrevne Følsomhed. Pont.LP.VII.38. gamle Kvinder (skal) ikke bagtale, ikke være forfaldne (1819: hengivne) til megen Vin, men være Lærere i, hvad godt er. Tit.2.3(1907). (spøg.:) Det er kun de første Skridt (dvs.: m. h. t. hjemmebad og gymnastik), der maaske er lidt ubehagelige. Du vil snart blive saa “forfalden” til disse livsforyngende Minutter, at Du ikke for nogen Pris vil undvære dem. JPMüller.MitSystem.⁴(1904). 83. forfalde ell. være forfalden til drik, se Drik 2 slutn.   abs.: hengive sig til drik; blive drikfældig. I den første Tid tumlede og sloges han mere end han svirede; lidt efter lidt forfaldt han imidlertid. JVJens. NH.53. især i part. forfalden: drikfældig; fordrukken. VSO. han (var) endnu ikke rent forfalden, men pimpede kun saa smaat. Blich.III.105. Skjoldb.SM.4. jf. (sj.) Forfaldenhed. JakKnu.In.235. 3) (jf. II. falde 5.2) om mer ell. mindre hurtig, ufrivillig ell. tilfældig overgang til en vis tilstand ell. situation.    3.1) (nu næppe br.) om forbrudt gods olgn.: forfalde ell. være forfalden til en, tilfalde en som ejendom. (ingen) som overbevisis at være affalden til den Papistiske Religion maa tage nogen Arv, men den skal være forfalden til hans næste Slegt. DL.6–1–1. hvis de ikke løsede Pantet inden vis Tid, skulde det forfalde til ham. Holb.11J.IV.6. Ufortoldede Varer forfalde til Kongen. VSO.    3.2) (jf. II. falde 6.2; især ⚚ og jur.) om fordring (præstation): være at erlægge i henhold til kontraktmæssig aftale; være at betale (fordi betalingsfristen er udløbet; jf. Forfalds - dag, -tid). vAph. (1764). den Vexel paa 5000 Pund var i Dag forfalden, og skulde prompte udbetales. PAHeib.Sk.III.50. Naar Huslejen er forfalden, kan De blot indbetale den paa Kontoret. Drachm.F.I.109. Lassen.SO. 137. forfalde til udbetaling ┆ jf.: Godsvogne skal . . inden de forfalder til Revision (dvs.: inden deres tid til revision kommer) . . beklæbes med gule Meldesedler. DSB.Matr.II.28.   † om betalingstermin: indtræffe; komme. Fanden . . angriber ingen førend den stipulerede Tiid er forfalden. Holb.Ep.I.324.    3.3) (nu sj.) om person: if. skæbnens bestemmelse, en vis myndigheds afgørelse olgn. komme i en vis ubehagelig tilstand. (især i forb. m. præp. i). det var mig aldeelis ukiert, at være forfalden i slig ueenighed med Ham. JJuel.153. (han) forfaldt for nogle Aar i en vidtløftig Proces. Cit.1736.(JySaml.4R.III.252). for at undgaae en Vanskelighed . . er man forfalden i tusinde andre. Eilsch.PhilBrev.83. Derved forfaldt han i en haard Sygdom. VSO.   især m. h. t. straf: ifalde; blive idømt. Mandat²⁶/₂1720.§6. Udi saadan Straf skulde . . enhver af dem, der paa saadanne Steder spille . . være forfalden. Stampe.I.77. hvo det gjorde, forfaldt i to Mark Gulds Bøder. Grundtv.Saxo.I.269. I (er) forfalden i den hellige Kirkes Band! Blich.II.559. m. præp. til: Indbyder nogen . . saadanne til Fadder . . da skal hand derfor . . være forfalden . . til at staa aabenbare Skrifte. DL. 2–9–13. (Jesus) var et Menneske, som forfaldt til sin Datids Straf. JVJens.H.144. m. præp. under: være underkastet. Faderen for et saa skadeligt Anlæg (dvs.: anslag) (var) forfalden under den literariske Toldbods Inkvisition. PAHeib.US.45. uden præp., m. angivelse af bodens størrelse: være (kendt) pligtig til at udrede. lader hand gaa Dom over sig, da er hand forfalden til Sagsøgeren tre Lod Sølv. DL.3–13–39. 4) (jf. II. falde 4) † bevæge sig ell. føres (især: tilfældigt ell. ufrivilligt) i en vis retning ell. hen imod et vist maal.    4.1) (jf. II. falde 4.3) om skib (ell. den styrende): drive; komme. Hand er forfalden med skibet derhen. Moth.¹F329. dend 2 Januarii forfaldt (Ove Gedde) imellem Lozard og Falmuth, og dend 4 Februarii saae hand Næsset og det høye Land af Lister i Norge. Slange.ChrIV.478. Siden forfaldt de udi Iisen, saa Skibet . . aldeeles undergik. CP Rothe.MQ.II.534. Forfalde fra sit Løb, som Skibe (dvs.: blive drevet ud af sin kurs). vAph. (1764).    4.2) overf.; om samtale olgn.: tage en vis retning; komme bort fra det oprindelige emne. her forfalder I uden for det vi begyndte vor Discours om. Holb.Samt.17. Men jeg forfalder alt for langt. Dog torde det være en pardonable Digression. Ruge.FT.33.   (jf. II. falde 4.6) i forb. m. paa: rettes imod; falde paa. Naar Anmerkning er giort over Væiret, forfalder hendes Andagt (dvs.: opmærksomhed) paa Sættet (dvs.: haaropsætningen). Eilsch. F.18. smst.159.vbs. (ældre spr.) -else (Den grundige Studerings Forfaldelse (bet. 1.2). KbhAftenp.1733.167).