-fold, suffiks. [-ˌfωl'] (æda. -fald (Harp. Kr.39), oldn. -faldr, eng. -fold, ty. -falt, got. -falþs; besl. m. I. Fold; grundbet.: som er sammenfoldet (een, to, flere gange osv.)   de med dette suffiks afl. ord bruges næppe uden for det højere litterære sprog (jf. dog Flerfoldsfrugt); de anvendes hyppigst som adv. (undertiden skrevet i to ord), som adj. sj. i best. f. ell. flt., hvor de i alm. erstattes m. tilsvarende ord paa -foldig; sj. som subst.) afledningsendelse, hvormed der dannes adj. (adv., subst.) m. et forled, som betegner et antal (især et talord samt mange og flere), og m. bet.: som forekommer ell. gentages saa og saa mange gange; -dobbelt; -foldig (m. h. t. enfold se II. enfold); af saadanne ord medtages kun de vigtigste paa alfabetisk plads; som eks. anføres her: Snart maa jeg befrygte, at mit Pudseri skal blive opdaget . . Snart har jeg anden hundredfold Frygt for denne Søn, som jeg med Omhyggelighed maa tage i Agt. KomGrønneg. II.37. *(vi) Love dig trefold Erstatning, ja fiirfold. Bagges.NblD.66. Han væbnede . . sit Hjerte med et trefold Panser af rolig Standhaftighed. Brandes.V.453. femfold svovlantimon, (kem., gldgs.) guldsvovl; antimonpentasulfid. Sal.²I.822. (sj.) i flt.: *For de Tusind'folde Plager, | For din Skælven, for din Sveed, | Skee dig Tak i Ævighed. Rostgaard.TP.57.   som adv. dersom jeg haver forfordelet Nogen, da giver jeg det firefold (1907: fire Fold) igien. Luc.19.8. *Guds Engle tusindfold | Skulde hævne denne Vold. Kingo.123. *Til Lykke, Kæmpe-Samling, ja | O tusindfold til Lykke da. Brors.305. *Femfold forøge sig den trinde Hjord. Staffeldt.12. *Savl har i Striden sig vundet Ry, | Lille David dog ti Fold mere. Grundtv.SS.V.456. Kommer Du til Styret, kan Du hundredfold opveje det, som Sagen foreløbig har lidt. EBrand.GG.108. (jf. III. Fold 1:) *Han (var) | Som Muldet, der et Korn modtager kun, | Men giver Axet hundred Fold tilbage. Holst.D.II.9.   (sj.) som subst. *Eventyr i hundred Fold (dvs.: i hundredvis) | Er fortalt om Tordenskjold. GRode.FU.77.   som eks. paa mere tilfældige, poet. dannelser kan nævnes: *Dobbeltløbets Femfoldskampe. Dorph.Sofokles. 252. *vore Fjenders trefolds Overmagt. Ploug.II.272. *(han) for femfoldfemti (dvs.: fem gange halvtredsindstyve) Skibe stod. NMøll.Pers.28. (jf. bl.a. en-, fler-, hundred-, II. mange-, million-, ti-, to-, tre-, tusind-, tvefold ).   106,16 i flt. (rugens) 100folde Grøde. Arnesen.LatinskOrdbog.(1848).478. se ogs. tusindfold 2.2.   

I. Fold, en, (nu sj.) et (Høysg.AG.35. Ber Liisb.S.63). [fωl'] Høysg.AG.35. (nu næppe uden for dial.: Folde. Moth.F275. JSneed. I.354. Ew.VIII.63. VSO. MO. jf. Feilb.). flt. -er [ˈfωlər], (sj.) d. s. (BerLiisb.S.63) ell. † -e (Holb.MTkr.361). (ænyd. folde, fsv. falder, oldn. faldr, fold, flig (af klædningsstykke), kvindeligt hovedtøj, eng. fold; jf. ty. falte; jf. II. og III. Fold, II. folde) 1) ujævnhed (i alm. af forholdsvis stor udstrækning, længde, dybde osv.) paa et bøjeligt legemes overflade, fremkommet ved, at visse dele har bøjet sig ell. er blevet bøjet ind imod ell. ind i andre dele, saa noget af overfladen derved er blevet mere skjult, vanskeligere tilgængeligt osv.; ofte om ujævnhed, der fremkommer ved, at et overfladelag (fx. huden, et klædningsstykke osv.) ikke slutter glat om det indre.     1.1) m. h. t. tøj, papir olgn. stoffer, dels om ujævnhed, der fremkommer af sig selv ell. ved uagtsomhed, uforsigtighed osv., dels om ujævnhed, der frembringes i en bestemt hensigt, fx. (paa klædningsstykker) af skønhedshensyn (jf. Foldekast). *Paa Klæderne man saae ey mindste Plet og Fold. Holb.Paars.33. Folder i Klæder har Skræderen gjort; men Folder paa Klæder ere Krøgler (dvs.: krøller), som enhver kan gjøre. Høysg.S.328. (han fandt) en Deel Guldmynter indsyede i Folderne af en gammel Kiole, han havde kiøbt. Mall.SgH.565. Der er lagt en Fold paa det tredie Blad i Bogen. VSO. Mit Sløer sidder slet ikke godt; det kaster alt for mange Folder. Heib.SD.17. *Den Lille han saae paa de nye Skoe, | Og glatted sin Blouses Folder. Winth.IV.43. *den hvide Kjole Folder om de fine Lemmer slaar. Schand.SD.6. *i lysegrå Buxer med nypresset Fold | går han rundt i sin Have. Rørd.Købstad-Idyller.(1918).57. billedl.: Sproget falder for (brødrene Pontoppidan) med en legende Lethed i sine naturlige Folder. Ipsen.LP.118. ordspr.: gamle folder er onde at slette, (l. br.) indgroede vaner og tilbøjeligheder er vanskelige at udrydde. Mau.2707. Lieb.DQ.II.212. Hauch.III.306 (se u. II. folde 1.1). jf. †: De fleeste (som har rejst i udlandet) søge at conformere sig med Fædernelandets Skikke og Levemaader igien, og at slette den Fold, som udi fremmede Lande dem er paalagt. Holb. Ep.IV.122.     1.2) m. h. t. overfladen (huden, slimhinden osv.) paa dele af levende væsen (jf. ssgr. som Foldemave, Foldhat). hand haver skiult sit ansigt med sin fedme; og giort folder paa sin slag-side (1871: lagt sig ud over sin Lend med Fedme). Job. 15.27(Chr.VI). saa frisk og munter en gammel Mand, at man aldrig seer . . en Folde i hans Ansigt. Ew.(1914).V.118. Paa det Dyr ligger Huden i Folder. VSO. *Træk i saa dybe Folder ei din Pande! PalM. TreD.178. Folden i Din Overlæbe og Dine smalle, sitrende Næsebor. PLevin.LM.9. jf.: Ved afvadskningen (af spæde børn) må man særlig have sin opmærksomhed rettet mod alle hudfolder: partiet bag ørene . . lårfolderne og knæhasene. SMonrad.ModerensBog.(1916).22.    ofte i udtr. som lægge ansigtet i de rette (osv.) folder, antage et til situationen svarende ansigtsudtryk. *(jeg maa) Lægge Panden i beregnet Fold, | Vogte mig, at Ingen jeg fornærmer. Hrz.D.I.146. Da han bemærkede, at vi saâ alvorlige ud, lagde han sit Ansigt i officielt-højtidelige Folder. Schand.F.544. JVJens.D.71.    1.3) (geol.) sænkning og tilsvarende hævning i jordlagene (jf. II. folde 3.4 samt Folde-bjerg, -dal, -kæde). Uss.AlmGeol.21. jf.: Paa den anden Side af Hulvejen . . slog Jordsmonnet en stor Fold. Schand.BS.11.    1.4) †  ⚔ sted paa smedet kanonløb, hvor sammenføjningen af jærnet er foretaget. Mil TeknO.77. 2) (l. br.) drejning (2) til siden; bugt (1.2). En Solicitant er blant alle Dyr det som mest ligner en Madik. Den maa liste sig krybende til fornemme Porte, slaae sig udi mange Bugter og Folder. Holb. MTkr.471. den lange Kørevej, der bugter sig i mange Folder, før den løber ind gennem Byporten. Jørg.RB.154. 3) overf. brug af bet. 1.1.    3.1)  om hvad der er vanskelig tilgængeligt for indsigt, forstaaelse olgn., især m. h. t. et menneskes sind ell. tankegang. *I Sjælens Folder og i Tankens Dyb. Hauch.SD.I.91. hun kjendte hver Fold i hans aabne . . Sind. Hrz.NG.73. Et Barns Indre ligger her med alle sine Folder opslaaet for os. Brandes.VII.721. jf.: en Livsglæde, der aabenbarede sig i en Naturlighed, der ikke kjendte til Fold eller Skygge. HCAnd.XII.322.     3.2) i (mere ell. mindre) faste udtr. ell. talem.    bringe ud af folderne, bringe ud af den sædvanlige sindstilstand; især: rive ud af fatning; bringe fra besindelsen. Det unge Menneske har ganske bragt mig ud af mine gamle diplomatiske Folder. CBernh.VI.68. din Bortgang bragte ham helt ud af Folderne. JakSchmidt.SP.133. komme i (ell. ud af) de vante folder olgn., vende tilbage til (ell. blive revet ud af) de tilvante forhold, de daglige livsvaner osv. han vilde beholde sin Post paa Holmen . . “for ikke at komme ud af sine gamle Folder,” som han udtrykte sig. Hrz.JJ.I.42. HCAnd. VIII.265. jeg har nok at bestille for atter at komme i de gamle Folder og berede mig til de nye Folder, som jeg skal bevæge mig i. FruHeib.B.II.67. AndNx.PE. I.172.    slaa sine folder, (især dagl.) indrette sig og opføre sig, som man finder for godt; tage sig livet sorgløst og let; spec.: (være ude at) more sig; slaa sig løs; solde. Jeg har været reent forstokket i det lige fra den Dag, da denne forhexede Particulier kom her i Huset og slog sine Folder. EWolle.EtParKomedier.(1851).115. *Vi solder og slaaer vore Folder. Bergs.PP.490. Husarløjtnanten, hendes yngste Søn, som slog sine Folder i Hovedstaden. Wied.S.352. saa ta'r man sig jo en nem lille Fridag . . Min Kone . . hun benytter naturligvis strax Lejligheden til at komme ind og slaa sine Folder. SvLa.HjG.300.    † lægge fold til, egl.: afmærke et sted i en bog ved at lægge et læg paa det øverste hjørne; ogs. i al alm.: lægge mærke til; fæste sig ved; lægge vægt paa. Høysg.S.19. *i Fald i Dine Hænder falder | Min Bog; da leg en Fold til disse Linier. Dyssel.II.51. Jeg vil ikke lægge stort Fold til, at mit Hjerte atter har bevæget sig til Fordel for Jomfru Lerkedal. Blich.II.374. De lægger dog aldrig Fold til, hvad et Menneske taler i Vildelse? smst.21. jeg (var) forundret over, at hun havde lagt Fold til nogle af mine Yttringer. Winth.Fort.117. spec.: bemærke m. ubehag; m. h. t. person: fatte uvilje mod. (der) blandede sig Satire i den Spøg . . saa det var (begribeligt), at der lagdes Fold til Adskillige iblandt os for det og mere. Rahb. E.III.128.1.1 m.h.t. tøj, papir olgn. Man maa have Fold i Bukserne, naar man begynder at blive en Herre! JLocher.MuggesMeriter.V.(1933).26(jf. Bukse- S, Pressefold ).   1.2 m.h.t. overfladen (huden m.m.) på levende væsen. (jf. bl.a. Hud-, Køns-, Lyske-, Smilefold ). en smuk, statelig Mand .. lidt svær, med Flæskepøller i Nakken og Fedtknuder i Folderne. JosefPet.VH.61. på plantedel Folden (Plica) (i honninggemmet) en langagtig Grube i et eller andet Kronblad. CGRafn.Flora.I.16. Tychsen.A.I.142.    *han Trynen trak i Folder | og reiste Knebelsbarten. ChrBorup.PM.29(jf. sp.103,29 ).   3 overf. 3.2 (jf. Pli 2 ). Den Krabat har ikke saadanne Folder paa sig, som om han var af dit Slægtskab. Skuesp.V.381.    bringe ud af folderne, komme i (ell. ud af) de vante folder olgn. man haver mærket .. at med alle de Forsøg, som derved (: med at forbedre Højesteret) ere giorte, det omsider er kommen til sin forrige Fold og Plis igien. Holb.Ep.II.337. Krigen, det var dog et Eventyr, da kom alting ud af Folderne. JacPaludan.UR.227. en Duft af Kaffe, den kære Hverdag, Hjemmet paa Vej til at glide tilbage i Folderne. KMunk.V.26.    slå sine folder. (udtr. hører formentlig til bet. 2 (ikke til 1.1), jf. slå sine volter / Volte 1.2 ).    lægge fold til. (jf. lægge læg ved / V. Læg 3 ).   

II. Fold, en, † et (Ing.PO.II.150. CBernh. VI.9. jf. u. Flyttefold). [fωl'] Høysg.AG.35. flt. -e, (l. br.) -er (JLange.III.116). (æda. fald, sv. fålla, eng. fold, mnt. valt (nt. falt, mødding); maaske besl. m. I. Fold og i saa fald m. grundbet.: fletværk; især landbr.) fast ell. flyttelig indhegning (paa en mark), især bestemt til græsseplads for løsgaaende husdyr. Ganger mand i anden Mands Fold ude paa Marken, og tager der ud noget Fæ, eller Høe, eller Korn. DL.6–15 –4. *som Græstyv (lod) Markens Herre | (hesten) af sin Karl i Folden spærre. Rahb. Synt.20. Olufs.NyOec.I.185. *Faar i Fold nu driver lille Hans. PalM.IV.60. (svinene gik) og rodede inde i en stor Fold. KLars. Ci.23. (dyrskuegæsterne) fyldte til Trængsel Gangene mellem Foldene, hvor Dyrene stod udstillede. Wied.S.195. ordspr.: gaa bold til fold osv., se II. bold 3.3. overf. (relig.): *Hyrden er een, og saa hans Hjord, | Er end fuld mange hans Folde. Grundtv.SS. III.267. Rich.I.128.     tremmekasse (ved jærnbanestation ell. havn) til midlertidig opstalding af husdyr. Pont.LP.VI.147.   (dial.) mødding, dannet af gødningen fra en indhegning for husdyr. MDL. Feilb.  1 indhegning for løsgående husdyr. 105,10 relig., bibl. jeg har andre Faar, som ikke høre til denne Fold (1819: Sti). Joh.10.16(1907).    tremmekasse, læs: tremmekasse ell. aflukke. (jf. bet. 2 ndf.). særligt indrettede, indhegnede Rum, de saakaldte Folde (på jernbanestationer) .. Man skelner mellem Svinefolde og Kvægfolde. TeknLeks.II.168.    2 (jf. sp.105,13ff.) om (mindre) afdelt rum, aflukke. Stikfold Fra Stalden føres Svinene til Stikfolden (: i svineslagteri) , hvor de dræbes og Blodet udtømmes. BerlKonv.II.195. Brændselsfold et midlertidigt cykelskur med brændselsfold . Ugeskr.fRetsv.1950.A.499.    3 (jf. Foldgarn S; fisk.). “et Fold Hælte-Bundgarn.” Cit.ca.1740.(Protokol over Fiskeri-Udvalgets Forhandl.(1874).Bilag II.9). “Et Fold Bundgarn.” Lütken.(smst.Bilag IV.24). Ligeledes skal det være tilladt at benytte den ældre Heltbundgarnsform (Folden). LovNr.93 31/3 1931.§29.   

III. Fold, et. [fωl'] flt. d. s. (glda. d. s.; egl. substantivering af suffikset -fold (s. d.)   bet. 2 er dannet i nyeste tid, jf. Mangefold) 1) (især landbr.; næsten kun i flt.) maalangivelse for høstudbyttet (af visse afgrøder), tidligere om det antal gange, afgrøden oversteg udsæden (10 fold = en afgrøde, 10 gange saa stor som udsæden), nu i reglen beregnet ved forholdet ml. afgrøden og markmaalet (10 fold = 10 tønder (sæd) pr. tønde land ell. 10 hektokilogram (ell hektoliter) pr. hektar). Havren fra forrige Høst har givet 3 a 4 fold af sig. Adr.²⁵/₁1762.sp.7. Fire, fem, stundom sex, sielden syv Fold er den sædvanligste Afgrøde. Olufs.NyOec. I.49. (sæden) bærer Frugt – mange Fold, eller færre Fold, men dog Frugt. Mynst. Betr.II.25. Noget faldt i god Jord, og bar Frugt; Noget hundrede Fold (Chr.VI: hundrede-fold), men Noget tredsindstyve Fold (Chr.VI: tresindstive-fold), men Noget tredive Fold (Chr.VI: tredive-fold). Matth.13.8. man kan fremme Væksten af Landbrugsplanterne, forøge Foldene, formindske Faren for Misvækst. Opperm.Dalgas.(1895).26. *Jeg er Havren. Jeg har Bjælder paa; | mer end tyve, tror jeg, paa hvert Straa. | Bonden kalder dem for mine Fold. Aakj.VVF.136. billedl.: *Saa Ordets Sæd, som lægges ned . . | De tusind Fold maa bære! FrHamm.(SalmHus.402.3). *(Danmark fik) for sin Huld | til Løn kun Kundskabs magre Fold. Ploug.II.37.  2) (regn.) tal, i hvilket et ell. flere andre tal gaar op; multiplum. Mindste fælles Fold af flere Tal er det mindste Tal, hvori de alle gaar op. RegnebMell.I.3.2 multiplum. (jf. I. Mangefold 1 ).   

IV. Fold, en. d.s.s. Folder S (fortrænges af dette ord). En ny smuk Turistfold er udgivet af Turistforeningen .. Folden (er) forsynet med et udmærket Kort over Egnen. Hejmdal.12/6 1935.6.sp.4. Næstved Erhvervsraad har udsendt en fiks lille Folder. Modtagere af Folden (osv.). NatTid.4/5 1945.10.sp.6. Vingehjulet.1946/47.26.sp.1(om kort rejsevejledning for publikum).

Fold-, i ssgr. [ˈfωl-] hvor intet andet bemærkes ndf., er ordene smsat. m. I. Fold 1 (ell. II. folde 1); om tilfælde, hvor Fold- veksler m. Folde-, se Folde-.

II. folde, v. [ˈfωlə] -ede, (sj.) -te (Heib. Poet.I.340). vbs. -ning (s. d.) ell. (sj.) -else (VSO.). (glda. faldæ, oldn. falda, eng. fold, ty. falten, got. falþan; til I. Fold 1) 1) ved at bøje om lægge to ting ell. dele af samme ting ind imod ell. ind i hinanden; især:    1.1) (nu l. br. uden for forb. m. adv., se bet. 2) til I. Fold 1.1: m. h. t. tøj, papir olgn. stoffer, dels om ujævnhed, der fremkommer af sig selv ell. ved uagtsomhed osv., dels om ujævnhed, der frembringes i en bestemt hensigt. Brevene skulde nøye konfereres, foldes, indlægges i Konvolut. PA Heib.E.233. *I Haand han Lehnsbrevet folder . . | I tusind Stykker Dankongens Brev | Omflyver for alle Vinde. Ing.VSt. 275. (hun) foldede (tørklædet) med megen Omhu, og lagde det i en Skuffe. Hauch. II.143. de gamle Folder kunne vanskelig udglattes, men en ny Dragt kan jeg folde, som jeg vil. smst.III.306. Rosen foldede sine Blade tættere. HCAnd.V.247.   refl.: lægge sig i folder. *Med Elefantens Billed paa | Sig folder Vadmelsseilet. Ing.VSt.75. billedl.: *En Skaal for det blinkende Søernes Baand, | som folder sig om (dvs.: som et folderigt baand omslutter) Sverriges Skulder. Rich.I.5. (den) drømmerige Stund, da Juleaften folder sig tættere og tættere omkring En. Budde.F.212.    1.2) (l. br.) til I. Fold 1.2: m. h. t. overfladen (især huden) paa dele af levende væsen (jf. u. bet. 3.2-3), navnlig ansigtet hos mennesker. *Ei Egensind har foldet disse Læber, | Der svulme, liig et tvedeelt Rosenblad. Hauch.DV.III.164. (billedet) udtrykker . . Dødsøjeblikkets Rædsel: . . Blikket ser haabløst opad, Panden er smertefuldt foldet. JLange.MF.99. refl.: *Fæle Rynker folde sig | I Trællens Pande. Oehl.(1841). III.133.    1.3) m. h. t. legemsdele. Gøglere, som besidde en Færdighed til at folde deres Legemer i adskillige unaturlige Vendinger. JSneed.I.224. hun foldede heftigt sine Arme om hans Hals, saa de vide Polkaærmer gled helt op, op over de brusende, hvide Underærmer. JPJac.II.130.    nu l. br. undt. i udtr. som folde hænderne, som tegn paa opmærksomhed ell. (især) religiøs andagt (fx. i bøn) lægge hænderne sammen (og sammenflette fingrene). *Vort Maaltid vi beslutte nu, | Og folde vore Hænder. Kingo.460. Skole-Mesteren: “Folder jere Hænder smukt naar I examineres.” Holb.Jul.12sc. (Arv) staar med foldede Hænder. smst. *over Barnets Pande | Folder hun fromt til Bøn | De hvide Hænder. Holst.D.II.188. (han) foldede sine Hænder og bad sit Fadervor. LFeilb.OmLigeløb og Kredsning.(1896).3. refl.: *tusinde smaa Hænder . . | De folde sig nu daglig til Bønner for Dig. Hauch.SD.I.197. folde hænderne i hinanden olgn., (poet.) i sa. bet. *Taus Abbeden knæled; han . . folded Haand i Haand. Ing.DM.31. *sine blege Hænder | Hun folder i hinanden. Aarestr. 193. jf. (om flere; sj.): *Godt! Folder eders Hænder da i min, | Og lad os sværge Fienden Undergang. Oehl.S.146.   2) i faste forb. m. adv.   folde ind. folde seilet ind. Moth.F275. e. br. refl.: neppe stod (Freja) i Rosenlunden hos Ingeborg, saa foldede Vingerne sig ind, og bleve ikke større, end to store Sommerfuglevinger. Oehl.ØS.224.    folde op. 1. (nu l. br.) samle (klædningsstykker) op (om sig) i folder. folde skørtet, serken op. Moth. F275. Han foldede sine Klæder op om sig. VSO. 2. (nu næppe br.) aabne noget af dets folder. At folde et Brev, en Pakke, op. VSO.   folde sammen (mods. folde ud). Moth.F275. han strøer Sand paa Brevet og folder det sammen. Ew.IV.245. Lidt efter foldede S. sin Kniv sammen. Pont. LR.121. alle (fuglearterne) holder . . Vingerne spilede under Flugten, de folder dem først sammen, naar de sætter sig. Bogan.II.83. Maleren har foldet sine lange Lemmer sammen i et Hjørne. JVJens.JL. 37. jf. †: himlene (skal) foldes tilhobe (1871: rulles sammen), som en bog. Es.34.4 (Chr.VI).    folde ud, (mods. folde sammen) aabne ved at bevæge noget ud af dets folder, dets sammenlagte stilling olgn.; udbrede (jf. udfolde). Tøiet maa foldes ud, at man kan besee det overalt. VSO. *Se, nu er det Foraar, og Spirerne foldes ud. Ploug.I.174. (han sikrede sig) A.'s ene Haand saa han ikke kunde folde Kniven ud. And Nx.PE.I.181. billedl.: *Fold Andagts Vinger ud, | Og hæv til Himlens Gud | Hierternes Klang. Bagges.V.49. *Gjør Regnskab for din Dommer! | For ham dit Liv er foldet ud. Ing.RSE.VII.111. Da Gud var ene, som den eneste værende, foldede han sit eget Væsen ud i de mange Sjæle. NatTid.¹⁵/₆ 1913.Till.1.sp.4.  folde sig ud, aabne sig; udbrede sig. *det spæde Blad sig folder ud. Lund.ED.61. Den kejserlige Hær vaagnede ved Hanegal, der straks efter kvaltes af Trompetsignaler. Kommandoerne (dvs.: hærafdelingerne) foldede sig ud. SMich.Dø. 29.  overf.: komme til fuldstændig udvikling. hele hendes Væsen havde foldet sig ud som en underlig fremmed Blomst. JPJac.I.100.  3) part. foldet brugt som adj.    3.1) (nu l. br.) om klædningsstykke: som falder i (rige) folder; folderig. (kvindernes) Erme var i det ringeste tolv Alen lange, men udi foldede Kruser sammendragne. Holb.Hh.I. 299. hun bar den samme mørkeblaae Trøie, det foldede Skjørt. Ing.EM.II.144. *om det hvide Bryst, de runde Lænder | Flød malerisk det foldede Gevandt. Bødt.81.      3.2) (bot.; jf. bet. 1.2) om det i bladlejet (hos visse planter) sammenlagte blad (jf. tværfoldet). Træearter.(1799).315. Warm.Bot.70. 604. i knoppen er valmuens kronblade uregelmæssigt foldede ┆   om frøhvide, naar frøskallen bugter sig ind i den. Warm. Bot.604.     3.3) (zool.; jf. bet. 1.2) om kindtænderne hos visse dyr, hvor emaljen bugter sig ind i tandbenet. Lütken.Dyr.54.    3.4) (geol.; jf. I. Fold 1.3) om jordlag: som ligger i folder. Foldede Istidslag hører til de aller hyppigste Fænomener i Bakkeegnenes Sand- og Lergrave. Uss.DanmGeol.³232.1.3 folde hænderne. Alt det, vi var vante til at gaa .. og folde Hænderne for (: tilbede, ære) . Schand.(se pladask sp.914,45   2 i faste forb. m. adv. (jf. I. ind-, op-, over-, sammen-, udfolde ).    i forb. m. i. kog. Til sidst røres eller foldes (: “vendes”) resten af melet i skiftevis med mælken – saa let som muligt. Femina.23/2 1954.19.sp.1.    folde op. 1. m.h.t. ærmer, bukser (jf. II. smøge 3 ) Feilb.    folde ud. folde vingerne ud (jf. sp.108,21), se I. Vinge 2.3.   108,27 folde sig ud. overf. (jf. udfolde sp.396,13ff.). (patienten) fortaber sig i opgaven og .. glemmer, at han folder sig ud, og afslører væsentlige Træk i sin Karakter. PJReiter.Neuroserne.(1951).166.   3 part. foldet brugt som adj. (formen kan være adj. til I.Fold ).   3.2 (bot.). (jf. foldbladet S og sammenfoldet slutn.). foldet aloe, Aloë plicatilis. 1834.(JohLange.DanmPl.I.61).    d.s.s. masret. masret ell. foldet .. Ved .. Cellerne har et uregelmæssigt, slynget Forløb. Sal.2 XVI.733.   3.3 (zool.) om kindtænder. (jf. stribet 1.4 ).   

  III. folde, v. [ˈfωlə] -ede. vbs. -ning (LandbO.II.11) ell. (sj.) -ing (Faarefolding. Blich.(1920).IV.108). (til II. Fold; især landbr.)  1) (l. br.) m. obj., der betegner dyret (dyrene): sætte i fold. Moth.F48. *Paa Grønsværet stod | En mægtig Kronhjort foldet | Ved Lindetræets Rod. Winth.HF. 61. 2) m. obj., der betegner marken (græsgangen): lade afgræsse ved at anbringe dyrene i (flyttelige) folde paa den. Græsning paa Fenner, hvor der jævnlig har været foldet med Kvæg eller Faar, (er) farlig. LandmB.II.310. LandbO.II.11.vbs. -ning ell. -ing ( Faarenes Folding. Erslew.I.355. NordConvLex.III.(1860).98).   1 sætte i fold. (jf. II. indfolde ). yngre: paa hans (: Frederik IV's) Tid var Dyrene foldede, fyrre i Flokken. Dyrehaven.(1920).55.   

IV. folde, v. [ˈfωlə] -ede. vbs. (til bet. 2) -(n)ing (Foldning (Multiplikation). laCour. Hist.Matematik.(1888).16; 2.udg.(1899).15: Folding). (no. folla (folda); til III. Fold; i bet. 2 nydann., især brugt af sprogrensere)  1) (landbr.) til III. Fold 1, om høsten: give udbytte (udtrykt i fold). Rugen folder bedst efter en god Helbrak. LandmB.III. 62. Den nye Rugart . . skal være mere foldende end den hidtil anvendte Rug. FlensbA.⁸/₁₀1907.Till.1.sp.5. der er . . næppe Tvivl om, at Brødkornet vil folde godt. Pol.⁸/₇1920.7.sp.1.  2) (regn.) til III. Fold 2: multiplicere; gange. (tallene) skulle foldes med hinanden. laCour.Hist.Matematik. (1888).15. jeg har . . foldet et omtrentligt middeltal med bogens sidetal. MKrist.(Aarb Kult.1897.59).1 give udbytte, fold (III). ældre: Saae-Hvede .. folder godt og høstes 14 Dage før anden Hvede. BerlTid.1/10 1863.Till.4.sp.2.   2 multiplicere. (jf. mange-, tre-, tvefolde ).   

ti-fold, adv. ell. (ubøjeligt) adj. (undertiden skrevet ti fold, se u. -fold sp. 106²⁷). (ænyd. d. s.; om sidste led se -fold; jf. hundred(e)fold; især  (jf. dog Feilb.), næsten kun højtid., gldgs.) (som forekommer, optræder ell. er) ti gange (saa mange, saa stor); i et antal af ti ell. i stor mængde, paa mange maader, med stor styrke, i høj grad. 1) i attrib. (sj. prædikativ) forb. m. (abstr.) subst.; ofte m. overgang til bet. 4. *Tifold er Faren paa Havet, som er kun enkelt paa Landet. Stoud.T.120. *(de døde skal) Lyse med en tifold Styrke, med Udødlighedens Glands. Hauch.SD.I.241.   ved subst. i flt. *uden Kunst med tifold Yndigheder | Naturen smiler. Lund.ED.179. *alt var jo stænget bag tifold Segl. AErslev.GamleHistorier.(1895).80.   (jf. tidobbelt; sj.:) *lad dine Dage | Bortile med en tifold dobbelt Fart. Rahb.PoetF. II.34. 2) i forb. (ell. ssg.) m. adj. ell. adv., dels i positiv: *den tabte, tifoldkjere Spæde. FGuldb.II.32. dels (og især) i komp.: *En tifold større Fryd skal Smerten lindre. Oehl. XXIV.179. jeg er ulykkelig . . for ham bliver det tifold tungere. EBrand.UdenfL.55. jf.: *Ja tifold vee mig selv! Heib.Poet.IV.129. 3) knyttet til verbum. ethvert Fejltrin hævnes tifold paa os. Rode.EM.59 4) (jf. bet. 1; m. overgang til subst.) ti gange (som størrelsesbestemmelse); dels umiddelbart tilknyttet: *er det ej nok, | tilbyder jeg tifold den samme Sum. Lemb.Shak.XVII.85. dels i forb. m. af: der var indvundet mere end Tifold af Skjønt og Tiltalende i Stedet for det Mistede ved de store og nye Syner paa Historiens forskjellige Perioder. JohsSteenstr.HD.404.