Spring til indhold

Alle ordbøger

Moderne dansk 1950-
Moderne dansk 1950-
Nyere dansk 1700-1950
Nyere dansk 1700-1950
Ældre dansk 1100-1700
Ældre dansk 1100-1700
Klassiske sprog
Klassiske sprog
2 resultater
Blakke,1
I. Blakke, en. [ˈblagə] (nu l. br. Blake. HCAnd.X.244.XII.25. S&B). flt. -r. (egl. best. f. af III. blak; til bet. 1 jf. ænyd. blakke, stykke blakket kvæg, bornh. blakka, ko ell. hoppe af blakket farve (Esp.26) og no. blakke, lysebrun hest; jf. I. Blak)  1) (foræld. og poet.) (blakket) hest. *(du kan) begiere hvad du vil, min Blakke, | Mit Sølvlaags-Kruus.Ew.I.144. 2) propr. (efter Sakse: navn paa den hirdmand, der forraadte Knud den hellige; rimeligvis opr. tilnavn “falsk person” ell. “den lyse”; hans rette navn var Piper) kun (foræld.) i talem. at ride (paa) Blakkes hest, bære sig underfundigt ad (jf. I. Blak 2, blakket 1). Falst.36. Schandrup.P.4r. jf. Sal.2III.381. jf. bet. 3: I rider Falske-Blakkes Hest, kan jeg mærke. CBernh.V.26.  3) falsk blakke, upaalidelig, underfundig person. Bort falske Blacke!Holb.Jean.I.5. sa.LSk.IV.6. (han er), reent ud sagt, en falsk Blakke.Hrz.V.249. *venligt Væsen, à la falske Blake.PalM.I. 49. Arlaud.393.   ofte som eet ord: *(kvinderne er) slige Falskeblakker, | . . at ingen dem kan tro.TBruun.II.185. *Efter Munden Folk at snakke . . | Det kun gjør en Falskeblakke.Grundtv.PS.V.126. sa.Saxo.III.183. de Fruentimmer! det er nogle Falskeblakker, alle tilhobe, undtagens Lise; jeg troer dog hun er et meget rielt Menneske. Oversk.Com.I.99.AndNx.PE.I.252. 1 (blakket) hest. den lille, bekjendte Vogn med den rare Blakke for. FruHeib.(StSprO.Nr.240.71).   3 falsk blakke, upålidelig person. yngre: den falske Blakke. Kirk.(Hjemmet.18/12 1934.25.sp.3). jf. Flaske-bakke brugtes i kbh. borger-slang om upålidelig person (går evt. tilbage til en scenisk fortalelse i et ha-stemt teaterstykke. Bom.(OrdbS.).   
Rapportér et problemfra Ordbog over det danske Sprog, bind 2, udkommet 1920.
Retstavning og tegnsætning er bevaret fra den originale tekst og kan være forskellig fra gældende retskrivning
blakke,2
  II. blak-ke, v. [ˈblagə] -ede. (af III. blak, jf. jy. blakkes, blive gul (om kornet); sj.) skinne blegt. åbne Tørvevåger blakkede under den overtrukne Himmel. Blaum. Sk.197.   vbs. -ning.    2 (ældre spr. og dial.) få ell. give en bleg farve; blive blakket; blive uklar. først efter 8te Timers Forløb blakkedes (blandingen) , og ei før 24 Timer vare til Ende, viste sig noget Bundfald. Viborg.(PhysBibl.XXVII.79). Den vandige Opløsning gav følgende Fældninger: Jod-Jodkalium .. brunt Bundfald .. Kvægsølvchlorid .. Blakning. SundhedsKollForh.1900.203. når det skulde være stads, var (klæderne af ufarvet vadmel) blakkede i ellebark. Krist.JyA.III.95. han .. blakkes i Øjesynet for det Skalkeblik han ser ind i. ThitJens.D.II.213.   
Rapportér et problemfra Ordbog over det danske Sprog, bind 2, udkommet 1920.
Retstavning og tegnsætning er bevaret fra den originale tekst og kan være forskellig fra gældende retskrivning

I andre ordbøger

I andre opslag