I. Sprøjte, en. [ˈsbrωidə] (nu ikke i rigsspr. Spøjte. Moth.S693. Pflug.DP.195. Luxd.Dagb.I.143 (men: Sprøite. smst.I.31.II. 193). EPont.Atlas.IV.127. Forordn.(Kvartudg.)²⁴/₁1761.§1. Leth.(1800).163. – † Spøtte. LTid.1726.756). flt. -r. (ænyd. spøyt(t)e, ogs. spøtte (HSmith.Libellus vocumLatinarum.(1563).208.409); fra holl. spuit, til spuiten, se II. sprøjte   formen Sprøjte, der først kendes fra begyndelsen af 18. aarh., skyldes omdannelse efter I. Sprude (II. sprude), I. Sprutte (II. sprutte); jf.: Sprutten læs Sprøyten eller rettere Spøjten, eller og det kand rettes til Spøjtten, saa dend tt bliver staaende. korrektur-anm.fra1737.(Aarb Vejle.1924.112)) 1) (et ved haandkraft ell. ad mekanisk vej drevet) apparat af forskellig størrelse og indretning (i sin simpleste form bestaaende af en cylinder med en lille aabning i den ene ende og et til cylinderen svarende bevægeligt stempel paa en stang), ved hjælp af hvilket en vædske ell. et stof i (tykt)flydende tilstandsform (der findes i apparatet ell. suges, pumpes ind deri) presses, trykkes ud gennem (et rør med) en snæver aabning i form af en (kraftig) straale; spec. i flg. anv.:    1.1) (jf. I. Sprude, I. Sprutte 1) om apparat, hvorved en vædske, især: vand, presses ud i en kraftig straale, der tjener til at overbruse, rense ell. skylle noget ell. (i alm. spr. især) til at slukke ilden ved en brand (brandsprøjte); ogs. (talespr.) om køretøj, hvorpaa et saadant apparat er monteret. Udi Engelland haver Mr. White . . udfundet et nyt slags Sprøyter, hvorved Vandet kand ud og indbringes af Skibene . . Samme Sprøyter skal og være af stor Nytte ved Ildebrand. LTid.1725. 40. vi (saa) Sprøiterne, som skulde slukke Ilden paa Næstens Huus, staae forladte, da det berettedes de Pumpende, at deres eget brændte. Rahb.Tilsk.1795.618. *Sluk! hvormed skal jeg arme Kone slukke? | Her er jo ingen Sprøite eller Brandspand. Oehl.I.79. *En Sprøite har vi faaet nu, | Der sprøiter, saa det er en Gru! HCAnd.Saml.Digte.(1833).282. Allarmtrommen gik, Sprøiterne foer gjennem Gaderne. Kierk.IV.177. Til Vanding paa Friland . . anvendes store Sprøjter af forskellig Konstruktion. HavebrL.³I.415. først da Sprøjterne kom til Stede, fik man Baalet bekæmpet. Pol.¹³/₃1941.6.sp.3. kbh. børnerim (jf. u. II. paa 2.8): *Paa'en, paa'en, paa'en igen, | nu kører vi med sprøjterne (ell. sprøjten) frem!   fuld som en sprøjte (lign. udtr. i ty.; jf. sprøjtende fuld u. II. sprøjte 4; sj.) sprøjtefuld (II). Luxd.Dagb.II.193.     1.2) (jf. fx. Klyster-, Moder-, Morfin-, Saarsprøjte; med., vet.) apparat, der bruges ved indføring af vædsker i legemet ell. udskylning af legemshulrum. LTid.1736.52. Panum.553.    1.3) (jf. Kagesprøjte; kog.) om apparat, anv. i husholdningen ved madlavning, bagning, fx. til formning af dejg, paalægning af glasur, flødeskum. Igiennem en Sprøite, hvori er en Stierne, drives denne Dei paa et Bord i lange Stykker. CMüller.Koge-Bog.(1785).219. Naar det (dvs.: konfektmassen) er godt varmt, kommes Halvdelen op i Sprøjten . . og udsprøjtes til smaa Figurer. OttoHansen.Konditor-Bogen. (1916).76.     1.4) i videre anv., om andre apparater, hvorved smaadele med stor kraft slynges ud hurtigt efter hinanden; i ssgr. som Kuglesprøjte.    1.5) i særlige billedl. udtr.   (jarg.) i udtr. som der er (u)held i sprøjten, som udtr. for at have (u)held med sig ved en handling, et foretagende. Den Dag, der er lidt Held i Sprøjten, laver de samme fem forwards som i Gaar mange Maal. B.T.¹¹/₆1935.13.sp.2. Pol.¹⁶/₆1941.4.sp.5. der er humør i sprøjten, se u. Humør 3.1.   i forb. første sprøjte, (vel egl. om den sprøjte, der først kommer til brandstedet (Arlaud.256), ell. om sprøjten ved hovedvagten i Kbh. (Vogel-Jørg. BO.188; jf. Brand-Ordning.(Kvartudg.)⁹/₅ 1749.§15 og §26); dagl., lidt gldgs.) den, der er først paa pletten, kommer først med noget nyt, ell. (især) den, der er den førende, nummer eet. Dagbl.¹⁵/₅1863.2.sp.4. (jf. IllTid. 1862/63.279.sp.1). HCAnd.(1919).V.30. *Det er en Roes og ingen Spot | Paa Vittighedens Fløite, | At Du (dvs.: Odense) i Dygtighed og Godt | Er altid “første Sprøite”! sa. SS.XII.396. (Estrup) selv var første Sprøjte i Højre og Ministeriet. Hørup.III.188. den moderne Journalist: ivrig . . gesvindt, “med paa Noderne”, smart, “første Sprøjte”. Berl Tid.³⁰/₄1920.8.sp.2. Pol.¹⁴/₈1925.8.sp.5. jf. spille første violin (u. Violin): *“det forenede Selskab” . . spiller . . første Sprøite. VKorfitsen.PE.165. 2) (sml. I. Pumpe 2.2; dagl.) spøg. ell. nedsæt. betegnelse for en avis. PNJørg.S.68.119. “Naa, er der Noget om Ildløsen?” sagde den Anden, som ikke vilde læse det (dvs.: et blad). “Ja, de skal jo have Noget at skrive om i deres Sprøjte.” Tops.FS.174. Skaal Redaktør! De køber ganske vist Højrekød; men jeg (dvs.: en slagter) holder allirenveller Deres Sprøjte! Wied.LO.179. KMunk.H.17. jeg (trak) den lokale “Sprøjte” frem og tvang mig selv til at læse i alt Fald noget af den lille moderate Avis' Spalteføde. KnudPouls.Va.137.1.2 om (mængden af) den injicerede væske; sprøjtefuld (I); indsprøjtning. fiskeskibe (skal) være forsynet med 3 sprøjter penicillin. Statstidende.17/2 1956.1.sp.1. “Det gør helvedes ondt i den arm” .. “Band dog ikke så frygteligt, nu fik du jo en sprøjte”. CecilBødker.Latter.(1964).8.   1.4 i videre anv. (ældre jarg.) pengekasse; pung. (når) Indsatserne (i basset) have naaet en enorm Høide, eller der er, hvad man i Spillersproget kalder “betydeligt i Sprøiten”. FolketsNisse.1851.405. Fatter og Mutter eftersee Kassebeholdningen .. der findes circa 7 Mk. i “Sprøiten”. Uglen.9/7 1855.3.sp.1. (så) stak jeg nogle Brikker i Sprøiten. smst.1/10 1855.4.sp.1. stikke noget i Sprøjten (: lægge på tallerkenen i sangerindetelt) , som det hedder i Kunstsproget. Corsaren.27/9 1858.12.   

II. sprøjte, v. [ˈsbrωidə] (nu kun dial. spøjte. Moth.S693. HesteL.(1703).A5^r. MDL. 544. Feilb.III.523. UfF. se ogs. u. ind-, oversprøjte). -ede. vbs. -ning (vAph.(1759). Wagn.Tekn.55. HavebrL.³II.376) ell. (nu næppe br.) -else (jf. u. indsprøjte), jf. Sprøjt. (ænyd. spøite; fra holl. spuiten; besl. m. spytte   formen sprøjte, der først kendes fra begyndelsen af 18. aarh., skyldes omdannelse efter II. sprude, II. sprutte osv., jf. u. I. Sprøjte) 1) faa noget (især: en vædske) til at strømme ud (af en snæver aabning) i en kraftig straale, ell. saaledes at det spreder sig i mange mindre straaler (og falder som en regn, i tætte stænk).     1.1) om saadan handling, udført med en sprøjte (I.1.1-3). Moth.S693. sprøite En Vand i Ansigtet. VSO. sprøite Vand paa et brændende Huus. MO. Jeg har bagt Lagkage, selv, alene, og sprøjtet Flødeskum paa. KMich.TG.184.   i forb. sprøjte noget ind (jf. indsprøjte). (han) har forsøgt at sprøyte Luft ind i levende Dyrs Aarer. LTid.1726.757. saa sprøiter (Ole Lukøje) Børnene sød Melk ind i Øinene. HCAnd.(1919).I.309. Æter af den Slags, Tandlægerne sprøjter ind paa deres Patienters Gummer for at bedøve. Buchh. UH.14.   m. subj.-skifte, om sprøjte: HC And.Saml.Digte.(1833).282 (se Sprøjte sp. 594⁵⁸).    1.2) om handling, hvorved noget udstødes, udslynges paa anden maade gennem en aabning; især m. h. t. vædske, der pustes ud gennem munden. LTid.1727.90. (han) tog . . Munden fuld af Vand, og sprøitede ham det lige i Ansigtet. Reiser.III.442. HCAnd. (1919).I.113. Hvalen sprøiter Vandet høit i Veiret. VSO. Pont.EV.27.   (fagl.:) Strækkeligt Metal . . kan ved Valsning, Sprøjtning (Strengpresning), Trækning . . bringes i Traadform. Sal.²XVI.1010.   (jf. I. Sprøjte 1.4) m. h. t. smaa (faste) legemer, der udslynges i en strøm, i stor mængde. Maskingeværerne sprøjter 400 Projektiler ud i Minuttet. Bønnelycke.Sp.18.    1.3) i videre anv.; om person: kaste, slynge noget (især: vædske ell. vaadt snavs) med haanden ell. slaa, træde, plaske i det, saaledes at det falder som kraftige straaler, stænk (paa noget); ogs. om ting, ved hvis bevægelse noget kastes, slynges af sted osv. MO. (u. 1. Sprætte). (de badende) sprøjtede Vand paa hverandre. Bierfreund.FN.71. bilerne sprøjtede sølet ind over fodgængerne. MKlitgaard.MS.174. pennen sprøjter ┆   (l. br.) i forb. som sprøjte blækket, pennen af, slynge blækket af pennen; slaa pennen af. N. sprøitede Pennen af, og lod Øiet glide henover det Skrevne. JHugo.HM. III.161.   (l. br.) billedl. Memoreringen (dvs.: hos en skuespiller) svigter. Suffløren “sprøjter” nede fra Kassen. Nathans.P.167. Dørklokken sprøjter et Par tynde Lydstænk ud i Korridoren. Raae.TT.197. 2) v. hj. af en sprøjte (I.1) lade straaler, tætte stænk af vædske olgn. falde paa, ramme noget (og væde det); ogs.: overstænke med vædske, vaadt snavs olgn., enten direkte ved at vædsken osv. kastes mod noget, ell. indirekte ved at man slaar, træder, plasker i den (det); besprøjte; oversprøjte; overstænke. Tag frisk Brønd-Vand, og spøyte eller vaske Hesten der med. HesteL.(1703).A5^r. Man (kan) sprøite Bladene og Grenene med reent Vand. Bentz.Stg.98. sprøite En i Øret. VSO. sprøite Øret med lunken Melk. MO. De runde, smaa Kager sprøjtes med en Top af Smørcrème. NutidsMad.[1931].293.   (gart.) om besprøjtning af træer og buske med særlige vædsker (sprøjtevædsker) mod angreb af sygdom og insekter. Det er aldeles nødvendigt at sprøjte Frugttræerne. HardyHansen.Frugthaven ogKøkkenhaven.(1927).22.   (især mal.) om sprøjtelakering, -maling. Efter denne omhyggelige Rengøring sprøjtes Karosseriet med Grundfarve. Malerfaget.[1935].178.   sprøjte over (jf. oversprøjte). vAph.(1759). fæle, smaa Trolde, sidde paa Sengekanten og sprøite os over med hedt Vand. HCAnd.(1919).I.322. Bl&T. sprøjte til: bilen sprøjtede mig til med mudder ┆ sprøjte ud, (fagl.) m. h. t. flaske: rense (helt) ved at sprøjte (vand) deri; skylle ud v. hj. af en sprøjte. (flaskerne bliver) renset baade ud- og indvendig med roterende Børster og til sidst sprøjtet ud med rent Vand. BerlTid. ¹⁰/₆1934.Sønd.9.sp.2.   (vulg.) i forb. (fanden) sprøjte mig, anv. som ed. Man skal Fa'n sprøjte mig . . ikke trænge til Nogen. Schand. (Studenterbogen.(1896).17). GJørg. Kluk&Co.[1930].66. 3) (jf. II. sprude 2, sprudle 1) især om vædske: strømme ud af en aabning (som i en sprøjte) i en kraftig straale ell. spredende sig i mange mindre straaler, tætte stænk, ell. ved at slaa mod noget ell. ved at sættes i bevægelse af slag, plask osv. slynges ud, op i tætte straaler ell. stærke stænk. (ofte i forb. m. adv.; jf. opsprøjte). *Fraaden sprøjter højt op paa Land. Blich.(1920).III. 114. *Havskummet sprøiter mod det barkede Seil. Hauch. (Skolen og Hjemmet.(1852). 29). Det var bitterlig koldt (i robaaden), og Søen sprøjtede bestandig over. Myl Erich.S.124. (han) slog ham i Stengulvet, saa Blodet sprøjtede frem. Elkjær.RK. 200. jf.: Han red, saa Støvet sprøjtede ham om Ørene. SMich.Gio.31. jf. bet. 4: En Karre skvulpede forbi i det sprøjtende dybe Støv. JVJens.IM.15. (l. br.) med særlig tanke paa bevægelsen: Hans hede Blod kogte, sprøjtede gennem ham, hver Gang han saa hende. OlesenLøkk.NH.I.68.   (fagl., nu næppe br.:) idet (det fine sølv) størkner, skyder (det) ud i mange mærkelige Former, som Kugler, Blade, Blomster . . hvilket man kalder Sølvets Sprøitning. Hinnerup.Juv. 115.   billedl. Sollyset sprøjtede ham ned i Øjnene. Rørd.Va.237. Der sprøjtede Lys ud fra de største af Fyrrestammerne, naar Maanen gemte sig bag dem. Fleuron.HFR. 165. 4) part. sprøjtende i særlige anv. som adv. (og adj.); egl.: saa fuld af noget, at det sprøjter (3) over, ell. saa opfyldt af en følelse, lidenskab osv., at man sprutter af det. jf.: Med Sjælen sprøjtende af hvidt Raseri farer hun tværs over Gaden. JohsWulff.MG.47. i videre anv. m. rent forstærkende bet.; dels (jarg.) som adv., i forb. som sprøjtende fuld (Gadeordb.¹89), gal (Feilb. u. sprøjtegal) (jf. II. sprøjte-fuld, -gal); dels (sj.) som adj.: enten kan Deres Jøde gjøre sprøjtende Lykke eller blive anseet for det bare Pøjt. PLMøll. (Goldschm.L.I.368).1.1 brugt abs., med tanke på indsprøjtning. i pass. Patienter (: narkomaner) , der ikke vil “sprøjtes”, men bare have Tabletter. BerlTid.12/11 1953.3.sp.5.   

Sprøjte-, i ssgr. (nu ikke i rigsspr. Spøjte-. Moth.S693. se ogs. u. Sprøjte-hus, -pram, -skat, -slange, -værk. Spøjt-. se u. Sprøjtemester). af I. Sprøjte 1 ell. (hvor intet andet ndf. angives) af II. sprøjte (1-2) (ofte kan det dog ikke afgøres, hvilken af de to dannelsesmaader der foreligger); til I. Sprøjte kan (foruden de ndf. medtagne) fx. nævnes Sprøjte-fabrik(ant), -form, -type og betegnelser for dele af (forsk. slags) sprøjter som Sprøjte-dyse, -naal; til II. sprøjte (og muligvis i visse tilfælde I. Sprøjte) fx. Sprøjteapparat, -arbejde, -artikel, -materiel, -redskab; af fagl. ssgr. kan endvidere nævnes (gart.) betegnelser for hvad der henhører til sprøjtning af træer og buske, som Sprøjtemiddel, -skade, -vædske; betegnelser for (hvad der henhører til) arbejder, hvorved et (lag af et) stof sprøjtes paa en genstand, ell. for selve laget, fx. (kog., bag.) Sprøjteglasur, ⚙  Sprøjte-forblyning, -fortinning, -galvanisering, spec. m. h. t. sprøjtelakering, -maling fx. Sprøjte-anlæg, -boks, -kabine (om rum, hvori saadan sprøjtning foretages), -lakeret, -maleanlæg, -spa(r)telfarve, -værksted.