I. Over-værelse, en. [-ˌvæ^?- rəlsə] (glda. offueruæræls; jf. -vær) vbs. til -være: nærværelse (især: som vidne, tilskuer, tilhører). Hans Czariske Majestæt har selv beæret dette Academie ved sin Overværelse. LTid.1723.87. Høysg.S.247.   nu især i forb. i ens overværelse ell. i overværelse af en. han (lod) udi Almuens Overværelse giøre en Jern Handske ganske gloende, hvilken han stak paa sin Haand. Holb.DH.I.85. Regenten (bør) have Opsigt med, at Stemplet . . ikke bruges uden i Overværelse af Myntmesteren. Schytte. IR.II.265. “(jeg) lover . . at glemme Alt hvad som er passeret.” – “Deres Haand, min Onkel!” – “ . . Der, og det endog i Vidners Overværelse.” Heib.Poet.VII.124. Undskyld blot at jeg i Deres Overværelse trækker min Kjole af. smst.VI.40. kjøb det i Overværelse af (Chr.VI: kiøb det for) Indbyggerne og de Ældste af mit Folk. Ruth.4.4. Underskrivelsen finder Sted i Overværelse af Notarius publicus.JurFormularbog.⁵66.

  II. Over-værelse, et. (jf. over- 1.1 samt -stue; nu l. br.) værelse ovenpaa (især: paa første sal) i et hus. det er koldere om Sommeren i en Kjelder end i Overværelserne. Tullin.II.17. han skal saa anvise eder et stort Overværelse.Marc.14.15 (OGuldb.). Blich.(1920).X.137. D&H. stor 3 Værelses 3. Sals Lejlighed med Overværelse til Leje. AarhuusStiftstidende.16/8 1937.11.sp.1. de rejsende Folk, der Tid efter anden kom og laa over et Par Dage paa Kirstens Overværelse. HansPovls.RF.152. 3 1/2 værelses ønskelejlighed med overværelse. Pol.16/2 1951.12.sp.3.