I. Nænne, et ell. (sjældnere) en (Maaneds-Mag.1921.859. Feilb.). [ˈnænə] (ogs. Næn. [næn'] PLaurids. S.V.87. Danskeren.⁶/₄1920.1.sp.1. Hans Povlsen. Julie Pandum.(1926).83). (ænyd. nænde, nende, glda. nænnee, fsv. nänna (sv. dial. nänne. Rietz.476), raskhed, mod olgn., no. dial. nenne; afl. af II. nænne; jf. II. næn, nænlig, nænsom; især dial.) om den (af visse forhold bestemte) sindstilstand, at man (efter en vis selvovervindelse) kan faa sig selv til ell. (især) føler trang til, nærer ønske om at foretage noget, komme i lag med nogen ell. noget; lyst; tilbøjelighed; vilje. Moth.N62. det er en Karl, som baade har Nende og Magt dvs.: baade Lyst og Kræfter. VSO.IV.N87(“I Jylland”). MO. De lo af ham (dvs.: en ulv), og til Svar satte han sig paa sin Bag og tudede for Lig, i Haab om at faa det til at krybe i Haarrødderne paa dem, saa Nænnet gik af dem. JVJens.NG.153. Jeg har ofte haft til Hensigt at skrive en Roman om mit Militærliv . . Naar jeg ikke har faaet det gjort, er det ikke det gode Nænne, som har fattedes mig, kun Tiden, der ikke har villet strække til. Aakj.FDD. 56. Han sloges ikke ofte, men slog til med Nænne, naar han slog. JørgenNiels. LL.61.   i forb. have nænne til (oftest i nægtende sætn.). Junge.396. Han har ikke Nende til at drikke sig en Snaps. VSO. IV.N87. Efter at Kirstine var bleven gift . . glemte man snart det Nænne, man havde haft til Niels (dvs.: hendes tidligere kæreste); det faldt ingen ind at gøre Løjer med (ham).JVJens.HF.109. Aa, hun undte ham lidt Medgang, hun havde ikke Nænne til at rive sig løs. JørgenNiels.DH.80. ofte i forb. have et godt nænne til, (iron.) være utilfreds med, fjendtlig sindet over for; have et godt øje til. den gamle svedne “Chirurgus”, til hvem Trappaud bestandig har haft saa godt et Nænne. Aakj.HS.705. DTidsskr.1904.230. Brun havde et godt Nænne til Friisholtmanden, og flere Gange havde han jo med Held bremset dennes tyranniske Adfærd. AarbAarh.1931.59.

II. nænne, v. [ˈnænə] præt. -ede ell. -te (Chr Borup.PM.127. Grundtv.Saxo.II.24. Kofoed-Hansen.KA.I.106. – tidligere ogs. skrevet -de. Grundtv.BrS.98. jf. Thorsen.103. Dania.IX.38 samt Moth.N62. VSO. Feilb.); part. -et ell. (nu l. br. uden for dial.) -t [næn'd] (Mol.G.(1724).77. Skuesp.V.550. Bagges.L. I.314. Kierk.XII.277. Thorsen.103. Dania. IX.38. jf. Moth.N62. VSO. Feilb.). (ænyd. nende (og ninde; jf. Feilb.), oldn. nenna, sml. got. ana-nanþjan, vove (jf. oht. ginindan, vove); ordets grundbet. er vistnok: være ivrig, stræbsom, jf. oldn. nenninn, virksom, nenning, stræbsomhed; jf. II. næn, I. Nænne osv.) med en vis selvovervindelse foretage sig noget, (kunne) overtale sig, faa sig til at gøre noget (især: noget, der volder sorg, ubehag olgn.); have hjerte til (især: at gøre noget ubehageligt olgn.); have nænne til. (oftest i nægtende ell. spørgende sætn., udraabs-sætn. olgn.).   m. subst. ell. pron. (især det) som obj. kan han nu nænde det, naar han veed at han gjør min stakkels Jomfrue saa bedrøvet. PAHeib.Sk.II.357. Du svarer mig ikke? kan Du nænne det. Winth.IX.89. han var bleven vidende om, at Jens . . sov hos Marie i Pigekammeret . . “Jeg tænkte ellers paa at snibbe dem, men saa kunde jeg alligevel hverken nænne eller lide det.” Staun.UD.185.   (jf. ndf. l. 42ff.; dial.) i forb. m. til. Hvor Agrene før gik i Øst og Vest, pløjede Thomas nu i Syd og Nord! . . Var det dog ikke gudsforskrækkeligt, at et Menneske kunde nænne til det. Aakj.PA.31. OrdbS.(Lolland).   især i forb. m. inf. Jøder, der legge alle deres Midler an i Juveler, og nender icke at kiøbe en skickelig Klædning. Holb.UHH.I.6. *Ei nænte jeg at sige Gubben Nei. Oehl.IX.9. *Fædreland! | Siig mig dog, hvad var min Brøde, | Da din Søn du bort at støde | Fra dit Hjerte nænne kan? Heib.Poet.IX. 10. Skjønt det frøs, havde hun ikke nænnet at lægge i Kakkelovnen. Schand.BS. 230. P. var hans eneste Barn, men ikke desto mindre nænnede han knap at give ham det Nødvendige, saa at Sønnen var . . daarligere klædt end noget Husmandsbarn. Baud.GK.195. han nænner ikke at spise sig mæt, se mæt 1. (nu kun poet.) m. inf. uden at: Jeg nenner ikke giøre det. vAph.(1764).445. *kun de to | Smaae nysselige røde Skoe | Ei Ilden nænte tage. Bastian.Nr.6.7. *Alt står, som vi gik fra det . . | Jeg nænner næsten ikke flytte noget.FrNygaard.P.19. (jf. ovf. l. 16 ff.; dial.) m. inf. tilknyttet ved til: jeg (er) et Naadens Redskab, som den Barmhjertige vist ikke kan nænne til at sønderbryde i Fortørnelse. Cit.1828.(Grundtv.B.II.151). Jak Knu.A.77. Feilb. OrdbS.(Lolland).   m. flg. at-sætn. Han nænner såmænd ikke at nogen Pige skal græde for hans Skyld. Rørd. LB.191. Det er blevet Vinter fra igaar til idag, Vorherre har ikke nænnet, at alt skulde se sort ud for os stakkels Mennesker, han har nyskabt Jorden inat. Buchh. UH.106.