Bølgebrud Bølge-brud, et. brænding; søgang. vAph. (1759). *I Havblik og i Bølgebrud.Blich. D.I.91. (overf.:) *Smertens vilde Bølgebrud.smst.23. jf.: (hun) kæmpede . . med Graadens Bølgebrud.Schand.AE.374. brænding; søgang. (jf. Søbrud ). ældre: *(man må) af Havets Bølge-brud | Sit Mod ey lade kue. Sort.Poet.33. Vis mere +