Død-skyld, en. (ogs. Døds-). (jf. ænyd. dødeskyld, skyldighed at dø; nu l. br.) brøde, der straffes m. døden. Død-: S&B. (romerne vilde) løslade mig, efterdi der ikke var nogen Dødsskyld imod mig (1819: ingen Døds-Sag mod mig). ApG.28.18(1907). (vi er) besmittede med Blod og med Dødsskyld. JakKnu.GP.173. ældre: Dødskyld. Amberg.(1810).