Fortrykkelse, en. flt. -r. (ænyd. d. s. (i bet. 2); nu sj., især bibl.) 1) til fortrykke 1. vAph.(1759). Et Dyr, som er gildet . . ved Fortrykkelse . . maae I ikke offre til Herren. 3Mos.22.24(Lindberg). 2) til fortrykke 2: undertrykkelse; underkuelse; forkuelse. dine øyne, og dit hierte er ikke uden . . til fortrykkelse og forknuselse at giøre (1871: til at øve Vold og Undertrykkelse). Jer.22.17(Chr.VI). Fortrykkelse kan gjøre en Viis gal, og Gave kan fordærve et Hjerte. Præd.7.7. personlige Fortrykkelser. Mall.SgH.722. Et Folk maa føle sig ydmyget, ved at see sit Sprog . . givet hen til Fortrykkelse. HNClaus.Leil.182. S&B.