I. Gøde, en. [ˈgø·ðə] uden flt. (ænyd. d. s.; af II. gøde; nu især dial. ell. poet.)   d. s. s. Gødning 2. Reenb.I.202. *af deres Døde | Blev herlig Gjøde | For Dalens Hø. PMøll.I.164. Begtr.Jyll.III.62. *Højt kilter hun sin Kjole op | Af Gru for Jordens Gøde. Friis-Møll. 12 gamle Julerim.(1916.)21. Feilb. talem.: den bedste gøde er under bondens skosaaler, se. u. Gødning 2.  1 gødning (2). (jf. Møggøde ).    2 (jf. Aarsgøde S; dial.) stykke agerjord; skifte (1.1 slutn. ); vang. Feilb.I.454. i marknavne Hejninge Gøde .. Munkagers Gøde. Cit.1969.(ChrAnd.Dagb1786-97.14).