Møblement, et. [møbləˈmaɳ] (tidligere ogs. skrevet Meublement). best. f. -et [-ˈmaɳ'ət] flt. -er [-ˈmaɳ'ər] (ty. möblement; af fr. ameublement, se Amøblement) enheden af de til et værelse, en boligs udstyr hørende møbler (2); bohave. Leth.(1800).94. hvorlunde skal jeg fremstille . . den ædle Simplicitet i Meublementet (i natmandshuset)? uhøvlede Fyrrebænke, blakkede Egekister (osv.).Blich.(1920).XIV.218. Mahogni Dagligstuemøblement . . hvidlakeret Soveværelsemøblement . . Egetræs Spisestuemøblementer. BerlTid.²¹/₅1932.Aft. 11.sp.5. ell. (ældre spr.) en (paa de Værelser .. havde vi anbragt en Meublement. Trap.FK.II.432).