II. nord-vest, adv. [nor-, nωrˈvæsd] (ænyd. d. s.; jf. I. -vest (1)) 1) som adv.: mod nordvest (I.1). Kalundborg, nordvest i Sælland, anlagt af Æsbern Snare. Grundtv.Saxo.III.451.   især m. flg. præp. fra ell. (nu alm.) for. et land, som (ligger) Nordvest for Island. Holb.DNB.574. Ballehuus, nordvest fra Lysgaard. NBlich. ViumPræstekald.(1795).28. Over Testrup, ¹/₂ Fierdingvei nordvest for Ballehuus. smst. Trap.⁴II.111. 2) m. overgang til adj.    2.1) (nu næppe br.) d. s. s. -vestlig 1. Den Nordvest Side af Havne-Fiord. IslKyst.24.    2.2) (jf. II. nord 2) om vind (ell. strøm): d. s. s. -vestlig 2. som præd.: Vinden bliver snart Nordvest. vAph.Nath.V.599. e. alm. jf.: Vinden lufter nordvest.HCAnd.BH.88.