II. op-male, v. [11] [-ˌma^?lə] part. -et ell. † -en (Tavlen er paa ny opmalen og udstadset Aar 1638. PNSkovgaard.B.243). vbs. -ing (s. d.). (jf. male op u. II. male 4) opfriske, forny farven paa en væg osv., farverne i et maleri. vAph.(1759). Uredelige Huuseiere, der søge større Prioritet, opflinke og opmale forfaldne Bygninger. Rahb.Tilsk.1791. 806. en Mindetavle af Træ fra ca. 1600 (opmalet 1728). VLorenz.RD.129.   (jf. II. male 2.2; spøg.) sminke; pynte. Jeg taler kuns om en ung, smuk og elsket Pige. Hvem bryder sig om de gamle opmalede Galeier. Tode.S.16. Rahb.Tilsk.1791.203.