I. Paa-tale, en. (ænyd. d. s., glda. aatale, oldn. átala, ufordelagtig omtale, bebrejdelse; vbs. til II. -tale) 1) (jf. I. -anke; især jur.) svarende til II. -tale 2.2: det at paatale noget; ogs.: ytring, hvorved man paataler noget; klage(maal); indsigelse; protest; anklage. tyve Aars Hævd uden nogens Anke og Paatale. DL.5–5–5. Denne Uskik fortjener en alvorlig Paatale. Heib.Intel.II.16. naar der . . gjøres Indsigelse, reises Paatale imod en Forholdsregel. HNClaus.DaSpr.21. Paatalen af (visse) Forbrydelser er . . privat, (af andre) offentlig. Goos.I.125. et utugtigt Skrift, der er under Paatale. Hørup. III.316. han (forsvarer) Kingo mod den gængse Paatale (dvs.: “beskyldning”) for Verdslighed. VilhAnd.Litt.II.258. Hvis (et) Medlem ikke retter sig efter Formandens Paatale (dvs.: af en utilbørlig ytring), fratager Formanden ham Ordet. ForrFolketing.§31. 2) (jf. -krav; sj., nu næppe br.) svarende til II. -tale 3: krav; fordring. det spanske Hof giorde Paatale paa disse Øer. Reiser.I.26. de Danske Konger . . havde (aldrig) frasagt sig deres Paatale (dvs.: til den eng. trone). Engelst.Phil.62. Leth.(1800).