ren-skære, v. [III. 2.2-3, 5.1] vbs. -ing (Skomagb.46. FagOSnedk.). (jf. -stikke; fagl.) skære (ogs. (snedk.): save) noget saaledes, at de ikke tilhørende, uheldige, skadelige dele fjernes; ogs.: (af)skære (-save) saaledes, at der fremkommer et rent (III.5.1) snit, en lige, vandret (ende)flade. (skosaalen) jævnes af over det Hele . . og renskæres om Kanten. Skomagb.42. (stokken) manglede Dupsko og var flosset forneden som en Børste. Den kunde renskæres. Buchh.S.343. Kræftsaar (paa træer) renskæres og oversmøres med Stenkulstjære. Haven.1928.16.   part. renskaaren brugt som adj. jf. renliniet: (billedtæppets) anskuelige, usentimentale, renskaarne Fremstilling. Tilsk. 1934.II.345. spec. (vet., landbr.) om hest, paa hvilken begge testikler ved kastration er fuldstændig fjernede. LandbO.IV.45. Fjernes . . kun den synlige, nedsunkne Testikkel, faar Klaphingsten Udseende af at være Vallak, og her foreligger da, hvad man i Handelssproget kalder “ej renskaaren Hest”.smst. LandmB.II.381.