u-bevæbnet, part. adj. 1) som ikke har vaaben i hænde, ikke er udrustet med vaaben. Flyer I saaledes for et eensomt ubevæbned Fruentimmer? Holb. Usynl.II.4. Rafn holdt et Hugspyd i Haanden, forøvrigt var han ubevæbnet. Hauch.V. 374. Borgerne have Ret til at samles ubevæbnede. Grundl.(1849).§93.   ⚔ om skib, flyvemaskine olgn.: ikke armeret. FlyvningHær.28. 2) ikke udrustet med (dækkende) indretning(er), der yder beskyttelse ell. hjælp.    2.1) (l. br.) i al alm. *Naar hand om Fæstet holdt, da kunde Sværdet bide | Paa Harnisk, som paa blot og u-bevæbned Side. LThura.Poet.303. Fiendernes Pile dandsede paa hans ubevæbnede og bare Bryst. Schousbølle.Saxo.212.    2.2)   i forb. som det ubevæbnede øje, øje, som ikke tager briller, kikkert, mikroskop olgn. til hjælp; det blotte øje (se u. II. blot 1.4). *Freja . . ofte saae | Med ubevæbnet Øie meer | End alle Guderne med deres Kikkerter. Bagges.Ungd.I.72. Blich.(1920).XVII.21. fine gule Punkter . . ere meget talrige, men for det ubevæbnede Øje næppe synlige. Bredsted.Pom.III.298.