Øje-krig, en. (Øjen-. Rostgaard.Lex. O8c (men smst.O9c: Øjne-). Aakj.RS.140. jf. UfF.(sdjy.). se ogs. ndf.). (ænyd. øy(n)ekrig og øyenkriig (Kingo.SS.I.227); sml. II. Krig 2; nu vist kun dial.) øjekrog (1). PoulPed.DP. (1937).54. *Begræder ham (dvs.: den døde), mens Øjets Vand | I Øjekrig I eier. HMikkels.D.38. S&B. Dahlerup.(Arkiv.XXV.112). Feilb. jf. u. -grube: Hiortene have . . en Grube forved hvert Øie, som kaldes Øienkrige. Cuvier.Dyrhist.I.168.