sĕro,1I. sĕro (serui, sertum) 3. 1) knytter el. fletter, føjer til hinanden i rad (i denne betydning kun brugeligt i perf. ptc.), loricae sertae ringpansere; oftest serta corona en flettet blomsterkrans; heraf som sb. serta -ōrum, n. pl. blomsterkranse, guirlander, spicea ss. kranse, guirlander af aks. 2) fig. knytter, føjer til hinanden, bella ex bellis; fati lege immobilis rerum humanarum ordo seritur de menneskelige tilskikkelser følger på hinanden som led i en ubrydelig kæde; s. sermonem knytter en samtale, se også sermo 1; s. colloquia cum hoste; s. orationes populares sammensætter; s. fabulam argumento, se argumentum 4; s. negotium indvikler mig i ubehageligheder; prægnant: ss. circulos samler sig i grupper. Vis mere +
sĕro,2II. sĕro sēvi, sātum, 3. 1) sår, planter, frumenta, arbores, vitem, surculos; satae messes; mihi nec seritur nec metitur, se mĕto; også = besår, tilsår, agrum, iugera sunt sata. Heraf ptc. som sb. săta -ōrum, n. pl. = a) sæden på markerne, laeta ss. b) sædemarker. c) (sen.) planter, animalia et ss. (i denne betydning også i sg.). 2) fig. a) om mennesker = avler, frembringer, genus humanum; tam Cassii sunt quam Bruti serendi; oftest i perf. ptc.: satus (mest digt.) født, oprunden, udsprungen, nedstammende fra; non temere nec fortuito sati et creati sumus; aetas aurea prima sata est fremstod først; satus sanguine deûm (= deorum), stirpe divinā; matre satus terrā født af; satus Anchisā søn af; (sj., digt.) s. ex el. de aliquo; (digt.) s. ab imbri; (digt.) sati Curibus stammende fra Cures, indbyggerne i Cures. b) grunder, stifter, leges, mores, rem publicam. c) udsår, udstrør, udspreder, forårsager, opvækker, anstifter o.l., crimina, rumores, discordias, vulnera. Vis mere +
sēro,3III. sēro adv. [serus] med komp. og sup. 1) silde, sildigt, sent, eo die venit Lentulus s. (sent på aftenen); domum s. redii; vides, quam s. eloquentia prodierit in lucem; serius egressus; serius quam ratio postulat; serius quam ut for sent til at; biduo, paulo serius; serius spe omnium Romam venit; (digt.) serius ocius el. serius aut citius før el. senere. 2) for silde, for sent, s. post tempus venis; metuo ne s. veniam, depugnato proelio; s. ac nequicquam; prov.: s. sapiunt (Phryges) dvs. brændt barn skyer ilden; nihil te nunc moneo, s. est enim; s. iam est mutare fidem; i komp. = noget for sent, el. oftest blot = for sent, possumus audire aliquid, an serius venimus?; hoc s. a me factum est. Vis mere +
sērussērus adj. med komp. og sup. 1) sildig, sen (som indtræder sent), s. gratulatio; bellum spe omnium serius fuit indtraf senere end alle havde ventet; di, destinate principi successores quam serissimos; (digt.) ss. nepotes som fødes i sene tider; s. vesper sildig aften; heraf a) (digt. og sen.) om, hvad der har varet længe, deraf = gammel, s. arbor; ss. anni alderdommen; (Tac.) ad serum diem til langt op på dagen, omtrent = ad s. vesperum; (digt.) s. lux = s. vesper; s. bellum langvarig. b) som først sent går i opfyldelse, spes, portenta. c) (digt.) som er sen til noget, o seri studiorum I som så sent skal til at lære; s. versare boves sen til at. d) adverbielt = sero: serus (først sent) in caelum redeas; Cantaber serā domitus catenā; hos Vergil også n.: serum og sera adverbielt = sero. e) som sb. i n.: serum diei erat det var sent på dagen; in serum noctis convivium productum est; sero diei højt op på dagen; serum est det er sent, langt op på dagen; (sen.) abs.: in serum til sent om aftenen. 2) prægnant = sildig, for sen, rectae voluntati nullum tempus s. est; s. paenitentia; adverbielt: serus venis for sent; lectum est senatus consultum, s. ad (men for sent til at) impediendam rem actam. Vis mere +