mĕto,1I. mĕto messui, messum, 3. 1) mejer, høster, afskærer, pabula falce, farra; også abs.; heraf som sb. m.: metentes høstfolk; (digt.) m. arva afmejer; (Plaut.) m. messem; (digt.) apes mm. flores (dvs. suger saften af); prov.: ut sementem feceris, ita metes dvs. som man sår, så høster man; (Plaut.) sibi quisque ruri m. enhver tænker på sin egen fordel, er sig selv nærmest; (Plaut.) mihi istic nec seritur nec metitur dvs. jeg har ingen fordel deraf. 2) (digt.) fig. a) i alm. afhugger, afskærer, lilia summa virgā; aper farra m. afriver, afbider. b) nedmejer = fælder, nedhugger, Orcus m. grandia cum parvis; m. proxima quaeque gladio, primos et extremos. Vis mere +