HøgfærdHøgfærd, no. hovmod; skal engen lade gøre høghre gader fore theres gardhe ... hwo sin naboo forlegger meth swodan høfferdh (1458). Kbhvns. Dipl. I. 196; høyfærd, nijdskab, vredæ (1497). Hdskr. i Thottske Saml. 553. 4to. 35v; at hans ødmyughedh giøre fult for myn høgfærdh. sst. (se Molb. Gloss.); hyckleri haffuer altid anhengende høyferd met sig, huor met hun sig selff ophøyer. Coruinus. Postilla. II. 67. Smlgn. sv. högfärd.Høgfærd, no.; – 350 a5 = T 553 75; – HS 8912 (ovf. II. 888 a39), 1303; RD III. 4018 (ovf. III. 351 b5; 207 a29). se i sammenhæng Vis mere +