HøgbyrdigHøgbyrdig, to. = højbyrdes; ieg ey saa høgbyrdig waar. Rimkr. f 3; kongen en ædel første oc høybyrdig mand er. Herm. Weigere. 163; om ieg er end deylig, forstandig, høybyrdig, riig. Tidemand, Post. III. 58. Smlgn. byrdig ovf. u. burd.se i sammenhæng

Rapportér et problemfra Kalkars Ordbog Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300-1700). Bind II

Vis mere +

I andre ordbøger

I andre opslag