Læhus(Læhus, no. VSO; misforståelse af: læ hwss, jf T 321; ovf. II. 863 a35 f.).Læn, no.
2) – ik.; (1558). HT II. 72 (ovf. II. 118 b37); GP § 19 (ovf. II. 863 b27). – flt. ; Lysch 239 (ovf. III. 893 b3). – i l.; Hvf VII. 202 (ovf. II. 25 a16). Jf aldermands-, brogel. Lendragere, no. (t lehenträger) lensmand (særlig ved modtagelsen af l.); de fire lehn-drager holdt ogsaa deris haand paa stangen. RFII 322. Jf fanelen; FrischWb I. 597 c.Læn(s)ret, no. (sv länsrätt) lov for lensvæsenet; Hvf III. 215 (ovf. V. 660 b40), i r.: lænsret; jf ovf. II. 864 a18.Lænsvis, no. vedtægt med len; Hvf II. 246 (ovf. I. 504 a10). – Som bio. (t lehenweise) efter l.; Hvf V. 109 (ovf. IV. 669 b19). Jf fanel.Læne, go.
1) – l. bøn ɔ: opfylde b.; AM 75 (8°) 5 (ovf. V. 543 a41).
2); – ieg løner ej helder andre dett att bruge (1601). NkS 351d e 8; lener. sst. Jf FeilbO: 3 låne.
4); – intett løne aff andre (1601). NkS 351d (4°) e 5v.

Rapportér et problemfra Kalkars Ordbog Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300-1700). Bind V

Vis mere +

I andre ordbøger

I andre opslag