LegLeg, no. 1) spøg; saadant vil foruden leeg afgaae. AB II. 182, jf ovf. II. 9 a7. – forstillelse; Rkr c 1 (ovf. u. fare 6)). 2) – skuespil; Heg 7 (ovf. u. digt, no. 4)). Jf avends-, barne-, blod-, bold-, dobbel-, drage- (I. 377 a), fastelagens-, fidle-, fjæle- (I. 554 a), gembælte-, gunge-, jomfru-, lire-, luste-, mage-, mande-, mundharpe-, natte-, psalter-, sang-, simbel-, skaktavls-, sko-, skode-, skyttel-, sommer-, sorge-, springe-, svende-, sværd-, sår-, trutte-, vessel-, æreleg.Legedukke, no. (sv lekdocka) dukke til leg; de leegge-dukker hos mig laa. PSV 709.Legegave, no. pris ved øvelser; Theseida har lagt til alle lege-gaver. Raun 46 (= l praemia. II. 382).Legekammerat, no. (sv lekkamrat) i nuv. bet.; Monr 14 (ovf. III. 69 a30). Legelyst, no. spillelyst; SortS 47 (ovf. V. 148 a2).Legestrid, no. strid for spøg; Wiel X. 426 (ovf. V. 611 b42).Legesøster, no. (fsv lekasystir) i nuv. bet.; saa vil jeg och sige eders andre leege-søstre det. Urfé III. 35.Legetøj, no. i nuv. bet.; skall der sendis nogiid legetøy hiid. ChrIV* IV. 85; SortS dedik 5 (ovf. V. 63 b20); hvi giør' et haant vidunder af vor læbis leege tøy. Wiel X. 418.Legeværk, no. (sv lekverk) spøgearbejde; saadan poetiske legeverck, som er henrettet til en erlig tids fordrifft. VdV I. nr 14 indl.Legendetaske, no. = legendepung; (1542, ovf. IV. 24 a8 = Friberg, Malmö Stads Hist 60). Første del af disse o. bet. mulig: ring (lås), jf ovf. II. 770 a11; III. 602 a1. Vis mere +