KreditKredit, no. (sv kredit, fr crédit) tiltro; vidnet klager, at hans ord credit ej faar. OR II. 79. – anseelse; (1658). NdM IV. 73 (ovf. V. 42 a33); den, der var i kredit. GFK 52; hand hafde store secreter i chymien, som giorde ham den credit hoss kongen. Monr 76. – adgang til henstand med betaling; spilde sin credit, tro oc loffue hoss anden. Etym 383; Steph II. 827; at ikke den store skade skulde svække deris kredit. GFK 51; – præsten beder hannem at prædike paa kride, paa god credit, til offer faldt. Reenb I. 238, 237 not.Kreditere, go. give henstand med betaling af; ingen bager maae creditere nogen kroer meere end for 10 slettedaler (1683). LA 117; indtil de crediterede skatter kunde blive betalte. Fdg 11/12 1688 § 6.Kreditiv, no. (sv kreditiv) = kredens 1); creditivet vil cronprintzen selv opskrive og tro-besegle det. Wiel IV. 11; ligedan creditif hafde K til de churfyrstelige gesandter. Slange 1372.Kreditivbrev, no. = kredens 1); om hand haffde nogen anden fuldmact end det creditiff breff. Hvf IX. hh 3.Kreditor, no. (l creditor) i nuv. bet.; Fdg 1/7 1623 § 1 (ovf. III. 326 a26); creditorerne. sst.; DL 5-14-29 (ovf. u. forløftningsbrev). Vis mere +