GabbeGabbe, go. (isl gabba); T 553 152 (ovf. II. 332 b27, 29). Jf beg.Gabbelseklæder, no. (fsv gabbilsa klädhe) spottedragt; thu (ɔ: Jesus), som var førder vth aff thine eyne clæder och vdi førder gabæls clæder. T 553 29v (= Birg Uppenb III. 172-3).

Rapportér et problemfra Kalkars Ordbog Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300-1700). Bind V

Vis mere +

I andre ordbøger

I andre opslag