ØneØne, no.
1) får. - M.
2) hjord. - M. Vist optaget af M efter Fær, jf: hiorder, hvilcke de kalde øner. Deb 115, 116, 120; Fær Anthol II. 415: øni. Jf svd öna ɔ: læmme, se Rietz e 2; ålam ovf.Øne, no. Jf Rostgd, Ob: øner ɔ: brøl af fødende får og geder.

Rapportér et problemfra Kalkars Ordbog Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300-1700). Bind IV

Vis mere +

I andre ordbøger

I andre opslag