ØgeØge, go. (isl auka) forøge, forstørre, lægge til; - thesse articule at minske eller økiæ. Anch II. 545 (jf fsv ökia); – swo øktæ han hwær dagh, til han hauthæ ælløwæ slawet. NdM V. 171; – jæk skal øghæ ok monghefoldh gøræ hannom. 1 Msb 1720 (ÆB; 1550: formere); (1464). DM II. 11; HM 93; VdS 5; øgte oc formerede kiøbstederne. Lysch 239; ald kierlighed at øge. KPs 275; LyschG a 2v (ovf. III. 848 a25 = øge. udg 1726 4, mulig trykfejl). – ø. køb ɔ: sælge til højestbydende; auctionor, at øge køb. CPV. – ø. sig (sv öka sig) ɔ: voxe, tiltage; huor ont sig altid øger. Lyndsay 6; – formerckte den s. herre cantzeler siugdommen at for- øge sig. Medelfar, Lpr o Chr Friis e 2v. – lf. (sv ökas) = ø. sig; mange fund oc synd øgis blandt folkit. Rsv* V. 127; hans sorg øctes i meer oc meer. RD II. 295 (jf ovf. II. 425 a4); HS 3118-19; DC 107; alle hellige mæntz glæde hwn øgthes (1497). Thottske Saml nr 553 (4°) 121v; paa det Guds tienniste maa øgis. Hvf VIII. 168.Øge, go. Jf forø.Øgeglas, no. forstørrelsesglas. M.Øgenavn, no. (isl aukanafn) i nuv. bet.; (1554). KD II. 302 (ovf. III. 424 b5); agnomen, tilnaffn et in malam partem, øggenaffn. Etym 819; PSB 101 (ovf. IV. 773 a52); – det er min øge naffn. Rch 319 (jf ovf. III. 202 b26). Endnu alm. Øgenavn, no.; (1462). DM IV. 239 (ovf. IV. 611 b3).Øgelig, to. værende i stand til at sys sammen. M.Øgelse, no. (fsv ökilse) forøgelse, tilvæxt; so stor frygd met øghels, at thusend aar ær for there øghen sosom then dagh, som i goor forgik. HS 4910-12 (= l tanta gaudiorum geminatur materia. udg 1724 87); dygdernes fremilsæ oc øgilsæ. Br 15121; fore Gutz thienistis øghilse schyld (1463). DM III. 207; (1464). NdM I. 156; (1477). FA I. 133; fræmmes til alle nadhene øgelsæ. GkS 38; CPV (u. auctio; Etym 98: forøgelse); tijth rige till øgelsse. PE 41.Øgelse, no. Jf for-, indenø.Øgning, jf vatnsø. Vis mere +