ÆngsteÆngste, go. (t ängsten) trænge, true; der hand med eskning er blefven engstet, for hvis hand kunde være skyldig. SR I. 72; ango, engster, trenger. Etym 58; Steph II. 102; der hun blev ængstet sin sandhed at bekjende (1632). KhS3 VI. 597 not 3); – ængstes meer og meer. Helt, Skr 41. Endnu alm. i lidt ændret bet. Jf beæ. (også I. till 34 a).Ængste, go. – i nuv. bet.; Naur o 4 (ovf. V. 1075 a32).Ængstig, to. (t ängstig) skræmmet, bange; Etym 60 (u. anxius); Hex 207 (ovf. IV. 75 a7-8); den 11. december, som har giort mangt it sind engstig. GH 146; en engstig mand, men en sneddig mand. GHD II. 168, I. 69, 191; med ængstig siæl i live. Wielandt XI. 483. Jf beæ.Ængstige, go. (t ängstigen) = ængste; som paa alle sider bleve hart angrebne oc ængstigede. VdSv 151; her C bleff saa ængstiget. RFII 106; M. Jf beæ.Ængstighed, no. frygt; natten gaff hans siæl engstighed. GHD I. 263.Ængstighed, no.; deris hierte her aff engstighed var fuld. GI 96.Ængstelse, no. i nuv. bet.; GH 146 (ovf. V. 658 b53). Vis mere +