åstundåstund, no. længsel, attrå; Hærræ tyl tegh ær al myn astwndh. KhS I. 429 (= Ps 3810; Vulg: desiderium); Luc 28 (u. diger); al hoop oc al astund. Br 599; aff søte astund. HS 10511; megel astund at skillies vit thettæ synduge værældh. HKv 2018. Jf adstund.åstunde, go. (isl ástunda) længes (tragte) efter; then siel, som æy astunder syn Gudh. Br 27711; thet ieg hawer lenge aastunden. HS 15621; thet, som wij astundhe oc begerer. GkS 20; astunder hwn (ɔ: sjælen) thin tilkommelse (1497). Thottske Saml nr 553 (4°) 61. – efterstræbe; som oss astwnde til sckadæ (1497). sst. 98. Jf adstunde. åstundelig, to. (fsv astundeliker) ønskværdig, vækkende længsel; alt thet, som astundelig oc atrolig ær. HS 82; thjn alz kæriste søn, tek offuer allæ tingh astundeligh. Thottske Saml nr 553 (4°) 114v, 140 (ovf. IV. 907 b22). – Som bio. med længsel; som astundeligh ælsker Christum. HS 231.åstundelighed, no. = åstund; Daniel astundelighetz man. HS 9713 (= l vir desideriorum. udg 1724 175). åstundelse, no. = åstund; som hawe reneste astundelse. HS 6631; æy forsmaar grædende menniskes astwndelse (1497). Thottske Saml nr 553 (4°) 100v, 30v (2), 40. Jf stundelse.åstunden, no. (isl ástundan) = åstund; som æy astunder ath see hannem oc aff syn astunden hannem æy breff sænder. Br 2779-10, 14. – all sin kærlek ok astunden haffuæ til hymmerighes. Evg 61. Vis mere +