åå, no. hunk. (∾ isl á) å, flod; igemmen thet landet løffuer een aa, oc hwn hedher H, oc hun løffuer (1510). DM I. 173. – ik.; det store aae, som kommer fra F (1638). DS2 IV. 55, 49; fk. sst., jf ovf. IV. 848 a49. – fk.; PL** I. nr 38 (ovf. I. till 46 a u bæk); aa, som er dyb. Dict; M; hunk. i Nord, men jf flt. og ovf. IV. 182 b4. – PL** I. nr 39 (ovf. IV. 195 a3); MP 224 (u. amnis); Etym 52; Steph I. 64 a. – flt.; Dommed a 2 (ovf. II. 695 b39); dy dybbe aae. DgF II. 294 b; – aaer. PG 174. Jf sukker-, årgangså.åbo, no. mand, bosat ved en å; Etym 52 (u. amnenses); M.åbredde, no. åbred; MP 224 (u. ripa); Etym 1067; – aabred. Steph I. 64 a; – udi rør-parcke oc ved aabredde. FD 172 D. Jf bred.åbredde, no. – flt.; NdM II. 267 (ovf. I. 472 a18). Jf bred (I. 269 b).åbryn, no. = åbredde; som er thett syste skiell, wij sete wdj aabrynen och fulde saa aaen synder op (1555). FA II. 170; M. Jf strandb.åbygger, no. = åbo; Etym 52 (u. amnenses); M. Jf strandb.ågang, no. renden i en å. M. Jf strømg. 1). ågruve, no. åleje. M. Jf steng.åhest, no. flodhest. M. åhvælg, no. dybt hul i en å. M. Jf hvælg (II. 308 b19). åhylke, no. = åhvælg; gurges, havsuelg, aasuelg eller hylcke. Etym 544; M; – i NL 568 er h. taget som selvstændigt ord.åkande, no. i nuv. bet. (nymphæa); aakande, nymphea. SmdLb VI. 85; FD 94 F (ovf. III. 746 a20); Kyll 109; Buchw 350; MP 279 (= rosa heraclea); Steph I. 162 b; – Rch 322 (ovf. III. 196 a38). åkanden ansås for at svække avlekraften (jf SmdLb VI. 85v; FD 950; GrimmW: seeblumewurzel), så den mulig i det hele er holdt for bedøvende, forvirrende, jf t kollerwurz, tolllilie. åmad[j]e, no. eng ved en å; satte thi ien peel hoes JS's aamaie (1539). SRD VIII. 29, 44; – åmå. M. Jf ma(d).åmand, no. trold i en å, nøkke. M. Jf Thiele III. nr 746.åminde, no. (fsv amynne) åmunding. M. Jf minde (III. 91 b45).åmund, no. = aminde; lagde Skialm ned igien imod aamunden. VdS 375, 457 (ovf. IV. 630 b40); lagde med deres skib udi Spaa aae - munde. VdSv 181; de danske met mact obnede aamunden igien. Hvf IV. 405; huilcke fiord opkommer medt nogle aamunder (1638). DS2 IV. 11. Jf mund 3) (III. 143 b43).åmø, no. åmandens datter (elverpige). M. åside, no. = åbredde; vi haffde ladt os sætte ofver vandet oc forbleff ved aasiden. RFII 402. Jf strands. åsort, no. hydrobates cinclus. M. Vist kun n, jf åsen 973.åstrøm, no. (isl árstraumr) strømløb fra en - å; marckeskiell vor aastrømen i siøen (1587). RdAH till 77. åsvælg, no. = åhvælg; Etym 544 (u. gurges); ComD § 70 (ovf. II. 355 a8). Vis mere +