UdfærdeUdfærde, go. (n utferda, se Ross) udruste, udstyre; (1508). Jahn, Unionshist. 581 (ovf. I. 802 b2). Jf færde 2). Udfærde, go.; hun saae saa mangen skib udferde. DgF II. 272 b (= yferde. sst. II. 270 a).se i sammenhæng

Rapportér et problemfra Kalkars Ordbog Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300-1700). Bind IV

Vis mere +

I andre ordbøger

I andre opslag