TågeTåge, go. frembringe tåge, dække med tåge. - M. Jf VSO, MbO. – tm. i nuv. bet.; T. Brahe, Dagbog 119 (ovf. IV. 403 b19); Etym 805 (u. nebulosus); taaget luft. Steph I. 46 b; heele verden af din (ɔ: tobakkens) taaget aande drak. Wielandt X. 417. se i sammenhæng

Rapportér et problemfra Kalkars Ordbog Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300-1700). Bind IV

Vis mere +

I andre ordbøger

I andre opslag