TrækTræk, no. (mnt treck ɔ: tog) 1) ik. (nt trekk) ryk, trækning (i legemet). M. 2) (holl treek, hank.) list, kneb; holt de denne treck saa forborgen. HiørK b 4v; de Rysser, som tog sig icke vare for den svenske treck. RFII 403; Naur c 4v (ovf. III. 758 a5); (1685). KD VII. 91 (ovf. IV. 349 a26); kaste mig i næsen min falskhed og min trek. Helt 48. – flt.; nu fylder hand sin sek med alle snid og trek. KPs 279; hvad er der i det fald for ond' oc slemme trecke. TkH 194; de meener mig at giekke med listig underfund, nej jeg ved deres trekke. SP b 7v; – mange synder overmaade, deres trækker gaaer dog frem. Rothe, Griffenfeld II. 169; spant os P daglige trecker. RFII 406, 182 i r.; Psd I. 494 a; det er mig medfød at opfinde trækker og rencker. Paulli, Den seendes blinde 26. 3) tilflugtssted? NL 221 (ovf. II. 885 a5). Jf af-, bag-, for-, lefle-, ræve-, stiv-, tjuve-, udt.Trække, go. (svd träkka, mnt trecken) i nuv. bet., svag bøjn, a) virk.; dat.; de treckede ned met hannom. Hvf VII. 207; sex heste, som treckedis en effter den anden. WE 227; hesten treckede HH. RFII 359; Bircherod, Dgbg 431; det træcked mand i grimen. Schandrup n 4; de Svenske trækkede sig saa dybt ind i hullet. Slange 1245; PG 276; PSK 31; – han trakte P ind i et andet kammer. Aftenposten 1772 nr 84 sp 3. – ad veyen, som jeg førre reed, jeg nu tilbage trakte. Wielandt VI. 172; tm.; hafuer trechet der af landet ofuer firesindstiufue tusinde rixdaler (1671). NdM II. 287; mange skibe, som aff heste blefve treckede mod strømmen. RFII 323, 359; jf ndf. u. tøbnagt; – en stræg, trakt fra den venstre haand ned imod den højre. HøjsgG 13 § 27, jf § 221 (s 96); ofte har jeg trakt en aare. Ewald, Fiskerne A 2, S 8; luudflyndrene, som ere trakte paa en snor. Olavius, Schagen 193. – b) uvirk.; Hex 101 (ovf. u. forflødes). Svag bøjn alm. h. Holberg, jf Ped. Pårs B 1, S 2; B 2, S 2; B 4, S 2 (Liebenb. udg. 39, 42, 125, 227); Pol Kandestøb A 1, S 6; A 5, S 4; Vægels A 3, S 5; Hex o bl Al A 1, S 1 (dat: trok. sst.); A 2, S 1; Gert Vestfal A 3, S 2; Dmhist I. 234. Jf Kok I. 129; Thors* 102, 111. Mellem drage (jf bet. 2)) og trække finder et lign. forhold sted som det u. træffe omtalte. – t. an (holl aantrekken) ɔ: trække til sig. M. – t. for ɔ: foretrække. M. Jf for, fho. 2). – Jf af-, for-, hen-, ind-, ned-, om-, op-, over-, ud-, bet., langtrækkende, betrækket.Trække, go. a); – den mynde trakte klinker fra en dør. Helt, Skr 199. – s. 470 b44 hører til bet. b). – lf. tumle; de var 6 og stod og trækkest med hende, førend de kunde faa hende op (1697). HallOB 120; jf ovf. V. 243 b47. – Jf MbO: trækkes. – t. over ɔ: beklæde; LTh 287 (ovf. 1070 b48). Jf overt. – b); Hex 230 (ovf. III. 833 a15); saa kunde røgen icke træcke vd. Jm 143. – gå (liste sig) til vildt; fange hjorte og rette dennem af at trække og staa for skud (1683). HT4 II. 850; skytter, som vide at trekke ret til dem. DSt 1909 64. Jf framt., vatntrukken; guldtrækken.Trækkebroder, no. rænkefuldt menneske; sycophanta, en trækkebroder, træring. NL 1822; Werner, Clavis V. 507. Trækkebroder, no.; at en falsk trække-broder trækker dig ikke pengene af lummerne. HørnB (u. å.) I. 49.Trækkebæst, no. lastdyr; ofver u-veys bierge bruger mand i stæden for vogne trecke-bæster. ComO 254 (= l jumentis clitellariis). Jf bæst 1).Trækkehest, no. (sv träckhäst) skydehest. M (forkl.: hest afrettet til at trække til fugle).Trækkehest, no. 2) håndhest; Etym 301 (ovf. V. 667 b32).Trækhul, no. hul (i et legeme), der holdes åbent ved en indlagt genstand - (fontanelle). M.Trækhulkugle, no. kugle, der lægges ind i et trækhul. M.Trækhulplade, no. plade over et trækhul. M.Trækkesnid, no. = træk 2); gik saa til Laures huus ald fuld af træcke-snid. DP 53. Jf sne[i]d.Trækker, se pisse-, pissel-, tand-, tjuve-, horent.Trækkeri, no. falskhed, bedrageri. M.Trækning, no. – i t. ɔ: til stadighed? en høy, aff huilcken manden aag hiem i treckening (1638). DS2 IV. 57. Jf nuv. i træk.Trækning, no. Jf bet.Træksel, no. trækning. M.Træksel, no. Jf udt. Vis mere +